Kristus eller mørkets magt?

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 24/12-03



Hvilken tro bygger du dit liv på? Kun en er rigtig, og det er at være født på ny ved tro på Jesus Kristus, thi da er du gået over fra døden til livet og kommer ikke for dommen. (Joh 5:24.)

Mange har det fint med at være livsstilskristne, thi da kan man blot være kristen efter behag. Sådanne lever i en sfære af efterlignende kristendom med kødelig opstemthed og falsk tryghed.

Musikkens magt


Citat fra bogen Musikkens makt, af Tore Sognefest: ”Musik, som ikke er afhængig af centralhjernen for at komme ind i organismen, kan alligevel opkvikke via thalamus – telestation for alle emosioner og følelser. Idet et stimuli har klaret at nå frem til thalamus, vil centralhjernen automatisk blive invaderet, og hvis stimulansen fortsætter en tid, bliver der således oprettet en nærmere kontakt mellem centralhjernen og den virkelige verden.” Citat slut.

Musik er altså vejen til at manipulere med mennesker. Her vil vi kun se på, at vi ved musik kan få mennesker til at føle sig fornyet, selv om der intet er sket med mennesket åndelig set.

Det er vejen til den såkaldte vækkelse, hvor de søgende tror, de får noget der hjælper fremad, medens de i realiteten er udsat for et stort bedrag.

Den megen tale om vækkelse får mange til at tro på den. En vækkelse uden omvendelse og vilje til at leve et helligt liv er en salgbar vare, der købes med begejstring. Har du selv købt denne vare, står det elendigt til med dig – du ser det blot ikke.

Uden musik kan den efterlignende kristendom ikke sælges. Derfor bruger for eks Willow Creek også tyve rockorkestre til at få dagens løgne solgt. Mange andre menigheder i vort land tyr til det samme middel. En sådan løgn kan købes på kredit, som først skal betales, når livet er slut. Du dysses til ro med taler om, hvor godt alting går. Og når der lyttes til tidens musik, glider selv de værste løgne ned, idet du sløves, så du ikke længere kan se, tænke og bedømme.

Gudsfrygt erstattes af gudsfrygts skin


De fleste af vor tids megakirker er opbygget ved bl. a. at anvende tidens musik og menneskelig ekspertise. Ledet af pastor Bill Hybels fra Willow Creek Community Church i South Barrington, Illinois. Pastor Rick Warren fra Saddleback Community Church in Lake Forest, CA. Og Pastor Schuller fra Crystal kirken bringer et budskab om selvværd. (Tænk over, at humanist styrede skoler lærer samme teknik.) Schuller lærer, at det er synd, når et menneske mangler selvværd. Bibelen lærer imidlertid, at synd er oprør mod Gud. Og selvværd er oprør mod Gud, idet vi da ser på os selv i stedet for Gud. Schuller lærer, at helvede er en beskrivelse af dem, der mangler selvværd og altså ikke et pinested, som Bibelen lærer.

Gudsfrygten er forsvundet og erstattet af selvværd. Derfor er du nødt til seriøst at tænke over, hvilken vej du følger. Er du med i en af tidens moderne kirker, dyrker du sikkert også i en eller anden grad dit selvværd.

Vor tid er fuld af nye kulturer, som har det tilfælles, at de er gudløse. Det siger de selvfølgelig ikke men lærer dig i stedet at dyrke andre guder, uden du opdager det. Den farligste er New Age læren. Det, New Age siger, lyder som det, en god kristen burde sige, men de skjuler behændigt, at de lægger noget andet i det, de siger. Når de taler om ”Kristus” er det for eks. antikrist.

Kæmpeskarer af kristne har ladet sig forføre af New Age, Willow Creek eller en af de andre fidus-kirker. Selv om det gælder den evige tilværelse, bærer mange af dem sig ad, som om indsatsen er ubetydelig og ikke altafgørende.

Du forføres let på et eller mange områder af New Age musik. Måske anvender din tandlæge den, fordi den indfanger dig i en mystisk atmosfære. En sådan musik kan være behagelig at lytte til men er farlig, idet den åbner op for sindets døre, så dæmoner frit kan få adgang.

Paulus advarer: ”Ånden siger udtrykkelig, at i de sidste tider skal nogen forlade troen og vende sin opmærksomhed mod forførende ånder og dæmoners læresætninger.” 1. Tim 4:1.

I bogen Musikkens Makt læser vi:

”Megen musik er som byggesten. Menneskekroppens chakraer kan påvirkes af forskellige musikalske elementer … Musik er en afspejling af en højere kosmisk dimension.

Hvor møder man så denne New Age musik? Indehaveren af Føtex musik i Århus siger:
Læsere, som ikke straks er på det rene med, hvad New Age musik er, har måske allerede mødt den… på kurser for personlig udvikling eller…!

I Danmark er musikken blevet populær som hypnotisk smertelindring… I børnehaver foretager børn ”fantasirejser” ved hjælp af healings musik…

New Age musik rækker langt ind i kristnes rækker og løfter mennesker op til en højere bevidsthed.” Citat slut. (New Age musik og rock løfter deltageren ind i VANDMANDENS TIDSALDER. –Tiden uden kristendom.)

Forfærdet siger du måske, at det har du aldrig hørt om. Det er sikkert rigtigt, for fjenden fortæller ikke, når og hvordan han stiller sine fælder op. Derfor har han også hele tiden kæmpefangster. Er du en del af denne fangst?

Musik, der ophidser


Pastor Bill Hybels i Willow Creek kirken samler hver søndag tusinder af mennesker i sin kirke. Der er ingen orgel/klaver eller salme/sangbog med de gamle kendte salmer/sange. Folket kaldes ikke til omvendelse men underholdes med rockmusik, drama m.m. Det kristne budskab er her iklædt en form for New Age og humanisme.

Vi læser om den form for underholdning, da Aron præsenterede folket for den nye gud, han havde gjort. Vi læser i 2. Mos 32:6: ”Næste morgen ofrede de brændofre og bragte madofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at lege.” Dette ord for ”lege” kan også betyde kødelig sextilfredsstillelse. Altså ikke direkte sex men sexophidselse. Vi kan også få denne situation frem ved kødelig at blive rystet sammen gennem forkert lovsang. Vi finder samme ord brugt, da Potifars hustru fristede Josef.

Babylonisk og Ægyptisk musik var i ældre tid meget brugt sammen med trommer, som vi ved blev brugt ved tilbedelsen af Osiris. Samme ånd er i den musik, der i dag kaldes rock og som i høj grad værdsættes i Willow Creek og mange andre beslægtede menigheder.

Musikken bruges som en dør-åbner af disse menigheder, og modtages med begejstring, idet den er kødelig og sanselig. I Musikkens Magt læser vi: ”Jeg har tidligere beskrevet, hvordan okkulte retninger bruger musik til at opnå trance eller kaste besværgelse… De fleste kan i dag med det blotte øje se en tydelig negativ faktor i denne kultur. Vi må derfor se nøje på de kommercielle interesser som en samlende og manende faktor. Vi ved, at en række pladeselskaber er kontrolleret af multiselskaber som ofte igen er styret af grupper med åndelige interesser…” (New Age med flere.)

I Musikkens makt står videre:

”En af USAs mange ungdomspastorer satte sig tilrette i en flyver. Ved siden af ham sad en mand, som viste sig at være manager for flere rockband, bl. a. Led Zeppelin. I samtalen mellem dem var der flere skræmmende nyheder, idet manageren fortalte:

”Da rockindustrien kom frem blev der lagt en slagplan. Den delte fremskridtet i flere dele. Fra 1955 til -65, da rocken gjorde sin entre, skulle tekst og musik fremelske liderlige holdninger og agitere for fri sex. Fra 1966 til -71 at propagandere for Østens religioner. Og i det næste trin skal vi udgive os for at være guder og bekende Satan fra scenen og helbrede syge i Satans navn…”

Meget af rockmusikken er skrevet af hekse


John Todd, en tidligere overdrude præst og medlem af rådet af de 13, en af de højeste positioner i en hemmelig organisation kaldet Illuminati og tidligere heksemester og inde i det okkulte og havde bl. a. 65.000 heksepræster under sig. Han fortæller om rockmusikkens betydning og vigtighed og afslører det planmæssige arbejde bag de fleste pladeselskaber i verden i dag. Fra en af Todds taler (1978) citerer jeg følgende:

Så kommer vi til det, som de færreste kristne forbinder med Satan. Nemlig Rockmusikken. Og det skal I vide, at rock og heksekraft er uløselig bundet sammen” (Side 115)

Hvordan har du det med, at Willow Creek elsker rock og har 20 rockband, der spiller med ved deres møder? Har WC fået indpas i din menighed? Da er du er nødt til at gøre op, om det er Kristus eller Satan, du vil tjene. Satan har intet imod Willow Creek eller andre lignende gudstjenesteformer, thi deltagerne er jo allerede i hans garn.

I Musikkens Makt læser vi videre:

”Meget af musikken er også skrevet af hekse på heksesprog. Elton John har sagt, at han aldrig har brugt eller sunget en sang, som ikke var skrevet på heksesprog…

Som jeg tidligere nævnte, har heksene en ”profetisk rockbog”, som hedder: Revolution Number Nine. The Beatless har indspillet den på plade, og hele pladen er (okkult) profetisk.” Side 116.

Tag ikke overfladisk på denne beretning. Men for selv at kunne forstå den, må du have en omfattende viden. Læs hele bogen Musikkens Makt. Men der er meget mere, du burde læse, før du kan sige, at du forstår blot en lille del af Satans forførelse.

Hans mål er at lulle dig i søvn, så du ikke ser, hvad der sker med dig. Overlader du dig selv til WC eller en af WCs fæller, indvilliger du i, at din sjæl er til salg for en løgn. Og at du har sagt nej til ham, der købte dig med sit eget, dyrebare blod.

Du ved måske alt om sport o.m.m. men intet om frelsen ved tro på Yahshua Messias (Jesus Kristus). Du ved måske heller intet om, at han kommer igen og henter sit folk i sejrstog op til Himmelen, for at vi skal være der hos ham, medens der går en vredens tid over jorden, medens antikrist forfører menneskeheden og sætter sig i det tempel, der rejses på tempelbjerget i Jerusalem? (Vil du vide mere om bortrykkelsen, læs da min artikel om dette emne på min hjemmeside eller på tagryggen.)

Kampen står mod dæmoniske åndemagter


Humanister og New Age tror, de kan skabe fred på jorden uden Gud. Og mange menigheder tror, de kan bygge en menighed uden at forkynde hele sandheden, som den står i Bibelen. Hele det alvorlige budskab om den evige fortabelse i personlig pine er skåret fra. Ligeledes nødvendigheden af omvendelse og en ny fødsel. Og meget mere.

Du er med i dette, store spil. Og indsatsen er din frelse. Du alene afgør, hvem der skal vinde og få retten over din sjæl. Djævelens bud er den største løgn, der findes. Medens Yahshua Messias døde for at løskøbe dig fra evig straf. Har du sat din tro på ham, frikendes du ved dommen, og kan gå fra døden til evigt liv.

Er troen på Guds Søn mere end en livsstils filosofi for dig. Da må du tage din tro meget alvorlig. Den er under angreb langt mere, end du kan forstå. Du er ikke kun oppe mod menneskemeninger men mod dæmoniske åndemagter, som kender dig langt bedre, end du kender dig selv.

I Musikkens Makt står der videre:

Hvad bliver så musikkens rolle i dette, store spil? Kan den have nogen indflydelse på disse religiøse og politiske spørgsmål?

For det første er musikken et redskab, brugt til at holde mennesker tilbage i uvidenhed, idet de tilbeder musikken i sig selv og finder en åndelighed i toner og musikalske trender, som erstatter behovet for at finde ud af sin egen eksistens og behovet for en frelser … Det faktum, at rock fremkalder aggressivitet hos tilhørerne, er med til at forstærke volden i samfundet.”

I dag ser vi verden bindes sammen ved forbund og fusioner… Verden kontrolleres af stadig færre hænder, hvilket gør, at det er lettere at indføre en ny verdensorden.

Også på det religiøse plan bliver båndene strammet. Den 31. okt.1999 på 70 årsdagen for oprettelsen af Vatikanstaten blev der undertegnet en fælleserklæring mellem den katolske kirke og det lutherske verdensforbund. Protestanter beder i dag paven om at tilgive Luther at han brød med Den katolske Kirke. ”Og al jorden fulgte undrende efter dyret.” Åb 13:3.

Åbenbaringens 13. og 14. kap. viser os klare tegn på frafaldet og dens fremgang. Vi ved, hvad der venter os, men vi reagerer ikke.

”Kristen rock” og Illuminati


Kirkerne reagerer ikke på frafaldet. Men reagerer du ved at søge sandheden, som den er vist os i Bibelen, eller glider du med derudad i det åndelige mørke?

Du skal stole på Bibelen og den alene. Alt er tilrettelagt for at rive så mange som muligt med i Satans fald. Bliver du ikke bedraget på denne måde, bliver du det let på en anden, dersom du ikke er årvågen. Kristen rock er et bedrag af format.

I Musikkens Magt læser vi: ”Hvis man prøver at sætte kristen-rock/pop under et kritisk lys, bliver man gerne mødt med udsagnet: Du skal ikke dømme! Bibelen siger derimod en del om de kristnes ansvar for at tale en broder til rette, når man mener han er på forkert vej. ”Hvis din broder synder mod dig, gå da og irettesæt ham som en sag kun mellem dig og ham. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. Men dersom han ikke vil høre, skal du tage en eller to med dig, for med udsagn fra to eller tre vidner skal hvert ord stå fast. Og hvis han nægter at høre på dem, så sig det til menigheden. Men hvis han til og med nægter at høre på menigheden, skal han være som en hedning og en tolder for dig.” Matt 18:15-17.

World Records er den største distributor af kristen musik og deres position som ledende i verden. Illuminati (via Rothshild og Rockefeller) ejer Bank of Amerika. Bank of Amerika ejer RCA. RCA ejer alle de tre vigtigste TV stationer. ABC –TV, som er Illuminatis vigtigste TV station for heksekraft, lader ingen film slippe igennem, uden at satanismens ideologi vinder til slut.

John Todd kan bekræfte dette, idet han hævder, at Illuminati har egne infiltrations skoler, hvor hekse bliver trænet op til at infiltrere kristne kirker. Larry Norman blev ifølge Todd trænet til at arbejde i det kristne pladeselskab Maranatha. Okkultister har infiltreret ledelsen i dette selskab, som er skabt af heksekraft. Og de ansætter ikke artister, som ikke er indviet til hekse.

Menighederne og mange kirker er i dag meget lidt kritiske overfor, hvilken musik, de benytter. Man tager imod det meste med åbne arme.” Citat slut.

Mørkets magter har fået indpas i menighederne


Kirkerne og menighederne er slet ikke opmærksomme på, at Illuminati (den stærkeste okkulte bevægelse) har infiltreret kirker og menigheder og bestemmer mange steder, hvad der skal bruges af musik og undervisning. Selv Bibelen fortolkes og styres i den retning, Iluminatis hekse vil.

I Apg 19:19-20 står: ”Også mange af dem, som havde udført troldomskunster, samlede deres bøger sammen, kom med dem, og brændte dem, medens alle så på. Og de regnede værdien ud og fandt, at den samlede beløb kom op på halvtreds tusind sølvstykker. Sådan fik Herrens ord mægtig fremgang og vandt sejr.”

Hvor den sande tro vinder frem, må mørkets magter vige. Men her i endetiden har mørket under alle former vundet indpas i både forkyndelse, musik og sang. De gamle, bibelske vækkelsessange med deres budskaber er lagt væk. Dagens budskab i sang og tale er oftest først gransket af hekse og tilpasset, så lunkne kristne lader sig narre til at tilbede den antikristelige ånd, der i dag hersker i mange menigheder.

Satan har pengene, han har magten i verden, og flere og flere, også kristne, tilbeder og ærer ham, medens de i hjertet tror, de tjener den sande Gud.

Skaren, der kommer til at stå udenfor, vil sige: ”Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, uddrevet dæmoner i dit navn og gjort mange kraftige gerninger i dit navn? Men da vil jeg (Guds Søn) sige til dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå bort fra mig, I som begår lovløshed! Matt 7:22-23.

Vil du vide mere om, hvor farlig rock og pop er, læs da bogen Musikkens Makt, af Tore Sognefest. Kan bestilles på adr. http://www.mitt.no/page2.html


Debat: Kristus eller mørkets magt?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Lovsang / musik

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation