Juleevangeliet i stjernerne

af Eskild Skov Særkjær
Lagt på d. 13/12-03



Læs Matt 2:1-2
De vise mænd kom fra Østerland (Sinear, nuværende Irak) og havde været på rejse i mange måneder, måske endda 2 år, jfr. v. 7 + 16. Men hvad var årsagen til, at de havde taget af sted? En ting er sikker. Man tager ikke på en så lang rejse, bare fordi man har hørt rygter om en eller anden konge, som skulle fødes så langt væk. Hvis de ikke havde en overbevisning om, at denne konge var en speciel konge, som havde STOR betydning - også for dem, så ville de være blevet hjemme og sagt: Hvad kommer denne fødsel os ved? Men de vidste det. Han var ikke bare jødernes konge, men også verdens frelser! Derfor havde de taget kostelige gaver med. Og derfor tilbad de ham, da de fandt ham, v. 11.

Men hvor havde de deres viden fra? Lidt forhistorie
Gud har givet alle stjerne/stjernebilleder navne, Es 40:26. Astronomer ved, at der også er galakser 2000 millioner lysår ude i verdensrummet. Samt, at der mindst er 70 trillioner stjerner derude (Berlingske Tidende 24/7 03).

Mange af disse stjerners og stjernebilleders navne har Gud ifølge (ældgammel) persisk og arabisk astronomi, skabelsesberetninger og historie givet til mennesker gennem vismænd, som forstod sig på tiderne og som kunne gøre rede for ’Guds tale’ i stjernerne. De blev meget tidligt kaldt for astronomer (Astron+nomos = stjerne+ lov).

Der er altså særdeles god grund til at antage, at vismændene (de vise mænd) i Matt. 2 var astronomer, som kendte stjernernes navne og stjernernes beretning om,Mange tror, at alt det med stjerner og stjernebilleder er et hedensk påfund. Her er det vigtigt at skelne mellem astronomi, som har en gudsgiven oprindelse, og astrologi, som er en forvansket og fordrejet efterligning, som påstår at være ’læren om stjernernes og himmellegemers betydning for det enkelte menneskes skæbne og livsløb’, jfr. Es 47:12-13.

Det ser man, hvis man undersøger de enkelte stjerne/billeder på nattehimlen. På den nordlige halvkugle er Karlsvognen, Store og Lille Bjørn, Sydkorset, Slangen, osv. de mest tydelige og kendte. Men desværre kender de fleste ikke de enkelte stjerners navne og betydning, som på forskellig og enestående måde fortæller evangeliet om Jesus Kristus. Som udgangspunkt kan vi se på nogle vers fra Job:
Pointen er, at det ikke er os, men det er Gud, som binder og løser i himlen og på jorden. Det er ham, som fører dyrekredsens stjernebilleder frem. I forhold til jorden skifter de position på himlen, både i løbet af året, hvor solen bevæger sig rundt gennem de 12 stjernebilleder (huse), men også i løbet af 2000 år, hvor man i dette tidsalder ser et nyt stjernebillede fra samme jordiske position. Når dette sker, er der andre stjerner, som kommer mere i centrum end tidligere, fordi Gud ’i rette tid’ fortæller sin frelseshistorie på himlen billede for billede, som når man bladrer i en bog. Dvs., at det enkelte stjernebillede fortæller sin del af evangeliet. Gud har skabt dem alle for at de skal være et synligt vidne for menneskeheden. Det var således stjernebilledet ’´Fisken’, som varslede Jesu fødsel for 2000 år siden, og stjernebilledet ’Vandmanden’, som beretter om en Messiansk tidsalder, som snart bryder frem. Mere om dette senere.

I Job nævnes Orion, som betyder ’Han kommer frem som et lys’. Orion vises som en jæger med et bælte om lænden, som har sin v. fod på sin fjende. Orion har stjernenavne som: ’Han som kommer fra kvisten’ og ’han som er såret i hælen’.

’Bjørnen med unger’ refererer sandsynligvis til ’Store Bjørn’ og ’Lille Bjørn’, som tydeligt kan ses fra den nordlige halvkugle. Stjernebillederne fortæller, at ligesom bjørnen våger over sine unger, således våger ’den store hyrde’ (som en af stjernerne i Lille Bjørn hedder) over sin hjord. Store Bjørn betyder ’Den store flok’ og dens stjernenavne henviser til hyrdens får som ’det, som er talt, ’det som er købt’ og ’fåreflokken som er udvalgt’
Lille Bjørn betyder ’Indhegningen’ eller ’sikkerhed’. Dens stjernenavne fortæller om at ’vente på ham som kommer’ og ’den forløste forsamling’.
Når man studerer stjernebillederne, er det tydeligt, at ’Slangen’ på himlen er lig med Satan, som på en bestemt tid gennembores af Skytten (oprindelig Bueskytten), som sigter på den med bue og pil. Skyttens stjernenavne er ’den stærke’, ’han, som er såret’, ’han som træder under fod’, osv.
Guds information i stjernerne er utrolig spændende ’læsning’ og giver et klart budskab om Jesus. Det vil være for langt at nævne alt det, som jeg har samlet om stjernebillederne og stjernenavne, og vil derfor nøjes med at give nogle få stikord:
I jomfruens stjernebillede er der 43 stjerner, som danner stjernekonstellationen Coma, som betyder ’Den ønskede’ eller ’Den, man længes efter’. I gamle stjernebilleder (f.eks. i ’Denderah’ 2000 år før Kr.) viser jomfruen med et barn i sine arme. Shakespeare kendte til det og taler om stjernebilledet som ’den gode søn i jomfruens skød’ (’the Good boy i Virgo’s lap’, Titus Andronicus, 1V, scene 3). Desværre er stjernebilledet lavet om, så det har mistet den evangeliske betydning..
Jomfruen gengives i gamle stjernebilleder med en kvist med blade og rod (rodskud) i højre hånd og et neg med hvedeaks i venstre hånd (på græsk hed jomfruen ’Ceres’. Det er i øvrigt herfra, at ølfabrikanten Ceres har deres navn, og bruger stjernebilledets hvedeaks som deres symbol. Rodskuddet og hveden fortæller om 2 sider ved det barn, jomfruen skal føde. Han er et nyt skud på en gammel stamme, og han er den fuldmodne frugt.

Rodskuddet ’Netsær’

Rodskuddet i h. hånd hedder ’netsær’ og leder selvfølgelig og med god grund tanken hen på de bibelske profetier om Jesus, hvor nævnte rodskud på hebraisk hedder det samme, Es 11:1, 10. Han er det friske skud, som skyder frem fra den gamle rod. Ordet ’nazaræer’ stammer fra dette ord. På græsk hedder stjernen da også ’Naz-eir-ere’, Nazaræren.

Es 11:1 kan derfor også oversættes til: ’En nazaræer vil vokse (komme) frem fra Isajs rod’. Es 53:2 er der et ordspil, og kan konkret betyde, at det ’skud’ som profeterne talte om, skal vokse op og bo i Nazareth. Det stemmer med, at der i Matt 2:23 står, at Jesus voksede op i Nazareth og blev kaldt en nazaræer, jfr. Jødernes konge 4, side 226. Ordet ’nætzer’ betyder også at ’pleje’ og ’beskytte’. Det lille (guddommelige) skud behøvede pleje og beskyttelse, for det kom som et barn.

En af stjernerne i rodskuddet hedder på arabisk ’Al Murredin’, som betyder: ’Den som kommer ned’, eller, ’Den som skal herske’). På kaldæisk hedder stjernen Vindermiatrix, som både kan betyde ’Sønnen’ og ’Rodskuddet, som kommer’.

Spiren ’Zemak’
I venstre hånd ses som nævnt et neg med hvedeaks. Jesus omtaler sig selv som hvedekornet:
· John. 12:24 ’Hvis hvedekornet ikke falder til jorden og dør, bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer det mange fold’.
En af stjernerne i neget skiller sig ud ved at være meget klar, og er derfor den man fokuserer mest på. På arabisk hedder stjernen ’Al Zimmach’ (rodskud, spire, gren), på hebraisk ’Tsemach (oversat Zemak). Zemak bliver i GT brugt som et selvstændigt navn på Messias, Zak 6:12.

Der er altså to navne, som specielt gør sig bemærket, nemlig ’Netzer’ og Zemak, som begge peger på den samme frelser, der ’skyder frem’. Men der er alligevel stor forskel. Rodskuddet ’Netser’ beskriver nemlig Jesus som et menneske, som skyder frem fra Isajs rod, mens Zemak i Zak 6:12 beskriver hans guddommelige oprindelse, at han er den sande Gud, som derfor kommer fra sin egen rod, jfr. Zak 3:8, Jer 23:5-6, Es 9:6.

- - - - - - - - - - - - -

Dette er en del af den himmelske beretning, som de vise mænd helt sikkert har kendt. Det er muligt, at de derudover havde indsigt i den jødiske tro og overlevering, f.eks. fra de jøder, som i 722 før Kr. blev bortført af Assyrien og kom til at bo landflygtighed i netop det område, som de vise mænd kom fra. De har i alle fald grundet over budskabet – og har spejdet efter hans (specielle) stjerne. Når den viste sig, så ville jødernes konge og verdens frelser fødes, og det ville de selvfølgelig ikke gå glip af. Og da de så stjernen, tog de straks af sted. Kan det være den samme stjerne, som GT siger, vil komme til syne, når Messias kommer?I Bibelen har stjerner ofte en overført betydning, men kan også mange gange være en konkret henvisning til himlens stjerner, Sal 19:1, Luk 21:25, Åb 12:4-5. Omkring den tid, hvor Jesus blev født, var der i alle fald to helt specielle tegn i stjernerne, som sandsynlig har spillet en vigtig rolle (hovedrolle) i forbindelse med de vise mænds rejse.
Det kan som nævnt være ’denne stjerne’, som sammen med de andre himmelske ’tegn’ fik de vise mænd til at tage på den lange rejse til Jerusalem for at finde ’jødernes nyfødte konge’. Og da de nåede frem blev de fyldt af en stor glæde. De vidste, de var ved målet, at de havde fundet ham, som de har læst om (i stjernerne).
Kilder:
Udfordringen, 23/1 1997
Oskar Edin Indergaard: Jesu Gjenkomst, bind 5, s. 28-135.
E. Raymond Capt: The Glory of the Stars, a study of the Zodiac.
Gamle optegnelser fra tidl. studie fra div. bøger
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=1208
http://www.froebelsem.dk/stjerner
http://www.astronomi.no


Debat: Juleevangeliet i stjernerne

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Universet

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation