Der står skrevet

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 08/10-03



Der står skrevet! Disse ord må også være vort sejrsvåben, thi vejen til åndelige sejre er at blive i Bibelens sandheder. Jesus siger, at den, som er en slave af synden, er ikke fri. Men friheden kommer ikke i sin fylde til os på et øjeblik. Vi må begynde med at lære Skrifterne at kende. Sandhedens første punkt begynder med, at vi tror på Gud Fader, Yahshua Messias (Jesus Kristus) og på Helligånden.

Mange lever i mørke og fortvivlelse, fordi som Pascal skrev: ”Kundskab om Gud uden kundskab om vor egen skrøbelighed gør os stolte. Kundskab om vor egen skrøbelighed uden kundskab om Gud gør os fortvivlet. Men at kende Yahshua Messias skaber balance, fordi han viser os både Gud og vor egen skrøbelighed.”

Vor Frelser var før Abraham, og han siger det på en sådan måde, at den troende i det som siges kan høre, at han er Gud HERREN. (2. Mos 3:14. og Es 43:12-13.) Jøderne viste deres slaveforhold til synden på måden, de mødte Herren på, som alene kunne frigøre dem. Og det samme må gælde os. Møder vi ham ikke som Herre og Frelser, er vi syndens slaver.

I Bibelen står også skrevet, at Jesus Kristus sagde: ”Abraham frydede sig over at se min dag.“ Joh 8:56. Og et andet sted: ”Dersom I troede Moses, ville I have troet mig. Han skrev jo om mig. Men hvis I ikke tror hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?” Joh 5:46-47. Tror vi på Bibelens beretning om Moses og alle de andre beretninger? Det er en nødvendighed, for at sandheden kan begynde at gøre os frie.

Ud fra disse ord af vor Frelser, ser vi, at vi også må søge ham i Det gamle Testamente. De af os, som tror på Kristus som sand Gud og som sandt menneske tror på, at vi der får en bekræftelse på Skriftens sandhedsværdi. Jesus omtalte Abraham som en virkelig person og ikke som en sagnfigur. Han ville ikke have sagt, at Moses har skrevet om mig, hvis Mosebøgerne blev skrevet flere hundrede år senere, som nogle mener.

Og han har sagt: ”Har Moses ikke givet jer loven?“ Joh 7:19. Dersom det ikke var sådan, ville han heller ikke have kunnet sige således.

Farisæerne søgte at fordunkle og tildække loven og meget af det, de havde fra Moses. Denne tendens er i høj grad tilstede også i dag. Det er fjendens taktik for at skjule sandheden for os, så vi ikke kan blive frie men må forblive som syndens slaver.

Jesus Kristus fastslog Det gamle Testamentes autoritet


Ved et studium af evangelierne, kan vi ikke undgå at lægge mærke til, at Det gamle Testamentets skrifter bestandig var på Kristi læber. Ved fristelsen i ørkenen besejrede han Djævelen. (Matt 4:4-10.). Ikke ved fremvisning af sin guddommelige herlighed og kraft. Heller ikke med sine egne ord. Han vendte sig til Skriftens ord, som de hellige havde stolet på gennem generationer. På den måde viste han os, hvordan også vi kan møde og besejre vor store modstander.

Jesus Kristus hentede sine tre afgørende svar til Fristeren fra 5. Mos 8:3, 6:13; og 6:16. Var disse ord ikke sande, ville ”løgnens fader“ ikke have godkendt dem og veget bort. (Matt 4:11.)

Da Jesus Kristus begyndte at stå offentlige frem citerede han i synagogen i Nazaret fra Esajas: ”Herrens Ånd er over mig, for han har salvet mig til at forkynde evangeliet for fattige.“ Og han tilføjede: ”I dag er dette skriftens ord blevet opfyldt for jeres øre.“ Luk..4:17–18 og 21.

Der er skrevet mange bøger om Bibelen, men selve Skrifterne bliver ikke brugt ret meget. Jesus brugte GT meget, og han citerede ofte derfra. Han refererer til tyve gammeltestamentlige personer og fra nitten forskellige bøger. Han viser hen til skabelsen af mennesket, til beretningerne om Abraham, Noa og Lot, til Sodomas og Gomorras undergang, som det er beskrevet i første Mosebog. Han viser hen til, da Gud åbenbarede sig for Moses i tornebusken, til mannaen i ørkenen, til de ti bud, til skattepengene, som er nævnt i 2. Mosebog. Han viser hen til Davids flugt til ypperstepræsten i Nob, til Salomos herlighed og hans besøg af dronningen af Saba. Til Elias´ ophold hos enken i Sarepta, til syreren Naaman, som blev helbredt, til drabet på Zakarias og meget mere — alt sammen fra forskellige historiske bøger i G.T. Og gælder det Salmerne og de profetiske skrifter, er det guddommelige autoritetsstempel endnu stærkere.

”Har I ikke læst?” eller: ”Der står skrevet!” var hans stadige appel. Og han satte sit stempel på det med ord som: ”Skriften kan ikke gøres ugyldig!“ ”Skrifterne vidner om mig!“ ”Skriften må opfyldes!“ Han fastslog Skriftens autoritet.

Har I da ikke læst det, som er talt til jer af Gud, som siger: ”Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.“ Matt 22:31 –32.

Da vor Frelser nærmede sig korset, havde hans vidnesbyrd om Skriften en endnu fastere og mere tillidsfuld form. ”Se, vi går op til Jerusalem, og alt som er skrevet af profeterne om Menneskesønnen, skal fuldbyrdes.“ Luk 18:31. ”For jeg siger jer: ”Det Skriftens ord må opfyldes på mig, som er skrevet: ”Han blev regnet blandt overtrædere.” Thi det, som er skrevet om mig, går nu mod enden.“ Luk 22:37. I skyggen af Oliebjerget, den nat da han blev forrådt, peger vor Frelser tre gange på opfyldelse af Skrifter, som taler om ham selv. (Matt 26:31, 53–54 og Mark 14:48 –49.) Tre af hans syv udtalelser på korset var citater fra Skriften. Og han døde med et af dem på sine læber.” (Sal 22:2.)

Men måske var det stærkeste vidnesbyrd det, som Kristus gav efter sin opstandelse. Den samme dag, som han opstod, sagde han til de to mænd på vejen til Emmaus: „Så uforstandige I er, og så tungnemme til at tro det, som profeterne har talt! Måtte Messias ikke lide dette og så gå ind til sin herlighed? Og han begyndte fra Moses og fra alle profeterne og udlagde for dem, hvad der i alle Skrifterne var skrevet om ham.“ Luk..24:25–27.

Han godkendte ikke blot Skrifterne, men også måden at tolke Det gamle Testamente på som et stærkt vidnesbyrd om Det nye Testamentets Messias.

På den første dag efter opstandelsen genoptog Herren sin tidligere måde at lære på, endog mere grundig end tidligere. Han begrundede ikke så meget sin egen sejr over døden som Skriftens vidnesbyrd. Han åbenbarede sig for de elleve og sagde: ”Dette er mine ord, som jeg talte til jer, medens jeg endnu var hos jer, alt det, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne må opfyldes.” Da åbnede han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne. Og han sagde til dem: ”Således står der skrevet, at Messias måtte lide og opstå fra de døde den tredje dag.“ Luk 24:44 –46.

Her har vi en forklaring på, hvorfor så mange siger, at de ikke kan forstå Bibelen. Læg mærke til, at der står: Da åbnede han deres forstand, så de kunne forstå Skrifterne! Har Gud nogen sinde fået lov at åbne din forstand, så du kan forstå Skrifterne. Du har måske læst noget i Bibelen, du ikke synes om, og har derfor læst videre med skeptiske øjne og aldrig blevet ”séende” og har dannet dig din egen mening. Derfor forstår du ingenting men tror blot, at du gør det.

Det er alvorligt for dig, thi da er du en af de mange, om hvem der står: ”Ikke alle, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himlenes rige, men den, som gør min Himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn, drevet dæmoner ud i dit navn og gjort mange kraftige gerninger (undere) i dit navn? Og da vil jeg sige til dem: ”Jeg har aldrig kendt jer. Matt 7:21-23.

Oplært efter Bibelen eller af Ånden

Af A. W. Tozer

”Det vil muligvis undre nogle læsere, at der er forskel på at være oplært efter Bibelen og at være oplært af Ånden. Ikke desto mindre er det således. Det er muligt at være belært om troens grundregler uden at have forstået noget som helst af, hvad det egentlig drejer sig om. Det er muligt at være ekspert i de bibelske læresætninger uden at eje åndeligt lys, og dette resulterer i, at sindet tilsløres, så man ikke kan gribe de åndelige sandheder.

Mange af os kender menigheder, hvor børnene undervises i Bibelens lære fra deres tidligste år. De får lange forklaringer og udlægninger, og man lader dem fortsætte undervisningen i de større klasser, uden at der derved skabes en levende kristendom eller en sand gudsfrygt i dem. De viser intet tegn på at være gået over fra død til liv. Ingen af de kendetegn på frelse, som så klart er angivet i Skriften, findes mellem dem. Deres religiøse liv er korrekt og rimelig moralsk, men det hele synes mekanisk og uden udstråling. De viser deres tro på samme måde, som mennesker i sorg viser deres agtelse for dem, der er gået bort, ved at bære sørgebind om armen.

Man kan ikke kalde sådanne mennesker for hyklere. Mange af dem tager det hele meget alvorligt, de er simpelt hen blinde. Af mangel på den levendegørende Ånd er troen kun som en udvortes skal, mens de dybt i hjertet hungrer efter åndelig realitet uden at være klar over, hvad det er, der er galt med dem.

Forskellen mellem en religiøs trosbekendelse og en Åndens er klart fremsat af den hellige Thomas á Kempis i en følsom lille bøn til Herren: »Israels børn sagde engang til Moses: Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø. Ikke således, o Herre, nej ikke således beder jeg, men med profeten Samuel bønfalder jeg snarere ydmygt og længselsfuldt: Tal, Herre, din tjener hører! Lad ikke Moses eller en af profeterne tale til mig, men tal du selv, Herre, min Gud, som inspirerer og oplyser alle profeter, thi også uden dem kan du give mig fuld indsigt, men uden dig kan de intet udrette. De kan vel udtale ord, men Ånden kan de ikke give. De taler meget smukt, men hjertet antænder de ikke, når du tier. De underviser i bogstaven, men du åbenbarer meningen. De fremsætter hemmeligheder, men du indvier os i betydningen af det forseglede. Deres arbejde virker kun i det ydre, men du underviser og oplyser hjertet. De råber højt med ord, men du giver de hørende at forstå.«

Det samme er sagt på forskellig vis af andre. Den mest kendte måde at udtrykke det på er nok denne: »For at forstå Skriften, må den læses i den samme Ånd, som oprindeligt inspirerede den.« Ingen vil benægte dette, men selv et sådant udsagn vil gå hen over hovedet på dem, der hører, hvis ikke deres hjerte er opflammet ved Helligånden.

Den anklage, som ofte rettes imod os af mere frisindede, at vi hænger os i ordene, er muligvis ikke sand i den betydning, som de mener, men oprigtighed og selvransagelse må nok få os til at indrømme, at der ofte er for megen sandhed i anklagen. Blandt religiøse mennesker findes der ofte en sløv afhængighed af tekstens ord uden den mindste forståelse af dens Ånd.

Sandheden er i sit væsen åndelig, dette må vi bestandig have i tanke, hvis vi virkelig ønsker at kende den. Jesus Kristus er sandheden, og Han kan ikke begrænses til slet og ret ord, selv om Han, som vi tror, selv har inspireret Ordet. Det, som er åndeligt, kan ikke lukkes inde med pen og blæk eller indhegnes af bogstaver og papir. Det bedste, en bog kan give os, er sandhedens ord. Om vi nogen sinde skal modtage mere end dette, må det være Helligånden, som giver det.

To ting må nævnes som vor tids største behov blandt åndeligt hungrige mennesker. For det første: at kende Skrifterne, for kun heri findes den frelsende sandhed. For det andet: en Åndens oplysning; - uden en sådan kan Skrifterne ikke forståes.” Citat slut.

Det første og det største er at tro Skrifterne. Da kommer du til at tro på Gud. Dit liv bliver forandret, og du fødes på ny ovenfra. (Joh 3:3.) Er du ikke nået så langt, må du skynde dig, for du kender ikke dit livs længde. Og når livet er slut, er der ikke længere mulighed for frelse.

Kom som du er til din Frelser, smittet af vantroens dynd!

Blodet, som randt fra hans side, renser din sjæl fra al synd.

Yahshua Messias kommer snart


”Ånden og bruden siger: ”Kom!” Og den, som hører det, lad ham sige: ”Kom!” Og den, som tørster, må komme! Og den, som vil, skal modtage af livets vand uforskyldt.” Åb 22:17.

I Bibelens sidste kap., Åb. 22, finder du 3 gange omtalt, at Jesus kommer snart. I vers 7 står: ”Se, jeg kommer snart! Salig er den, som tager vare på de profetiske ord i denne bog.” I vers 12: ”Se, jeg kommer snart, og min løn er med mig for at give enhver igen, efter som hans gerning er.” Og i vers 20 læser vi: ”Han, som vidner dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart!” Amen. Ja kom, Herre Jesus!”

Vort salige håb er, at i et nu, i et øjeblik, skal Guds folk rykkes op i skyer i luften for at møde Herren! Men for den, som forkaster Yahshua, vil denne begivenhed blive til en forfærdelig tid under Antikrist. Når vor frelser kommer for at hente sit folk, vil det store skel mellem den retfærdige og den ugudelige blive åbenbar. Profetiernes opfyldelse i vor tid tyder stærkt på, at dagen for bortrykkelsen er meget nær. Det haster derfor at få din sag i orden med Gud!

Frelsesvished


Af Dr. Rowell

”Hvorfor er der så mange kristne, der mangler frelsesvished?

Jesus siger til alle, som stoler på Ham: ”Jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Johs. 10:28-30.

Uanset denne herlige forsikring har mange mennesker mistet deres frelsesvished. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de har mistet deres frelse.

Mange har med fru Frank A. Breck sagt:

Før var al min tro på Jesus
op og ned som havets båd;
snart jeg troede, snart jeg tvivled;
steg i jubel, sank i gråd.

Ved Guds nåde kan sådanne svingende kristne dog blive bragt ind i den rette stilling til Frelseren og få fast tillid til ham og tro ordet: De skal i al evighed ikke fortabes. Og så kan de synge:

Men da mere nær han drog mig,
brast min lænke led for led;
og da helt jeg gav mig over;
fik jeg sjælens dybe fred.

Bygger du på dine følelser, eller bygger du på Guds ord?

Lad os undersøge den sikre grund, hvorpå de troende bygger og hviler. Bibelen taler klart om Guds forsikring. ”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst!” Ap. G. 16:31. ”I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1. Johs. 5:13.

For nogle år siden lagde jeg ved et møde mærke til en kvinde, som så meget ulykkelig ud. Jeg gik hen til hende, og hun fortalte mig straks, hvad der var i vejen. Hun sagde: Nogle mennesker siger, at de ved, de er frelst! Kan du ikke sige det? spurgte jeg. Nej, det kan jeg ikke, svarede hun.

Jeg spurgte hende nu, om hun troede på Jesus Kristus, hvilket hun svarede bekræftende på. Jeg fortsatte: Du siger, at du tror på Jesus Kristus, og alligevel har du ingen frelsesvished. Hvad mener du så om dette ord: ”Dette har jeg skrevet til jer; for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.”

Da hun hørte dette, var det, som om hun pludselig vågnede op, og hun udbrød: Står det i Bibelen? Jeg viste hende verset og understregede ordet om vished: ”I skal vide, at I har evigt liv.”

Øjeblikkelig skete der en forandring med hende, et nyt lys skinnede i hendes øjne, sandheden var blevet levende og virksom. I taknemmelighed forlod hun mig og gik for at fortælle sine venner om den frelsesvished, som nu var født i hendes hjerte. Det var Helligåndens gerning, og det var underfuldt for vore øjne.

Læs igen disse ord, som er skrevet til alle troende: ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1. Johs. 5:10-14.

Jesus Kristus er vor grundvold


”Ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.” 1. Kor 3:11. ”Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.” Ap. G. 4:12.

Der er seks sten i denne grundvold:

Jesu fuldkomne ydmyghed.
Jesu absolutte guddommelighed.
Jesu soning ved blodet.
Jesu legemlige opstandelse.
Jesu forbedende tjeneste.
Jesu komme i herlighed.

Hvilken herlig forsikring for ethvert Guds barn! En fast klippe at bygge på, den eneste sikre grund.

Hvad omfatter frelsen?


Frelse for syndere, som den er åbenbaret i Bibelen, omfatter frelse fra syndens skyld og straf og fra syndens magt og herredømme.

På hvem beror frelsen?

Frelsen beror på Jesus Kristus. Golgatas dybe hemmelighed og under beror på storheden ved ham, som gav sit liv for at løskøbe syndere, på ”Kristus, som er over alle ting, Gud højlovet i evighed!” Romerne 9:5. Se på Kristus, som han hænger på korset. Og hør ham sige: ”Jeg og Faderen, vi er et.” Johs. 10:30. Dette understreger, at han er både Gud og menneske, og derfor er hans soning fyldestgørende.

På hvad beror frelsen?

Frelsen beror på Jesu stedfortrædende død. ”I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde.” 1. Pet 1:18-19.

Han er JEG ER! Guds navn. Derfor er det blod, som blev udgydt på Golgata, Guds blod og fuldt tilstrækkeligt til at frelse.

Hvis du ingen vished har, så vend dig igen til Jesus. Vend dig fra din egen uværdighed til hans værdighed. Vend dig fra din egen uduelighed til hans nåde og kraft. Kristus alene kan tilfredsstille dig og give dig tryghed. Hans forsikring lyder: ”.. jeg lever; og I skal leve.” Johs. 14:19. Vend dig fra dine tvivl og din frygt til ham, din Herre, som går i forbøn for dig.

Det hjerte, som stoler på Kristus, vil Han give vished. Han siger selv til dig: ”... Jeg elsked dig med evig kærlighed; drog dig derfor i nåde.” Jer 31:3.

”Jeg lever, og I skal leve”

Se på vor Frelser i Getsemane, hvor han i dødsangst bad, så hans sved blev som bloddråber. Se ham på korset, hvor han udgød sit dyrebare blod for at skaffe evig soning. Tør du nu fortælle ham, at hans dyrebare blod ikke tilbyder dig vished?

Tør du se på Jesus, som han fra korset beder: ”Fader! tilgiv dem” - og så sige til ham, at hans tilgivelse ikke tilbyder dig vished?

Tør du se på ham som den opstandne Frelser og fortælle ham, at hans sejr over død, synd og helvede ikke tilbyder dig vished?

Kom til mig! indbyder vor Frelser, som bar verdens synd.

”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt 11:28. ”Thi jeg vil nådig tilgive deres uret og aldrig mere komme deres synder i hu.” Hebr 8:12.” Citat slut.


Debat: Der står skrevet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frelse

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation