Kontemplativ bøn

af Kim Andersen
Lagt på d. 02/04-06



Endnu en oldgammel teknik er nu blevet tilføjet menighedernes redskaber, der kan hjælpe det enkelte menneske til at nærme sig Gud. Ordet og teknikken meditation er blevet accepteret langt ind i de ellers så standhaftige kredse, og menighederne hungrer efter noget mere, i samme tempo som de skubber Guds Ord til side.

Grunden til jeg nævner meditation, er fordi kontemplativ bøn er i samme familie. Ordet kontemplation forklaret, betyder ”det at man fordyber sig i sig selv og lader sindet optages af tanker = selvfordybelse, meditation, eftertænksomhed[1] I og med at meditation er en accepteret teknik, så er det nærliggende at også denne kontemplative bøn med glæde, bydes velkommen.

Pinsekirken i København, havde d. 4. marts 2006, via deres sakristi: ”et spændernde arrangement i samarbejde med Levende Vand. Pastor Peter Halldorf og generalvikar Lars Messerschmidt”. Levende vand, som før dette navn hed Kristen mystik, den svenske pinsepræst Peter Halldorf og den katolske prælat Lars Messerschmidt, ”vil være oplægsholdere på dette lørdagsseminar med overskriften ’At de alle må være ét.’[2] Grunden til jeg nævner dette er, at Både Levende vand (Kristen mystik) og Peter Halldorf, og ligeledes, i særdeleshed den katolske kirke, er tilhængere af denne kontemplative bøn.

Levende vand fortæller på deres hjemmeside, i en artikel med titlen: ”Indføring i en kontemplativ meditation” om jesuitten Franz Jalics som har

brugt 20 år på at skrive en bog om kontemplativ meditation, og den er på få år udkommet i flere oplag[3]

Se dig lidt om på siden med det bedragende navn, og opdag at der ikke er liv men død i deres ”vand”.

Peter Halldorf skrev i 2002 en lille bog ”En liten vägledning til bönen”, som på dansk 3 år senere kom til at hedde ”Vejledning Om Bøn”. Jeg vil kort gennemgå bogen om lidt, men først vil jeg fortælle, hvordan Gud taler og ikke taler til os i dag.

Lad mig også lige nævne, at også trosbevægelsen, som mener at have ordets magiske skaberkraft i sin magt, lige som New Age, er glad for Halldorf. På Livets Ords hjemmeside, fortælles der om en samtaleaften, hvor emnet var ”Mission og kontemplation”. Halldorf spørger Ulf Ekman om hans tid i Jerusalem, hvad den havde betydet for hans tro. Ekman svarer:

Det var en periode af fordybelse og vederkvægelse, for jeg fik tid til at studere, læse og bede mere og endda at lære mange forskellige sider af kristenheden at kende. Herren har talt til mig om at lære kirkens væsen at kende, og ud af det er det med enhed kommet[4]

Jo længere vi vil nå ud, desto dybere må vi søge ind til faderen”4, forklarer Ekman, og husk på, at samtalen handler om kontemplation… Husk også på, at enhed er mantraet for hedningernes tidsalders endelige.

Kommunikation med Gud


Der er stigende pres på, at vi skal bruge teknikker for at tale med Gud. Men Gud har af hensyn til os, som en uvurderlig gave hvilken Djævelen lige siden har søgt at destruere, givet os Bibelen, som er Hans endelige Ord til os.

Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn” (Hebr. 1:1-2)

Retræte, stilhed, minimalisme og meget andet, undertrykker menneskers liv med den Levende Gud, og teknikerne der bruges for at opnå tankekontrol - nirvana, hvor alle tanker forstummes og stress forsvinder, og komplet afslappethed opnås - er bl.a. meditation og selvfordybende bøn (kontemplativ bøn) – ”indre sabbat” og ”langvarige kærlighedsblikke[5], om man vil.

Gud har i sin nåde gjort det simpelt for os. Han siger ikke mere end det Han har sagt i Bibelen. Hver gang folk påstår at Han har sagt yderligere, farer de, og hvem der vælger at lytte til de forfriskende ord, vild, for ordførerne er dæmoner, der udgiver sig for at være lysets engle (2. Kor. 11:14).

Gud ønsker at ”sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.” (Joh. 4:23) - ”Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.” (Joh. 4:24).

Betydningen af disse vers er, at vi skal komme til Gud med tro og ikke ritualer. Om det er i fængsel, hjemme eller i den fri natur. Jøderne brugte alverdens ritualer og kaldte det tilbedelse. Samaritanerne, som Jesus i ovenstående vers henvender sig til, havde ligesom disse kontemplative tilbedere, ”selvopfundne” ritualer, som de mente var kontakt skabende. Men det var ikke tilbedelse i ånd og sandhed, men blot en ydre ceremoni.

Grunden til at jeg sætter selvopfundne i situationstegn, er fordi kontemplativ bøn ikke er selvopfundet, men en dæmonisk teknik, der under fysisk lystring giver dæmonerne retmæssig adgang, til det praktiserende menneske. Kontemplativ bøn er en hedensk øvelse, brugt i østen under navnet transcendental meditation, og mangler det, som alle andre hedenske øvelser mangler for at komme til Gud, nemlig Jesus Kristus, den eneste vej til Gud (Joh. 10:1-17).

Når Gud taler til os i dag, er det igennem Hans Ord. Ved Helligånden, der blev sendt for at vejlede os i hele sandheden (Joh. 16:13), kan Gud gøre Ordet levende for os, og tale til os derigennem. Det er ikke igennem eftertryk på enkelte ord eller sætninger, hvilket kontemplativ bøn benytter sig af, men igennem forståelsen af de forskellige områders sammenhæng, som vi læser. Som altid vender djævelen op og ned på sandheden, og den etablerede kristendom lytter godt efter.

På Kristendom.dk, en hjemmeside som Kristeligt Dagblad står bag, beskrives den kontemplative bøn, her kaldt Centrerende bøn, således:

For at holde liv i intentionen vælger den bedende et ord, der skal minde én om, at man vil Gud. Ordet, man vælger, er ikke helligt i sig selv eller magisk, det er helligt for den, der har valgt det, fordi det for hende eller ham rummer Guds-nærværet. Ordet kan for eksempel være: Jesus, Kristus, Kyrie, Gud, Maria, fred eller kærlighed. Da ordet helst skal være kort, kan man erstatte ’kærlighed’ med det latinske ’amore’ eller ’love’. Det er vigtigt at give sig god tid til at finde det ord, der er rigtigt for én.[6]

Intentionen der skal holdes liv i:

er den eneste viljesakt, den bedende udfører. Formålet er at samtykke til den proces, der kan skabe et ’nyt’ menneske. Et menneske, der lever og handler i sandhed, retfærdighed og kærlighed.[5]

Friar Luke Dysinger, en munk fra et Benedicte kloster - Saint Andrews Abbey i Valyermo, Californien[7], beskriver på samme måde den degraderende (i forhold til den dybere forståelse af summen af Guds Ord, Sal. 119:160) teknik, i en artikel med titlen: ”At acceptere Gudsomslutningen: Den ældgamle kunst af Lectio Divina[8]

Lectio Divina er latinsk og betyder hellig eller indviet læsning eller læsemetode.

Om teknikken skriver han:

En meget gammel kunst, engang praktiseret af alle kristne, er teknikken kendt som lectio divina - en langsom, kontemplativ bøn med Skrifterne som gør Bibelen, Guds Ord, i stand til at blive midlet til forening med Gud. Denne gamle praksis er blevet holdt i live i den kristne klosterlige tradition, og er en af de kostelige skatte ved de Benedictinske klostre og oblater (munke)”[7]

Læg mærke til at Helligånden som er vores vejleder i Ordet, udskiftes med en gammel kunstteknik – og således er kristendommen ikke kun for troende, med også for verdslige – pludselig er Gud i alt og alle, som New Age lærer. Læg også mærke til at der med ordet kristendom, er tale om den katolske religion, der er en fortsættelse af baaldyrkelsen, blot under et andet navn.[9]

Under afsnit 3 i artiklen: ”Lectio Divina fremgangsmåden”, skriver Dysinger sådan:

Vælg en tekst i Skriften som du ønsker at bede. Mange kristne bruger i deres daglige lectio divina en af teksterne fra dagens nadverliturgi, andre foretrækker en langsom gennemgang af en bestemt bog i Bibelen.[7]

Selvom der er tale om at gennemgå en bestemt bog, så er der ikke tale om en sammenhængende forståelse af teksten deri, hvilket efterfølgende tekster viser:

Anbring dig i en behagelig stilling og tillad dig selv at blive stille. Nogle kristne fokuserer et øjeblik på deres vejrtrækning (som i meditationsteknikken); andre har et elsket ’bønne ord’ eller ’bønne sætning’, som de nænsomt reciterer for at få indre ro (som i meditationsteknikken for at opnå nirvana). For nogle giver praksisen kendt som ’centreret bøn’ en god, let introduktion til lectio divina. Brug hvilken som helst metode som er bedst for dig, og tillad dig selv at nyde stilheden et stykke tid[7]

Læg mærke til den metodiske og ceremonielle vægtning, frem for Guds ønske om det modsatte – ånd og sandhed.

Gå da til teksten og læs den langsomt, let. Smag på hver del af teksten, konstant lyttende efter den ’stille, lille stemme’ af et ord eller sætning som på en eller anden måde siger, ’Jeg er for dig i dag’. Forvent ikke lyn eller henrykkelse. I lectio divina lærer Gud os at lytte til Ham, at søge Ham i stilhed. Han rækker ikke ud og griber os; Han inviterer os snarere mildt og nænsomt meget mere dybt ind i Hans nærvær.

Tag derefter ordet eller sætningen ind i dig selv. Memorere den og gentag den langsomt for dig selv, og tillad den at påvirke din indre verdens bekymringer, minder og ideer. Vær ikke bange for ’forvirring’. Minder eller tanker er ganske enkelt dele af dig selv som, når de rejser sig igennem lectio divina, beder om at blive givet til Gud sammen med resten af dit indre jeg. Tillad denne indre overvejelse, denne grublen, at invitere dig ind i dialog med Gud

I Matt. 6:7 siger Jesus: ”Og når I beder, så brug ikke unyttige gentagelser, sådan som hedningene gør. For de tror de bliver bønhørt på grund af sine mange ord.” (KJV)

Senere vil du få at se, at denne teknik kommer fra hedningenes tomme vaner, fra østens mystik, buddhisme, som her er indbefattet af Jesu advarsel ”brug ikke unyttige gentagelser”. 1. Kong. 18:26 fortæller om Ba’al profeterne, der fra morgen til middag reciterede deres guds navn: ”Baal”, råbte de, ”svar os!” - og det var vitterligt unyttigt. Intet skete. Tænk over, at det er det, som Kristendom.dk anbefaler os, at gøre.[5] Gud taler igennem sit Ord, og ikke igennem menneskers tekniske filosofi.

…Oplev dig selv som den præst du er. Oplev Gud bruge ordet eller sætningen som Han har givet dig som middel til velsignelse, til at forvandle ideerne og minderne, som din grunden på Hans ord har vækket. Giv til Gud hvad du har fundet i dit hjerte…Lær at bruge ord når ord er nyttige, og giv slip på ordene når de ikke længere er nødvendige…Nogle gange i lectio divina vil man flere gange vende tilbage til den trykte tekst, enten for at komme tilbage til den bogstavelige sammenhæng af ordet eller sætningen som Gud har givet, eller for at finde et nyt ord eller sætning at grunde over. Andre gange vil et enkelt ord eller sætning fylde al tiden tilsidesat for lectio divina[7]

Ofte bruges Davids Ord ”jeg grunder over dine love” (Sal. 119:48), til at retfærdiggøre disse teknikker. Til Josva sagde Gud: ”Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den” (Jos. 1:8). Det var et krav fra Gud, at landets leder skulle grunde på Ordet: ”Den skal ligge hos ham, og han skal læse i den hele sit liv, for at han må lære at frygte Herren sin Gud og omhyggeligt følge denne lovbogs ord og disse love” (5. Mos. 17:19).

Der er ingen tvivl om, at der ikke var tale om at memorere og meditere over enkelte ord, eller sætninger. Der er tale om at følge en lovbog. Ingen advokat eller sagfører har nogensinde taget hånd om en sag, ved at tage enkelte ord eller sætninger med sig i meditation, for at tømme sindet. Teknikken er en dæmonisk dør til magterne, myndighederne og verdensherskerne i himmelrummet, hvortil vores kamp og modstand bør rettes (Ef. 6:12).

Den Newagelige lære om Gud i alt, finder vi i artiklens afsnit 2, der hedder: ”Lectio divina’s underlæggende rytme”:

I den tidlige klosterlige tradition, blev kontemplation forstået på to måder. Først var theoria physike, kontemplationen af Gud i skabelsen – Gud I ‘de mange’. Næst var theologia, kontemplationen af Gud i sig selv uden billeder eller ord – Gud som ’Den (The One)’. Fra dette perspektiv tjener lectio divina som træningsbase for kontemplationen af Gud i Hans skabning[7]

Kristeligt Dagblads Kristendom.dk, udtrykker det ligeledes:

Centrerende bøn har det udgangspunkt, at Guds kraft er tilstede i alt det skabte - også i mennesket.[5]

New Ages ækle ansigt endnu engang. Gud er ikke en person, men en energi som er i alt, mener New Age. Gud lever ikke udenfor os, men han er os, siges der. Gud selv siger: ”i ham (Jesus) bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den.” (Kol. 2:9-10). Lad mig kommentere, at når den danske oversættelse nævner kød og blod, så er det forkert, for det græske ord somatikos (), er i hele Bibelen kun brugt her, og betyder blot synliggjort - legemligt, i stedet for kun at eksistere i åndelig form. Ordet stammer fra somatikos ( - læg mærke til det fremhævede tegn i begge ord), som i Luk. 3:22, beskriver Helligånden i legemlig form som en due).

Gud er hellig, fortæller Bibelen. Hellig betyder adskilt. Gud er Skaberen og er således adskilt fra skabningen. Når Gud siger til Israel: ”I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig.” (2. Mos. 19:6), så betyder det, at Gud adskilte det folk fra verden. Han satte dem til side for sig selv. Når Gud sagde: ”Jeg vil tage jer til mig som mit folk, og jeg vil være jeres Gud” (2. Mos. 6:7), så helligede Han dem. Derfor er vi ikke Gud og Gud er ikke os! Gud er hellig og er den eneste der kan hellige, ”og efter Hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle” (Hebr. 10:10). Derfor skal vi ikke involvere os i centrerende bøn der sætter os selv i centrum - som går ind i os selv som om Gud var der - men stik modsat, en bøn til en hellig Gud, der er i Himmelen, og samtidig hos dem, der er født på ny, ved Hans Ånd. Jo, vi er Helligåndens tempel, og Helligånden er i de troende i Kristus. Men intet sted lærer Bibelen os, at vi skal bede til Helligånden.

Børn har altid været i særlig fare, når fjendens angreb trænger sig på. Og heller ikke med dette koncept går de fri. ChristianityToday.com, havde i 2005 en artikel med titlen: ”Kontemplative børn”, med undertitlen: ”Børn kan være folket som er mest modtagelige for stille, refleksiv åndelig dannelse[10]

Før vi går videre, vil jeg gøre det klart, at det som den kontemplative teknik tilstræber at åbenbare sine tilhængere, er åbenbarede hemmeligheder, eller mysterier, som mennesket endnu ikke kender. Gud derimod, åbenbarer hemmelighederne for os i Bibelen. Hvilke andre kilder er der at søge i, hvis det er Guds hemmeligheder vi søger at kende? Der er kun Bibelen som kommer fra Gud - det er Hans Ord. Mennesker søger konstant andre veje, men i sit Ord har Gud åbenbaret: ”I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer.” (5. Mos. 4:2) - ”Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.” (Ordsp. 30:6)

Mennesker har til alle tider søgt at føje deres egen filosofi til Guds Ord. Men Gud advarer: ”Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.” (Kol. 2:8)

Peter Halldorfs ”Vejledning om Bøn


Først lidt om Halldorf. På hjemmesiden Katolsk Orientering, finder vi en artikel med titlen ”En åndelig økumenisk stifinder”. Artikler fortæller:

”(han) føler sig lige meget hjemme hos katolikker og ortodokse kristne som hos sine egne i Pinsekirken… I løbet af kun godt ti år er han blevet ikke kun et navn, men også en forkynder, en vejviser, en inspirator og fornyer af hele kristenheden i Sverige. De seneste par år har han tilmed også i høj grad bidraget til, at der spirer nye skud frem i den danske økumeniske ørken; da han i oktober måned holdt en retrætedag i København, var Pinsekirken stuvende fuld… I midten af 80’erne indtraf så – ligesom tilfældigt – dét møde, som skulle føre til, at Peter Halldorf, som var vokset op med pinsebevægelsens spiritualitet, blev indført i en åndelig verden, som han indtil da end ikke havde kendt til eksistensen af. I en pinsekirke – ’mærkeligt nok’ – stødte han nemlig på en bog med titlen ’Ökenfädernas tänkespråk’… Peter Halldorf lægger ikke skjul på de problemer, han havde med at forene disse to helt forskellige verdener – med at integrere den pinsekirkelige tradition i det, som de ældgamle ørkenfædre stod for… i begyndelsen af 90’erne tilbragte han tre uger i Ægypten, hvor den monastiske (klosterlige) bevægelses vugge havde stået. Dette førte til, at også den øvrige monastiske verden åbnedes for hans øjne, sanser og sjæl. I 1993 udgav han så bogen ’Jungfrumark. En modern pilgrims färd mot sina rötter.’ … Det var et paradigmeskift for mig, siger Peter Halldorf… Bogen vakte stor økumenisk opsigt i Sverige… Han opdagede, at han var del af en familie, at han havde søskende, brødre og søstre, som – uanset om de kalder sig selv katolikker, protestanter eller ortodokse kristne – er bærere af den samme arv… Opdagelsen af denne fælles arv havde stor betydning for tilblivelsen af ’Pilgrim’, et økumenisk tidsskrift.. hvis formål er at tilbyde åndelig vejledning og et mere dybtgående læsestof… Han har allerede set mange eksempler på, hvordan Helligånden virker for at nærme forskellige kristne til hinanden og det ikke mindst i forbindelse med den udviklede dialog mellem Pinsekirken og Den katolske Kirke i Sverige… Et storslået eksempel på den form for åndelig økumeni, som ikke mindst Johannes Paul II stræber efter.[11]

Fremhævningerne er mine, for at vise hvordan Halldorf har gennemgået et paradigmeskift, en ændring i den grundlæggende forståelse af kristendommen. En forståelse, som han havde svært ved at få indført i den bestående kristendom. Hans tjeneste er nu, at sammenføre katolicismen og protestantismen i en åndelig økumeni, et bånd Luthers frigørelse løste os fra. Men i denne tid, lige før antikrist skal tilbedes som messias af alle verdens religioner, så skal vi føres tilbage til Babylon, det gamle Rom, til Skøgen, som har drukket sig fuld i de helliges blod, kvinden som ”var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod” (Åb. 17:6).

Peter Halldorf begynder sin lille bog, med bønnen fra Lukas Evangeliet kap. 11, som er blevet forvansket i alle New Age biblerne, hvor alt som peger på Faderen i Himmelen er fjernet. New Age bevæger sig ofte lige på grænsen mellem sandt og falsk, og derfor kan Jesu bøn i Luk. 11:1-4 tilskrives enhver guddom og enhver fader, i enhver religion og trosretning – præcis det New Age har brug for til alle sine ophøjede mestre. ”(Vor) Fader! (Du som er i Himmelen) Helliget blive dit navn, komme dit rige; giv os hver dag vort daglige brød, og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os, og led os ikke ind i fristelse (men fri os fra det onde)” (Luk. 11:1-4). Alt i parentes er udeladt i New Age biblerne og derfor kan den ”hellige fader”, hvis rige skal komme, uden problem, sagtens være New Ages Kristus, Bibelens Antikrist.

Der er så uendelig megen vrøvl i den lille bog, og jeg gennemgår ikke alt. Men allerede i første kapitel ”Bønnen som livsholdning”, går det grueligt galt:

Fordi vi er skabt til at ligne Gud, er det vores dybeste drift at være i forbindelse med Gud[12]

Bibelen siger: ”Herren ser fra himlen ned over menneskene for at se, om der er en forstandig, én der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.” (Sal. 14:2-3, Sal. 53:3-4, Romerne. 3:11-12) Hvis mennesket er overladt til sig selv, så er der ikke én, der søger Gud. Kun når Gud kalder og ved sin Ånd drager mennesket, da søger det at finde. Men mennesket der følger metoder og teknikker som kontemplativ bøn, har ikke Guds Ånd, for var Guds Ånd tilstede, ville Han tilskynde mennesket til at følge Ordet, at tilbede i ånd og sandhed.

På samme side, degraderer han Bibelens skribenter til ”åndelige forfattere”, skønt ingen anden end Gud, er forfatteren. Det kan lyde som ordkløveri, men i New Age er Bibelen blot skrevet af kosmisk bevidste mennesker, og den skabende energi i universet er den upersonlige ”Gud”, de har været forbundet til under nedskrivningen af Bibelen. Sprogbrugen er en meget vigtig detalje, når man bevæger sig på grænsen mellem sandt og falskt.[13]

Derfor er det vigtigt at lytte efter New Age termerne, som den dygtige bedrager formår at flette ind i Bibelens og kristenhedens termer. Eks. ”Nogle tager hjem fra en retræte fyldt af bøn – eller fra en konference med stærke åndelige oplevelser[14]

Jeg vil nøjes med at fremhæve New Age talen i bogen, selvom meget af den anden ”Bibelske” lære også trænger til irettesættelse.

Kammeret (bønnekammeret – Matt. 6:6) repræsenterer for det tredje den gode stabilitet. Hjertets længsel har behov for støtte fra enkle, slidstærke vaner. For de fleste af os er det nødvendigt at skabe en slags orden i det indre liv. Det kan handle om en konkret plads til at bede: et ’helligt hjørne’, hvor man indretter et enkelt alter, har en bedeskammel, tænder et lys, fæster blikket på et ikon[15]

Vaner, orden, et helligt hjørne med alter, ikoner og stearinlys. Tilsyneladende har Halldorf glemt røgelsen. Det er jo en direkte beskrivelse af New Ages og ikke mindst den katolske kirkes metode til at komme i kontakt med den dæmoniske verden, navngivet Gud. Det er præcis denne religiøse stemning som eks. Vassula Ryden skaber, når hun skal have dæmonen der kalder sig Jesus, eller Maria for den sags skyld, til at føre hendes hånd og give ekstra Bibelske budskaber.[16]

Et alter, som kendetegner ritualerne i mange religioner, var en del af templet, som blev ødelagt som et billede på, at nu skulle Gud tilbedes over alt (Joh. 4:21). Hans nærvær var ikke længere kun i det allerhelligste, i templet, men hos alle der ville tro. Alteret blev ødelagt og nu kommer vi frem for Gud i tro, i ånd og sandhed, og vort alter er Jesus Kristus.[17]

Den nyskabte virkelighed begynder i det små og uanseelige. Den bages ind i vore liv og i verden som en surdej…Forbønnen frigør den energi, som får delen til at gennemsyre helheden. En dag er alt gennemsyret. Den ’ottende dag’, den nyskabte virkelighed, ubegrænset af tid og rum er da ankommet i sin fylde. Forbederen er altså et ’medium’ – en kanal for Åndens kræfter. Han står imellem Gud og verden, så Gud gennem ham kan berøre verden med sin kærlighed og ømhed[18]

Den nyskabte virkelighed, et medium – en kanal for Åndens kræfter – mellemmand for Gud og verden. Det er skræmmende tale. New Age tror på, at visualisering og tankekontrol kan skabe en ny virkelighed for hvert enkelt menneske. Skab din egen virkelighed er et New Age mantra. New Age tror på at Gud er en universel energi, der via et åbent medie - et menneske - kan formidles fra denne universelle kraft kaldt Gud, til helbredelse af sind og krop - forløsning af undertrykthed og stress - løfte mennesker op på et højere mentalt niveau, hvor enhed i kærlighedens kraft kan fylde jorden og skabe det rige, som mislykkedes ved Atlantis osv.

Der er kun én mellemmand som står mellem Gud os mennesket, og det er Jesus Kristus: ”Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus” (1. Tim. 2:5). Bibelens henvisning til et medium, som New Agere rådspørger når de skal have vejledning om eks. fremtiden, og som Halldorf her refererer til, er absolut negativ. Om Saul der søgte en sådan siger Bibelen: “Så Saul døde for hans overtrædelse imod HERREN [ved at skåne Amalek], for hans utroskab ved ikke at holde HERRENs ord, og også for at konsultere [et medium med] en ånd” (1. Krøn. 10:13 Amplified Bible)

Henri Nouwen, som også Rick Warren (Det Målrettede Liv[19]) forbinder sig til med et link på sin hjemmeside pastors.com[20], skriver:

Den stille gentagelse af et enkelt ord kan hjælpe os til med tanken at gå ned i hjertet. Denne gentagelse har ikke noget med magi at gøre. Det er ikke for at kaste en forbandelse på Gud eller for at tvinge ham til at høre os. Modsat, et ord eller sætning gentaget hyppigt, kan hjælpe os med at koncentrere os, at bevæge sig til centeret, at skabe en stilhed og således lytte til Guds stemme.[21]

Halldorf har lært sin New Age lektie godt, og skriver parallelt med denne lære at:

En af de vigtigste ‘indre’ rejser er tankens færd til hjertet. Denne åndelige rejse er forskellen mellem en tænkt Gud og en virkelig Gud. Først når vi med tanken stiger ned i hjertet, kan vi med Jesu ord ’tilbede Faderen i ånd og sandhed’ (Joh 4,23). Det indebærer ikke, at fornuften foragtes, men den må bøje sig under Gud…Når tanken forenes med hjertet, bliver vores kundskab om Gud en troens indsigt og vores bøn en troens bøn[22]

Her har vi New Ages tankekontrol igen. Tanken skal kontrolleres og blandes med et udefinerligt fænomen hjertet, som er den ubeskrivelige troens kilde. Denne teknik erstatter det, som Halldorf mener den befordrer, nemlig tilbedelse i ånd og sandhed. Endnu engang søges kendskabet til Gud uden for Bibelen, et andet sted hvor New Age mener Gud findes, nemlig inde i mennesket. Du er Gud er endnu et New Age mantra, og derfor skal vi lokkes til at søge i os selv, men finder kun synden, hjertets ondskab, forklædt i retfærdighed.

David bad: ”Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” (Sal. 51:12) og Jesus sagde at ”fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser” (Matt. 15:19). Jerimias fortæller at ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer. 17:9) og fortæller at det er Gud der ”udforsker hjertet og ransager nyrerne” (Jer. 17:10). Derfor forlod David sig ikke på sådanne tekniker for at opnå tro, og derfor skal vi heller ikke gøre det. David troede Gud for et rent hjerte og forlod ikke troen på hjertet og tankerne, eller foreningen af disse.

Vi kan ikke stole på vort hjerte, men må tværtimod med vores fornuft underlægge hjertet Ordet, og blive omskåret på hjertet (Romerne. 2:29), bede om et rent hjerte og tage imod Evangeliet. Vi er ikke afhængige af en tanke/hjerte formel, men afhængige af Gud og troen på Ham, ved Hans Hellige Ånd.

Men Halldorf kommer med flere øvelser.

Alle bedeøvelser sigter mod tankens forening med hjertet, så vi kan ’bede i Ånden’. Den åndelige tradition rummer en stor mangfoldighed af bedeformer, som vi kan lade os inspirere af. Tre af disse er perlesnoren, bønnen i tunger og Jesusmeditationen[23]

Lad os lige stoppe her. Bedeøvelser og former - perlesnoren, tungetale og Jesusmeditation.

Bønnesnoren - kaldes i protestantiske kredse også Jesuskransen og i katolske kredse Rosenkransen. Kristuskransen blev indført af Martin Lönnebo, en pensioneret biskop fra Linköping i Sverige, som i Grækenland fandt inspiration til denne, da han så nogle gamle mænd på en kro, sidde med nogle kolomboi-kranse.[24] Dialogcenteret har desuden ”en vigtig udgivelse[25], som New Ageren Ole Skjerbæk Madsen (I Mesterens Lys[26]), har forfattet, som handler om dette.

Kristuskransen er blot endnu en brobygger mellem New Age, katolicismen og kristendommen - lige præcis hvad verdensreligionen har brug for. Tekniker der underkaster mennesker dæmonisk lydighed og åbner dem for ondskaben, frem for at de med tro kan komme frem for Gud, i ånd og sandhed…

En af de klassiske perlesnore er forbundet med Jesusbønnen og praktiseres især hos munkene i den ortodokse tradition. Det er en så enkel form, at hvem som helst kan lære den. Hver kugle på snoren repræsenterer en bøn - ’Herre, Jesus Kristus Guds søn, forbarm dig over mig’, eller man kan blot benytte sig af Jesus-navnet, som man gentager igen og igen. Ved gentagelsen stiger tanken langsomt ned i hjertet og gør mig nærværende i mit indre, der hvor Gud bor.[27]

Endnu engang har vi New Ages mantra teknik, praksisen dæmonerne har givet mennesket til at opnå nirvana - fuldstændig tomhed, eller frihed som, ”indviede” ynder at kalde fængslet. Halldorf kalder det for, at tanken stiger ned i hjertet. New Age kalder det at tømme sit sind. Lad mig gentage: Når man slipper kontrollen på den måde, så har man underkastet sin lydighed dæmonerne, og derved givet dem retmæssig adgang til at give sig til kende - hvilket de ofte gør i engleskikkelse og ofte under navnet Jesus - som der jo ifølge Halldorf bor i vores hjerte. Jo kontakten opnås, men ikke med den eneste og sande Gud.

Bønnesnoren, rosenkransen som den katolske kirke omtaler konceptet, er tæt forbundet med kontemplativ bøn. Den katolske Encyclopedia siger at:

Rosenkransen, præcis fordi den starter med Marias egen oplevelse, er en fortræffelig kontemplativ bøn. Uden denne kontemplative dimension, ville den miste betydningen, som pave Paul VI tydeligt pointerer: ’Uden kontemplation, er Rosenkransen et legeme uden sjæl, og dens recitation løber risikoen for at blive en mekanisk gentagelse af formler, i overtrædelse af Kristi irettesættelse…’(Matt. 6:7). Fra naturens hånd, påberåber Rosenkransens recitation sig en stille rytme og en dvælende tone, som hjælper individet til at meditere må mysterierne i Herrens liv, som set igennem øjnene på hende, der var tættest på Herren.[28]

Det er ganske tydeligt at der er tale om én og samme teknik, som østens mystikere i århundrede har brugt for at kontakte deres dæmoniske mestre i hierarkiet, fra Himalaya bjergene.

Som med de kontemplative børn omtalt i ChristianityToday[9], så slipper de heller ikke denne gang:

Kristuskransen er en bedekrans der kan bruges af alle – også børn. Siden udgivelsen af Martin Lönnebos Kristuskransen har brugen af kristuskransen bredt sig, og mange steder er den også blevet et vigtigt redskab i børne- og ungdomsarbejdet.[29]

Tungetalen, som Halldorf ud fra 1. Kor. 14:18 påstår at Paulus talte i sit bønnekammer, tjener ikke et personligt formål og derfor irettesætter Paulus i 1. Kor. 14:4 denne forkerte brug. Kærligheden (fra det foregående kapitel 13) søger at tjene andre, og derfor, når den der taler i tunger kun opbygger sig selv - dvs. hvis ingen forstår hans tale og ingen kan oversætte den, skal han tie[30]

Jesusmeditationen er lige så katolsk og okkult som kristuskransen. Halldorf selv er udmærket klar over det, og skriver at den blev:

…udviklet af spanieren Ignatius af Loyola i 1500-tallet. Meditationen er her en slags ’åndelig læsning’ som sigter mod at indstille hjertet på bønnens bølgelængde[31]

Ignatius Loyola er grundlæggeren af jesuitter ordnen, og blev i 1622 gjort til en katolsk helgen. Ignatius havde flere såkaldte åndelige øvelser - deriblandt levitation.

Loyola udviklede sine åndelige øvelser igennem systematisk meditation, bøn, visualisering og illuminisering. Han kom i trance og ekstase og leviterede (hævede sig over jorden). Helt tilbage til år 200 e. Kr., var montanist munkene (de første karismatiske munke) i besiddelse af tungetale, profetisk tale og ekstatiske oplevelser. For at nå dette mål, brugte de transcendentalmeditation og mantra teknikken.[32]

Beskrivelsen er fuldstændig identisk med New Age og Peter Halldorfs okkultisme. Peter Halldorf er Pinsekirken Københavns uofficielle guru. I adskillige nyhedsmails har de reklameret med hans besøg og skrevet:

Peter Halldorf, som blandt andet har skrevet bogen ’Drik dybt af Ånden’, besøger Københavns Kulturcenter mandag d. 24. oktober. Sidst Peter Halldorf var på besøg havde vi en enestående lørdag, som gav meget stof til eftertanke. Denne gang bliver ingen undtagelse.[33]

(Efterfølgende har så mødet med Levende vand, Peter Halldorf og Lars Messerschmidt fundet sted.)

Der er mange teknikker tilknyttet kontemplativ bøn og vi har gennemgået nogle få. Gud har aldrig haft det formål med sit Ord, at vi skulle stamme os igennem det, med sådanne teknikker. Ordet forkyndt i sin helhed, har altid været alt rigeligt. Hvorfor skal vi pludselig gøre alt det her?

Oprindelsen af kontemplativ bøn


Kontemplativ bøn, eller kristen meditation, har været en del af kristendommen fra begyndelsen. Jesus brugte hele nætter alene i bøn. Ørkenfædrene og vore egne keltiske hermitter søgte steder hvor de kunne være alene med Gud. Men i nogle århundrede har de kristne kirker tilsidesat denne mest grundlæggende form for bøn; den blev kun almindelig i klosterlige samfund[34]

Hvis du har set på reference 8, så kan du forstå hvorfor netop den katolske retning, har taget denne teknik til sig. Det er logik at de sande troende i Kristus afviste alt dette, for til gengæld at komme frem for Gud i ånd og sandhed, i troens kraft.

Hermit også kaldt Eremit (eneboer) kommer af det græske eremites, som betyder ”at leve i ørkenen”, og derfor kaldes hermitterne for ørkenfædrene. Ifølge Encyclopedia Britannica, så opstod de første kristne hermitter i ægypten, i det 3. århundrede e.Kr., da de flygtede fra forfølgelsen ved at flygte ud i ørkenen, og leve et liv i bøn og bodsøvelse.[35] Den første hermit var formentlig Paulus fra Theben, i 250 e.Kr.

Jerome, en af katolicismens forfatterne til New Age biblerne vi oversvømmes af i dag, siger om Paulus fra Theben, at:

Paulus flygtede til Theban ørkenen under forfølgelsen af de kristne (249-251) under den Romerske kejser Decius. Derefter, levede han i en hule, et liv i bøn og bodfærdighed, og døde i den formodede alder af 113. Jerome anså Paulus for at være den første kristne hermit, en ære i nutiden[36]

Måske kom Ørken Fædrene enten i kontakt med nogle fra østen som delte disse øvelser med dem, eller måske så snublede de selv over dem. Uanset dens oprindelse, så er denne kætterske praksis kommet ind i vore kirker, så godt som modstandsløs.[37]

Da hermitternes popularitet fortsatte i Ægypten, tog den klosterlige bevægelse et markant skridt fremad da, omkring år 300, en tidligere soldat kaldt Pachomius, indledede det første kristne kloster… Pachomius etablerede et reguleret almen liv, hvori munkene spiste, arbejdede, og tilbad. Hans plan påberåbte sig faste tider, manuel arbejde, ensartede klæder, og streng disciplin.[38]

I mange år, var denne teknik afvist, eller tilsidesat, som første citat udtrykker det. Senere i 1970, blev metoden ”renset til en simpel bønnemetode…af tre munke, Fr. William Meninger, Fr. Basil Pennington og Abbot Thomas Keating, ved Trappist Abbey, St. Joseph’s Abbey i Spencer, Massachusetts.[39]

På dette klosters hjemmeside, finder vi et link til The Thomas Merton Center[40], hvor vi møder en ivrig promoter af kontemplativ bøn.

Thomas Merton (1915-1968) var forfatter og Trappist munk ved Our Lady of Gethsemani Abbey i Kentucky. Hans skriverier inkluderer klassikere som The Seven Storey Mountain, New Seeds of Contemplation, og Zen and the Birds of Appetite. Merton er forfatter til mere end halvfjerds bøger som inkluderer, poesi, personlige tidsskrifter, brevsamlinger, social kritik og fredsskrivelser, retfærdighed og økumenisme.[41]

Når man taler om økumenisme, så er det den ny tids bevægelse, som i årtier nu, har arbejdet for Antikrists komme, hvor alle mennesker i almindelighed (som økumenisme også betyder) kan samles i enhed og tilbede den falske messias.

Han var en af de første katoliker til at anbefale østens store religioner til romersk katolske kristne i vesten. Merton døde ved et elektricitetsuheld i Bangkok, Thailand, da han deltog i et møde med religiøse ledere d. 10. december 1968.”[42]

Tre måneder før, havde han påbegyndt sin historiske og længe ventede rejse til det fjerne øst, for at tale, at mødes med Dalai Lama og for at nedsænke sig selv i Buddhisme og dens gennemtrængende indsigt i meditation[43]

Merton var betaget af østens okkultisme og man kan ikke betvivle at østens mystik gav ham en følelse af, at han kom tættere til Bibelens Gud. Enhver fornuft og enhver kendskab til New Ages mystik fortæller entydigt, at det dog ikke er tilfældet - og denne fordybende bønneteknik som Merton hengav sig til, var ikke en fordybelse i Bibelen, men i den indre ”energi”, hvormed New Age mener at tilslutte sig Gud, den altomsluttende livsenergi.

Ordet okkult, betyder skjult, forseglet eller gemt, og er en modsætning til Guds Ord, som er åbenbaret i Bibelen. Du kan ikke på nogen som helst måde, opnå større åbenbaring af Gud uden for Bibelen. Det eneste skjulte som åbenbares andetsteds, er okkultismens esoteriske (sandheden inde i mennesket - den indviede kundskab) lære, som, da det er løgnens fader der spørges til råds, aldrig vil være sandhed, men vildfarelse og undergang.

Merton sagde: ”Jeg ser ingen uoverensstemmelse mellem buddhismen og kristendommen…Jeg agter at blive en god så buddhist som jeg kan[44]

Særligt Merton gav tre vigtige bidrag til øvelsen. The Seven Story Mountain introducerede munkelivet, og kontemplativ bøn til et bredt verdsligt publikum. Før Merton skrev, var kontemplativ levevis og oplevelsen af bøn uden ord eller billeder, simpelthen ikke på radarskærmen af samtidige tanker. Dernæst, igennem de sidste år af hans liv, nærede Merton en forståelse af østens mystik og hvordan dens lære og øvelser tilsvarede og oplyste kristendommen.[45]

Vi så tidligere at Rick Warren (Det Målrettede Liv) refererer til top New Ageren Henri Nouwen[20], men også selv samme Thomas Merton er på listen.

Vi blev designet til at nyde Guds nærvær, men det er lettere sagt end gjort…Vi blev skabt med et behov for afsondring. Før de karakteriserende øjeblikke af mange bibelske helte, var de alene med Gud. Se på Abraham, Moses og Joshua. Selv Jesus brugte tid i afsides bøn i Getsemane have før hans arrestation og korsfæstelse. Dit liv er fyldt af pres, distraktion og forjaget levevis. Ifølge Thomas Merton, er det refleksion og spekulation (afsondring) som øser disse indtrængende fjender ud af dit liv. Igennem afsondring, er der til sidst plads i din sjæl til at møde Gud til at han kan gøre værket i dig, som han længes efter.[46]

Her ser du Saddleback pastor Lance Witt referere til Thomas Mertons teknik - afsondring, eller pakket ud, meditation og mantrarecitation samlet i ét og samme ord, Kontemplativ Bøn - som skulle være metoden der tog sig af delen gjort, i sætningen lettere sagt end gjort - citeret i begyndelsen af ovenstående citat.

Jesus genoprettede ved sit offer fællesskabet mellem mennesket og Gud. Ved Jesu dyrebare død og opstandelse, har vi alle i ånd og sandhed, ved troen på Ham, fået fællesskab med den levende Gud, vores elskede Fader i Himmelen. Det er ved Hans nåde at alle er uden personsanseelse (Apg. 10:34, 1. Pet. 1:17, Romerne. 2:11, Gal. 2:6, Ef. 6:9, Kol. 3:25), og hvis Jesu død er tilstrækkelig, hvorfor så træde Ham under fode (Hebr. 10:29), ved at påstå at samvær med Gud er lettere sagt end gjort?

I Rick Warrens egen bog, Det Målrettede Liv, ser vi en 100% opfordring til denne kontemplative bøn, som drager mennesker ind i mørket:

Et andet af broder Laurentius’ forslag var at bede korte bønner vedvarende dagen igennem frem for at have lange perioder med mere komplekse bønner…Bibelen siger til os: ’Bed uden ophør’. Hvordan kan man det? En måde er at bruge ’åndedrætsbønner’ i løbet af dagen, som mange kristne har gjort igennem århundreder. Du vælger en kort sætning eller enkel frase, som kan gentages til Jesus i et åndedræt: ’Du er med mig.’ ’Jeg modtager din nåde.’ ’Jeg er afhængig af dig.’ ’Jeg ønsker at kende dig.’ ’Jeg tilhører dig.’ ’Hjælp mig til at stole på dig.’ Du kan også bruge en vending fra Bibelen: ’For mig er det at leve Kristus.’ ’Du vil aldrig lade mig i stikken.’ ’Du er min Gud.’…De benediktinske munke bruger klokkeslagene hver time til at minde dem om at holde pause og bede deres timebønner[47]

Der er ingen tvivl her. Rick Warren, der følges trofast i mange lande, er en kontemplativ ”bønnekriger”. Broder Laurentius, en dansk udtalelse af navnet ”Lawrence”, hed faktisk Nicholas Herman, men tog navneforandring da han sluttede sig til Karmelitter ordnen (the Carmelites), som er en orden hengivet til det kontemplative liv.[48] Bemærk også Warrens reference til de Benediktinske munke.

Brænd den trojanske hest, mens der er lyst!


Der er ingen tvivl om, at som flere benytter sig af denne teknik, vil den varme tone for kontemplative bøn blive stærkere. Med tiden vil oplevelsen af teknikkens kødelige behagelighed overdøve evnen til at skille fakta fra følelse. Derfor er det vigtigt at brænde denne trojanske hest af, før den penetrerer og ødelægger det ellers levende liv med Gud.

I sin bog Prayer: Finding the Hearts True Home, har Richard J. Foster et afsnit med titlen “En advarsel og en forholdsregel”, hvor han advarer:

…jeg er nødt til at give et advarende ord, lidt som advarselsmærkaten på medicinflaskerne. Kontemplativ bøn er ikke for begyndere. Det siger jeg ikke om andre former for bøn. Alle er velkomne, uanset færdighed og oplevelse, til frit at gå ind i tilbedelse og meditation og forbøn og mange andre tilgange til bøn. Men kontemplation er anderledes. Mens vi alle er lige værdifulde i Guds øjne, så er vi ikke alle lige parate til at lytte til ’Guds tale i hans vidunderlige, frygtelige, milde, elskelige, altomfattende stilhed. Et spædbarn gives der mælk frem for bøf, for bøf vil ikke gøre noget godt for spædbarnet.[49]

På samme side fortæller Foster også, at den ”kristne” mystiker C. S. Lewis, til sin ven Malcom skrev:

Jeg mener stadig at bønnen uden ord er bedst - hvis man virkelig kan opnå det…for succesfuldt at bede uden ord, er man nødt til at være i topform.

Foster advarer yderligere:

Selvom Bibelen ikke giver os meget information om den åndelige verdens natur, så ved vi nok til at genkende, at der er forskellige ordner af åndelige væsner, og nogle af den samarbejder absolut ikke med Gud og hans vej![50]

Her bliver der erkendt, at kontemplativ bøn er en åben dør for dæmonerne, og at det kræver åndelig modenhed at skelne mellem Helligånden og dæmonerne. Endnu engang, som jeg startede med at forklare, så har Gud givet os sit Ord, hvorfra vi kan kende Ham, Hans vilje og planer for os og denne verden. Han har i sin nåde lukket af for vejene som dæmonerne frit kan bruge. Vi har Ordet og det har igennem alle tider været nok! Men dæmonerne har fundet sin vej ind i mange menneskers liv, og i stor grad igennem kontemplativ bøn!

En avanceret øvet person, Gary Horn, fortæller om hans oplevelser med denne type bøn. Skræmmende:

Jeg har praktiseret Centrerende Bøn i 2½ år. Jeg kan kun tilbyde mine personlige oplevelser og jeg er ikke ekspert. Jeg deler disse oplevelser for at lette diskussionen med håbet om at nå til en dybere fælles forståelse, hvis det er muligt. Jeg begyndte at opleve kundalini-lignende symptomer tre måneder efter jeg begyndte øvelsen. De var ganske intense til at starte med. De har fortsat i forskellige former, siden da. På det seneste oplever jeg dem kun i begyndelsen af bønnen. Jeg er ikke opmærksom på andre moralske manifestationer. Fader Keating rådede mig personligt til at ignorere dem, hvis jeg kunne, og hvis det var for svært at ’balancere energien’ [skulle jeg prøve] med psykisk øvelse eller yoga øvelse. Han anbefalede også en opmuntrende bog af Philip S. Romain, med titlen Kundalini Energy and Christian Spirituality (Kundalini energi og kristen spiritualitet)”[51]

Kundalini har intet med energi at gøre. Kundalini kaldes også slange kraften, eller kundalini slangen, og anses for - alt efter hvilken type spiritualitet man mener at udøve - at være en indre energi, beslægtet med den seksuelle energi, der dvæler som en sammenrullet slange ved roden af rygraden, for at rejse sig og trække op igennem kroppen og ud igennem toppen hovedet, eller forenes med det tredje øje, Shiva, det forreste chakra, og derved skabe en stærk psykisk kraft.

Der er ganske enkelt tale om en dæmonisk påvirkning, som man igennem denne praksis tillader at fylde og ødelægge en.

En 54 årig katolsk professor i pædagogisk psykologi, Richard Parker fortæller:

Jeg begyndte med Centrerende Bøn for to måneder siden efter at have læst tre af Fr. Keating’s bøger, og deltaget i et 1-dags introduktion, af ham…Jeg brugte mit hellige ord for at trække mig selv væk fra distraktioner, som anbefalt…Efter to uger skete der en anden interessant ting…På samme tid, begyndte jeg at mærke energi eller elektrisk strømmende brus igennem min krop, og nogle mavemuskler gik i krampe. De næste få uger, intensiverede disse følelser, og legemlig rystelse/trækninger begyndte, og varede fra flere sekunder til måske 5 eller 10 minutter. En mild eufori medfulgte. Jeg kunne med overlæg stoppe disse følelser, men bad i stedet for inderligt til Kristus om at hjælpe med at lede mig væk fra dem, hvis de ikke var en effekt efter hans vilje. Jeg bød dem op til ham, og stræbte for at fjerne ethvert ego-engagement i dem.[52]

Læs mere om kundalini på http://www.kundalini.se, som beskriver følgende kundalini symptomer:

- Brændende varme eller iskolde strømme som bevæger sig opad igennem rygraden.
- Eventuelt fornæmmelse af luftbobler eller en orm som bevæger sig op igennem kroppen.
- Elektrisk kilderen i underliv, rygrad eller hoved.
- Spændinger eller stivhed i nakken samt hovedpine.
-Følelser af overtryk i hovedet.
- Vibrationer, uro eller kramper i benene eller andre steder i kroppen.
- Hurtig puls og øget stofskifte.
- Forstyrrelser i åndedræts- og/eller hjertefunktionen.
- Følsomhed over for lyd, lyd og lugte samt andre menneskers nærvær.
- Mystiske religiøse oplevelser, åbenbarelser og/eller kosmiske glimt.
- Parapsykiske evner.
- Lys fænomener i eller uden for kroppen.
- Vedvarende angst eller angstanfald fordi man ikke ved hvad der sker.
- Søvnløshed, manisk opstemthed eller dyb depression. Mangel på energi.
- Skadet koncentration og hukommelse.
- Total isolering pga. de indre oplevelser ikke kan kommunikeres ud.
- Oplevelser af besættelse og poltergejstfænomen.[53]

Hvilken spirituel vejleder, leder sine elever ind i en sådan teknik, der kan fremkalde alle disse plager og besættelser?

Afslutning


Disse instruktører i kontemplativ bøn, er ikke født på ny. De har ikke Guds Ånd, så de kan skelne. Da de ikke skelner, kan vi se, at de ikke har Guds Ånd. Man skal være blind og døv, hvilket verdens børn er i åndelige henseender, for at overhøre og overse at det er rendyrket okkultisme, som sniger sig ind på de kristne, igennem endnu en smart teknik, der skulle give os dybere samvær med Skaberen.

Der er ingen forskel på transcendental meditation, og så kontemplativ bøn. Det svarer til at påstå, at der findes sort og hvid magi (hvilket mange tror). Mennesker der har været tilstrækkelig involveret i sort og hvid magi, er udmærket klar over at det er én og samme kraft. Ligeledes er mennesker der har været udøvere af TM og kontemplativ bøn klar over, at de samme teknikker befordrer samme resultat. Men desværre er det de færreste der er i stand til at se denne uadskillelige lighed. Mange går ikke dybt nok ind i øvelsen. Det er som hurtigt at føre fingeren igennem flammen på et stearinlys. Man brænder sig ikke. Men man mærker heller ikke at tættere fællesskab med den rolige og smukke flamme, er ødelæggende og smertelig.

Det er ulogisk, at Gud skulle kalde os ind i et dybere fællesskab, som kan være til fare for os. Hvorfor skulle Han forlange så vanskeligt et koncept, at det fællesskab Jesus døde for, pludselig kræver træning? Satan har altid søgt at vende folket bort fra troen. Troldmanden Elymas søgte det samme, og Paulus sagde, fyldt af Helligånden: ”Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!” (Apg. 13:10-11)

Følg ikke de spirituelle læreres råd. Du kan ikke undgå at blive blind som Elymas - måske ikke fysisk (med mindre kundalinislangen brænder det væk), men åndeligt, og miste dømmekraften til at skelne godt fra ondt.

Gud er simpel og som Jesus siger: ”Jeres Fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder Ham om det.” (Matt. 6:8), og derfor behøver man ingen teknik for at tale med Ham. Vi kan være i bøn altid (1. Tess. 5:17), samtidig med at vi har vore stunder i bønnekammeret. Der findes ikke nogen avanceret og bedre adgang til Gud. Ingen kan træne sig til tættere fællesskab med Ham. Jesus genoprettede det perfekte fællesskab med Gud igen, og ingen som ikke ønsker det, står ringere stillet end andre. Alle er lige i Kristus.

Det Faderen ønsker sig, er tilbedere, som tilbeder i ånd og sandhed. Kom frem for Gud i tro. Del dine bekymringer, sorger og glæder med ham, som du deler dem med et andet menneske. Gud er ikke interesseret i at du dagligt kommer med de samme indlærte sætninger, bare for at bede. Han elsker dit fællesskab når du taler om det, der ligger dig på sinde. Hvem i din omgangskreds besøger du dagligt, for at gentage hvad du sagde i går - og dagen før - og for en uge siden? Hvem af dine nære, mødes du med og taler uden ord?

Da mennesket var med Gud i haven, da kaldte Gud på Adam - ”Hvor er du?” (1. Mos. 3:9). Gud kom ikke for at kikke på Adam med et tomt blik og uden ord. Gud kom og ”kaldte på Adam”, som Han kalder på os i dag. Vi har så travlt med at søge Gud alle mulige andre steder, og på alle mulige andre måder end Han ønsker, nemlig at vi adlyder Hans Ord - lever og beder for andre, frem for at være selvcentrerede i centrerende, kontemplativ, meditativ bøn.

Det er blevet moderne at være stille ind for Herren, og så ”lade Ham tale”. Sig ikke noget, gør ikke noget. Vær helt stille… Frem for at finde svar i Bibelen, søger folk af andre veje at høre fra Gud, og dertil er kontemplativ bøn et perfekt redskab i bedragerens hænder. Dæmonerne står i kø for at tale med søde ord, i den ”vidunderlige, frygtelige, milde, elskelige, altomfattende stilhed[39]

Til alle tider har Bibelen været Satans fjende, og derfor er de gamle kirkefædres (katolske fædre) udplyndringer af Guds Ord igen dukket op, her i vores tid, for at bane vejen for New Ages frelser, Antikrist, i den sidste og værste trængsel, i verdens historie.

Freden og roen og ikke mindst selvtilfredsheden, som også fysisk træning giver, er uden tvivl for mange resultatet af denne teknik. Men det stopper ikke her. Oplevelserne fortsætter og eks. Foster, som tidligere citeret, og som også er redaktør på New Age studiebibelen Renovaré[54], skriver i sin bog Celebration of Discipline: The Path to Spiritual Growth:

Tillad i din fantasi dit åndelige legeme, at rejse ud af din fysiske krop. Se tilbage, så du kan se dig selv ligge i græsset, og forsikre din krop om, at du vil vende tilbage om et øjeblik. Forestil dig dit åndelig jeg, levende og aktiv, stige op igennem skyerne og ind i stratosfæren…Rejs dybere og dybere ind i det ydre rum indtil der ikke er andet end det varme nærvær af den evige Skaber.[55]

Astralrejser er et andet ”spændende” fænomen i New Age, ved siden af kundalini rejsning. At kunne rejse ud og forene sig med den skabende energi. Selvom Foster i fodnoterne afviser at det er om astralrejse han taler, så er beskrivelsen utvivlsom. Resultatet er større åbenhed for den dæmoniske verden og andre fænomener som følger lige i hælende - at åbne det tredje øje, clairvoyance og levitation m.m.

Tag dig i agt kære ven. Mystik - kristen eller ej - er ikke fra Gud. At stikke tåen i dette vand, vil hurtigt suge dig ned på bunden og efterlade dig livløs - men selvsagt også fyldt med dette ”fredsfyldte” vand. Denne åre i kristenheden er plumrådden og i den finder vi Det Målrettede Liv, Alpha, Peter Halldorf, Levende vand, Skærbæk Madsen, Pinsekirken København osv, osv, osv.

Pinsekirken Købehavn har gennemgået dette paradigmeskift som verdensreligionen kræver, og her i påsken ser Langfredag således ud:

Fredag d. 14. april kl. 19 vises filmen >The Passion of the Christ< i Kultursalen. Sjældent har en film som >The Passion< givet anledning til så mange spørgsmål og diskussioner. Efter filmen holdes der nadver, og der vil være præster til stede, som man kan bruge, hvis man har behov for en velsignelse. Senere på aftenen kl. 21.00, vil der være åbent i Sakristiet til bøn. Her vil præst René Ottesen lede i meditation over Kristi lidelse. Der er fri entré.[56]

Et andet godt eksempel på denne teknik i en ”kristen” menighed, er hos Evangeliekirken, Pinsekirken på Frederiksberg. For det første følger de Rick Warrens Målrettede Liv[57], dernæst har de Forårs Retræte På Sostrup Slot[58], og om retræte fortæller de bl.a.:

Fra begyndelsen har retræte været en praksis i kirkens åndelige liv. Ordret betyder det tilbagetrækning. For en periode trækker man sig bort fra det almindelige liv for at rette opmærksomheden mod et åndeligt liv.[59]

Derudover har de Øvelse i kristen meditation, hvor der kan mediteres over den fortabte søn[60], og fadervor[61]. Først fortælles historien om den fortabte søn. Dernæst kommer følgende vejledning:

Når du sætter dig:
Sæt dig godt tilrette. Begynd meditationen med at blive dig bevidst, at du nu træder ind i Guds nærhed. Bed Gud drage dig til sig og vejlede dig ved sin Helligånd.

Afslutningsvist får den mediterende denne anvisning:

Inden du rejser dig
Afslut med at takke eller lovprise Gud. Prøv om du kan bevare følingen med Guds nærvær i dig under meditationen, når du går i gang med de opgaver, der er lagt hen til dig.

Værre vil det fortsat blive. Enden bliver Jesu genkomst, og ”mon han så vil finde troen på jorden?” (Luk. 18:8).

[1] Politikens Nudanske Ordbog
[2] Pinsekirkens Nyhedsmail, d. 20/1-2006
[3] http://www.levendevand.dk/index.php?id=50
[4] http://livetsord.se/default.asp?n_page=1744
[5] http://www.pcusa.org/youthministry/spirituality/prayers.htm
[6] http://www.kristendom.dk/artikler/2005/kvartal4/centrerendeboen
[7] http://www.valyermo.com/monks/00_ordo1.html
[8] http://www.valyermo.com/ld-art.html
[9] /article/334.html
[10] http://www.christianitytoday.com/le/2005/003/24.48.html
[11] http://www.katolskorientering.dk/index.php? id=104& tx_ttnews[tt_news]=1257& tx_ttnews[backPid]=116&cHash=2cf2d3d55c
[12]Vejledning om bøn”, af Peter Halldorf, side 7
[13] /article/404.html
[14]Vejledning om bøn”, side 12
[15]Vejledning om bøn”, side 19-20
[16] /article/323.html
[17] /article/370.html#alteret
[18]Vejledning om bøn”, side 37
[19] /article/375.html
[20] http://www.pastors.com/RWMT/?ID=45#1
[21]The Way of the Heart”, af Henri Nouven, side 81; http://www.amazon.com/gp/reader/0060663308/ ref=sib_vae_pg_81/104-5434238-8246352?%5F encoding=UTF8&keywords=the%20quiet&p=S02B&twc=2& checkSum=wumVzIP4PDtPK2tMWS1FGy%2BU7jhh6ZAlvg%2FyZjG3eds%3D#reader-page
[22]Vejledning om bøn”, side 53
[23]Vejledning om bøn”, side 54
[24] http://www.kristuskransen.dk/?tekst_id=66
[25] http://www.dci.dk/?artikel=940
[26] http://imesterenslys.dk/
[27]Vejledning om bøn”, side 55
[28] http://www.newadvent.org/library/docs_jp02rd.htm
[29] http://www.kristuskransen.dk/?action=bog&id=1481
[30] /article/412.html
[31]Vejledning om bøn”, side 57
[32] /article/331.html
[33] Pinsekirkens Nyhedsmail, d. 29/09-2005
[34] http://www.julianmeetings.org/page_Intro%20to%20JM.htm
[35] http://www.britannica.com/ebc/article-9366988?query=hermit
[36] http://www.britannica.com/eb/article-9058773?query=Paul%20The%20Hermit
[37]Running Against the Wind”, af Bryan Flynn, s. 137; http://www.understandthetimes.org/commentary/c33.shtml
[38]Church History In Plain Language”, af Bruce L. Shelley, side 119; http://www.amazon.com/gp/reader/ 0849938619/ref=sib_vae_pg_119/104-5434238-8246352?%5F encoding=UTF8&keywords=first%20monastery&p=S03S&twc=14& checkSum=Fe8jXbT5eUNwR63THbDegtPLz%2Bujb67O8sVwObIDU9k%3D#reader-page
[39] http://www.centeringprayer.com/cntrgpryr.htm
[40] http://www.spencerabbey.org/links.html
[41] http://www.merton.org/
[42] http://www.monks.org/thomasmerton.html
[43] http://www.texnews.com/1998/religion/merton1212.html
[44]A Time of Departing”, af Ray Yungen, side 75
[45] http://www.cuc.claremont.edu/interfth/Centering%5Ccentering_prayer.htm
[46] http://www.purposedrivenlife.com/absolutenm3/templates/articles.aspx?articleid=1674
[47]Det Målrettede Liv”, dag 11, “Venskab med Gud”, s. 92-93
[48] http://www.ccel.org/l/lawrence/lawrence.htm#_ftnref1
[49]Prayer: Finding the Hearts True Home”, af Richard J. Foster, side 156; http://www.amazon.com/gp/reader/0060628464/ ref=sib_vae_pg_156/104-5434238-8246352?%5F encoding=UTF8&keywords=at%20the%20outset%20i%20need&p=S04T&twc=1& checkSum=iSvqOBJHwbMG%2Fs%2FR%2Bgw%2Fq1AcfVIgYK3mUlMR4OipRsY%3D#reader-page
[50]Prayer: Finding the Hearts True Home”, af Richard J. Foster, side 157
[51] http://www.innerexplorations.com/chmystext/cm1.htm; også citeret i Running Against the Wind, side 163
[52] http://www.innerexplorations.com/chmystext/ques2.htm; også citeret i Running Against the Wind, side 164
[53] http://www.kundalini.se/svbrosch-1024.html
[54] http://www.renovare.org/readings_renovare_bible.htm
[55] Celebration of Discipline: The Path to Spiritual Growth, af Richard J. Foster, side 27; http://withchrist.org/MJS/renovare.htm
[56] Pinsekirkens Nyhedsmail, d. 31/3-2006
[57] http://www.evangeliekirken.dk/1/1/velkomst.html
[58] http://www.evangeliekirken.dk/1/49/retraete-2006.html
[59] http://www.evangeliekirken.dk/1/38/retraete-hvad-er-det.html
[60] http://www.evangeliekirken.dk/1/39/oevelse---mit-barn--.html
[61] http://www.evangeliekirken.dk/1/40/oevelse---fadervor.html


Debat: Kontemplativ bøn

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Nyreligiøsitet

Relaterede nyhedsbogs


Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation