Ligeret uden ret

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 17/02-05



Som hære i ældre tid løb stormløb mod en fæstning, løber socialistisk feminisme i dag stormløb mod den grundvold, Gud har givet for familieopbygning og for strukturen om evangeliets forkyndelse.

Og det har ført med sig, at gamle kerneværdier nu er forsvundet med ødelæggende virkning på hjem, børn, kirke og menighed til følge.

Denne artikel må ikke forstås som, at jeg går ind for at undertrykke kvinders rettigheder. På ingen måde. Men socialist feminismens gudsfjendtlige holdning skaber for­virring og nedbrydning af Guds forordninger om mandens og kvindens plads i samfundet.

Disse af Gud forordnede gamle værdier betyder på ingen måde undertrykkelse af kvinden. Kvinder har ligeværd med manden men ifølge Guds bestemmelse ikke ligeret til for eks at være præst eller familiens overhoved. I ældre tid med de gudfrygtige værdier var der langt flere lykkelige ægteskaber og glade børn, og langt mindre kriminalitet. For ikke at nævne narko, der holdt sit indtog i Danmark i 60erne. Fordi man da i kristne hjem levede mere efter de bibelske værdier end i dag.

De politiske strømninger, der efter 2. verdenskrig var et oprør mod, at der var stillinger, en kvinde ikke kunne få, førte til at et politisk flertal gav kvinder ret til for eks. at blive ordineret til præst, som tre kvinder blev det (1947-48) på trods af stor modstand fra lægfolk og præster. Det var et massivt oprør mod det, Bibelen lærer om kvinden. Vi læser i 1. Kor. 11:3: ”Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.” Og i 1. Pet. 3:1 står: ”Ligeså I hustruer! underordner jer under jeres egne mænd.”

Læg mærke til ordene ”Kristus er enhver mands hoved og manden er kvindens hoved.” Hvor et hjem holder disse ord i hævd, er der et gudfrygtigt ægteskab med ligeværdighed men med forskellige opgaver for mand og hustru. Da er der velsignelse over hjemmet, og børnene oplæres til at ære Gud i deres liv.

I dag er det næsten alt sammen en saga blot, idet socialist feminisme m.fl. har ødelagt denne, fine struktur. Mange af dem, der går ind for den socialistiske tankegang, kan ikke tåle, at Gud bestemmer noget i et menneskes liv og er derfor oprørske imod Gud og har som mål at få de bestemmelser, Gud har fastlagt, omstødt. De vil uden ret have ligeret

Hvorfor skal manden være kvindens overhoved?


Hvorfor kan kvinder ikke være et hjems overhoved? Fordi Gud har bestemt, at således skal det ikke være. [Hvor manden er død eller forladt familien, er kvinden overhoved i hjemmet. Vi ser ligeledes i GT, at er der ingen sønner til at arve, får ældste datter arveret.]

Hvad Gud forordner, kræver han, vi retter os efter. Vi læser for eks. at Herren krævede af Moses, at han skulle gøre arken nøje efter det forbillede, Herren viste ham.

2. Mos. 25:40: ”Se til, at du udfører det efter det forbillede, som vistes dig på bjerget.”

2. Mos. 26:30: ”Og du skal rejse boligen på den måde, som vistes dig på bjerget.”

Apg. 7:44: ”Vore fædre i ørkenen havde vidnesbyrdets tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det forbillede, som han havde set.”

Det er blot et par eksempler på, at Gud kræver, at alt bliver gjort nøje, som vi får at vide, det skal gøres. Men i dag har kirke og menighed de fleste steder ingen respekt for Guds forordninger, men gør som de selv vil. At gå imod en gudgiven forordning fører til frafald og kaos.

Hvorfor modstand mod kvindelige præster? Af samme årsag! Ganske enkelt fordi det er i strid med Bibelen. Gud har klart forordnet, at manden er kvindens hoved, hvilket kommer til udtryk flere steder i Bibelen. At tilsidesætte Guds forordning er at gøre oprør imod ham. Ikke underligt, at kirke og menighed derfor er kommet til at ligne en kirke, Gud er draget ud fra og har overgivet til dem selv.

Et bevis på dette var, da flertallet af biskopperne udtrykte deres velvilje for vielse af homoseksuelle. Og at homoseksuelle og lesbiske kan blive præsteviet. Sådanne bestemmelse er at håne Gud på det groveste. Det viser at den officielle kirke ikke har brug for Gud. Men heldigvis er der en del kirker og menigheder, der endnu ikke flyder med men søger at holde sig til Guds forordninger.

Gælder de samme regler i nytestamentlig tid?


Fra begyndelsen har Gud gjort det klart, at manden er det åndelige hoved i menighed og hjem. Paulus skriver i 1. Tim. 2:12-13. ”Jeg tillader ikke en kvinde at have autoritet over mænd… For Adam var først skabt, derefter Eva. Og det var ikke Adam, der blev bedraget, men kvinden, der blev bedraget og først bag lyset og faldt i overtrædelse.” The Amplified Bible. Se også 1. Kor. 10:34. At Paulus ikke taler på egne vegne, ser vi i Gal. 1:11-12: ”Men jeg gør kendt for jer, brødre, at det evangelium, som blev forkyndt af mig, ikke er fra noget menneske. For jeg har ikke modtaget det, heller ikke har jeg lært det fra noget menneske, men ved Jesu Kristi åbenbaring.”

Gennem hele Det gamle Testamente findes ikke et sted, hvor en kvinde udfører præstetjeneste. Både den og tjenesten i tabernaklet og templet var udelukkende udført af mænd efter en grundig renselsesproces.

Også i nytestamentlig tid er der sat grænser. Vi læser i 1. Tim. 3:1-8: ”Dette er et troværdigt ord: Hvis nogen ønsker sig en tilsynstjeneste, er det en god gerning, han har lyst til. En tilsynsmand må altså være uden for enhver form for kritik, én kvindes mand, ædruelig, sindig, have god opførsel, være gæstfri og være i stand til at undervise. Han må ikke være drikfældig eller brutal, ikke grådig efter uretmæssig vinding, men mild, ikke stridslysten, ikke pengekær. Han må være en, som styrer sit eget hus godt, og have børn, som underordner sig med al ærbødighed. For om nogen ikke ved, hvordan han skal styre sit eget hus, hvordan skal han da tage vare på Guds menighed? Han må ikke være en nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst af stolthed og falde under den samme fordømmelse som Djævelen. Desuden må han have godt vidnesbyrd blandt dem, som er udenfor, så han ikke kommer i vanry og falde i Djævelens snare.”

Og i Tit. 1:5-9: ”Jeg forlod dig på Kreta, for at du skulle få orden på de ting, som endnu manglede og indsætte ældste i hver by – som jeg pålagde dig. Det skal være en mand som er ulastelig, én kvindes mand, med troende børn, som ikke bliver anklaget for udskejelser eller opsætsighed. Thi en tilsynsmand skal være ulastelig som en Guds forvalter, ikke egenrådig, ikke hidsig, ikke drikfældig, ikke voldsom, ikke grådig, men gæstfri, en som elsker det gode, er sindig, retfærdig, hellig, afholdende, og som holder fast på det troværdige ord i overenstemmelse med læren, for at han ved den sunde lære kan være i stand til både at formane og at overbevise dem, som siger imod.”

Endvidere står der i 1. Kor. 11:3: ”Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; men manden er kvindens hoved; men Gud er Kristi hoved.”

Og i 1. Kor. 14:34: ”Jeres kvinder skal tie i forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også loven siger.”

Oprørsk imod Herrens anordninger


Korintermenigheden var en ung menighed, hvor der stilledes mange spørgsmål om hvad der var Guds vilje. Derfor svarer Paulus så klart, at det ikke kan misforstås, hvis man søger efter ret forståelse. I alt, hvad Herren gør, er der orden. Der var orden i tjenesten ved tabernaklet og templet. Og der er orden i Den nye Pagts tjeneste. Det er den orden, Paulus giver til menigheden i Korint og til os, som er under den samme pagt.

Det er ikke menigheden givet selv at bestemme en ny forordning. At menighederne i dag selv vil det, viser, at der er kommet oprør ind i menighederne imod Guds forordninger. Denne oprørstrang har eksisteret fra gammel tid. Kora mente, at Gud ikke kun talte til Moses. (4. Mos. 16:3.) Og vi læser i vers 19: ”Og Kora kaldte hele menigheden sammen imod (Moses)…”

I vers 32 står ”… og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede”

Og i vers:40: ”…som et mindetegn for israelitterne om, at ingen lægmand, ingen, som ikke hører til Arons efterkommere, må træde frem for at ofre røgelse for HERRENS Åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans tilhængere, således som HERREN havde sagt ham ved Moses.”

Denne stærke advarsel standsede Koras oprør mod Gud. Men i dag er der lignende oprør mod de gudgivne forordninger.

For en tid siden læste jeg om en kvindelig præst, som læste alt det, Gud havde sagt om, at manden var kvindens hoved, og at Kristus var mandens hoved. Hun forstod det og afsagde med det samme at fungere som præst.

At fastholde retten til som kvinde at være præst er vedtaget med verdslige stemmer. En parallel til det, Kora gjorde. Der er en linje i 1. Sam. 13:9, der burde få os til at tænke os om. Saul ventede på Samuel, og da han ikke kom, og folket begyndte at sprede sig, sagde han: ”Kom hid til mig med brændoffer og fredsoffer! Og han bar brændofferet frem.” Men dette var ham ikke tilladt, og vi ser følgen deraf i vers 14: ”Nu skal dit kongedømme ikke blive stående!” Gud er årvågen over sit ord. Handler vi imod det, får det alvorlige følger.

Ef. 5:22-24: ”Hustruerne skal underordne sig under deres egne mænd, som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom også Kristus er menighedens hoved. Han er sit legemes frelser. Dog, ligesom menigheden underordner sig under Kristus, således skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alle ting.”

1. Tim. 2:12 står: ”At være lærer tilsteder jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over manden, men at være i stilhed.”

Og Efeserbrevet kapitel 5 vers 21- 33 viser, at Gud vil, at det forhold, der er mellem mand og kvinde i ægteskabet, skal afspejle sig i menigheden og dens funktion.

Manden er ”hovedet” i ægteskabet, ligesom Kristus er hovedet for kirken (Ef. 5:23.) Det betyder, at der er opgaver, problemer, byrder, glæder etc., som er bestemt for manden, som der er andre opgaver for kvinden.

Viljen til at ændre den bibelske kirkestruktur er stor. Ifølge Jyllands-Posten den 30. november 1997 studerede på den tid 969 kvinder teologi mod kun 611 mænd. Det er en alvorlig sag. Ikke fordi kvinder ikke formår at udføre præstegerning, men fordi det ikke er dem tilladt. At argumentere imod dette er at være oprørsk mod HERRENs anordninger.

Kvindens gerning i menigheden


Bibelen skriver ikke meget om kvinders gerning i menigheden. Dog står der i Apg. 16:14: ”En kvinde ved navn Lydia, en purpursælger fra byen Thyatira, en kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og Herren oplod hendes hjerte til at give agt på det, som blev talt af Paulus.” Hun åbnede sit hus for Paulus og blev ved denne gerning et godt eksempel til efterfølgelse.” Uden de mange, der tjener Herren i stilhed som et godt eksempel for den sande tro, vil meget gå i stå.

Der var også kvinderne, der var aktive ved Jesu grav efter hans opstandelse. I Luk. 23:55 står: ”Men kvinderne, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvor hans legeme blev lagt.”

I Luk. 24:24: ”Og nogle af vore gik hen til graven, og de fandt det således, som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke. Vi ser også her den stille mission, som er så vigtig til alle tider, og som der er en stor velsignelse ved. Går den i stå, nytter alt andet ingenting.

I Matt. 28:5 står: ”Men engelen tog til orde og sagde til kvinderne: I skal ikke frygte! thi jeg ved, at I leder efter Jesus den korsfæstede.”

Også det at være moder er en stor opgave, thi en gudfrygtig moder vil give sit barn den bedste start. Paulus skriver til Timoteus. ”Jeg er blevet mindet om den oprigtige tro, som er i dig, den, som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike, og jeg er vis på, at den også bor i dig.” 2. Tim. 1:5.

At kvinden desuden skal have en ærbar fremtræden burde være en selvfølge. Men heller ikke dette gives der mange steder agt på i vor tid. Og derved kommer verden også på dette område ind i menigheden.

I 1. Tim. 2:9-10 skriver Paulus, at kvinder skal pryde sig i sømmelig klædning med blufærdighed og ærbarhed og ikke udfordrende.

Det er ikke den synlige tjeneste, der tæller mest, men at tjenesten udføres med glæde for Herren. Den, der tjener Gud i oprigtighed samler sig stor løn. Ingen opgave er større end den, der tjener i lydighed imod Guds forordninger.

Kristendom skin men ikke dens kraft


Den gudløse tidsånd, der er over os, er som en stærk vandstrøm, der river mange med og også fører en fremmed lære med sig, der nok har kristendoms skin men ikke dens kraft.

Det er forståeligt, at Satan sender en sådan efterlignende kristendom og en efterlignende ånd, der giver mennesker alt det, de længes efter. Satan sender endog en falsk Jesus, som gerne lader sig se, og leder mennesker til en falsk omvendelse, hvor de beholder deres genstridighed mod den levende Gud. Millioner af mennesker lever i dag på en sådan falsk omvendelse, der ikke fører til frelse. Sådanne vil aldrig få at høre Jesus sige: Vel du gode og tro tjener, du var tro over lidet, og jeg vil sætte dig over meget!

Hele indstillingen til Gud og hans forordninger må rettes, hvis vi vil være under hans velsignelse. En lappeløsning nytter ikke. Alt skal fornyes i vort liv. Dvs, at der skal en gennemgribende omvendelse og bekendelse og en stærk vilje til at begynde på ny med Bibelen som rådgiver i alle ting.

Alt ender i opløsning og forfærdelig kaos, dersom Guds forordninger ikke respekteres. Guds ord det er vort arvegods, det skal vort afkoms være, skrevMartin Luther. Men den arv kan vi ikke give vore børn, dersom vi med fast overlæg ødelægger den ved i genstridighed at være en utro forvalter.

Er vi dårlige forvaltere kommer der en dag, hvor vi skal redegøre for, hvorfor vi var det. Det er på tide at rette op på tidligere tiders dårskab. Det er Herren selv, du er i oprør imod. Men Gud er Herre til evig tid. Og når alt andet er borte, vil hans ord bestå. Det er smerteligt at erkende sandheden, men det vil være langt værre at fornægte den.

Kvindelige præster er en direkte fortsættelse af det frafald, kirke og menighed har været inde i især efter 2.verdenskrig. Hvad bliver det næste der indføres, når det nu er gået godt med at indføre kvindepræster, homoseksuelle præster og velsignelse af ægteskab af par af samme køn?

Har vi ikke Guds vilje som absolut rettesnor for kirke og menighed, er der ikke længere tale om kristendom men om klubber for folk med egne meninger. Kun Bibelen viser vej til frelse, og vil vi ikke følge dens anvisninger, tror du da, at Gud vil da tage imod os som sine børn, når vort liv slutter?

Bibelen giver os ikke nogen anledning til at tro, at Gud ikke tager sit ord alvorligt. Og er du en ærlig læser, kan du ikke undgå at se, at vi gør, som vi selv vil, på trods af vi ved bedre. Og da er det tydeligt, at da er vi under dom og ikke under Guds nåde. Vil vi være under Guds frelsende nåde, må vi vende om til ham og afstå fra vore onde, selvvalgte veje, og ikke blot have kristendoms skin.


Debat: Ligeret uden ret

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Samfundsforandringer

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation