Profetier

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 22/12-05



Herren lod hellige mænd, inspireret af Helligånden, skrive Bibelen, for at vi skal lære dens budskaber og profetier at kende. Retter vi os ikke efter det, går vi let til grunde i en religiøs facade, som nok har skin af kristendom men er uden kraft.

En profeti, der viser hvor stor Herrens vrede er over dem, der ikke agter på hans ord men gør som de selv har behag i, finder vi bl.a. i Ez. 6:1-14. Jeg citerer fra 1948 overs. med gammel dansk skrivemåde:

”Herrens ord kom til mig således: Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem 3 og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENS Ord! Så siger den Herre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene: Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje. Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder; jeg kaster Israelitternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og strør eders Ben rundt om eders Altre. Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå til Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde, eders Afgudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter hugges om og eders Værker tilintetgøres. Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN. Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene, og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder. Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, når jeg talede om at gøre den Ulykke på dem. Så siger den Herre HERREN: Slå Hænderne sammen, stamp med Foden og råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for Sværd, Hunger og Pest. Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skal falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af Hunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem. De skal kende, at jeg er HERREN, når deres dræbte ligger midt iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver høj Bakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder. Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra Ørkenen* til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN.” [*det sydlige Judæa.]

Og i Ez. 7:1-27: ”HERRENS Ord kom til mig således: Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt! Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN. Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer! Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer! Turen* kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene. Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår. Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig*! Riset blomstrer, Overmodet grønnes. [*se til V. 7.] Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem. Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde. Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live*; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning. [*se 3 Mos. 25, 23 ff.] Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde. Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest. Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning. Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand. De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede. Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENS Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld. I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem. Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det. Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Klenodie*, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det. [*dvs. Templet.] Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold. Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges. Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke. Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd. Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN”

Straffen over Israels fjender.


Dernæst læser vi om Herrens straf over Israels modstandere. Der står i Ez. 36:1-15: ”Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord. Så siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom! derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HERREN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde, derfor, Israels Bjerge, hør HERRENS Ord: Så siger den Herre HERREN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om, derfor, så siger den Herre HERREN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov. Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfterne og Dalene: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg taler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån. Derfor, så siger den Herre HERREN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån. Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem. Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås; jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges; jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HERREN. Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse. Så siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst! derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HERREN. Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HERREN.”

Dommen over Edom (palæstinenserne)

Fordi mange mennesker og folkeslag har set Herren udøse sin vrede over Israel, tror man, at de kan gøre ligeså. I dag gælder det især for palæstinenserne. Og mange støtter dem i deres selvtægt overfor Israel. Palæstinenserne stammer fra Edom, som Herren har udtalt stærke domme over. Dette folk er overmodige, men dommen over dem kommer, som den kom over Israel. Men der er den store forskel, at Herren igen rejser Israel op til herlighed, medens der over palæstinenserne kun tales om dom og udslettelse.

Ez. 35:2 – 15: ”Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland (Edom) og profeter imod det og sig til det: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark, dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HERREN. Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israelitterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden, derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig. Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går; jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde. Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN. Fordi du sagde: De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje! skønt HERREN var der, derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig; og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: De er ødelagt, os er de givet til Føde! Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det. Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig; som det var din Glæde, at Israels Hus Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.”.

I Obad. 1:1-4 læser vi: ”Så siger den Herre HERREN (Adonay Yahweh) til Edom: Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det*! [*dvs. Edom.] Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, såre foragtet er du. Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som troner i det høje og siger i Hjertet: Hvo kan styrte mig til Jorden? Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra HERREN. Og i 1:18 står: ”Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt HERREN har talt.”

”Mit er landet!” Siger Herren!


Mange siger, at palæstinenserne har lige så stor ret til landet Israel som Abraham, Isak og Jakobs efterkommere, dvs de 12 stammer efter Jakob.) Er det rigtigt? Herren (Yahweh Elohim) har klart sagt: ”Mit er landet!3. Mos. 25:23. Derfor kan han give landet, til hvem han vil. Og det har han gjort til Abraham, Isak og Jakobs efterkommere. (1. Mos. 50:24, 33:1, 3. Mos. 26:42, 4. Mos. 32:11 og 5.Mosb, 1:8 og mange flere steder.)

Efter at Yahweh Elohim har renset ud i sit land, som han har sagt i sit ord, vil HELE Judæa og Samaria, Libanon, Damaskus og store dele af Jordan blive en officiel del af Israel. Landet vil blomstre som en rosengård. Der vil ikke være en plet jord, der kommer til at tilhøre Yahweh Elohims fjender. Løfterne han gav til Abraham, Isak og Jakob, vil være indfriet. Og landet Israel vil få den størrelse, Yahweh Elohim lovede Abraham. (1. Mos. 15:18.)

Skal et land og folk ikke komme ind under Yahweh Elohims vrede, må landet og folket omvende sig fra den forkerte menneskelærdom, at palæstinenserne har ret til dele af Israels område. Herren siger klart i sit ord, at på grund af deres fjendtlige optræden mod Israels børn i svundne tider, vil han udrydde denne slægt. Også til folk i dag siger han: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig!” 1. Mos. 12:3.

Ved at sige at pålæstinenserne har ret til en del af Israels land, velsigner vi ikke Israel, tværtimod, og i den forbindelse huske, hvad Herren sagde til Abraham.

Det kan være værdifuldt at læse 5.Moseb. 28. kap. Jeg citerer et uddrag derfra:

”Herren skal gøre dig til hoved og ikke hale. Du skal bare være over, og ikke ligge under, hvis du lyder Herren din Guds bud, som jeg befaler dig i dag, og tager dig i vare, så du holder dem, så du ikke viger af fra nogen af de ord, jeg befaler dig i dag, hverken til højre eller venstre, og følger andre guder for at tjene dem. Men dersom du ikke lyder Herren din Guds røst, så du tager dig i vare og holder alle hans bud og hans love, som jeg befaler dig i dag, skal dette ske: Alle disse forbandelser skal komme over dig og nå dig: Forbandet skal du være i byen, og forbandet skal du være på marken…..”

Alle disse forbandelser har ramt Israel i fuldt mål, fordi de forlod Yahweh Elohim. Men Herren har ikke forkastet sit folk men vil gøre vel imod dem. Biblen er fuld af løfter om, hvad Yahweh Elohim vil gøre for sit folk. Og han vredes, når nogle tror, at når Herren er vred på dette folk, har de også lov til at være det. Det er imod Herren, dette folk har syndet, og kun han har ret til at straffe dem. Vær derfor besindig og rør ikke ”Herrens øjesten”, som er det udvalgte folk, Israel. (Zak. 2:12.)

PLO organisationen startes


Palæstinenserne har aldrig haft Israel som hjemland. Hvorimod Abraham, Isak og Jakobs efterkommere har været i landet uafbrudt i 3.000 år. Vel har deres tilstedeværelse siden år 70 eft. Kristus og indtil nyere tid været et fåtal. Men der har aldrig været en tid uden de har været der.

Ved en folketælling i mandatområdet Palæstina i 1931 af den ikke jødiske befolkning viste det sig, at der var arabere fra 24 forskellige lande. Det var først efter krigen i 1967, at disse grupper enedes om at kræve det som deres land.

Da PLO opstod, havde den fra begyndelsen ét formål, at fortsætte disse gruppers kamp mod Israel med ethvert middel. Følgende er ordlyden, der udsendtes fra PLOs hovedkvarter i 1997: ”Yes, the existence of a separate Palestinian identity serves only tactical purposes. The founding of a Palestinian state is a new tool in the continuing battle against Israel. — PLO Military Department head, 1997.

HERRENs udvalgte folk vender hjem


Rejsende i Palæstina i årene 1870-1880 beretter, at landet var meget tyndt befolket og forholdsvis øde. I store strækninger var det kun beduiner, som ejede store flokke af får.

Disse årstal er også interessante på anden måde, fordi det var på det tidspunkt, at jøderne i større stil begyndte at reje hjem til deres eget land.

Men da emir Abdullah blev drevet ud af Saudi Arabien, oprettede England et nyt rige til ham, der opkaldtes efter floden Jordan. Straks lukkede emir Abdullah Jordans grænser for jøderne. Og da Jordan i 1948-1967 herskede over Judæa-Samaria, drev han alle jøder ud derfra.

Da de enkelte grupper af hjemvendte jøder oprettede velfungerende bebyggelser, søgte mange arabere dertil og fik arbejde. Men da de overlevende jøder fra de tyske dødslejre efter 2.verdenskrig troede, de kunne rejse til ”Palæstina”, besluttede England, der havde mandat fra FOLKEFORBUNDET over ”Palæstina”, sig til at lukke for al jødisk indvandring.

Araberne kunne frit rejse ind i landet, og det gjorde de i stort antal. Winston Churchill skrev i 1939: “So far from being persecuted, the Arabs have crowded into the country and multiplied until their population has increased more than even all world Jewry could lift up the Jewish population. Og British Prime Minister Neville Chamberlain, 1937 skrev: “If we must offend one side, let us offend the Jews rather than the Arabs. (Dersom vi skal gøre en af siderne vred, så lad os hellere gøre jøderne vrede.)

Da jøderne endelig fik deres nationalhjem i 1948, var landet ”skrumpet ind” til 17 % af mandatområdet, men end ikke dette lille område kunne palæstinenserne tåle, at Israel fik, så hellere en krig mod dem, så de med magt kunne drive dem i havet. At det ikke gik sådan ved vi, men terror og selvmordsbomber har især i de senere år været dagligdag over Israel, palæstinenserne forlanger store dele af landet og hele Jerusalem som deres, og når de har fået det, hele landet Israel.

Jeg så 5.dec.i et videoklip fra palæstinensisk TV en kvinde spørger en 3½ pige om, hvordan jøderne var? Hun svarede, at de var svin og aber. Og det fremgik klart, at når man troede det, havde man Allahs velsignelse. Allerede fra helt små bliver børnene lært op til had.

Jerusalem har i 3000 år været centret for jødernes længsel.

I 1860 boede der i Det hellige Land 11.000 jøder, 6.500 muslimer og 4.500 kristne.

40.000 jøder i 1806, 13.000 kristne og 7.000 muslimer.

Og 633.000 jøder i 1999, 200,000 muslimer og kristne

Jerusalem er slet ikke omtalt i koranen og er derfor ikke en af islams hellige byer. Det er noget, de har gjort den til for derved at gøre krav på den.

not mentioned at all in the Koran

En aftale er intet værd


Efter at Oslo aftalen var kommen i stand i 1974 sagde Arafat til sine egne: ”This agreement, I am not considering it more than the agreement which had been signed between our Prophet Muhammad and Koraish. [Note: Two years after Muhammad signed the treaty with the tribe of Koraish, he attacked and annihilated it.] (Denne aftale betragter jeg som ikke at være mere værd end den, profeten Muhammed undertegnede i Koraish.”) Note: To år efter at Muhammed undertegnede denne aftale, angreb han stammen i Koraish og udslettede den.

Den vestlige verden har overvejende været imod Israel og har stået bag Arafats krav, hvor urimelige de end har været. Er du interesseret i sandheden om dette, vil jeg gerne vise hen til Joan Peters bog: FROM TIME IMMORIAL (Fås også på norsk.) Den forklarer meget udførligt om, hvordan det palæstinensiske ”tyveri” af Israels jord er foregået og foregår. Det er nøje velovervejet, hvad de vil gøre for at nå målet, at eje hele det område, de endnu i dag kalder Palæstina. En satanisk strategi for at Israels Yahweh Elohim ikke skal nå målet at oprette et rige, hvor Israels folk bliver samlet fra alle nationer og skal blive et herligt folk, og hvor Messias skal herske over jorden med sæde i Jerusalem.


Debat: Profetier

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Armageddon

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation