Universalisme

af Kim Andersen
Lagt på d. 06/02-04



Jeg er igen stødt på et evangelium, som ”ikke er et evangelium; det er kun nogle, der forvirrer jer og gerne vil forvanske Kristi evangelium” (Gal 1:7). Paulus advarede om dette og jeg er blevet gjort opmærksom på endnu et.

Jeg er bange for, om dette evangelium skulle vinde forum og opmærksomhed og derfor vil jeg advare dig som vil høre. Jeg kom engang i en ”kristen” sekt, hvor man plukkede bibelvers fra hinanden, så det nye ”billede”, den ønskede forståelse var indlysende og forførende tillokkende. Det gik bl.a. ud på, at fordreje den åndelige rigdom, det åndelige liv med Gud, til at være verdslig økonomisk rigdom.

Der siges at Bibelen kan forstås på tusinder af måder, hvilket også er sandt, hvis man ikke holder fast ved Bibelens sammenhængende forståelse. Vælger man at granske et enkelt vers og gennemgå meningen af versets hebræiske eller græske ord, mister man ordenes sammenhængende forståelse igennem hele Bibelen. ”Summen af dine ord er sandhed, og alle dine retfærdige bud gælder i evighed” (Sal 119:160). Fra begyndelsen til enden, fra ”I begyndelsen” til ”Herren Jesu nåde være med jer alle!” - Guds Ord som helhed forstået i rette kontekst, er den sandhed vi må bygge vore jordiske og evige liv på. Det er lidt i stil med, at nogle har travlt med at granske Bibelens koder, hvor de med bestemte mønstre kan finde frem til fortidige og fremtidige begivenheder, uden interesse for at forstå Bibelens skrevne Ord. De tager eks. hvert halvtredsenstyve bogstav i Esajas bog og får derved et navn eller anden information, hvilket indtil computerens tid praktisktalt var umuligt. Dermed menes der at det var hvad englen hentydede til, da han sagde ”Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden” (Dan 12:4). Lad mig slå fast, at jeg ikke er imod at man studerer ordenes betydning. At slå de hebræiske eller græske ord op, har mange gange styrket min forståelse. Men man må være på vagt, at det der forstås, ikke differerer fra Bibelens sammenhæng.

Jeg hørte engang ”sandheden om syndefaldet”, hvor Eva var træet til kundskab om godt og ondt. Adam skulle som Gud, tale sine børn til eksistens. Men han kunne ikke holde sig i skindet og havde seksuel omgang med Eva. Billedligt spiste han af det forbudte træ og det ledte til menneskets fald.

Denne udlægning af Bibelens historie, er dog så langt fra en acceptabel sandhed, så den ikke burde fange mange ind. Desuden er det umiddelbart ubetydeligt i forhold til frelsen. Men når døren først er låst op og står på klem og en smule løgn er accepteret, så holder fjenden sig ikke tilbage og får hurtigt foden indenfor, så døren bliver svær at lukke igen. Snart er sindet fyldt med alverdens teorier og det er svært at se hvad man skal tro, selv når man læser i Bibelen. Da jeg gik ud af denne ”kristne” sekt jeg var medlem af, tog det mig flere år, før skyggerne af denne forvrængede forståelse var forsvundet i lyset af Helligåndens åbenbaring af Ordet. Som eksempel kan jeg nævne, at der gik lang tid før det gik op for mig, at historien om sædemanden ikke handlede om penge, men Guds Ord, skønt det står ordret.

Den lære jeg vil skrive om i denne artikel, kan være mere overbevisende, snedig og logisk, da den kan lyde sandsynlig og understøtter humanismens syn på Gud, der er god efter opfattelsens målestok. Der findes mange Bibelvers, der kan tages ud af rette forståelse og bruges som støtte og bevis.

Lad mig prøve at bedrage dig et øjeblik:


Universalisterne siger:

1. Tim 4:10 siger: ”Thi derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle menneskers frelser, særligt de troendes”. Her kan man tydeligt se, at det specielt er de troende der bliver frelst, men siden hen vil alle mennesker blive frelst. Da Gud ”gennemfører alt efter sin viljes forsæt” (Ef. 1:11) og vil ”at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2. Pet 3:9), har han valgt ”at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske” (Ef. 1:10), for ”Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker” (Romerne 5:18).

Når Paulus taler om både det himmelske og jordiske, betyder det at både engle og mennesker er samlet i Kristus. Intet evigt væsen går fortabt, men vil, da Gud er en god Gud, blive frelst før eller siden. Evangeliet, bad Jesus os sprede til hele verden, ikke for at mennesker ellers ville gå fortabt, men fordi de allerede i dette liv, måtte få fællesskab og samvær med Gud. Den evige dom vil lyde på evig frelse og samvær med Gud, så hvorfor ikke tage det på forskud?

Tror vi og følger vi i dette liv Jesus Kristus, vil vi blive konger i det næste liv. Dette kald, eller denne løn kan mistes, men vi vil blive frelst som alle andre, dog, som igennem ild (1. Kor 3:15). Hvem skulle vi være konger over, om alle mennesker ikke blev frelst til evigt liv med Kristus?

Mennesker som ikke tager imod Jesus i dette liv eller mennesker der synder til døden, vil ikke blive udslettet eller straffet for evigt, men vil gennemgå en hellig renselse – billedlig talt, i en ildsø. Der er ikke tale om at denne forpurring varer evigt, for den evighed Bibelen taler om er en tidsalder. Så mennesker og faldne engle, vil gennemgå en tid i en symbolsk ildsø, hvorefter alle er rene og renset fra synden. Det græske ord i forbindelse med evigheden, er ”aion”, der betyder en tidsalder og ikke en evighed som aldrig slutter.

Praktisk talt, har mennesket ikke noget valg. Uanset tro eller ikke, vil de blive frelst, før eller siden! – Kristendommen er med andre ord universel og gældende for alle væsner over, under og på jorden.

Er dette hvad Bibelen fortæller?


Nej, det er ikke hvad Bibelen fortæller. Denne forståelse af Jesu frelseværk, har jeg samlet fra siden www.universalist.dk, hvor der bliver gjort meget ud af, at ødelægge den Bibelforståelse som er blevet lært igennem tiderne. De understreger kraftigt, at om man undersøger Skriften indgående og flittigt, vil man se at denne lære faktisk er sand. Som en skribent fra universalist.dk skrev til mig, da jeg gjorde opmærksom på, at jeg tog skarpt afstand fra læren: ”ked af du vender det døve øre til, når vi begynder at gå ned i Skriften”. Deres holdning er, at det er i orden at være uenig med dem, så længe man ikke bilder mennesker ind, at helvede er en realitet.

Er man ikke funderet i Ordet, kan megen af læren lyde god og overbevisende. Men kender man Bibelens sammenhængende forståelse på disse områder, ser man, at denne lære kommer til at føre mange til den dom, som ifølge læren ikke er fysisk og kun en tid.

Der er mange små detaljer som burde belyses og korrigeres af Ordet. Det ville kræve et enormt omfattende arbejde, så jeg har valgt at gå ud fra de spørgsmål jeg i ”bedrager afsnittet” tog op.

Redegørelse


Jeg vil starte med at sige, at hvis menneskets valg reelt i den sidste ende ikke har nogen betydning, så er planen med træet til kundskab om godt og ondt, et ondskabsfuldt påfund, der viser at Gud ikke har den fjerneste snært af alvor omkring sine Ord – hvilket universalist.dk ikke mener, og som de udtrykker således: ”Ultimativt, så er alt ’en leg’ i den forstand, at Gud kunne have indført paradis for mange tusind år siden og enten have udslettet alt daværende liv eller have helliggjort alle. Det var ikke noget Gud skulle bruge 1.000 år på. Det er Gud, der har skabt os, og det er Gud der er arkitekten bag, at milliarder og atter milliarder er blevet født med arvesynd.” (http://www.universalist.dk/Artikler/almagt/blot%20en%20leg.htm). Hvad skulle mennesket igennem alt dette for, om det egentlig er ligegyldigt? – Fri vilje konceptet er en latterlig og bedragerisk løgn, da konsekvensen – om denne lære skulle være sand, er uvirksom. Kender man Gud, ved man, at Han ikke er sådan! Det er tydeligt, at universalisterne ikke har forstået dybden af Guds plan, om at blive elsket af et menneske, der har valgt Ham, ligesom Han har valgt mennesket.

En anden forståelse, nemlig forståelsen at syndens konsekvens kun er midlertidig adskillelse fra Gud, latterliggør Jesu værk på korset, sammen med sandheden, at der kun findes en vej til Gud – forsoningen i Jesus Kristus. Skulle de der ikke tog imod Jesu Kristi soningsoffer, igennem en forpurringsproces få en anden vej til Gud, nemlig rensningen i ”ildsøen”? Da er Jesu værk overflødigt. Bibelen siger ”den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men stiger over andetsteds, han er tyv og røver” (Joh 10:1). Tilhængere af den falske lære vil sige, at de ikke er i konflikt med Jesu Kristi værk, da det jo endeligt er igennem Jesus Kristus alle mennesker kommer ind i fåreflokken. Men Bibelen lærer fra start til slut, at det er i dette liv vi vælger hvilken ”dør”, hvorigennem vi vil træde ind i evigheden. Hebr 9:27 siger ”så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes”. Mennesker bliver efter dette liv dømt, alt efter deres genklang på frelseskaldet. Ydermere står der, at Jesus ikke kommer tilbage for at forsone synden, men for at frelse de, der venter på ham: ”således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham” (Hebr 9:28). Den Norske King James siger det klart og tydeligt ”For dem som venter på Ham med iver, skal Han vise sig for anden gang, uden at bære synd, til frelse”. Hvem andre venter på Ham, end de der har taget imod Ham?

Der bliver vist gennem hele Bibelen, at der kræves et offer for renselse af synden. I det gamle testamente, ofrede det jødiske folk dagligt, for deres lovovertrædelser, et offer der var et forbillede på Jesu offer. Intet andet end Jesu blod, kan rense fra synd og igen forene med Gud. Derfor, de der ikke renses i Jesu blod, ved troen og frelsen i Ham, vil ikke blive frie af synden, der adskiller fra Gud og føder død (Jak 1:15).

Lad os se på 1. Tim 4:10. Bibelen siger, at Gud er ”er alle menneskers frelser”. Isolerer vi dette, kan vi tænke at alle er indbefattet i frelsen. Men tager vi eks. Joh 3:16 med i bedømmelsen af Paulus’ ord, ser vi at ”enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Summen er nu, at Gud ”er alle menneskers frelser”, ”enhver, som tror på ham”. Universalists kommentar til dette er: ”Det er uhyggeligt, at se hvorledes religion bemyndiger mennesker til at tale imod Guds ord”, på trods af, at det uimodsigeligt er i linie med Guds Ord. Den sidste del af verset ”særligt de troendes”, skulle understrege at først blev de troende frelst, derefter de ikke troende. Men så mister vi helheden i Guds Ord, hvilket du vil se nedenfor, da dommen ikke er en tidsalder, men vitterligt for evigt.

Dommen, mener den universalistiske tankegang, er en tidsalder af renselse, da ordet evighed på græsk ”aion” betyder ”tidsalder”. I så fald, er der mange andre ting i Bibelen, der falder fra hinanden. ”Aion” oversættes ”en tid, et forløb, evig, for evig og altid” m.m. Menes der ikke for altid, for evigt, evindeligt, da vil disse vers få en hel anden betydning:
Det er en afskyelig og blasfemisk lære, der tager den Almægtige Gud af tronen. Der er en frygtelig brist i forhold til Es 48:12-13 og Åb 1:8. Evolutionen ville have gyldne dage, da ikke kun den synlige verden kom til igennem udviklingen, men også Gud, om Han kun havde været eller var i en tidsalder.

Dommen, som Bibelen lærer er evig fortabelse, pine og plage af en art der ikke beskrives, mener universalisterne er symbolsk. Det græske ord for ”fortabelse” der er brugt i det Nye Testamente 19 gange, eks. 2. Pet 2:3, 2. Pet 3:7, Fil 3:19, 1. Tim 6:9, er ordet ”apoleia”, der betyder ”undergang, ødelæggelse, bortgang, forbandet, evig fortabelse” m.m. Det er en afledning af ordet ”apollumi”, der bliver brugt 86 gange i det Nye Testamente, eks. Jak 4:12, 2. Tess 2:10, som betyder ”fuldstændig ødelæggelse, spolere, dø, fortabe” m.m. Alvoren af Guds Ord, Bibelens skrevne Ord, bliver tvivlsom og useriøs, om dette blot var symbolsk. ”Du er dømt til evig forbandelse, bortgang og fuldstændig ødelæggelse … symbolsk! – Sådan – smut du bare ned til pølsevognen igen”. Det svarer til, at Gud havde sagt til det israelske folk, at de symbolsk var døde i ørkenen, mens de levede mageligt i det forjættede land, der flød med mælk og honning. Hvem kan da tage Gud alvorligt?

Nogle dage efter jeg lagde denne artikel ud, fortalte universalist om et spørgsmål det Danske Bibelselskab havde svaret på, hvilket lød ”hvorfor det græske ord aiones oversættes så forskelligt i de fleste bibler”. Svaret fra Bibelselskabet var at ”oversættelsen de enkelte steder må så være afhængig af, hvad det er, tekstens forfatter formodes at ville have frem inden for dette betydningsfelt de steder, hvor han benytter ordet…”

Bibelselskabet bekræfter Bibelen, at ”Summen af dine ord er sandhed”. Bibelselskabet fortæller med andre ord, at oversætteren vælger oversættelsen ud fra den forståelse han har fået af forfatterens ord. Det er ikke en ordret oversættelse men en oversættelse ud fra forståelsen. Det vil sige, at stort set alle bibeloversættere har forstået, at adskillelsen eller samværet med Gud efter dette liv, er evigt. Universalist.dk fremhæver selvfølgelig de to oversættelser, der oversætter efter deres ønske nemlig 1. Youngs Literal Translation (Youngs Bogstavelige Oversættelse), der oversætter ordene, ikke ud fra den samlede forståelse, men ordenes adskilte betydning og 2. Darby Bible.

Læs evt. her http://www.universalist.dk/skjold/bibelselskab.htm

Idsøen der bliver kaldt den anden død, vil universalisterne ikke tage bogstaveligt, skønt døden før den anden er bogstavelig. Universalist.dk fortæller, at døden er den sidste fjende Gud vil besejre (1. Kor 15:26). Dermed er der intet menneske herefter der vil være mærket af døden. Åb 20:14 siger ”Og døden og Dødsriget blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen”. Det vil sige, at den sidste fjende, på grund af den anden død, selv i universalisternes øjne, er borte for altid, da intet menneske mere skal dø. Men så har vi et problem med Åb 21:8, der siger: ”Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død”. Destinationen og betegnelsen for dommen er den samme for alle, der ikke er forsonet igennem troen på, og frelsen i Jesus Kristus. Da døden kom ind i verden på grund af synden (Romerne 5:12), må også synden ødelægges og derved mennesker der ikke ville have forsoning for synden, da det er synden der adskiller fra Gud.

Desuden vrænger de næse af forståelsen om en første og anden død, da den første død i Bibelen ikke er nævnt ved navn. Kun den anden død er nævnt ved navn og det er ”kun” i Åbenbaringsbogen siger de, så: ”Hvorfor så adskille dem?” (http://www.universalist.dk/Artikler/Helvede/ildsyen.htm)

Jeg får lyst til at indskyde, at de roser sig af, at universalister læser Bibelen meget bogstaveligt: ”Universalister læser generelt bibelen ret bogstaveligt” (Citat fra forum). Det er lang tid siden jeg har hørt nogle, der har trukket så meget fra og lagt så meget til, for at få deres teori til at passe.

Det leder mig videre til tanken om englenes frelse. Der redegøres for denne forståelse ud fra Ef 1:10, der taler om menneskets frelse. Man tillægger ordene ”at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske”, at også engle bliver frelst. ”Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder” (Hebr 2:16-17). Jesus blev som mennesket, for, som menneske, at overvinde synden. Jesus blev ikke som engle og har aldrig været som engle, hvilket vi tydeligt ser i Hebr 1:5-14. King James siger det klart: ”For verily he took not on him the nature of angels; but he took on him the seed of Abraham”, oversat: “For sandelig, tog Han ikke englenes skikkelse på sig; men han tog Abrahams efterkommere på sig”.

Det kræver mere end én fyldepen, at omskrive Bibelen til den universalistiske tankegang. Om det var sådan, at alt - både Satan og de faldne engle, var sammenfattet i Kristus, ville det være svært at forklare dette vers: ”Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle” (Matt 25:41).

Summen af Ordet er nu, at Gud ”er alle menneskers frelser”, ”enhver, som tror på ham”, undtagen de forbandede der ikke tog imod Kristus, som kastes i ”den evige ild, som er beredt for Djævelen og hans engle”.

Den sidste ting, jeg har lyst til at fremhæve er, at de mener at Gud har mange sønner: ”Vi mener Gud vil have rigtig mange Sønner” (Citat fra forum). De mener at Jesus Kristus er Faderens fysiske ”gudebarn” og siger at ”Når Faderen er større (Joh 14v28) så kan han (Jesus) ikke være den Almægtige af natur, men gerne af titel, da han er den Almægtiges Ord og billede” – eller ”Ordet er Guds synlige billede. Dog skal det ikke forglemmes at Gud eks. oplærer sit billede (’Faderen viser Sønnen..’, ’Sønnen gør intet af sig selv’ etc). Derfor fremstår han som Gud uden at være Gud selv i natur” (Citater fra forum).

Ikke alene træder universalismen på Kristi kors og efterlader en anden vej til Gud, den nedgraderer Jesus Kristus fra at være 100% Gud, til kun at være Gud af titel. New Age lærer, at Jesus ikke var værdig til at beholde sit herlighedslegeme efter opstandelsen og lever derfor her på jorden, i Himalaya bjergene, i et oldgammelt legeme – dvs. over 2000 år gammelt. ”Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Kristus? Han er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen” (1. Joh 2:22-23 ).

Universalisme prøver på en flad og uharmonisk måde, at forklare Guddommen. Det lykkes ikke så godt. Jeg selv kan ikke forklare Guddommen på forståeligt dansk. Det kræver dog stor vilje at fornægte Treenigheden som universalismen gør, da det modstrider mange forståelser i Bibelen. Men hvem er vi mennesker, om vi skulle kunne beskrive Ham, ”når himlen og himlenes himmel ikke kan rumme ham” (2. Krøn 2:5).

Afslutning


Vi har nu set, at den universalistiske tale om frelsen, dommen og ildsøen ikke er andet end en fordrejet sandhed. Sagen er i Bibelsk forståelse, at du og jeg i dette liv, må vælge hvor vi vil tilbringe evigheden – som aldrig nogensinde ender. Kender du ikke Jesus nu, så bed til Ham, at Han må åbne dine øjne, så du kan se. Det er ikke dette liv det handler om, men det næste. Jeg vil give universalisterne ret, at det er skønt at kende sin Herre og Frelser også i dette liv, men frelsen gælder det næste. Dette liv, lover Bibelen, bliver besværligt med trængsler og forfølgelser på grund af Jesu navn, som Gud siger: ” Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg” (Åb 3:19, Hebr 12:5-11).

Jeg er ikke i tvivl om, at universalisterne er overbevist om deres lære og vil gøre alt for at modbevise denne artikel. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at de ikke har nogen fornemmelse af, hvor bedragerisk og dermed ondskabsfuld deres opfattelse er.

Universalismen fjerner Guds alvor og glatter dommen ud. Den går langt ud over Bibelens lære og tilføjer en collage af løgn, sammensat af udvalgte Bibelvers, der puster liv i humanismen og det kødelige menneske. Gud har fortalt os sandheden i Bibelen og vi behøver hverken hebræiske eller græske ordbøger for at forstå helheden af Guds Ord til os!


Debat: Universalisme

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Et andet evangelium

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation