At blive frelst eller gå fortabt

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 14/12-04



Mange forstår ikke, hvad det vil sige at blive frelst eller hvorfor, de skal frelses, fordi de betragter sig selv om gode mennesker, der ikke kunne tænke sig at gøre andre ondt. Men det er slet ikke i de baner, du skal tænke.

De fleste mennesker har gjort sig tanker om døden, og hvad der findes derefter. Desværre er det mit indtryk, at de tanker, mange gør sig derom, ofte er funderet på uvidenhed, idet en hel del kun har lyttet til dem, der ikke har kundskab om, hvad Bibelen siger derom. Eller de sætter ikke Bibelen ret højt. Gælder det dig, bør du for din egen skyld sætte dig grundig ind i, hvad Bibelen fortæller om døden og tiden derefter.

Bibelen har ret
Bibelen er ikke en useriøs bog men skrevet af mennesker, der var inspireret af Gud. At de mange forudsigelser og profetier, der er i Bibelen om riger og folk fra svunden tid, er korrekte, viser historien. Læs for eks bogen Bibelen har alligevel ret, af Werner Keller. Og The Exodus Case, af Dr. Lennart Möller.

Disse bøger viser, at Bibelen er en bog, der med rette er BØGERNES BOG. Ingen er som den og kan heller ikke være det. I Es. 41:26 står: ”Hvem har kundgjort dette fra begyndelsen, så vi kunde vide det? Hvem har kundgjort det på forhånd, så vi kunne sige: Han har ret? Sandelig, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt jeres ord.”

Når Bibelen har ret, når den viser, at Gud også i dag styrer historiens gang, hvorfor skulle den så ikke også have ret, når den fortæller, at tidens afslutning er meget nær?

Hvad sker der efter døden?
Vi bør alle vide, hvad der sker med os, når vi dør. I den bibelske forståelse indebærer død altid adskillelse - at dø fra noget. Gud advarede Adam om, at han skulle dø, hvis han syndede og spiste af kundskabens træ. Her var der tale om det, vi kalder for åndelig død – thi Gud sagde, at Adam skulle dø, den dag, han spiste af træet. At der var tale om åndelig død ser vi ved, at Adam og Eva levede mange år derefter.

Ved den fysiske død sker der en adskillelse mellem ånd/sjæl og legeme. Ånd/sjæl frigøres fra legemet og fortsætter i en bevidst eksistens, indtil opstandelsen finder sted. Legemet går derimod til grunde, idet det opløses i sine bestanddele. Ved opstandelsen opstår legemet i et uforgængeligt legeme og bliver et helt menneske sammen med ånd og sjæl. Og som sådan skal ethvert menneske indgå enten til Guds herlighed eller ende under Guds evige vrede. En af Bibelens beretninger om døden er givet os af Jesus Kristus selv: ”Der var en rig mand ved navn Lazarus, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. Men en fattig mand, ved navn Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår. Og han ønskede blot at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord; ja, endog hundene kom og slikkede hans sår. Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Da råbte han: ›Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.‹ Men Abraham sagde: ›Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.‹ Da sagde han: ›Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus — thi jeg har fem brødre — for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.‹ Men Abraham svarer: ›De har Moses og profeterne, dem kan de høre!‹ Han sagde: ›Nej fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.‹ Da sagde han til ham: ›Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.” Luk. 16:19-31.

Ordet Dødsriget er i vor Bibel oversat dels fra ordet sheól (G T) og ordet hádes (N T). Et sted, hvor de afdøde samles og befinder sig i tiden mellem døden og opstandelsen. Allerede i G T gøres det klart, at fromme og ugudelige får en forskellig skæbne i Dødsriget. I vor tekst tales om ”Abrahams skød”, hvor Lazarus er, og om et sted, hvor den rige mand er i pine, med et uoverstigeligt svælg imellem. De troendes liv i Dødsriget er et liv med Kristus (Luk. 23:43 og Fil. 1:23), hvor de tjener Herren. (Åb. 7:15.) Deres ånd og sjæl bliver først forenet med et uforgængeligt legeme ved opstandelsen. De ugudelige får i Dødsriget et forsmag på evig fortabelse (Luk. 16:23), medens de venter på den endelige dom. (Åb. 20:13-31.)

Legemets opstandelse

Efter Jesu Kristi opstandelse blev alle i ”Abrahams skød” ikke længere i Dødsriget, men blev med Kristus ledt til paradis, hvor de afventer at blive iklædt herlighedslegemet. Denne opstandelse gælder kun for dem, der har taget imod Yahshua, Jesus Kristus som Frelser og Herre og er født på ny.

Resten kaldes frem til dom på et langt senere tidspunkt. Deres dom bliver hård til fælles opholdssted som Djævelen. ”Djævelen, som forførte dem, blev kastet i søen med ild og svovl, hvor dyret og den falske profet er. Og de skal pines dag og nat i al evighed.” Åb. 20:10.

Tro ikke på nutidens sludder om, at der ikke findes et sådant sted, men at mennesker, der ikke bliver frelst, bliver uslettet som dyrene. Det er et bevidst forsøg på at manipulere med det, der står skrevet i Bibelen. Læs følgende skriftsteder, der alle er gengivet efter en ældre dansk oversættelse:

Salmernes Bog kapitel 9:18.
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

Salmernes Bog kapitel 139:8.
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

Ordsprogenes Bog kapitel 5:5
Hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed.

Ordsprogenes Bog kapitel 15:24.
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Ordsprogenes Bog kapitel 23:13
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

Mattæus-Evangeliet kapitel 5:22
Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag*, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka!** skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre!*** skal være skyldig til Helvedes Ild. **et Hånsord. 5 Mos. 16, 18 flg. Luk. 22, 66. 1 Joh. 3, 15. Matth. 18, 9.] / [***Gudsfornægter. Ps. 14, 1.] }

Mattæus-Evangeliet kapitel 5:29-30
”Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at ét af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at ét af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

Mattæus-Evangeliet kapitel 7:13
Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;

Mattæus-Evangeliet kapitel 10:28
Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.

Mattæus-Evangeliet kapitel 13:38-42
”…og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn, og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene er Engle. Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende. Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret; og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

Mattæus-Evangeliet kapitel 13:49-50
”Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.”

Mattæus-Evangeliet kapitel 16:18
”Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den.”

Mattæus-Evangeliet kapitel 23:15
”Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv er.”

Mattæus-Evangeliet kapitel 23:33
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

Mattæus-Evangeliet kapitel 25:28-30
”Tag derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Mattæus-Evangeliet kapitel 25:41
”Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.”

Mattæus-Evangeliet kapitel 25:46
”Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv.

Markus-Evangeliet kapitel 9:43
”Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild.”

Markus-Evangeliet kapitel 9:45
”Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede.”

Markus-Evangeliet kapitel 9:47
”Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede.”

Lukas-Evangeliet kapitel 12:5
”Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!”

Lukas-Evangeliet kapitel 16:23-24
”Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.”

Lukas-Evangeliet kapitel 16:26
”Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.”

Paulus Andet Brev til Tessalonikerne kapitel 1:9
”…de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed.

Jakobs brev kapitel 3:6
”Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.”

Peters andet Brev kapitel 2:4
”Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom.”

Judas brev kapitel 1:6
”Og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlod deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom.”

Johannes Åbenbaring kapitel 1:18
”Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.”

Johannes Åbenbaring kapitel 6:8
Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.”

Johannes Åbenbaring kapitel 9:1-2
”Og den femte Engel basunede, og jeg så en Stjerne, som var falden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til Afgrundens Brønd blev given den. Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Røgen fra Brønden.”

Johannes Åbenbaring kapitel 14:10-11
”… så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Åsyn. Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke.”

Johannes Åbenbaring kapitel 19:20
”Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl.”

Johannes Åbenbaring kapitel 20:10
”Og Djævelen, som forførte dem, blev kastet i Ild og Svovlsøen, hvor også Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighedernes Evigheder.”

Johannes Åbenbaring kapitel 20:13-15
”Og Havet afgav de døde, som vare i det; og Døden og Dødsriget afgave de døde, som vare i dem, og de bleve dømte, hver efter sine Gerninger. Og Døden og Dødsriget bleve kastede i Ildsøen. Dette er den anden Død, Ildsøen. Og dersom nøgen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han kastet i Ildsøen.”

Johannes Åbenbaring kapitel 21:8
Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.”

Udtrykket ”Den anden død”, kan på ingen måde forstås som udslettelse, men er en tilstand, hvor enhver forbindelse med Gud er udelukket idet menneskets ånd er ”død” i overtrædelse af Guds ord.

Der findes omtaler af andre former for død i Skriften. Eksempelvis taler Ny Testamente om at dø fra synden, hvilket vil sige, at man pga. den nye fødsel ikke længere er underlagt syndens drivkræfter - man står ikke længere til rådighed for synden.

BEVIDSTHED EFTER DØDEN


I en del kristne sammenhænge kan man støde på den opfattelse, at de afdøde befinder sig i en sovende - dvs. bevidstløs – tilstand, indtil den fremtidige opstandelse. Hertil er at sige, at adskillige skriftafsnit taler imod denne opfattelse. Lad mig nævne nogle få: Jesus siger til den ene af røverne, der hang ved siden af ham på Golgata: Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis. Det forekommer usandsynligt, at røveren skulle ankomme sovende til Paradis!

Paulus siger i Fil. 1:23, at han længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste. Man kan spørge, om det er langt det bedste at være sammen med Kristus uden bevidsthed?

Endelig er der så ovennævnte beretning fra Lukasevangeliet, hvor både Abraham, Lazarus og den rige mand er ved fuld bevidsthed i Dødsriget.

Du kan på basis af disse skriftsteder ikke finde nogen støtte for, at døden medfører udslettelse, men er en overgang til en anden eksistensform, hvor man er bevidst om sig selv og sine omgivelse.

Førstegrøden i paradiset


Selv om de frelste fra den gamle pagt befandt sig i ”Abrahams skød”, var de alligevel at betragte som fanger borte fra Guds nærhed, indtil Jesus havde fuldbragt frelsesværket på Golgata. Men da Jesus udåndede på korset, varsledes det, at døden var besejret. Der skete nemlig det iflg. Matthæus 27:52-53, at gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.

Sandsynligvis er den engelske oversættelse King James mere korrekt, når den gengiver skriftstedet således: Og gravene åbnedes, og mange af de hensovede helliges legemer opstod og kom ud af deres grave efter hans opstandelse… Tanken er her, at nok åbnedes gravene, da Jesus døde, men de hensovede opstod først i forbindelse med Jesu opstandelse og blev en slags førstegrødeneg, som Jesus kunne bringe med sig ind i tronsalen, da han trådte frem for sin Fader. Jeg er overbevist om, at han tillige med disse opstandne hellige også havde alle de afdødes sjæle fra ”Abrahams skød” med sig. Under alle omstændigheder ved vi fra Paulus, at Paradiset nu befinder sig i den tredje himmel (Guds bolig), hvor han så dem under en henrykkelse. (2. Kor. 12:2-4.)

For Kristi domstol


Det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes. Hebr. 9:27. Paulus siger det samme med blot andre ord: For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen efter det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. 2. Kor. 5:10. Og vi læser i Joh. 5:24: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, som hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, han har evigt liv. Han kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet.” Men handlingerne i vort liv indebærer alligevel et domselement. Dersom vi ikke har viljen til at stå synden imod og leve et helligt liv, har vi mistet målet af syne. Dvs at læren om engang frelst, altid frelst, er en farlig, falsk lære.

”Vi vandrer ved tro, ikke ved det synlige. Vi er da ved godt mod, og vil hellere flytte bort fra legemet og være hjemme hos Herren. Derfor sætter vi vor ære i at være til behag for ham, enten vi er hjemme eller borte. For vi skal alle frem for Kristi domstol, for at enhver kan få igen alt efter som ham har handlet her i livet, godt eller ondt.” 2. Kor. 5:7-10.

Paulus taler her om lønnen til den troende, der har kæmpet troens gode strid. ”Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den som er lagt, det er Jesus Kristus. Men om nogen bygger på denne grundvolden med guld, sølv, kostelige stene, træ, hø eller halm, skal den enkeltes arbejde blive åbenbaret, thi dagen skal vise det, for den skal blive åbenbaret med ild. Og ilden skal prøve den enkeltes arbejde og finde ud af, hvilken kvalitet det er af. Hvis det værk, han har bygget op, bliver stående, skal han få løn. Hvis hans værk brænder op, skal han miste lønnen. Men selv skal han blive frelst, men da som gennem ild” 1. Kor. 3:11-15. Og Jesus siger: ”Fryd jer på den dag og spring højt af glæde! For sandelig, jeres løn er stor i Himmelen.” Luk. 6:23.

Frelse er en gave, som er ens for alle. Vi ser det ved, at dem, der begyndte sent i vingården, og dem, der havde arbejdet hele dagen, fik samme løn (frelsen). (Matt. 21:1 ff.) Lønnen, som Paulus taler om, er individuel for den enkelte, og det må anspore os til at gøre vort bedste for Herren på ethvert område.

Det er ikke et menneskets synd og skyld, der hindrer det i at blive frelst. Det skyldes alene, at det har sjusket deres jordiske liv bort. Har ikke brugt tid til at sætte sig ind i, hvad Bibelen taler om, når den siger, at vi er frelst af nåde. Og heller ikke forstået Bibelens tale om forløsning.

Rig i Gud

Hvad hjalp rigdommen den rige mand, som Jesus talte om: ”Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ›Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.‹ Og så sagde han: ›Sådan vil jeg gøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!‹ Men Gud sagde til ham: ›Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?‹ — Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.” Luk. 16:21.

Denne mand var rig men ikke hos Gud! Frygtelige ord! Thi enten er vi rige hos Gud, eller også er vi det ikke. Enten er vi frelst af nåde, eller vi er evig fortabte under Guds vrede. Men det er det enkelte menneske, der selv lukker døren til Guds frelse. ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, som tror på ham, dømmes ikke; den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde. Thi enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.” Joh. 3:16-21.

Intet bliver glemt, og intet bliver overset. Herren er retfærdighedens Gud. Intet, vi selv kan komme med, kan frelse. Kun troen på Jesus Kristus kan frelse. Og den er fri for alle. Det gælder blot at søge Guds frelse, medens tid er.

Kom til din frelser, opsæt det ej,
her i sit ord han viser dig vej,
lyt nu dertil og svar ikke nej,
kærligt han siger: Kom!

Har du spildt dit liv i vantro?
Du har du hørt så ofte, at Jesus Kristus kalder på dig, men har måske ikke reageret. Hold op med at være en tåbe. Hvad tror du ikke, den rige mand ville have givet for at kunne vende tilbage og ændre det spildte liv, han havde levet? Men der er ingen vej tilbage, når døden først har grebet et menneske.

Bibelen er den eneste seriøse bog, der fortæller dig sandheden. Nogle har brugt årtier på at studere den, men der er efter disse mange år stadig noget, de ikke har forstået fuldt ud. Du er måske en af de mange der tror, at de på fem minutter kan skønne, at Bibelen er fuld af myter? Det er den ikke men er saglig fra først til sidst. Begynd med seriøs at læse i den og tænke og grunde over det, du læser. Da vil Gud sende sit lys ind i dig, og du vil begynde at forstå alt det, du bør vide.

Jo ældre du bliver, des sværere får du ved at omvende dig. Har du ikke brugt din ungdom til at læse i Bibelen og beslutte dig for, at du vil leve dit liv med Gud, er du mere vanskelig stillet, end dersom du først begynder at søge Gud senere i livet. Men det kan nås endnu. Du skal blot ville søge Gud af hele dit hjerte og af hele dit sind.

Hvor skal du være i evigheden?
Har du soldet dit liv væk i tomhed, må du i dag tage tid til det ene nødvendige, at lære Gud og hans ord at kende. Da vil han være dig nådig og give dig sin frelse.

O synder, som tankeløs færdes på jord,
O, hør dog din Frelsers de kærlige ord:
”Kom hid til mig!”
Han kom her til støvet
og lagdes i svøbet
for frelse at bringe til dig.

Så kom da, o synder, til frelserens fod,
og modtag forløsning og fred i hans blod.
Han har dig kær!
Han vil mod dig tage
og synden forlade
og frelse dig, just som du er.

Endnu lyder denne indbydelse til dig. Tag imod den. Thi at miste frelsen er en ubeskrivelig gru. Lad ikke de sidste dage, uger, måneder eller år blive spildt på tomhed, thi da vil du i evighed angre, at du kunne være en sådan tåbe, der afviste Guds frelse. Endnu i dag er tiden din, brug den til at søge Herren.


Debat: At blive frelst eller gå fortabt

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation