Det store bedrag

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 19/06-05



The Evangelical Seductiom, af T. A. McMahon, oversat fra THE BEREAN CALL, april 1996, af Holger Skov Særkjær.

Det ”evangeliske” bedrag


”Jeg ved meget mere om romersk katolicisme nu, end jeg gjorde, da jeg var praktiserende katolik. Kirken havde stor betydning i min opvækst. I de skoler, gymnasier samt militærets skole, jeg ud­dannedes i, var jeg hele tiden omgivet af præster og nonner, og jeg satte stor pris på dem. Jeg el­sker stadig at tænke på disse individuelle menne­sker, som omgav mig i det kvarte århundrede, der var en vigtig del af mit liv. Jeg respekterede dem, som tog del i min personlige opdragelse, og disse følelser har ikke forandret sig. Men noget har for­andret sig drastisk, og det er, hvad jeg ved om den kirke, som disse mennesker indviede deres liv til.

Min nuværende kundskab om katolicismen kom­mer fra to perspektiver. Den ene er forståelsen som en påny-født bibel-troende kristen, som har studeret den officielle lære i den Romerske Katol­ske Kirke. Den anden kommer fra min erfaring og oplevelser fra de 25 år, hvor jeg blev oplært af nonner og præster. Denne kombination har været af umådelig hjælp til at kunne se det betydelige bedrag, der sker i Kristi legeme i de sidste dage, før han kommer igen. Lad mig forklare:

Medens jeg lyttede intens til dialogen imellem katolikker og evangeliske kristne, eller til de evangeliske ledere, som med stor iver forsvarer romersk katolicisme, har jeg bemærket nogle me­get forvirrende punkter. Først er der tale om sprogbruget, der anvendes af katolske talsmænd. Det er stort set evangelisk tale. Dvs, at deres udtryk og sætninger er meget kendte for bibel-troende kristne, men ikke almindelig anvendt i katolske kredse. Det drejer sig om ord som født-i-gen, lært ved Helligånden, at have et personligt fællesskab med Jesus, at være engageret i bibel­studie osv. Jeg har aldrig mødt sådanne udtryk, medens jeg voksede op, så hvorfor hører vi dem fra katolikker nu? Jeg er bekymret for, at det er af taktiske årsager, katolikkerne anvender de ord, der har betydning for evangeliske kristne, men uden at komme frem med, at de selv har en hel anden mening. Hvad kan motivet være for at tale, som de gør? Kan det være andet end, at de ønsker at bedrage? Ord som frelst af nåde bety­der for os frelse uden gerninger. Men for kato­likkerne betyder nåde det, de kan nå frem til ved at tro på betydningen af gerninger. De fortjener derved deres egen frelse. Når en katolik derfor siger, at han tror på frelsen af nåde, mener han ikke det samme som evangeliske kristne. Forskel­len er ikke en strid om ord men om det evige mål.

En anden af de mange eksempler er, når katolik­kerne siger, at de er født påny. Et sådant ord ville de aldrig anvende uden i samtaler med evan­geliske kristne, som bliver vildledt ved at høre disse ord fra en katolik. For katolikken betyder ordene, at han modtog sin åndelige fødsel, da han blev døbt - uanset om det skete som barn eller ef­ter som voksen at være blevet omvendt til den ka­tolske tro. Men det var ikke det, Jesus mente, da han talte med Nikodemus og sagde, at han måtte blive født igen (Joh. 3:3-8). Opfattelsen af disse ord har fuldstændig forskellige meninger, men for katolikkerne er det blevet et nyttigt værktøj i Roms økumeniske fremstød.

... da jeg nu med al iver har taget mig for at skrive til jer om vor fælles frelse, finder jeg det nødvendig i min skrivelse at formane jer at kæmpe for den tro, som én gang for alle er ble­vet meddelt de hellige, Juda vers 3. (Svensk overs).

Det andet område, der forvirrer, når vi lytter til mange læg-katolikker (betyder: at de må anvendes af kirken men ikke tale som dens officielle talerør), forsvarere og såkaldte evangeliske lærde, der fortæller protestanter, hvad katolikker egentlig tror. Meget af det, de siger, gør et stort indtryk på naive, evangeliske kristne, skønt det er fremmed i forbindelse med den katolske lære og almindelige praksis. For eks. erklærer de katolske talsmænd, at katolikker overhovedet ikke tilbeder Maria eller beder til hende på sam­me måde, som de beder til Gud. Jeg voksede op og tilbad Maria mere lidenskabelig, end jeg tilbad Gud. Og det samme gjorde mange af mine katol­ske venner og slægtninge. Vi gjorde intet for, at denne afgudsdyrkelse ikke skulle komme ind i kirken, og vi lærte om den. Rosenkransen med dens 156 bønner til Maria var ikke vor opfindel­se. Og til de tusinder af andre bønner til Maria kunne vi tillægge bønner til legioner af hellige, så vi ikke fik tid til Gud Fader og Jesus Kristus. Min erfa­ring er ikke enestående men almindelig, hverdags katolsk mønster.

Det vi ser specielt i Nord Amerika i dag, er et snigende angreb. Et angreb, der har været den historiske modus operandi (arbejdsmetode) i romersk katolicisme. Helt fra Konstantins tid (da kristne lærepunkter blev opblandet med hedensk praksis for at bringe den brede befolkning under kontrol af moderkirken) til Joh. Paul Ils økumeniske forhandlingsudspil til hinduer, muslimer, buddhister, woodoos, animister osv, har romersk katolske altid været behjælpelige overfor den religiøse kultur, uanset hvilket land det drejer sig om, for at vinde fysiske og/eller åndelige sejre. I for eks. Haiti praktiserer de fleste woodoo, selv om de regner sig for gode, trofaste katolikker. Det samme er tilfældet i Afri­ka og sydamerikanske lande, hvor Santeria er den populæreste religionsudøvelse. Og i Filippinerne tilbeder den største del af katolikkerne statuer. Hvorfor er de katolske forsvarere uvidende om disse millionvis af vildledte troende og i stedet arbejder på at bekæmpe Vatikanets største trussel imod kirkens verdensomspænde rige - de bibel­tro, evangeliske kristne, der taler om Jesus Kristus?

Mange evangeliske kristne (som almindeligvis betragtes som kirkeledere på grund af deres store embeder og opbakning i kristne medier) synes at blive vildledt af denne evangeliske bedrag fra Rom. Problemet er øget på grund af den indfly­delse, disse kirke-ledere udøver blandt evangeli­ske kristne verden over, når de giver udtryk for, at katolikker er en del af Kristi legeme. Skarerne bliver imponeret - og paven fryder sig. Pat Robertson er netop en af mere end en halv snes højt­talende kristne, som er blevet bedraget. Hans egen nyhedsskrift rapporterer:

CBNs grundlægger, Pat Robertson, mødtes med Hans Hellighed, Pave Joh. Paul II... og beskrev deres møde som varm. Jeg tror, at dette møde var historisk sagde Robertson, som sammen med andre kristne religiøse ledere (omfattende Don Argue fra den nationale evangeliske sammenslut­ning, Chuck Colson og J. I. Packer) hilste på den residerende Eminece, John Kardinal OConnor.

Dette møde... kom blot timer efter, at Robertson (ledte) en økomenisk procession for den paveli­ge liturgi (hvor han havde fået en æressæde ved den pavelige messe) i New Yorks Central Park. Pat Robertson kaldte paven en ydmyg og omhyg­gelig tjener for Herren.... Robertson præsentere­de et... brev til paven, der bekræftede CBNs støtte til kristen fællesskab og verdens-evangelisation.

Robertson skrev også, at han var opmuntret af pavens arbejde for kristen fællesskab, at alle måt­te blive ét, og priste paven for hans opfordring for nylig om mere hengiven at bede for kristen fællesskab...

Pat Robertson og paven var ikke på samme side i det pavelige program. I februar dette år havde The Oregonian to artikler med følgende overskrifter: PAVEN VIL IMØDEKOMME PROTE­STANTISK TREND I LATIN AMERIKA! Og: PA­VENS HOVEDKALD VIL VÆRE AT FORSVARE KIRKENS PLADS I CENTRAL­AMERIKA! Den før­ste artikel fik AP til at skrive: Pavens besøg i denne uge vil omfatte et forsøg på at vinde de katolikker tilbage, der har omvendt sig til andre kirker. Den anden artikel var endnu mere nærgåen­de: Direkte konfronterende kirkens udfordring i sin traditionelle dominans i Central Amerika be­skylder pave Joh. Paul II protestantiske missio­nærer for at så forstyrrelse og usikkerhed iblandt romerske katolikker. (The Oregonian feb. 4, 1996)

Hvis Latin Amerika blot demonstrerer kristent fællesskab ved at trække rundt indenfor det kristne hushold, hvorfor ville de da være så iv­rige fortalere for økumenisk kristendom? Er det ikke enhed, paven har i tankerne? Måneder før hans private møde med Pat Robertson og andre evangeliske kristne i New York fortalte Joh. Paul under sin ugentlige audiens i Vatikanet, at Kri­stent fællesskab ikke ville blive en realitet, uden alle kirker accepterer den autoritet, som Kristus har betroet til St. Peter og hans efterfølgere... Denne autoritet vil ikke fuldt ud fremstå, før alle kristne accepterer Kristi vilje for kirken og under­lægger sig den apostolske, biskoppelige autoritet i fællesskabet med Peters efterfølger. (Cindy Wo-den, Pope: For unity, Churches Must Accept Papal Autority. (Catholic Moment, Aug. 10, 1995.)

Måske er pavens mest effektive tilhængere i hans forsøg på at komme den evangeliske trussel i hans rige til livs netop tidligere evangeliske kristne. De kender de evangeliske, kristne skikke og tale­måder. Et eks er John Richard Neuhaus, den ka­tolik, der samarbejdede med Chuck Colson i at sammensætte det økumeniske dokument: Evan­geliske kristne og katolikkers fællesskab. En ny­hedskilde tilskrives Neuhaus rolle, at arbejde sammen med evangeliske kristne, såsom en tidli­gere konservativ Luthersk pastor, der blev katolsk præst. Han er således er perfekt bro (imellem protestantismen og katolicismen). (Fred Barnes, The Orthodox Alliance, American Enterprise Inst. Public Policy Research, 1995.)

Enhver, der går videre og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud, 2. Joh. 9.

Scott Hahn er en anden meget effektiv bro-fi­gur. Han er teologi-professor ved Franciskaner Universitetet i Steubenville, Ohio, og en populær gæst i evangeliske radio programmer Fra Kyst til Kyst. Scott brusede i et interview op over den kendsgerning, at hans katolske skole havde mær­ket trykket fra evangeliske kristne som James Dobson og Chuck Colson. Han citerede Dobson (til hvem skolen uddelte en ærefuld doktorgrad) for, at han havde aldrig set en lejr, hvor studen­terne havde taget budskabet om Jesus som Herre så seriøs. Scott tillagde, at Colson havde nomi­neret det katolske universitet til at blive medlem i den Evangeliske Kollegie Koalition, fordi, som professor Hahn så det, det er virkelig et dyna­misk ortodox katolsk universitet, der er lige så meget evangelisk som det er katolsk. (Scott Hahn; Interview, Pittsburgh Talks Word-FM). Hans navn var med for at imponere majoriteten af programmets evangelisk kristne lyttere.

Hvis du har læst artiklen med omhu, vil du have lagt mærke til de fra tid til anden velgennem­tænkte bedrag. Pat Robertson tror, at paven er en ydmyg Herrens tjener. James Dobson er overbe­vist om, at de katolske studenter ved Franciskan U. (en ledende igangsætter af ture til Medjogore) [et af de steder, hvor det påstås, at Maria har åbenba­ret sig. Kommentar af oversætteren] er under Herren Jesu Kristi ledelse. Colson, tidligere protestant (og Gordon Conwell student) og Scott Hahn mener, at ortodokse katolikker også kan være evangeli­ske kristne. Scott tillægger med stor begejstring, at hans kald er at oplære bibelske, katolske kristne.

Behøver jeg at pointere, at en Herrens tjener un­der ledelse af Herren Jesus Kristus skal være frelst? Kan katolikkernes lære om frelse ved hjælp af gerninger lede til, at de virkelig bliver frelst? Ikke i henhold til Bibelen! Bibeltro, ka­tolske kristne? Hvor i Bibelen omtales Marias ubesmittede undfangelse, skærsilden, apostolsk rækkefølge, Marias optagelse i Himlen, pavens ufejlbarlighed, at nadverens vin og brød forandres til Jesu rigtige kød og blod, og meget, meget me­re? Scott lærer dem også at adlyde kirkens dogmer, der er baseret på traditioner, skønt afsnit i Bibelen, modsiger denne lære.

Du må forstå, at en bibeltro, katolsk kristen er det samme som kristen evangelisk videnskab (Christian Science. HSS), som kun tillader at forstå Bibelen gennem den officielle oversættelse af kultens grundlægger, Mary Baker, Eddys Science and Health with Key to the Scrip­tures. På samme måde er det med de Bibel-læsen­de katolikkers forståelse, der ikke må afvige fra oversættelsen af den specielle magisterium i den Romerske Katolske Kirke.

Af Guds nåde blev jeg udfriet fra dette åndelige bedrag og trældom i Rom. Det bekymrer mig der­for at se mine brødre og søstre i Kristus begynde at indrette sig efter, hvad hele den evangeliske kirke kaldte en babylonisk skøge i 1500 år (og indtil for nylig).

Endnu mere hjerteknugende er det at se den vok­sende interesse og velvilje for myten om, at kato­licisme frelser. Denne forfærdelige misforståelse er for nylig gentaget af to repræsentanter fra Promise Keepers (løfteholderne) officielle tals­mænd. Ved en teltbod, hvor der uddeltes kristne traktater, om frelse for katolikker, begyndte disse PK ledere at irettesætte og beskylde manden, der uddelte traktater for at forarge sine medkristne.....San­de, evangeliske kirker lærer, at medlemskabet i en kirke eller samfund er uden betydning, dersom den individuelle ikke har et personligt fællesskab med Jesus Kristus. I kontrast til dette lærer ro­merkirken, at medlemskab er nok til frelse for katolikkerne.”

* * *

Det er også svært at finde sand kristendom i de protestantiske kirker


Kan vi sige, at dette ikke vedrører os? Vel har vi i Danmark lidt andre forholde, men er de stort set anderledes? Må artiklen her være en opfordring til ikke at lade sig bedrage af ti­dens ånd, men at holde os til Bibelen og ikke afvige fra dens ord. Der alene har vi den sunde lære. Dette sidste er tilføjet af HSS...


Debat: Det store bedrag

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Den katolske kirke

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation