Elskede Jesus, ingen er som du!

af Kim Andersen
Lagt på d. 06/04-04



Denne artikel er knyttet til ”the Passion of the Christ” artiklen, som jeg kan anbefale dig at læse, hvis du ikke har læst den endnu.

Det smerter mit hjerte at se, at størstedelen af Danmarks både får og ledere, med nidkærhed kommer ud fra biografen efter at have set the Passion of the Christ. Mit hjerte græder over at må konstatere, at filmen er en målestok til at se, hvem der ikke kender deres Herre og Frelser.

Filmen nedgør på en ubeskrivelig, blasfemisk måde min elskede Herre og Frelser, Jesus Kristus, der som menneske gennemgik livet uden synd, uden at træde et eneste skridt forkert. Hele filmen igennem, ser man en svag og nedbrudt mand, der overvældet af begivenhedernes gang, er underlagt Satans domæne.

Jeg genkender ingen steder i filmen Jesus Kristus, som Bibelen har lært mig at kende. Jeg er normalt svær at støde, men denne film har i den grad stødt mig, fordi jeg ved, at Jesus Kristus var en hel, hel anden person, end den svagelige skikkelse, filmen skildrer.

Jeg mener at det er vigtigt, efter at store dele af verdens befolkning har fået vist en svagelig Frelser, at vise den sande Jesus Kristus, som Bibelen beretter om. Jeg håber du vil genvinde respekten for himmelen og jordens Skaber, kongernes Konge og herrernes Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn – hele jordens Frelser, når du læser, hvordan Jesus virkelig var.

Hvordan var Jesus?


Esajas fortæller om Jesus og siger således ”Gud Herren er min hjælper, derfor blev jeg ikke til spot og spe; derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint, jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme” (Es. 50:7). Lukas fortæller ”Da tiden for hans optagelse stundede til, holdt han sig stadig Jerusalem for øje som sin vandrings mål” (Luk. 9:51).

Da tiden kom og Jesus skulle gøre hvad Han var kommet for, ikke for at leve, men for at dø, gjorde Han sit ansigt hårdt som flint. Han var modig, bestemt og besluttet på at fuldbyrde målet, uden frygt for sine fjender eller skam over korset, at gå i døden med alt hvad det indebar. Paulus siger således ”…Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone” (Hebr. 12:2).

Vi ser flere gange hvordan folket søgte at gribe Jesus, men uden held: ”De søgte så at gribe ham; dog lagde ingen hånd på ham, thi hans time var endnu ikke kommet.” (Joh. 7:30) – ”Farisæerne hørte nu folkeskaren gå og mumle om ham; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte tjenere ud for at gribe ham.” (Joh. 7:32) – ”Og nogle af dem ville gribe ham; dog lagde ingen hånd på ham.” (Joh. 7:44).

Jesus var en mand folket frygtede. Han var ikke nogen magt underlegen. Der er ingen tvivl om, at Han havde hele Himlens hær bag sig. Jesus var en autoritet, større end den romerske ordensmagt!

Getsemane have


Jesus kæmpede i haven. Bibelen fortæller at denne kamp fik Jesus til at svede blod. Nogle mener, der iblandt Mel Gibson – men også flere bibelkommentatorer, at Satan havde forenet sin styrke imod Jesus. Bibelkommentatorer mener endvidere, at det var for at få Ham slået ihjel før korset.

Bibelen fortæller hvordan Satan målrettet frister Jesus i ørkenen. Jesus får tilbudt hele kongeriget, ”alle verdens riger og deres herlighed” (Matt. 4:8). Jesus kender Satan og har ikke et sted i Bibelen frygtet ham men siger: ”Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader” (Joh. 8:44). Skulle djævelen, hvem Jesus har magt over, Satan der gjorde oprør i Himmelen, men blev kastet ud (Luk 10,18), kunne påføre Jesus Kristus, himmelen og jordens skaber nogen frygt? Jesus kunne til hver en tid sige ”Vig bort, Satan!” (Matt. 4:10), og han måtte lystre.

Det var på ingen måde Satan, der forårsagede Jesu kamp i haven. Nogle vil mene, at Jesus som menneske var livræd for hvad Han måtte igennem. Var det sådan, så skulle Jesus hele sit liv, have været livræd. Han vidste hvad Han skulle igennem og profeterede ofte herom. Han vidste at Han var Guds Søn, der måtte ofres og kendte Esajas’ og Davids profetier, der beskriver både Hans lidelse og korsfæstelse.

At Jesu menneskelige side skinnede igennem i haven, kan ikke benægtes. Hebr. 5:7 siger: ”Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt”. Jesus blev bønhørt og opstod fra de døde. Jesus lærte os: ”Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede” (Matt. 10:28)., for den vi skal frygte (adlyde) er Ham der også vil lade os opstå fra de døde til et evigt liv med Ham. Ser vi på Paulus liv, hvordan Han blev pisket, stenet og forfulgt, måtte der være rigelig mulighed for ham at svede blod, om det var deraf angsten kom.

Andre mener at kampen handlede om, at Han var fristet til at stikke af. Skulle en sådan fristelse blandt alle andre forårsage, at Jesus svedte blod? – Det er umuligt. Jesus lå ikke under for fristseler. Han var ikke et menneske som os, der nages og ligger under for fristelserne.

Satan fristede Jesus igennem Peter, som irettesatte Jesus da Han forudsagde sin egen død og opstandelse. Han sagde ”Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan må det ingenlunde gå dig!” (Matt. 16:22). Jesus forargedes og sagde: ”Vig bag mig, Satan! du er mig til forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er” (Matt. 16:23). Denne fristelse som er parallel med den påståede i Getsemane have, at Jesus skulle være fristet til at stikke af, havde ikke nogen som helst tag i Jesus, snarere forargelse.

En anden sag er, at Jesus ikke kunne pågribes før Han var skyldig i vores sted. Bar Jesus først syndens byrde på korset, ville Hans tid aldrig være kommet og Han ville ikke være nået til korset.

Hvis det ikke var Satan eller frygt for den kommende mishandling, der plagede Jesus, hvad var det da?

I Getsemane have, lagdes syndens byrde på Jesus. Jesus gjorde det klart hele vejen igennem sit liv, at Faderen var det vigtigste for Ham. Alt andet var noget sekundært og derfor, da synden betyngede Jesus, mærkede Han at Faderen som Han havde allermest kær, begyndte at vende sit ansigt bort.

På Korset, da Jesus hang under smerte, hån og lidelse, var Hans største sorg og lidelse at Faderen havde forladt Ham. Han råbte ikke i smerte over legemets mishandling, men råbte ”Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” (Matt. 27:46) Under mishandlingen fortæller Bibelen at ”Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund” (Es. 53:7)

Det Jesus oplevede, var det værste der kunne overgå Ham, at Faderen begyndte at vende sit ansigt bort. Jesus blev så dødsangst da Han mærkede Han blev alene, at Han svedte blod og måtte have englen til at støtte sig, på grund af syndens byrde. På grund af, at al verdens synd begyndte at hvile på Jesu skuldre, oplevede Han, på samme måde som synden adskiller os fra Gud, at Gud vendte sig bort.

Det var den kamp Jesus kæmpede. Jesus kunne til hver en tid beskytte sig mod menneskelige trusler og sagde: ”mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle?” (Matt. 26:53), så bægret Jesus bad om måtte gå Ham forbi, var ikke den menneskelige trængsel, men Faderen, der vendte sit ansigt bort.

Det er en helt anden Jesus Bibelen viser. Den Kristus Mel Gibson skildrer, er i Bibelen ukendt. Jesus var et fantastisk menneske, der er værd at have som forbillede. At blive som Bibelens Jesus, Guds sande, enbårne Søn, er virkelig noget at kæmpe for. Gibson skildrer et svagt menneske, mens Jesus hele vejen igennem de sidste timer var ”et hoved højere”. Jesus sagde ”En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham” (Joh. 13:16) og ser vi hvordan mange af Jesu efterfølgere der måtte lide martyr døden, gjorde det med lovsang til sidste vejrtrækning, hvor meget mere skulle Jesus så ikke være modig og fyldt med styrke?

Arrestationen


Det er en noget anden historie Bibelen beretter, om arrestationen i Getsemane have.

Judas kom for at forråde Jesus. Som sagt før, var Jesus frygtet af folket. Johannes fortæller hændelsen således: ”Så tager Judas vagtmandskabet og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tjenere og kommer derhen med fakler og lygter og våben” (Joh. 18:3). I Gibsons skildring, kommer de med vold og griber Jesus, men Bibelen fortæller at der kom en hel vagtstyrke og nogle tempelvagter med våben, for at gribe Jesus. King James versionen siger det sådanne: ”Judas then, having received a band of men and officers from the chief priests and Pharisees”. Et “band”, en kohorte, betyder en tiendedel af en legion, bestående af 600 mand. 60 mænd kom med våben for at arrestere Jesus. Det er tydeligt, at de var bange for Jesus. Hvorfor medbringer man ellers så mange bevæbnede mand, for at arrestere et eneste menneske?

Johannes fortæller videre at Jesus spurgte disse mænd ”Hvem leder I efter?” (Joh. 18:4). ”Da Jesus nu sagde til dem: »Det er mig,« veg de tilbage og faldt til jorden” (Joh. 18:6).

Hvad er det der sker her? 60 Mænd med våben, sendt for at arrestere Jesus Kristus, viger tilbage for Ham og falder til jorden. Senere da de har hold rettergang med Jesus, tager de Ham med ind i retsbygningen ”og samlede hele vagtmandskabet omkring ham” (Matt. 27:27). Hele vagtmandskabet – 600 mand samledes de, for at udføre tornekroningen. Var det Jesus eller de romerske soldater der var bange?

Jesus havde folket i sin magt. Jesus kunne til hver en tid have undsluppet soldaternes hænder. Der var ingen der greb og tvang Jesus til døden. Jesus gav sig selv i deres hænder. Ingen menneskelig styrke ville kunne overmande Jesus. Jesus sagde selv at: ”Ingen tager det (livet) fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min Fader”. (Joh. 10:18). Åbenbaringsbogen fortæller om Jesus at ”jeg så dyret (Antikrist) og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham (Jesus), der rider på hesten, og mod hans hær… De blev begge (Antikrist og den falske profet) styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens (Jesu) mund” (Åb. 19:19-21).

Soldaterne mærkede i Getsemane have Jesu Kristi styrke og magt og faldt til jorden. Gibson skildrer en svækling, der ikke ligner Jesus Kristus mere, – som Arthur W. Pink siger ”end et svagt flakkende stearinlys ligner middagssolens glans”.

Kære læser. Jesus Kristus er i hver en henseende værdig, al vor tilbedelse og lovprisning. Han alene var i stand til at overvinde synden og dødens magt. Han er mægtigere end alverdens menneskeord kan forklare! Hverken i tale eller billeder, kan man gengive hvor enestående Jesus Kristus var og er! – Aldrig i menneskeheden har Hans lige eksisteret, end ikke Paulus, som i sig selv var et stort forbillede og vidnesbyrd.

Før Jesus lader sig gribe siger Han: ”når det altså er mig, I leder efter, så lad disse gå! - for at det ord skulle gå i opfyldelse, som han havde sagt: »Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen«” (Joh.18:8-9). Vi ser her Jesu besindighed. Simon Peter greb sit sværd og huggede øret af Malkus, ypperstepræstens tjener, men Jesus viste - i modsætning til Gibsons skildring, egenskaben som den gode hyrde, frem for den en-øjede slette hyrde. Han forsvarede sine får og beskyttede dem fra deres fjender.

Jesu mod og at Han ikke var i noget menneskes vold, for sin svaghedsskyld, ser vi igen da Han er for dommen hos Pilatus. Pilatus ophøjer sig selv og siger til Jesus ”Ved du ikke, at jeg har magt til at give dig fri og magt til at lade dig korsfæste?” (Joh. 19:10) men Jesus afviser denne storslåethed og siger ”Du havde aldeles ingen magt over mig, hvis ikke den var givet dig ovenfra” (Joh. 19:11). Intet menneske, eller menneskeligt retssystem, havde Jesus i sin vold. Jesus gav sit liv, og om han ikke selv havde givet det og selv sat sig i den situation, kunne hele verden have samlet sig for at gribe Ham, men uden nogen mulig chance for at overmande Ham.

Efter Jesus er blevet pisket, hvilket uden tvivl har været en barsk omgang, tvinges Jesus til at gå med korset indtil Han ikke kan mere, hvor Simon bliver tvunget til at bære det. Omkring Jesus er der en stor mængde der fulgte med Ham ”deriblandt kvinder, som jamrede og klagede over ham” (Luk. 23:27). På trods af situationen, at Han er på vej til at dø, er Han stadigvæk ”et hoved højere” og er stadig den frimodige og kompromisløse Jesus vi kender, der ikke søger menneskeerkendelse, men ene og alene det, at gøre sin Faders vilje. Han vender sig til disse kvinder og siger ”I Jerusalems døtre! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn! Thi se, der skal komme dage, da man skal sige: ›Salige er de ufrugtbare, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.‹ Da skal man give sig til at sige til bjergene: ›Fald over os!‹ og til højene: ›Skjul os!‹ Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?” (Luk. 23:28-31).

Afslutning


Bibelens skildring af Jesus, ophøjer Ham og giver Ham ære. Vi som kristne mennesker har som den største tjeneste i vore liv, at ophøje og tilbede Jesus. Nu har jeg kun taget de sidste timer af Jesu liv og fortalt dele af Bibelens fortælling. Men hele Bibelen er fyldt med fantastiske fortællinger om Jesus – allerede fra før Han blev født som menneske blandt sin skabning.

Johannes siger: ”hvis der skulle skrives om dem (Jesu gerninger) én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives” (Joh. 21:25) og derfor er det ikke muligt for mig eller nogen anden - uanset redskaber, at skildre Jesus som Han virkelig er. Intet menneske kan rumme Jesu storhed og om et menneske så levede titusinder af år, ville det aldrig lære at blive som Ham. Han er overmåde enestående og intet menneske har levet på denne jord, som har været i stand til at rumme hvad Jesus indeholdt.

Bibelen siger at ”Han (Jesus) var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham” (Joh. 1:10-11). Sagen er ikke anderledes i dag. Som før sagt, kommer kristne mennesker - ledere og proselytter ud fra biograferne, tynget af medlidenhed for en mand de ikke kender. De ser en underkuet og underlagt mand, og reagerer ikke over den nedladende og blasfemiske skildring af Jesus Kristus.

Gud er fantastisk og kan vende enhver situation til det bedste og for at vende denne sataniske latterliggørelse af vores pragtfulde Frelser, kan du stemme i, sammen med mig, og proklamere, at Jesus Kristus ikke er den Kristus Mel Gibsons katolske propaganda film skildrer, men at Jesus er ubeskrivelig mere, end hvad vises kan.


Debat: Elskede Jesus, ingen er som du!

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Om Gud

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation