Foredrag ved Niels Christian Hvidt

af Kim Andersen
Lagt på d. 15/05-04



Efter at have været til foredrag med Niels Christian Hvidt (NCH), føler jeg mig tilskyndet til at gå imod hans virke. Det er ikke ham jeg går imod eller ham som person jeg har noget imod. Men hans forførelse af de danske folkekirker og frikirker, stikker dybere end man lige ser.

Hans foredrag der handler om mirakler, anerkender mysticisme og dæmoniske kræfter som rene og hellige manifestationer fra Bibelens Gud, skønt der er mange ting der viser, at det endnu engang er tusindkunstneren Satan, der gør ”tegn og undere for om muligt at føre de udvalgte vild” (Mark. 13:22). Samme vers associerer dermed NCH med falske lærer og profeter. Bemærk, det ikke er mig, men Bibelen der taler her.

Som en rigtig forfører fremhæver han andre kætterske bevægelser igennem tiden, der i blandt gnostikerne, for at fjerne opmærksomheden fra, at den katolske lære i virkeligheden er en af de værste. Ganske snedigt…

Han udfører ikke selv mirakler. Men da mennesker ofte falder for kundskaben, hvilken NCH må siges at have med sine uddannelser (doktorgrad ved Gregoriana Universitet i Rom i 2001, hvor han underviser i dag, og cand. theol. fra Københavns Universitet), så vinder han hurtigt forum i de danske kirker, med mirakler omkring andre mennesker, hvilket er en tragedie der ikke kan beskrives med ord.

På trods af sine titler, har han øjensynligt ikke modtaget nådegaven ”at bedømme ånder”, en visdom og indsigt kun Gud kan give – ikke igennem uddannelse eller præstetjeneste, men ved Sin Ånd og tæt fællesskab med Gud igennem Bibelens Skrevne Ord. Han bedømmer det ”sunde vintræ”, ud fra det han ser og ikke ud fra kendskab om Jesus Kristus.

F.eks. fremhæver han i sit foredrag en kvinde ved navn Vassula Ryden, omtalt som en kristen mystiker. ”Som ung pige fik Vassula åbenbaringer om Jesus i nogle drømme og hun så sommetider, hvad hun vidste var afdødes sjæle, siddende i sin stue som om de ventede på noget.” (http://www.vassula.dk/sider/ artiklermm/om_vassula.html). Afdøde mennesker har ikke mulighed for at blive på denne jord, efter de er døde. Læs evt ”kontakt med afdøde”. Bibelen lærer at døde enten kommer i paradis (Luk. 23:43, Åb 2:7, Apg. 2:27), eller til dødsriget, (Luk. 16:23, Åb. 20:13).

Han fremhæver Stigmata og blødende ikoner som mirakler fra Bibelens Gud, og til min store hjertesorg, så jeg hvordan menneskene til dette foredrag, slugte løgnen råt og kvinden der ledte mødet ytrede tilslut, at da der ikke var nogen som helst forskel på det NCH sagde og det kirken selv underviste, ”skulle vi gøre noget mere ved det”. En protestantisk kirke, befriet fra katolicismen ved Guds hånd igennem Luther, jager nu efter forening med Romersk Katolicisme – ”Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder” (Åb. 17:5).

Måske er NCH ikke bevidst om – måske er han, at hans handlinger og foredrag er i lige linie med en hemmelig aftale mellem den katolske kirke og den danske folkekirke. Den katolske kirke ønsker gradvist at indføre katolsk filosofi, teologi og liturgi i protestantiske kirkesamfund. Her i Danmark, arbejder en række statskirkepræster igennem en eksklusiv og lukket broderskabs loge (Kirkelig Fornyelse), på at indføre dette i den danske folkekirke. Ekstra Bladet fortæller tirsdag d. 22. februar 1994, at de indrømmer at de i hemmelighed har skrevet under på en aftale om, at de skal missionere for den katolske tro, i den danske folkekirke. I logens formålsparagraf står der, at hensigten med logen er at udbrede katolsk tro igennem intern, holdningsskabende påvirkning, og ved at tydeliggøre den danske kirkes sande katolske arv i lære, tro og ordning – og lighederne er jo ikke få. I interviewet fortæller sognepræst Peter Østerby Jørgensen i Erslev, at han ikke bare arbejder for katolsk overtagelse af den danske statskirke, men at han selv er katolik.

Den Norske Aftenposten, fortæller om lignende loge i Norge, der på samme måde ønsker at forny kirken indefra, og deres motto er ”Ordo Crucis" (korsets Orden). De arbejder som den danske loge på at indføre skriftemål og nadverpraksis.

Økumeni er et af Satans meget brugte redskaber i endetidens vildfarelse, og det er hvad både den katolske kirke og denne loge arbejder for – og det er udbredt som aldrig før. Det er ikke kun NCH der deltager i dette. Mange såkaldte protestantiske prædikanter, der i blandt Billy Graham og Benny Hinn, arbejder for denne økumeniske bevægelse, og arbejdet er ganske vellykket. Søg på Internettet efter logen ”Kirkelig Fornyelse” og du vil se hvor dybt de er trængt ind i kristendommen. Igennem litteratur, undervisning, musik og anden underholdning, er Guds forordninger brudt ned, og som Kejser Nero, der gav folket underholdning for at undgå oprør, giver moderen til jordens afskyeligheder os endnu engang underholdning, for denne gang at nedbryde Luthers ”oprør”. Således underholdes vi med den ene hånd, for at vi skal se bort fra den anden hånd, der fjerner vor frihed i Jesu Kristi nåde.

Foredraget ”Medicinske mirakler og teologi - Fra kunst til lægevidenskab” (http://www.hvidt.com/dk/ Conferences/ Medicinske_mirakler_og_teologi-Abstract.pps), har også selvsagt kultur og underholdningskirken Københavns Kristne Kultur Center taget imod, selvom det mest er udbredt indenfor folkekirken.

Lad os se lidt på emnerne i dette foredrag, hvorved både NCH og alle hans overtalte lyttere bliver besudlet med afskyeligheder der vækker Herrens vrede.

Vassula Ryden


Imidlertid startede det med at hendes skytsengel, Daniel, viste sig for hende for at rense hende og bringe hende til Gud.”*

Allerede her, kan vi se, at der er dæmonisk indblanding. Ovenstående er modstridende med Bibelen der lærer, at Kun Jesu blod kan rense os. Ingen gerning, ingen ånd eller engel kan gøre dette værk – kun troen på Jesu ofrede blod.

Alle de steder Vassula bliver inviteret, om det er i Asien, Nord- og Sydamerika, Afrika eller Europa, bliver hun budt velkommen af horder af mennesker i alle aldre fra enhver tænkelig social klasse og alle miljøer, både kristne og ikke-kristne. Blandt dem, der kommer for at høre hende tale, er ikke blot protestanter, ortodokse og katolske lægfolk, men også deres åndelige ledere; præster, munke, nonner, biskopper, kardinaler, arkimandritter, hovedprælater, patriarker.”*

Vidnesbyrd som ”hendes budskaber bringer mig i en ånd af bøn” (Fr. Edward D. OConnor, CSC Department of Theology, University of Notre Dame, December 1999)** og ”Vasulla rejser over hele verden og evangeliserer for kristen enhed, lydighed mod paven, ærbødighed for nadverens sakramente…såvel som dyb religiøs forvandling af verden” (Cardinal Franjo Kuharic, Archbishop of Zagreb, February 1995)**, viser os at også hun arbejder i samme vingård som ”Kirkelig Fornyelse”.

Fanger i portugisiske fængsler, erhverver sig samme frugter ved at læse hendes værker (http://www.tlig.org/fruitprsnrs.html), som vi hører ”The Passion of the Christ” giver folk. Da vi ser at hendes arbejdsomhed fremmer den økumeniske bevægelse der samler alle religioner under samme banner, kan vi se at det ikke er Kristi Evangelium der ikke bringer fred, men sværd og splid (Matt. 10:34, Luk. 12:51), men det er Satans evangelium der ”er talsmand for uddannelse og kultur og appellerer til ’det bedste i os’” (Fra artiklen Satans Evangelium)

Det er et frygteligt bedrag. Alle typer mennesker samles for at høre denne dæmonbesatte kvinde, der via fænomenet Autoskrift, har udgivet 13 bind med profetiske budskaber - ”Jesu” budskaber. Af hensyn til de der ikke ved det, er Autoskrift et meget kendt fænomen i New Age, hvor en dæmon overtager et menneskes hænder og skriver beskeder fra løgnens fader, den gamle slange, Satan. Den store New Age forfatter Alice Bailey, der engang var en oprigtig kristen, lod sig påvirke og har skrevet 25 bøger med esoterisk / spirituelt indhold dikteret af dæmonen Djwhal Khul (Bedraget af Newage s. 71) – også kendt som Tibetaneren. NCH har valgt at kalde fænomenet noget andet. I det hele taget, forsøges den verbale lighed mellem New Age og Vassulas fænomen fjernet. Hun selv siger at: ”Ja, men Jesus har klart sagt til mig og vist mig, at denne håndskrift ikke er automatskrift, som nogen mennesker bilder sig ind. En dag sagde Han til mig: ’I dag skal du skrive Mit budskab med din egen håndskrift, sådan at de, som ikke fuldt har forstået denne nådegave, som Jeg har givet dig, kan indse, at Jeg også har givet dig nådegaven at kunne høre Min stemme’”* Fader Rene Laurentin siger: ”Vassula er ikke en robot-agtig, mekanisk afhængig modtager. Hun er inspireret, ikke manipuleret. Hun udtrykker sig med fuldkommen spontanitet. Hun er fri, rolig og glad. Der er snarere tale om modtagelighed end afhængighed. Her er ingen form for tvang, snarere modtagelse af kærlighed.”*

Denne udtalelse viser sig dog at være direkte løgn, da hun fortæller: ”Jeg ville strege den sætning ud, som jeg var begyndt på, men Han blokerede min hånd. Det var, som om blyanten sad fast i et hul. Så skubbede jeg med den anden hånd, som føltes mere fri. Så vred blyanten sig bare i min hånd og fløj til siden, og min hånd blev kastet tilbage.”* Senere fortæller hun: ”I begyndelsen plejede jeg at sidde ned, når jeg skrev. Nu skriver jeg, mens jeg knæler ved et lille bord i mit rum, hvor der også er flere ikoner. I begyndelsen knælede jeg ikke. Men da jeg begyndte at forstå budskaberne, indså jeg også Kristi storhed. Han sagde til mig: ’Vassula, fortjener Jeg ikke mere end det?’ Siden har jeg altid knælet.”*

Denne Jesus styrer Vassula, ikke bare fysisk men også psykisk. Vassula har forelsket sig i en dæmon, der igennem kontrollen af hendes hænder, nedskriver hende adskillige kærlighedserklæringer – ”Min Vassula”*, ”Vær Min brud, Vassula”*, ”Jeg elsker dig”* osv.

Selvom Vassula bruger samme remedier som New Age, både ikoner, røgelse og meditation, mener NCH at hun er et godt træ, da mange mennesker er kommet til denne Jesus og den katolske kirke – og har ikke mindst fundet megen trøst i disse værker. ”Vassula beskriver det også, som at hendes hånd bliver ’henført’, som når en seer er i en tilstand, hvor hele kroppen er i henførthed eller ekstase”* Dette er en fuldstændig New Age identisk beskrivelse, og da jeg konfronterer ham med den New Agelige sammenligning, konkluderer han ganske rigtigt at ”Jamen så er hele den katolske organisation jo New Age” – og dermed var den første sandhed sagt, den aften.

Lad os se, hvad dette gode træ forkynder os.
Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter” (Matt. 7:18)

Min datter, dine lidelser vil være Mine, og Mine Lidelser vil være dine. Du vil komme til at dele alt, hvad Jeg har, ja, endog Mine Lidelser. Jeg vil være dig nær og trøste dig, når du trænger til Mig, men til gengæld ønsker Jeg også blive trøstet, når Jeg lider.”*

Dette er starten på et budskab fra ”Jesus” til Vassula. Bibelen lærer ikke, at Jesu lidelser er vore. Snarere lærer den, at Jesus tog vore lidelser på sig, men at vi på grund af Jesus vil gennemgå lidelser og trængsler, da verden vil hade os, som den hader Ham.

En anden sag er, at Jesus ikke længere lider. Han har lidt for vore overtrædelser og bragt frelse ved sit offer. Han har ikke brug for trøst, men er selv trøsteren, på hvem vi har lov at kaste vore bekymringer, trængsler og lidelser, for Hans navns skyld.

Jeg er din Frelser, den, som helbreder dig, din Fader, din Ægtefælle”*

Jesus har aldrig lært os, at Han er vores Fader, men har altid vist os hen til sin Fader i Himmelen.

Min smerte er stor. Mine lidelser er mange. Vil du ikke hjælpe Mig, Jeg, som døde for dig? Jeg er naglet til Mit Kors og kan ikke komme til dig. Så kom”*

Det er noget værre sludder denne dæmon får sagt. Jesus er opstået og Stefanus så ”Jesus stående ved Guds højre side” (Apg. 7:55), hvilket adskillige profetier havde forudsagt. Det er en gang vrøvl der bliver skrevet og stakkels de mennesker der bliver bedraget af denne blasfemiske løgn.

Vassula, Jeg, Jesus lider, og du så tydeligt Mit Kors og Mig på det. Jeg vil, at du skal føle Korsets smerter. Lid med Mig, Min datter…Jeg har velsignet dig, Jeg har givet dig næring, så nu, hvor Jeg har udvalgt dig, vil Jeg forvente af dig, at du trøster Mig”*

Der er et hav af falske udsagn om Jesus i disse Automatskrifter. Den dæmoniske verden gør igennem disse tykt grin med Jesus og latterliggør – ja overser Jesu sejr over døden. Men det er ikke kun Jesus der taler. Også Maria, katolicismens elskede afgud, skulle forestille at tale.

Jeg er Maria, Sorgens Moder. Vassula, Jeg er dig altid nær… Min Søn, Jesus, og Jeg er altid ved din side… Jeg er dig nær og beskytter dig…Forstå, Mit barn, at du gennemgår en slags skærsild”*

Vassula spørger denne dæmon: ”Vil jeg være i stand til at genkende den onde ånd?”* hvortil den onde ånd selv svarer: ”Jeg vil altid give dig besked, stol på Mig. Jesus har efterhånden lært dig at genkende ham.”*

Maria er død og i Paradis med alle andre døde i Kristus. Hun har ingen kontakt med jordens mennesker men venter på dommen, som venter alle døde. De som er i Kristus til løn og de der fornægtede Ham, til dom.

Jesus ville aldrig give os nye skrifter. Han har givet os Sit Ord, Bibelen og i intet andet er der kraft til frelse. Paulus sagde: ”…ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved Ordet” (Ef. 5:25-27). Ordet, Bibelens skrevne Ord, er Guds Ord til os i dag. Bibelen siger: ”Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog”. Gud tillader ikke, at vi kommer med ekstra-bibelske påstande, som denne dæmon nedskriver via Vassula.

Den katolske lære, fokuserer uendeligt på lidelse og denne Jesus taler om, at de der ikke er fortabt, altså de der er frelste er i skærsilden. Han siger: ”Men de andre (de der ikke er i helvede) i skærsilden er frelst ved hjælp af Mine højtelskedes kærlighed”. Ikke alene siger han, modstridende med Bibelen der taler om Paradis, at de er i skærsilden, men også at det er menneskets kærlighed der frelser.

Der er ingen tvivl om, at det er Satan - løgneren der forårsagede menneskets fald og nu vil forhindre frelsen, genforeningen med Skaberen, der forfører mennesket her.

Lad os forlade ”profetinden” Vassula Ryden, selvom der kunne skrives side op og ned med bibelkontroversielle udtalelser fra dæmonen der kalder sig både Jesus og Maria. Lad os se på nogle flere mirakler som NCH fremhæver i sit foredrag.

* Citater fra http://www.vassula.dk
** Citater fra http://www.tlig.org/fruitclergy.html

Myrna Nasour, Padre Pio og Frans fra Assisi.
NCH fortalte om Frans fra Assisi, der oplevede at Jesus kom til ham, og lysstråler fra Jesu naglemærker og sår overførte disse til Frans. NCH understreger validiteten af dette fænomen med Paulus’ ord: ”for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop” (Gal. 6:17).

Hvad Paulus mener her, kan være forskellige ting, men absolut ikke stigmata fænomenet. Paulus blev pisket flere gange og måske er det disse mærker han refererer til. Men jeg tror nærmere, at han taler om sine lidelser i form af forfølgelse, på grund af Jesus Kristus. Som Jesu sårmærker symboliserer Jesu lidelse, taler Paulus billedligt om sine lidelser under forfølgelserne.

Jesus kommer ikke tilbage til jorden, før dommen skal stå (læs evt. Charles Ndifon, Guds eller åndernes magt, for uddybning). Det er Bibelstridigt, at Jesus skulle komme ned til Frans. Og når Bibelen fortæller, at ”det var vore lidelser, han bar” (Es. 53:4) og at ”Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle” (Hebr. 10:10), så ville den lyve hvis Jesus ville genpåføre disse lidelsens mærker, på de der er løskøbt fra dem.

NCH viste et videoklip med Myrna Nasour, en 35 årig dame fra Damaskus, der fik visioner fra Maria, der specielt omhandlede betydningen af de kristnes genforening. Hun har gennemlevet stigmata 3 gange, hvor påsken falder ens på den jødiske og katolske kalender. Dette viser os, at der er en massiv åndelig påvirkning i retning af den økumeniske bevægelse. Hele menneskeheden åbnes, igennem uendelig tolerance for alt og alle – uanset religion, livsstil eller livssyn, for Antikrist. De lader sig på bekostning af Sandheden, som sår splid mellem sandhed og løgn, bedrage af endetidens kolde kærlighed (Matt. 24:12).

Da jeg så denne kvinde, blev jeg så inderligt bedrøvet. Jeg blev overvældet af medlidenhed med denne kvinde, der er blevet lært, at denne dæmoniske plage er Guds velsignelse. NCH bifalder dette og man ser det stakkels menneske lide, mens hun bliver filmet af et kamerahold. Min hellige vrede mod dette bedrag kan ikke undgå at skinne igennem. Jeg forarges dybt i min sjæl, at dette dæmoniske værk ikke kaldes ved rette navn – satanisk mishandling.

Ud over dette, oplever hun i ekstase, at hendes hænder driver af olie, der opsamles og bruges af både katolske og ortodokse præster til at velsigne mennesker, som virker helbredelse. Dermed simulerer Satan et godt træ, for helbredelse er vel en god frugt – og hvordan skulle satan kunne uddrive satan?

Padre Pio, den største mystiker, begyndte i 1918 at lide af stigmata. Han bar resten af sit liv disse sårmærker, hvilke først forsvandt nogle dage før han døde i 1968. Han så, som han selv beskriver det ”en mystisk person…hans hænder, føder og side dryppede af blod…Synet forfærdede mig…Jeg troede jeg skulle dø…Da synet forsvandt, blev jeg opmærksom på, at mine hænder, fødder og side dryppede af blod…Forestil dig den smerte jeg oplevede og fortsatte med at opleve næsten hver dag…Kære Fader, jeg dør af smerte på grund af sårene og resultatet af forlegenheden jeg mærker i min sjæl ” (http://www.padrepio.com/app2.html).

Han måtte et helt liv forbinde sine hænder fordi han blødte. Et helt liv – i 50 år led han af denne dæmoniske plage. Men for at få det rådne træ, som ikke kan bære gode frugter, til at se godt ud, fik han nogle evner, der lignede god frugt. Der i blandt vellugt, evnen til at være to steder på en gang, profeti, omvendelse, sjælelæsning og mirakuløse helbredelser.

Som sædvanlig er jeg ikke i stand til at beskrive løgnen og vildfarelsen med tilstrækkelige stærke ord. Det er så dybt dæmonisk og så særdeles blasfemisk, når æren for disse mirakler gives til Gud. Hvordan i alverden kan Danmarks protestantiske folkekirker og frikirker invitere denne sataniske og ubeskrivelig ækle vildførelse ind i sin midte? Jeg ængstes når jeg tænker på, at det bliver værre. Aldrig skulle man kunne have forestillet sig, at resultatet af overgivelse til vildfarelsens magt (2. Tess. 2:11), ville resultere i sådanne afskyelige manifestationer.

Lad dette være et vidnesbyrd til os om, at Gud mener hvad Han siger. Lad ikke Djævelen bedrage dig, som han bedrog Eva i Edens have, da han sagde ”Mon Gud har sagt”. Ryd op i din midte, for ikke at Herrens vrede må ramme dig med blindhed, så du ikke kan se og følge Jesus af de smalle stier der fører hjem til vores Skaber.

Blødende ikoner (afguder).


Maria figurer der græder blod eller olie, viser Satans latterlige narrestreger. Som sædvanlig giver han mennesket en grund til at bedømme disse kunster som værende fra Gud, da de fremkalder forskellige ”gode frugter”. Omvendelse og dybsindighed er nogle af miraklernes ”gode frugter” og i Bredgade, i den Russisk-ortodokse kirke, tiltrak en ikon – et billede af ”Maria og Jesus” en stor skare og mængden stiger stødt.

Hvor er den gode frugt, når den trækker mennesker til Skøgen om hvem Gud siger: ”Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager”.

Da liturgien er til ende, går hver enkelt af de syv deltagere vanen tro rundt i Kirken og hilser på de forskellige ikoner” (http://www.hvidt.com/dk/Conferences/Foredrag.html). Denne beretning minder mig om Ezekiel der så afgudsdyrkelsen i Templet. Det er en direkte beskrivelse af den katolske kirke – en beskrivelse der giver mig gåsehud. Jeg synes du skal læse dette, da jeg vil forklare dig om Ezekiels syn efterfølgende.

Jeg rettede mit blik mod nord, og nord for alterporten stod denne gudestatue, Lidenskaben, i portrummet. Han sagde til mig: »Menneske, ser du, hvad det er, de gør? Det er i sandhed afskyelige handlinger, Israel begår, så jeg fjerner mig fra min helligdom!

Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.« Så førte han mig til indgangen til forgården, og dér så jeg et hul i muren. Han sagde til mig: »Menneske, bryd igennem muren!« Så brød jeg igennem muren, og dér var en dør. Han sagde til mig: »Gå ind og se de onde, afskyelige handlinger, de begår derinde.« Jeg gik ind, og dér så jeg alle mulige billeder af ækelt kryb og kvæg og af alle Israels møgguder; de var skåret ud i væggen hele vejen rundt. Halvfjerds af Israels ældste, deriblandt Jaazanja, Shafans søn, stod foran dem, hver med sin røgelsesbrænder i hånden, og duften steg op fra skyen af røgelse. Han sagde til mig: »Ser du, menneske, hvad Israels ældste begår i mørket, hver i sit billedkammer? De siger: Herren ser os ikke, Herren har forladt landet.«

Han sagde til mig: »Du skal få at se, at de begår endnu mere afskyelige handlinger.« Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og dér sad kvinderne og græd over Tammuz.

Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.« Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig henved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen. Han sagde til mig: »Har du set det, menneske?

Er det ikke nok, at Juda begår alle deres afskyelige handlinger og fylder landet med vold og krænker mig igen og igen? Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig! Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem.«” (Ez. 8:5-18)

Kære læser, Tammuz og solen symboliserer den katolske kirkes Jesus figur. Går vi tilbage til tiden efter syndfloden, ser vi at Satan brugte to nøglepersoner, Nimrod og hans moder Semiramis, til at grundlægge denne verdens omspændende, okkulte religion, i byen Babylon. Nimrod giftede sig med sin moder og efter sin død, proklamerede Semiramis at han var blevet sol guden ”Baal”. Nogle af de navne han fik, var Sol, Tammuz osv. Systemet gjorde hende til en gudinde og da Nimrod var en gud kaldte hun sig ”Himlens Dronning” - En af Marias titler. Semiramis fik også mange navne igennem århundrederne så som Isis (i Ægypten), Venus og himlens dronning. Lige som den katolske kirke i dag, var det forbundet med politik verden over.

NCH fortæller hvordan de går rundt og hilser / tilbeder billederne på væggene i templet og er denne ovenstående information ikke nok til at du ser ligheden, så lyt da på dette.

Folket efter syndfloden faldt i så dyb synd, at de ofrede børn, som normal religiøs praksis. Mange fugle har sunget om dette i den katolske kirke og med nu afdøde jesuitpræst Alberto Riveras fortællinger, er jeg ikke i tvivl om fuglenes sande toner.

Nimrod blev slået ihjel af Noas søn Sem, der ville gøre en ende på ondskaben. Da folket var bange for at de samme sukke ske dem, måtte de tilbede i Baal og Semiramis (katolisismens Jesus og Maria) i hemmelighed. Semiramis’ efterfølgere måtte indgå hemmelige eder og hun fik opsat skriftestole, hvor folket kunne bekende sine synder. Disse bekendelser kunne Semiramis bruge til at kontrollere folket, for da vidste hun hvad der foregik mellem hendes efterfølgere. Den dag i dag, har den katolske kirke den mest omfattende efterretningstjeneste af alle, da de via disse skriftestole kan indsamle informationer fra verdens fjerneste områder.

Overalt skød der statuer op med Semiramis der holder sin søn – lille Nimrod. Semiramis’ symbol blev månen (ser du den symbolske lighed mellem katolicisme og islam? – Læs evt. Islam, en storslået løgn) og Nimrod - Baal symboliseredes med solen. Vi er blevet lært, at helgenernes og ikonernes sol-glans omkring hovedet symboliserer hellighed og renhed. Men sandheden er, at denne glans symboliserer solen – Baal og kan spores helt tilbage til Satan selv. Overalt i verden tilbedes disse figurer – Rom, Grækenland, Kina, Indien m.fl.

Der er ikke noget at sige til, at paven, NCH, Vassula Ryden, Myrna Nasour, Padre Pio, Frans fra Assisi, Billy Graham og mange, mange flere kan samle verdens religioner under katolicismens banner. Den falske profet – Nimrod, Tammuz og Baals stedfortræder – katolicismens pavedømme, har virkelig gjort det godt, og har gyldne dage her lige før Antikrist skal stå frem.

Afslutning


Gud er alvorlig når Han advarer os i Bibelen. Helvede venter virkelig dem, som ikke fandt kærligheden til Sandheden og holdt fast derved til enden. Falder vi i søvn som brudepigerne (Matt. 25:1), koster det os evigheden med Gud. Lader vi os bedrage som Adam og Eva, der blev sendt ud af Edens have (1. Mos. 3:23), eller som Israel, der i mangel på tro bogstaveligt døde i ørkenen (4. Mos. 14:33), så vil det koste os livet med Kristus!

Som vi ser i citatet fra Ezekiel, ser vi at Gud selv siger:”jeg fjerner mig fra min helligdom…Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem”. Gud er ikke i den katolske kirke og det er ikke Ham der udfører deres latterlige mirakler. Guds mirakler har en hel anden karakter, der leder mennesker til Bibelen og til sand omvendelse fra afguderi og fokusering på mirakler. Men den katolske kirke leder mennesker til frafald og den såkaldte profet Vassula, tvinges til at nedskrive Satans tanker og ønsker for menneskeheden, der på blasfemisk vis ligestilles med Bibelen.

Dermed er der også advarsel for alle de kirker der tager imod NCH’s tilbud om dette vildførende foredrag. NCH er fortaler for den falske profet og lefler for at overtage de protestantiske kirker for paven – katolicismen – Semiramis og Nimrods sataniske religions overhoved.

Det er ikke uden grund at paven er valgt som hoved for verdenskirken. Han er den falske profet og han vil føre verdens mennesker til Antikrist. Hold denne vederstyggelighed ude fra din midte. Hold dig ren ind for Gud og afvis også NCH, der spreder giften via hans foredrag.


Debat: Foredrag ved Niels Christian Hvidt

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Personer

Relaterede nyhedsbogs


Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation