Som Salomo, så Danmark

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 11/11-04



Kong Salomo var gudfrygtig men faldt i fristelse til i stigende grad, at forlade Guds veje, da han blev rig og alt tilsyneladende lykkedes for ham. Han ægtede flere og flere kvinder fra afgudsdyrkende lande, som blev en snare for ham.

Vi har en tydelig parallel til det samme i vort land. I halvtredserne begyndte det at gå godt for vort land efter de svære år under krigen og de efterfølgende år. Det førte bl.a. til, at vi kastede den kristne tro og moral bag os. Fri porno fik indpas, og med den viskedes grænserne mellem moral og umoral ud. Og i dag er vi sunket så dybt, at vi i Guds navn godkender homoseksualitet, selv om Gud gennem sit ord klart har sagt, at denne synd aldrig kan godkendes.

Som kong Salomo har vi også fået afgudsdyrkelsen ind i vort land. Og medens okkultismen især erobrer mange af de unges hjerter, sygner den kristne tro mere og mere hen.

Kong Salomo tillod til sidst at der blev rejst afgudsaltre i landet. Han glemte, at Gud stadig var på tronen og gør, som han vil, til den tid, han vil. Dette afguderi ramte Salomos efterkommere meget hårdt, idet Gud delte landet, da 10 af Israels stammer ikke valgte Salomos søn som konge. Det var et katastrofalt valg, idet disse stammer blev spredt ud i mange lande og ikke er med blandt dem, vi i dag kalder jøder.

Men Gud har givet løfte i sit ord om, at i den sidste tid vil han kalde hver enkel af disse landflygtige hjem. I Ez. 20:34-41 står: ”Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg føre eder bort fra folkeslagene og samle eder fra de lande, hvor I er spredt, og bringe eder til folkeslagenes ørken [den syrisk-arabiske ørken], og der vil jeg gå i rette med eder ansigt til ansigt. Som jeg gik i rette med eders fædre i Ægyptens ørken, vil jeg gå i rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN. Jeg vil lade eder gå under staven og føre eder fuldtalligt frem. Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres udlændigheds land, men til Israels land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN. Men I, Israels hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min røst og ikke mere vanhellige mit hellige navn med eders offergaver og afgudsbilleder. Thi på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels hus i landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter eders offerydelser og førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige. Ved den liflige duft vil jeg vise eder mit velbehag, når jeg fører eder ud fra folkeslagene og samler eder fra alle de lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som Den Hellige for folkenes øjne.”

Det er en lang tid, Gud viser sin vrede over de 10 stammer, som ikke valgte Salomos søn til konge. Fra år 796 til år 555 før Kristus, hvor den syriske kong Sankarib angreb Israel (de 10 stammer), som blev spredt til landene og ikke endnu er kommet tilbage til deres land.

Da kong Salomo tjente Herren


Et kort overblik over, hvad Bibelen fortæller om kong Solomo: Han levede i årene 970-928 før vor tidsregning og havde alle muligheder, da han blev konge. Men han stod hele tiden overfor valget at holde sig helhjertet til Israels Gud eller være imødekommende overfor den stærke, hedenske indflydelse.

En stor opgave, han arvede fra sin fader David, var udover at bevare riget at bygge et tempel for Herren på Moriah bjerg. David ville gerne selv have bygget det, men det tillod Gud ikke, fordi David havde været med i for mange krige. Men han samlede vældige rigdomme til templets opbyggelse.

”Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.
Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:
3.000 Talenter Guld, Offirguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,
Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?
Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000 Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og 100.000 Talenter Jern; og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Huss Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David følte stor Glæde.
Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David sagde: Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!
Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle. Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.
Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Hånd har vi givet dig det.
Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen.
Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.
HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!
Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!
Derpå sagde David til hele Forsamlingen: Lov HERREN eders Gud! Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.” 1. Krøn. 29:1-20. (Citeret ordret efter ældre dansk oversættelse.)

Dette storslåede tempel vidnede overfor repræsentanter fra udlandet om Salomos magt. Og så længe Salomos hjerte var helt med Herren, havde Gud behag i det, Salomo gjorde. Vi læser i 1. Kong. 8:10-11: “Da præstene kom ud fra det hellige, skete det: Skyen fyldte Herrens hus, sådan at præsterne ikke kunne fortsætte at gøre tjeneste på grund af skyen. For Herrens herlighed fylde Herrens hus.”

At kong Salomo i oprigtighed valgte at tjene Herren, vidner følgende ord om: ”Så stod Salomo frem foran Herrens alter fremfor hele Israels forsamling. Han rakte sine hænder op mod Himmelen og sagde: Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du, hverken i Himmelen der oppe eller på jorden her nede. Du, som holder din pagt og fastholder at vise miskundhed mod dine tjenere, som vandrer for dit åsyn af hele deres hjerte. Du har holdt det, du lovede din tjener David.. Derfor, Herre, Israels Gud, må du nu holde det, du lovede din tjener David, min fader, da du sagde: Du skal aldrig mangle en mand til at sidde for mit åsyn på Israels trone, så sandt dine sønner tager sig i vare på sin vej, så de vandrer for mit åsyn, som du har vandret for mit åsyn. Nu beder jeg, Israels Gud, lad dine ord blive stadfæstet som sande, som du har talt til din tjener David, min fader. Men kan Gud i sandhed bo på jorden? Se, Himmelen og himlenes Himmel kan ikke rumme dig. Hvor meget mindre dette hus, som jeg har bygget! Men vend dit åsyn til din tjeners bønneråb om nåde, Herre min Gud, og lyt til råbet og bønnen, som din tjener beder for dit åsyn i dag: Lad dine øjne være åbne mod dette hus nat og dag, mod dette sted, som du talte om og sagde: Mit navn skal være der. Hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Må du høre bønnen om nåde fra din tjener og fra dit folk Israel, når de beder… Når nogen synder mod sin næste og bliver tvunget til at aflægge ed, …frem for dit alter i dette hus, da må du høre i Himmelen! Du må gøre din gerning og dømme dine tjenere. Døm den ugudelige som ugudelig, så du lader hans færd komme over hans eget hoved, og retfærdiggør den retfærdige, så du giver ham igen efter hans retfærdighed. Når dit folk Israel lider nederlag for fjenden, fordi de har syndet mod dig, og når de så vender om til dig og bekender dit navn og bønfalder dig om nåde i dette hus, da må du høre i Himmelen! Tilgiv dit folk Israels synd, og før dem tilbage til det land, du gav deres fædre….Tilgiv dine tjeneres og dit folk Israels synd, så du kan lære dem den gode vej, de skal vandre. Send regn over dit land, som du har givet dit folk som arv… Når hvert enkelt kender nøden i sit eget hjerte og rækker sine hænder ud mod dette hus, da må du høre i Himmelen, der hvor du bor. Tilgiv, gør din gerning og giv enhver efter alle hans veje, fordi du kender hans hjerte – for du alene kender alle menneskebørns hjerter –, så de frygter dig alle deres levedage i det land, du har givet vore fædre. Også en fremmed, som ikke er af dit folk Israel, men er kommet fra et land langt borte for dit navns skyld – for de vil høre om dit store navn, om din stærke hånd og om din udrakte arm –. Når en sådan kommer og beder, vendt mod dette hus, da må du høre i Himmelen, hvor du bor,.. så alle folk på jorden kan lære dit navn at kende og at frygte dig, på samme måde som dit folk Israel, og så de kan forstå, at dette hus som jeg har bygget, er kaldt ved dit navn. Når dit folk går ud til strid mod fjenden, på den vej, du sender dem, og når de beder til Herren.. da må du høre deres bønneråb og deres bøn om nåde i Himmelen! Hjælp dem til sin ret! Når de synder mod dig – for der er ikke noget menneske, som ikke synder – og du bliver vred på dem og overgiver dem til fjenden, og de tager dem til fange og fører dem bort til fjendens land, både fjernt og nært. Men når de i det land, de er bortført til, tager det til hjerte og omvender sig og beder dig om nåde …og siger: Vi har syndet og gjort misgerning, vi har gjort det onde!” Når de da vender om til dig af hele deres hjerte og hele deres sjæl… så må du høre deres bønneråb og bøn om nåde i Himmelen… Tilgiv dit folk, som har syndet mod dig, og tilgiv alle deres overtrædelser, som de har gjort mod dig. Vis dem medynk blandt dem, som bortførte dem, så de kan have medynk med dem. For de er dit folk og din arv, som du førte ud af Ægypten, ud af jernovnen, så dine øjne kan være åbne for din tjeners bøn om nåde for dit folk Israel.”

Da Salomo var færdig med denne bøn til Herren om nåde, stod han op fra stedet foran Herrens alter, hvor han havde ligget på knæ med hænderne udrakt mod Himmelen. Så stillede han sig frem og velsignet hele Israels forsamling med høj røst og sagde: Lovet være Herren, som har givet sit folk Israel hvile, efter det han har sagt. Ikke et ord er blevet til intet af hele det gode løfte, som han gav ved sin tjener Moses. Må Herren vor Gud være med os, som han var med vore fædre. Må han aldrig forlade os eller forkaste os! Må han vende vore hjerter til sig, så vi vandrer på alle hans veje og holder hans bud, hans love og hans domme, som han befalede vore fædre. Må disse mine ord, som jeg har båret frem i min bøn om nåde for Herrens åsyn, være nær hos Herren vor Gud dag og nat, så han kan dømme ret for sin tjener og dømme ret for sit folk Israel, som det er nødvendig hver dag, for at alle folk på jorden kan kende, at Herren er Gud, han og ingen anden. Lad derfor jeres hjerte være helt med Herren vor Gud, så I vandrer efter hans love og holder hans bud, som I gør i dag.

“Herren sagde til ham: Jeg har hørt dit bønneråb og din bøn om nåde, som du har båret frem for mit åsyn. Jeg har helliget dette hus, som du har bygget, for at lade mit navn bo der til evig tid, og mine øjne og mit hjerte skal være der alle dage.” 1. Kong. 9:3.

(I sin time vil Herren rense Moriah bjerg. Og da vil han opfylde løftet om at lade ”mit navn bo der til evig tid.)

Da Salomo faldt fra Herrren


Men kong Salomo faldt fra Herren. Vi læser i 1. Kong. 3:1: ”Salomo indgik en overenskomst med Farao, Ægyptens konge, og giftede sig med Faraos datter. Så tog han hende med til Davids stad, indtil han var færdig med at bygge sit eget hus, Herrens hus og muren rundt om Jerusalem.” Og han byggede tilmed hende et palads,.. endda en forgård indenfor hallen, lavet af samme slags håndværk. Et hus som var lig denne hal, lavede Salomo også til Faraos datter, som han havde taget til hustru.” 1. Kong. 7:8.

Også på andre områder overtrådte kong Salomo Herrens ord, som vi for eks. læser i 1. Kong. 11:7-8: ”Så byggede Salomo en offerhøj for Kamosj, Moabs afskyelige afgud, på bjerget øst for Jerusalem, og for Molok, Ammonfolkets afskyelige afgud. Han gjorde det samme for alle sine fremmede hustruer, som brændte røgelse og ofrede til deres guder.”

På den måde, Salomo levede, mistede han Guds velvilje. Vi læser i 1. Kong. 11:32-36: ”Men han (Salomos efterkommer) skal beholde én stamme for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by, jeg har udvalgt blandt alle stammerne i Israel. Det gør jeg, fordi de har svigtet mig og tilbedt Astarte, zidoniernes gudinde, Kamosj, moabitternes gud, og Milkom, Ammonfolkets gud, og ikke har vandret på mine vejer og gjorde det, som er ret i mine øjne, og ikke har holdt mine love og mine domme, som hans fader David gjorde…. Hans søn giver jeg den ene stamme, for at der altid skal brænde en lampe for min tjener David for mit åsyn i Jerusalem, byen, som jeg har udvalgt til mig selv, så jeg kan lade mit navn bo der.”

Det er ufattelig, at kong Salomo, der i begyndelsen var så gudfrygtig, kunne falde så dybt, at han til slut blev afgudsdyrker. Og til sidst var der ingen grænser for hans frafald. Tilsyneladende var han også indblandet i gudsfjendtlige handlinger, som vi ikke ved om, idet frimurerne af i dag viser hen til Salomo som ophavsmand til nogle af deres ritualer og okkulte handlinger.

Vi ved, at Salomo var en viis mand, fordi ”Gud skænkede Salomo visdom og kløgt i såre rigt mål og en omfattende forstand, som sandet ved havets bred, så at Salomos visdom var større end alle østerlændingenes og alle ægypternes visdom. Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols sønner, og hans ry nåede ud til alle folkeslag rundt om. Han fremsagde 3000 ordsprog, og tallet på hans sange var 1005. Han talte om træerne lige fra cederen på Libanon til ysopen, der vokser frem af muren; og han talte om dyrene, fuglene, krybdyrene og fiskene. Fra alle folkeslag kom man for at lytte til Salomos visdom, fra alle jordens konger, der hørte om hans visdom.” 1. Kong. 4:29-34. Men han var ikke vis nok til at blive på Guds vej!

Salomos segl


Salomo brugte et segl, som i dag kaldes for ”Davidsstjernen” – den sekstakkede stjerne. En stjerne med to sammenflettede ligesidede trekanter – den ene med spidsen opad og den anden med spidsen nedad. Dette symbol er imidlertid ikke jødisk men i virkeligheden et ældgammelt, okkult symbol, der bl.a. betegner åndens fald ned i materien (den nedadvendende mørke trekant) og den derpå følgende frigørelse og genopstigen til det åndelige plan (den opadvendende lyse trekant) – eller involution og evolution. Når centrum i stjernen medregnes, symboliserer det desuden de syv principper i både makro- og mikrokosmisk, idet centret da er atma, og de seks spidser danner seks “slør”. I Indien kaldes det ”Vishnus tegn”. Også spektogrammet siges at stamme fra Salomo.

Andre tegn går også langt tilbage i tiden. Korset er for eks. et universielt symbol.I esoterisk ordbog står der: ”Korset er et af de ældste og helligste symboler, som er udbredt over hele verden og langt ældre end kristendommen. Korset fandtes allerede i det gamle Egypten, eftersom den ældste form er Tat: + eller måske Tau: T. Den specielt egyptiske form var ankh-korset og en anden meget gammel form – måske den allerældste form – svastikaet.

Korset er også et symbol på det ægte menneske, der er i stand til en uendelig og harmonisk ekspansion på både det vandrette og det lodrette plan. Den lodrette akse er det himmelske, åndelige, intellektuelle, aktive og maskuline. Den vandrette akse det jordiske, rationelle, passive og feminine. Et kors med tre tværbjælker symboliserer paven.” Citat slut.

Har Gud allerede flyttet lysestagen


Ser vi på vort folk i lyset af det, der skete med kong Salomo, ser vi store paralleller. Herren velsignede vort land ved i slutningen af 2.verdenskrig at skåne os for svære ulykker. Selv om Bornholm blev ramt hårdt, fik de også del i velsignelsen ved, at de russiske tropper på øen efter en tid trak sig tilbage i stedet for at okkupere øen, som det skete andre steder.

Vi ligner kong Salomo ved, at også vi vendte Gud ryggen trods hans velsignelser, og landet i stigende grad blev afkristnet. Også til os lyder advarslen: ”Kom… i hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de forrige gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.” Åb. 2:5.

Det er det, der er ved at ske i vort land. Vi omvender os ikke – tværtimod – derfor vil Gud flytte lysestagen fra vort land. Når vi ser os rundt omkring, kan vi ikke undgå at se, at lysestagen enten er eller er ved at blive flyttet. Et tydeligt tegn på det er, at halvdelen af vore biskopper mener, at kirken godt kan velsigne homoseksuelle ”ægteskaber”.

Guds vrede ramte Israels 10 stammer meget hårdt, fordi de vendte sig bort fra Herren. Og vi kan ikke forvente, at ikke også vort land bliver ramt af Guds domme.

På grund af de mange aborter har vort land et befolkningsunderskud, som vi dækker ved store muslimske indvandringer. Og for at gøre muslimerne tilpas tillader vi ændring af mange ting. Det, der minder om, at vi har en kristen kultur, bliver elimeneret. Selv maden i skolerne er ændret, så den kan godtages af muslimerne. Snart vil de mange steder være i flertal, hvorefter vi efterhånden vil få at mærke, hvad det koster at vende sig bort fra Gud. Selvfølgelig er der stor forskel på muslimer, men hos flertallet af de ældre er målet at gøre Danmark muslimsk. De ser sig selv som herrefolket og vi danskere som dem, der må tilpasse os deres, hedenske tro.

Kong Salomo gjorde mange forfærdelige ting med grusomme følger for hans folk. Vore ledere har gennem årtier fået os fjernet fra kristendommens grundvold, til at den skal være underlagt politiske strømninger, som vil føre til en udbredt gudløshed og Guds dom over vort land.

Israel lod sig ikke advare. Og vi gør heller ikke. Vi har som kong Salomon sået gudløshed og vil komme til at høste dens forfærdelige frugter. ”Far ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.” Gal. 6:7.


Debat: Som Salomo, så Danmark

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frafald generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation