Den Almægtige Herre


af Holger Skov Særkjær

Lagt på d. 02/06-05

Udskriv
Debat
Oversigt


Den Almægtige, som kaldte sig selv Elohim Yahwe, er alle tings skaber. Han er den store designer, og hans værk kan ingen undgå at se – dersom de vil se. I Hebr. 11:3 står: ”Ved tro forstår vi, at verden blev formet ved Guds ord; at de ting, som ses, ikke blev til af de synlige ting.”

Da vi som barn kom i skole, var vi nødt til at tage mange oplysninger til os ved tro, da mange af dem var for store og omfattende til, at vi kunne forstå dem. Det er også kun ved tro at vi kan forstå, at alt er fremstået, blot fordi Skaberen befalede det. Og ved at tro viser vi, at vi stoler på det, han siger.

Den verdslige videnskab kommer ofte med forestillinger, der kan se besnærende ud, men bliver de nøje gennemgået, ses det, at dersom det ene virker efter deres plan, virker andet ikke. Dersom masserne i universet var blot en lille smule større eller mindre, end de er, ville det hele ikke fungere. Eller dersom afstanden imellem stjernerne i Mælkevejen ikke havde deres korrekte afstand, ville det være umuligt for nogen planet at eksistere. Var afstanden fra jorden til solen ikke som den er, ville alt enten brænde op eller være i permanent frost. Og dersom alt ikke roterede på en bestemt måde, ville intet fungere.

Universet rummer omkring en trillion galaxer, hver med ca. hundrede milliarder stjerner. Dersom der ikke var en nøjagtig orden deri, ville alt være et stort kaos.

De fleste har sikkert ikke tænkt over betydningen af, at jorden er en af de sidste planeter i vort solsystem. De store planeter blev designet af Gud for at afbøje eller direkte være et skjold for den lille planet, jorden, for at asteroider og hvad der ellers evt. kunne være ikke skulle ramme jorden. Jupiter blev for eks. bombarderet med stumper fra Shoemaker-Levy kometen mange gange 16.-22. juli 1994.

“For så siger Herren, som skabte himmelen, han som er Gud, som dannede jorden, frembragte og grundfæstede den, som ikke skabte den til at være øde, men dannede den til bolig for folk: Jeg er Herren, og der er ingen anden.” Es. 45:18.

Herren er Gud og ingen anden. ”Salig er det folk, som har Herren til Gud, det folk, han har udvalgt som sin egen arv! Fra Himmelen skuer Herren ned. Han ser alle menneskenes børn…. Han, som har formet hjertet til hvert eneste en af dem. Han bedømmer alle deres gerninger.” Sal. 33:12-15.

Herren er så mægtig i sine gerninger, at hver den, som vil, kan se hans storhed i det skabte. ”Så siger Gud Herren (EL YAHWE), som skabte himmelen og strakte den ud, som udbredte jorden med alt det, som vokser op der, som giver livsånde til folket, som bor på den, og ånd til dem, som færdes på den.” Es. 42:5.

Og Herren siger: “Så siger Herren, Israels Konge, hans Forløser, hærskarernes Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste. Foruden mig er der ingen Gud”. Es. 44:6.

Gud Herren har eksisteret altid og vil eksistere fremover i evigheden: ”Det er ham, som har frelst os og kaldt os med et helligt kald, ikke efter vore gerninger, men efter sin egen rådslutning og nåde, som blev givet os i Kristus Jesus fra evige tider af.” 2. Tim. 1:9.

Al viden er hos Herren

  

Herren Gud har givet os så god en viden om alt, at vi burde tro ham. Men det gør langtfra alle. I Job. 38:2-38 findes en beretning om Job, til hvem Yahwe siger følgende ord:

”Hvem er han, som formørker mit råd med ord uden forstand? Nuvel, bind op om dig som en mand! Så vil jeg spørge, og du skal svare mig. Hvor var du, da jeg grundfæstede jorden? Har du indsigt, så fortæl mig det! Hvem fastsatte dens mål? Ved du det? Eller hvem spændte målesnor ud over den? Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem lagde dens hjørnesten, medens alle morgenstjernerne jublede, og alle Guds sønner (englene) råbte af fryd? Hvem lukkede for havet med porte, da det brusende udgik af moders liv, den gang jeg klædte det med skyer og svøbte det i tågemulm og satte en grænse for det og satte bom og døre og sagde: Hertil må du komme, og ikke længere! Her standser dine stolte bølger! Har du nogensinde befalet morgenen at bryde frem? Har du vist morgenrøden dens plads, for at den skulle gribe fat i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den, så den tog form som ler under seglet? …. Har du været ved havets kilder, har du mon vandret på dybets bund? Har dødens porte vist sig for dig? Har du set dødsskyggens porte? Har du set ud over jordens vidder? Sig frem, dersom du kender alt dette! Hvor er vejen til lysets bolig? Og mørket, hvor er dets sted – så du kunne bære det frem til, hvor det hører hjemme, og vise det vejen til, hvor det bor! Du ved det, du blev jo født dengang, dine dages tal er jo stort. Har du været i forrådskamrene for sneen? Har du set forrådshusene for hagl, det, som jeg har sparet sammen til trængselens tid, til kampens og krigens dag? Hvad vej følger lyset, når det deler sig, og østenvinden, når den spreder sig over jorden? Hvem har åbnet veje for regnskyl og vej for lynstrålen for at lade det regne over et øde land, over en ørken, hvor ikke noget menneske bor, for at mætte ørk og øde og få græs og urter til at gro? Har regnen nogen fader? Eller hvem har avlet duggens dråber? Af hvilketskød kom isen vel frem, hvem fødte mon himlens rim? Vandet bliver hårdt som sten, og havets overflade stivner. Kan du knytte Syvstjernens bånd eller kan du løse Orions lænker? Kan du føre dyrekredsens stjernebilleder frem i rette tid? Bjørnen med dens unger – kan du styre deres gang? Kender du himmelens love? Fastsætter du dens herredømme over jorden? Kan du løfte din røst op til skyen, så en flod af vand dækker dig? Kan du udsende lynene, så de farer af sted, og siger til dig: ”Se, her er vi!” Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i tågen? Hvem er så viis, at han tæller skyerne, hvem hælder himmelens vandsække om, når støvet flyder sammen til en ælte, og jorden klumper sig sammen?”

Billeder på himlen

  

Pleiaderne, eller syvstjernen, kan vi se istjernebilledet Tyren. At pleiadene er ”bundet sammen” således som Bibelen beskriver, er på grund af nutidens teknik og stjernekikkerter en observerbar astronornisk realitet. Men det er ligeså sikkert at ingen på denne klode kunne have vidst det på den tid Jobs bog blev skrevet, med mindre Gud havde åbenbaret det.

Hvad siger videnskaben i dag? Isabel Lewis udtaler i ”U.S. Naval Observatory”: ”Medens de fleste konstellationer driver gennem verdensrummet i forskellige retninger, og til og med ændrer facon af årsager, vi ved meget lidt om, gælder dette ikke pleiaderne. Fotografier viser ca. 250 sole i denne hob, og alle rejser sammen i én fælles retning. Dr. Robert J. Tumpler ved Liek Observatoriet skriver, at pleiaderne kan sammenlignes med en sværm af fugle, som følges i fællesskab mod et mål i det fjerne. Pleiaderne er ikke ført sammen ved en tilfældighed men er i et system, hvor stjernerne er bundet sammen med ”usynlige tråde”. Så når du ser op mod pleiaderne i aften, holder de en enorm prædiken for dig og udpeger universets Skaber og opretholder.

Bjørnen med dens unger! Vidste du, at dette stjernebillede er kendt som rømningen iuniverset? Det raser af sted gennem den tykkeste del af mælkevejen med en fart af 257 miles pr. sekund. (Til sammenligning bevæger en kanonkugle sig ca. 25 miles pr. minut.)

Orion er det mest markerede og synlige af alle stjernebilleder og kan observeres fra alle områder på jorden. Stjernerne i denne formation er et blikfang på grund af sin funklende klarhed. Det ser virkelig ud, som Gud med vilje ønsker vor opmærksomhed, når vi ser op mod Orion og den store tåge i Orion Nebula, der fremstår som en slags ”brændende busk” på himmelen. Et studium af Guds vældige kraft og almagt.

En af de mest interessante observationer i Orion, er det store tomme område nord i Orion Nebula. Denne himmelske hule er så gigantisk, at vor hjerne næppe kan fatte det. Den er desuden så utrolig smuk, at ord ikke kan beskrive det. Ingen, som har set farvefotografier af dette område, kan glemme denne formation. ”Sværdet” i Orion er som en flammende samling af stjerner, som danner åbningen til en større hule. Alle astronomer er enige om, at denne åbning antagelig er mere end 16.740.000.000.000 miles i diameter. Dvs. 90.000 ganger større end jordens omkreds. Andre astronomer har kaldt den en korridor, som passer til en konge. Kan det være porten til det himmelske Jerusalem??

I marts 1985 blev der rapporteret i Science News, at en meget hurtig cirkulerende nebula var blevet observeret i Oriontågen. Tre årefter var denne nye tåge helt forandret, og et nyt fænomen blev observeret. En stav eller søjle af infrarødt lys var kommet til, men allerede i september samme år var dette fænomen borte igen.

”Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.” Sal. 19:2. [Det ser vi ikke på i denne omgang, men stjernerne fortæller meget omfattende ved navn om Guds store frelsesplan.]

Yahwe Gud gør alt efter sin vilje

  

Bibelen er den eneste bog, der beskriver Gud i hans storhed. Gennem hele Bibelen har Herren Gud åbenbaret sig selv under mange navne og på mange måder. Hvert af navnene viser en ny side af hans person og karakter, såsom hans kærlighed, autoritet, magt og retfærdighed.

“Jeg, Herren, har ikke forandret mig.” Mal. 3:6 a. ”Han kan ikke lyve eller forandre sit sind. Han er ikke et menneske så han skulle angre!” 1. Sam. 15:29.

Herren Gud har talt meget stærkt til os gennem alt det skabte. Alt dette kan vi observere og kun give ham ære. ”Den ene dag taler til den anden, og den ene nat bringer kundskab til den næste uden tale eller ord – deres røst høres ikke.” Sal. 19:3-4.

Gud er jeg, ellers ingen. Der er ingen som jeg, der forkyndte afslutningen fra begyndelsen, fra den første tid, det, som endnu ikke er sket. Jeg siger: "Mit råd skal stå fast, og jeg vil gøre alt efter min vilje." Es. 46:9-10.

Bladet Viden Om skriver:

  

Kigger vi for eksempel på stjernebilledet Orion, ser det hernede fra jorden ud, som om alle stjernerne ligger lige langt væk fra os. Det gør de i virkeligheden ikke. Den nærmeste stjerne er mange millioner lysår tættere på os end den, der ligger længst væk. Og endnu længere væk, uden for vores galakse, mælkevejen, ligger milliarder af andre galakser med milliarder af stjerner i. Galakserne ligger i store klynger, de såkaldte galaksehobe, der igen ligger i superhobe, som spinder et netværk af det stof, der findes i universet, og imellem dem er der tomt rum.

For at kunne beskrive universet er astronomerne nødt til at kunne bestemme de enorme vejlængder i rummet. Det kan man gøre på mange måder, men altid fra jorden og derudad. Man kan måle afstande til de enkelte stjerner i mælkevejen ud fra deres position i forhold til jordens rotation og på deres lysstyrke.

Den mængde lys, der når os på jorden, er aftaget i styrke med kvadratet i forhold til, hvor langt stjernen er væk. Kender man stjernens størrelse, kan man ud fra lysmængden bestemme afstanden til den.

På de længere afstande er det ikke nok at måle lyset fra den enkelte galakse for at bedømme dens afstand. Galakser er nemlig meget forskellige både i størrelse og beskaffenhed. En fjern galakse kan lyse meget stærkere end galakser, der er tættere på os. Man er derfor nødt til at gå ud fra en størrelse, man kender, for at kunne beregne afstanden. Det kaldes et normallys; et kendt himmellegeme med en kendt lysstyrke, som findes overalt i universet. (Citat slut.)

Vi er omgivet af undere uden tal. Lægger vi mærke til regnen, giver den årligt millioner af tons vand. Hele tiden bæres over 50.000.000.000.000 tons vand oppe i luften. Denne store vandmængde løftes lydløst op, tilsyneladende uden anstrengelse. Dersom denne mængde var ligelig fordelt kun over landjorden på vor klode, ville den dække hele Europa, Asien, Afrika samt Nord og Sydamerika med vand i en højde af seks meter. Vi undres over denne vældige præstation. Og dog erklærer Skriften, at Gud måler vandet i sin hule hånd. (Es. 40:12.)

Hele tiden strømmer der kraftbølger ned over jorden – også ved sommersolens milde skin. Ved ækvator ville et dampskib kunne vedligeholde en rimelig fart ved udnyttelsen af det sollys, der falder på dets dæk. Og dersom den solvarme, der falder på jorden, blev udnyttet til dampkraft, ville et lille område som for eks. London alene kunne drive alle dampmaskiner i hele verden.

Endvidere må vi være klar over, at solen blot er en lille lyskilde i universet, idet andre er langt, langt større. Hver stjerne på himmelen er en sol, nogle endog kæmpesole, mod hvilke vor sol kun er som et meget lille lysende punkt.

Ser vi ikke Guds storhed i alt dette, må vi være blinde.

”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?” Sal. 8:4-5.

Han, som er Herre over alt dette og som har skabt det alt sammen, lod sig føde som et menneske for at løskøbe os fra synden, vi var fanget i og ikke selv kunne gøre os fri af. Han venter på, at du vil tage imod hans løskøbelse og vælge ham som Herre. Hør disse ord af ham, der løskøbte dig: ”Gå ind ad den snævre port; thi den port er vid, og den vej er bred, som fører til fortabelsen, og de er mange, som går ind ad den. Og den port er snæver, og den vej er trang, som fører til livet, og de er få, som finder den.” Matt. 7:13-14. Gå ind gennem denne port i dag – måske er det sidste mulighed.

Emne: Universet

  

Information & kontakt

  

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation

Debat: Den Almægtige Herre