YAH SHUA betyder: YHWH frelser, og er det hebræiske navn på vor frelser og forløser. YAH viser hen til YHWH (Yahwe), og SHUA betyder frelser. Også navnet Josva er en forvrængning af Yah Shua.
Kilder beretter, at i de første århundreder efter Messias, blev hans navn gradvis ændret til Ie-Zeus Khristos ved de messer, som tidligere hedninger deltog i. Ud af disse skarer fødtes kristendommen. Der i begyndelsen var en blanding af judaisme og efterhånden noget fra kejser Konstantin, der havde været en ivrig Zeus tilbeder, førend han overgik til kristendommen.
Der skete en infiltration fra efterfølgerne af solguden Zeus. Og navnet Yahshua blev i store kredse til ”Y”zeus eller Iezous, der havde let ved senere at blive til Jesus, idet bogstavet ”s” i dette navn udtales som ”z”.
Op til år 1516 anvendtes navnet Yah Shua. Men da det græske Ny Testamente udkom i 1516 blev Yah Shua ændret til Iesous, som er et latinsk navn.
Jeg bringer her et udsnit af en artikel af Yahn Drikkiaer, som findes i sin helhed på Internettet. Han skriver:
Hvordan Frelserens navn blev ændret:
Overtro, uvidenhed og sprogets dynamik førte til en ændring af Frelserens navn til et navn, han aldrig har haft!
Frelseren blev født i Betlehem i Judæa af en jødisk jomfru, som talte hebræisk (eller måske aramæisk, en semitisk dialekt). Han blev født ind i et samfund, hvor hebræisk var fællessproget. Engelen Gabriel havde meddelt Miriam (Maria), moderen, at barnet, der snart ville blev født, ville frelse sit folk Israel fra deres synder. Hans navn ville derfor bogstaveligt afspejle denne betydning og mission.
Det eneste sprog, der blev talt i de første 1757 år indtil hændelsen med Babelstårnet, var hebræisk. Og Bibelen er en hebræisk bog, der blev givet til åndsrige, hebræiske profeter.
1. Mos 11:2 afslører, at Sem`s slægt ikke deltog i projektet ved Sinear`s sletter, hvor Babelstårnet blev bygget. Ifølge 1. Mosebog kapitel 10 boede Sem ved Mesha, en udløber af bjerget Sefar. Deres hebræiske sprog blev ikke ændret.
Med disse kendsgerninger foran os, må vi spørge, hvorfor Bibelen kalder Frelseren ved navnet Jesus, som hverken er jødisk eller hebræisk. ”Jesus” har ingen tilknytning til det hebræiske sprog.
Hvorfor ville en jødisk jomfru, hvis tungemål var hebræisk, som boede i et jødisk samfund af hebræere og som var blevet tiltalt af den himmelske budbringer, Gabriel, give sin nyfødte et hybrid latin-græsk navn, som ikke bærer nogen som helst betydning af frelser på nogle af de to sprog? Det græske ord for frelser er "soter", mens det latinske er "salvare". Heller ingen del af disse ord er fundet i "Jesus". Altså et navn uden etymologisk betydning. Husk på, at engelen sagde, at hans Navn ville relatere til hans formål som frelser.
”Jesus” er ikke navnet
Den berømte bibellærde og arkæolog, Ernest Renan, skriver, at Frelseren aldrig i sit liv blev kaldt for Jesus. Endvidere er der ikke nu eller har der nogensinde været et tilsvarende "j" i de 22 bogstaver i det hebræiske alfabet. Der er heller ikke et hebræisk bogstav, der blot har en omtrentlig lyd af konsonanten "j". Og heller ikke et bogstav "j" i det græske alfabet.
Selv det engelske "j" er af nylig oprindelse. Det dukkede op i engelsk for kun 500 år siden, hvor det ofte erstattede bogstavet "i", for det meste i begyndelsen af et ord. Spørgsmålet er, hvad var Frelserens navn, før der var et bogstav "j"? For ca. 1500 år siden må han tydeligvis være blevet kaldt et andet navn, som ikke indeholdt "j".
Ville hans jødiske disciple kalde ham med et hybrid-græsk-latinsk navn, når Bibelen siger, at de var ulærde og uvidende mænd? (Ap. g. 4:13). De var simple fiskere, der talte hebræisk eller måske den tæt forbundne aramaiske dialekt. Deres hebræiske talesprog blev så oversat til græsk af sprogkyndige personer, som gav os kildeskriften til vores Bibel.
I denne undersøgelse vil vi stræbe efter at finde oprindelsen af det engelske ”Jesus” og præsentere beviser både fra Bibelen og sekulære kilder som afslører, at navnet, givet fra Det Høje, var det hebræiske navn "Yahshua", det samme navn som Det gamle Testamentes søn af Nun, vi kender som Josva.
En søn bærer sin faders navn
Frelseren erklærede åbent: ”Jeg er kommet i min Faders navn." Joh. 5.43. Det betyder, at han bar sin Faders navn og er ikke begrænset til, at hans komme alene er af autoritet eller efter den himmelske Faders ordre. Ligesom i dag blev familienavnet givet videre fra fader til søn, så vi ville forvente, Yahshua bar det samme navn som sin himmelske Fader og kom med hans autoritet. I Mellemøsten har et navn langt større betydning og omfatter dybere bibetydninger end navne i dagens vestlige samfund.
Frelseren blev ved med at sige, at selvom folket ikke modtog ham, ville de tage imod en anden der kom i sit eget navn. Han tilføjede, at Moses havde skrevet om ham, sandsynligvis en reference til 2. Mos 15:2: "Yah…er blevet min frelse." [Frelse, hebræisk = shua, dvs. Yahshua]. (Se også 5. Mosebog 18:15 -19.)
Som nævnt tidligere var Frelserens navn i bund og grund det samme som Josvas (udtales Yoshua), sønnen af Nun, 4. Mos 13:16. Josvas oprindelige navn var Hoshea eller Hoshua, men Moses havde sat den korte eller poetiske form af det hellige navn, Yah, foran, idet han kaldte ham Yahoshua, der betyder Yah frelser.
Frelseren Yahshua kom med sikkerhed i sin faders navn, for hans navn betyder "Yah`s frelse". Hans navn indeholder det hellige, himmelske familienavn Yah: Yahshua.
Intet andet navn kan frelse
Frelse kommer gennem Yahshua, Messias. Frelse er alene gennem ham. "Der er ikke frelse i nogen anden: for der er ikke givet noget andet navn under himlen, hvorved vi kan blive frelst." Apg 4:12. Intet andet navn! Det er det samme navn, der blev givet af engelen Gabriel til moderen af Yahshua, før han blev født.
Vær opmærksom på, at din Bibel udtrykkelig siger, at der er intet andet navn! Yahshua er det eneste navn, som vi får frelse ved. Der er intet andet navn end Yahshua, som bogstaveligt talt betyder frelsen, som Yahweh har sendt …
For at lære sandheden må vi omgås dette navn med højagtelse. De fleste af os har lært dybe sandheder i små tilvækster, og sat det, vi har lært, ind i praksis. Yahweh vil fortsætte med at åbenbare mere sandhed, men kun hvis vi accepterer og følger det, han har vist os. Hvorfor skulle han give mere indsigt til dem, der forkaster og gør oprør mod det, han allerede har åbenbaret?
Når vi først kender sandheden, retfærdiggør fortidens uvidenhed ikke vores fortsatte efterladenhed. "Tidligere tiders uvidenhed har Yahweh set gennem fingre med, men nu befaler han alle at angre", Apg 17:30. Han åbenbarer sin sandhed for dem, der villigt søger og følger den.
Hvordan blev det hellige navn ændret i Bibelen?
Hemmeligholdelsen af de fire bogstaver i tetragrammatonet (YHWH), der repræsenterer Faderens navn, begyndte først med de jødiske præster og blev ført videre ved de tidlige kristne oversætteres uvidenhed.
De overtroiske, jødiske skriftkloge, der var velvidende om 3. Mos 24:16 og andre vers, som krævede ærefrygt for Yahweh`s navn, bestemte, at den bedste måde at undgå at bespotte hans navn, ville være at anråbe erstatningstitler i stedet for det rigtige navn, Yahweh. Aldrig at tillade nogen at udtale det hellige navn var ifølge deres tankegang lig med at fjerne muligheden for at bespotte det.
For at komme i forkøbet på, at nogen skulle læse tetragrammatonet og udtale navnet Yahweh, havde de skriftkloge placeret diakritiske tegn af vokalerne fra Adonai over de hebræiske bogstaver i hans navn. Faktisk bar den første vokal e-lyden, som læseren så ville læse Yeh og ikke buse ud med den poetiske form, Yah. Det var en misforstået iver.
Tidlige oversættere skjulte også hans navn
De tidlige kristne oversættere var dårlige hebræisk-lærde. Faktisk var de fleste uvidende om hebræisk og kendte kun græsk og latin. Ved at de havde en holdning om "ikke at ville have noget at gøre med de afskyelige jøder", nægtede de at lære hebræisk og var derfor ude af stand til at læse Det gamle Testamente på det originale sprog. Hovedkilden til deres informationer kom fra den græske Septuaginta oversættelse af Det gamle Testamente og ikke fra originale hebræiske tekster.
Grækerne har tre bøjninger af navneord, tre køn og fem kasus. Navneordets suffiks (endelse) indikerer dets brug i sætningen, hvilket også passer i de fleste europæiske sprog.
For eksempel på græsk ender maskulinum, nominativ singularis på "s". Dette forklarer, hvorfor vi har så mange sande egennavne i King James Bible, hvis hebræiske er blevet ændret til den græske s-form, såsom Judas, Elias, Jonas, Esaias, Zacharias, Jeremias, Annas og Silas Disse navne var taget direkte ud af den græske Septuaginta uden nogle overvejelser om, at de var hebræiske navne (ofte med endelsen "Yah").
Som nævnt har hverken hebræisk eller græsk et bogstav "j". Både det latinske og engelske "i" (med en lyd som i "politi") er betragtet som det tilsvarende hebræiske "yothe" (eller "yod").
Aldrig skulle Frelserens navn starte med j-lyden… men skulle begynde med vokal-lyden "ee." I Septuagintaen begyndte det tilsvarende græske bogstav for Yahshua med et stort I (iota), og blev på latin passende oversat med et stort I. Senere blev det bogstavet "j" på latin og blev brugt som et stort "I" i tidligt engelsk, kendt som "kursive (= flydende) J."
Hvor kom "Yeshua" navnet fra?
Idet de fulgte eksemplet i Septuaginta forsøgte kristne lærde at omskrive (frembringe lyden af) frelserens navn, som om det var skrevet på græsk.
Når de skrev Yahweh`s navn på hebræisk, ændrede jødiske skriftkloge vokallyden "ah" til "eh" for at forhindre udbrud af den korte form "yah" i det hellige navn. Denne skik er stadig at finde i det ukorrekte "JEHovah". Jehovah
er en bedre men stadig en ukorrekt gengivelse.Således kom Frelserens navn til at begynde med "JE", når det skulle være "YAH" som i "halleluYAH". Vi siger ikke "halleluYEH".
Idet de brugte det græske bogstav "I", indsatte de ikke vokalen "a" (alpha) men havde uvidende accepteret de hebræiske diakritiske vokalpunkter og brugte bogstavet "e" (eta). Således begyndte Frelseren at få et navn med "Ie…"
Græsk har intet "h" i alfabet, kun et groft "vejrtrækningsmærke" i ordets begyndelse, der fremgår som en omvendt apostrof. Der fremgår heller intet "h" på græsk i den poetiske form "Yah.". Faktisk kan vi fra ovenstående se, at den første del af tetragrammatonet på græsk ville blive skrevet som "Ie" (uden et "h", da de intet havde) for at stemme overens med jødernes regel om "Yeh" og undgå at sige "yah"-lyden. Jøderne ville heller ikke på nogen måde forbinde Yahweh`s navn med Frelseren, hvilket måske ville blive opfattet som at erkende hans position som Yahweh`s Søn, som kom i hans Faders navn.
Grækerne har ingen "sh"-lyd, så kun "s" (sigma) fremkommer. Således har vi de første tre bogstaver af Frelserens navn, "IES". På græsk er dette efterfulgt af et "o" (omicron), hvor lyden er kort ligesom i slot. Dette er efterfulgt af et "u" (upsilon), der lyder som det danske u.
På græsk fremgår Frelserens navn som "Iesous" ( med det græske tilføjede "s" i slutningen). Den latinske oversættelse blev primært lavet ud fra den græske tekst, idet den også gik udenom den oprindelige hebræiske.
Yahshua, oversat Iesous på græsk
Idet Frelserens navn blev omskrevet direkte fra den græske oversættelse til det latinske navn, har vi den maskuline, nominative singularis, der ender på "s", hvilket fejlagtigt blev bragt ind i latin som Iesous og senere Jesus.
Da det store "I" blev givet en "flydende hale" for ca. 500 år siden og blev et "J", fik det samtidig den franske lyd i "J" som i "journal" (udtales på engelsk [dj]). Hans navn blev hurtigt forvansket til "Jesus" på engelsk.
Alt dette er måske tungt og teknisk men nødvendigt for at bevise, at navnet på den hebræiske frelser er Yahshua. Hans navn er hans Faders navn, "YAH". Hvis de kristne oversættere var gået tilbage til det oprindelige hebræiske, kunne hans navn være blevet bevaret redeligt i den korrekte form, "Yahshua". I stedet blev navnet overført fra græsk til latin og engelsk, så det tabte det hebræiske præg, og vi endte med en latinsk-græsk hybrid i stedet for det hellige, frelsende navn Yahshua.
Intet af navnet Jesus betyder "Yah`s frelse", men er samlet ud fra et menneskeskabt, falskt navn, som udvikledes først via de overtroiske, jødiske skriftkloge, og så foreviget gennem de uvidende kristne lærde, som blev latterliggjort af jøderne for deres mangel på sproglig viden i hebræisk.
"Og skænket ham et navn, som er over ethvert navn, for at i Yahshua`s navn hvert knæ skal bøje sig…" Fil 2:9-10. At englen sagde til Maria, at hun skulle kalde sin søn Yahshua, kan bevises fra marginalnoterne i Matt 1:21 og Luk 1:31 i de fleste Bibler. Men oversætterne erstattede og forklædte det hellige navn og gav os den fejlagtige hybrid, Jesus. Det er simpelthen ikke hans navn!
Mange af personnavnene i Bibelen ender med "Yah". Nogle af profeterne bar hans navn såsom IsaYah, (Esajas), ObadYah (Obadias), ZephanYah (Zefanias), ZecharYah, (Zakarias) og JeremYah (Jeremias).
Navne i Bibelen har dybe og bestemte betydninger, som giver os en dybere forståelse. Derfor har Gud sat en åben dør foran os med mere sandhed. Hans frelse er i hans Søns navn, "og vi skal bevare hans ord og ikke fornægte hans navn," Åb 3:8. Under Himlen er der intet andet navn end Yahshua, og gennem ham får vi frelse.” Citat fra Yahn Drikkiaer slut.
YAH Shua er jeres frelse
Af nåde har Yah Shua hørt de bønner, der blev bedt om frelse, selv om der blev bedt i navnet Jesus. Men navnet Yah Shua er et bibelsk navn, der direkte fortæller, at HERREN FRELSER. Jesu navnet er ikke bibelsk.
Navnet omtales i Apg 2:21 som det eneste frelsende navn. Det er ikke ændret gennem 2000 år. Og det vil blive genoprettet, når alt bliver genoprettet.
Hadet mod Yah Shua navnet har altid været stort. Og siden 1847 har både den protestantiske og katolske kirke brugt det forfalskede navn.
“Jeg, Yah Shua, sendte min engel til jer at vidne for dem i udkaldelsen: ”Jeg er Davids rod og genos (gener), den strålende og gryende stjerne.” Åb 22:16.
Det er moderne i visse kredse at sige og skrive Jeshua i stedet for Yah Shua, men det er en anden form for forfalskning.
I Apg 4:10 står der: “…. være kendt for alle og til hele Israels folk, at i navnet Yah Shua Messias af Nazaret, som I slog ihjel, hvem YHWH oprejste fra de døde….”
I 2. Mos 20:3-5 står: ”Du må ikke andre guder ved siden af mig. Du må ikke gøre dig noget graveret billede eller noget i lighed af noget, der er i Himlen over dig eller på jorden nedentil. Du må ikke tilbede eller tjene det, for jeg YAH, jeres YAH er en nidkær YAH.”
I Es 49:26: ”Hele verden skal vide, at jeg, YAH, er jeres frelser og forløser.”
I Es 60:16: ”Jeg, YAH, er jeres frelser og forløser.”
Og i John. 12:32: ”Og når jeg er løftet op på en stage, vil jeg drage alle til mig.”
Da menneskeheden var fortabt, blev YAH SHUA født som et menneskebarn for at blive et offer, så hans retfærdige blod kunne forløse menneskene fra død og dom. (Hebr 10:9-10.) Således blev vi blev helliget og retfærdiggjorte ved, at YAH SHUA gik i døden for os og opstod igen på tredjedagen.
Det var på grund af navnet YAH SHUA, at jøderne blev vrede og besluttede at dræbe ham. Han, som er skaberen af alle ting. I 2. Krøn 7:16 står: “… at mit navn må blive der for evigt.” Og i Sal 72:17 læser vi: ”Hans navn skal blive til evig tid.”
Om jøderne sagde Jesus:
”Forgæves dyrker de mig, de lærer fra sig lærdomme, som kun er menneskebud. I forlader Guds bud og holder fast ved menneskers forskrifter. Og han sagde til dem: Smukt sætter I Guds bud til side for at holde jeres egne forskrifter!” Mark 7:7-9.
Hvad vil Yah Shua sige til os når vi sætter hans navn til side for at bruge et navn, vi selv har valgt, fordi vi synes,at Yah Shua navnet er for stærkt et navn?
Årtusind gammel profeti er aktuel i dag
Gud står for evigt ved sit navn og ligeså ved sine løfter. Et af disse løfter er, at han vil bevare Jerusalem. Det er grunden til, at nationerne, inspireret af dæmoner, er imod denne by og det folk, Gud fra tidligere tider har givet byen til.
Paven, muslimerne og verdens magter vil alle eje denne by og bruger alle midler til at nå dette mål. Store krige (Gog og Magog) vil snart komme for at knuse Israel for ad den vej at få deres vilje. Og disse dæmoniske planer vil påvirke alle på jorden i en eller anden grad.
”På den tid skal de kalde Jerusalem Herrens (YHWH) trone. Og alle folkene skal samle sig der, til Herrens (YHWH) navn i Jerusalem. Og de skal ikke mere følge deres onde, hårde hjerte.”
I Ez 43:7 står der: ”Han sagde til mig: Menneskesøn! Dette er min trone, det sted, hvor mine fødder skal stå. Der vil jeg bo blandt Israels børn til evig tid. Og Israels hus skal ikke mere gøre mit hellige navn urent, hverken de eller deres konger, med deres horeliv og deres kongers døde kroppe og deres offerhøje.”
Og vi læser i Ez 37:26: ”Jeg vil slutte en fredspagt med dem – en evig pagt med dem skal det være. Jeg vil bosætte dem i mit land og lade dem blive talrige, og jeg vil sætte min helligdom midt iblandt dem til evig tid.”
Profeten Zakarias skrev for 2500 år siden: ”YHWHs ord om Israel… Se, jeg vil gøre Jerusalem til et giftigt bæger for alle omboende folk…. Når dagen kommer, gør jeg Jerusalem til en sten, alle folk vil løfte, hvorved de svært vil skade sig selv. Alle jordens nationer vil mase sig frem mod hende.”.
“Se, en dag kommer…. YHWH vil samle alle nationer mod Jerusalem til strid… Og det er plagen, med hvilken YHWH vil slå alle nationer, der går mod Jerusalem: Deres kød vil rådne, medens de stadig står på deres fødder, deres øjne vil rådne i deres huler og deres tunge vil rådne i deres mund.” Zak. 12. og 14. kap. Det svarer til beskrivelsen af en atomkrig. Men atomkrige og kemiske krige var ukendte, da Zakarias skrev om vor tid.
Læs selv på denne link http://www.revelations.org.za/JerPart1.htm
Læs også denne artikel af førnævnte forfatter:
”Overraskende kendsgerninger
Vidste du, at vor himmelske Fader har et navn? Den overraskende sandhed er, at universets skabers navn findes 6823 gange i gamle bibelskrifter, men det blev skjult af bibeloversættere som troede, at det var for helligt til at bruges. Men Bibelen udfordrer dig til at opdage og bruge det eneste, personlige navn for Skaberen og navnet på hans Søn, vores frelser - det eneste navn, der giver frelse!
Læs nogle overraskende kendsgerninger om navnet direkte ud af siderne i vores Bibel:
”Hvem har grundfæstet alle jordens ender? Hvad er hans navn, og hvad er hans søns navn? Du ved det uden tvivl." Ordsp 30:4.
"Jeg er Yahweh; så lyder mit navn: og jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris." "Syng for Elohim, lovsyng hans navn, pris ham, der svæver over Himmelen ved hans navn YAH og fryd dig for hans åsyn." Sal 68:5.
"Du må ikke misbruge Yahweh din Elohims navn og ødelægge det, for Yahweh lader ikke den ustraffet, som misbruger hans navn og ødelægger det." 2. Mos 20:7.
"I må ikke sværge falsk ved mit navn, I skal ikke vanhellige din Elohims navn: Jeg er Yahweh." 3. Mos 19:12.
Erstatningerne af navnene Yahweh og Yahshua med navne på nationernes hedenske afguder har bragt umådelig skade….Ved at anvende disse navne ændrer folket uvidende dyrkelsen af Yahweh og tilskriver faktisk de hedenske afguder Israels Mægtiges menneskekærlige egenskaber (Hoseas 2:8).
I førnævnte artikel på Internettet står: "Hans navn er sammensat af to dele.Yah-Hoshua (Frelser). Derfor betyder sammentrækningen Yahshua Yahweh frelser og bekræfter bemærkelsesværdigt logikken i Matt 1:21."
Fra almindelige sekulære kilder
Fra The Oxford Cyclopedic Concordance (Oxford encyklopædiske konkordans) står der på side 121: "Jehovah, navnet, der blev åbenbaret for Moses ved Horeb…Dets rigtige udtale er tilnærmelsesvist Yahweh. Navnet selv blev ikke udtalt Jehovah før det 16. århundrede. Og Encyklopædia Britannica (Mikropædi, bind. 10) siger: " Selvom kristne lærde efter renæssancen og reformationen brugte udtrykket Jehovah i stedet for YHWH, begyndte bibelske lærde i det 19. og 20. århundrede igen at bruge den oprindelige form Yahweh. Tidlige forfattere såsom Klemens af Alexandria, som levede i det andet århundrede, havde brugt formen Yahweh, derfor gik denne udtale af tetragrammatonet aldrig rigtigt tabt. Græske omskrivninger indikerede også, at YHWH skulle udtales Yahweh."
Webster's New World Dictionary (Websters nye Verdensleksikon) - "Yahweh…en form af det hebræiske navn i Det gamle Testamente. Se tetragrammaton."
The New American Encyclopedia (Den nye amerikanske encyklopædi) noterer dette under Jehovah: " (Egentlig Yahweh), et navn for Den Mægtige af Israel. Nu betragtes Jehovah vidt omkring som en forkert udtale af det hebræiske YHWH.”
Mere fra Bibelen
"Vær varsom med alle de ting, som jeg har sagt jer; nævn ikke andre guders navne, lad det ikke blive hørt fra din mund." 2. Mos 23:13.
”Vor hjælp er Yahwehs navn. Han, som skabte Himmelen og jorden." Sal 124:8.
"Søg ham, som skabte Syvstjernen og Orion… Yahweh er hans navn!" Amos 5:8.
"Ham, som bygger sine historier (Bibelens beretning er skrevet i stjernerne) i Himmelen og har fæstnet sin hvælv på jorden…Yahweh er hans navn." Amos 9:6.
"Hans navn skal vare evigt. Hans navn skal fortsætte så længe som solen." Sal 72:17.
"Pris Yahweh, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folket, kundgør, at hans navn er højt!." Es 12:4.
"… Jeg, Yahweh, er din frelser og din genløser, Jakobs Mægtige." Es 49:26. "Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Yahshua; thi han skal frelse sit folk fra dets synder." Matt 1:21.
I Johannes-evangeliet 5:43 siger Yahshua:" Jeg er kommen i min Faders navn." Navnet Yah findes i begge navne. "Derfor har Yahweh også højt ophøjet ham og givet ham et navn, som er over ethvert navn; for at i Yahshuas navn hvert knæ skal bøje sig, i Himmelen, på jorden og under jorden; og hver tunge skal bekende, at Yahshua Messias er Frelseren, til Yahweh, Faderens, ære." Fil 2:9-11.
"Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal modtage syndsforladelse ved hans navn." Apg 10:43. "Og det er hans bud, at vi skal tro på hans Søns, Yahshua, Messias' navn…" 1. Joh 3:23 . Lovsyng hans navns ære: gør hans pris ærefuld." Sal 66:2.” Citat slut.
* * * * *
Det har igennem år været et ønske at bruge navnet Yah Shua i mine artikler. Men da jeg ved, at næsten ingen vil kunne forstå, hvorfor, bruger jeg i mine artikler navnet Jesus. Men det er mit håb, at denne artikel vil bringe eftertanke.
Som Moses vil også jeg sige: ”HERREN (YHWH) er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse. Han er min Gud (El), og jeg vil prise ham, min Faders Gud (Elohim), og jeg vil ophøje ham.” 2. Mos 15:2.
J. B. Rotherham asked the following valid question in the introduction to the Emphasized Bible: "Men's names are throughout the Scriptures fraught with significance, enshrining historical incidents, biographical reminiscences, and so forth; and why should the Name of the Ever Blessed be an exception to this rule?" 1
THE FATHER'S NAME
In Exodus 23:13 we are commanded not to mention the names of other gods; however, because of what the modern English translators have done with our Bibles, it is the name of our God that is seldom, if ever, mentioned by the majority of our people. The King James Version of the Holy Bible renders the Third Commandment as follows:
Thou shalt not take the name of the LORD thy God in vain; for the LORD will not hold him guiltless that taketh his name in vain. (Exodus 20:7) *
However, that is not how God's Holy Spirit intended for it to be written. The inspired Third Commandment is as follows:
Thou shalt not take the name of YHWH thy God in vain; for YHWH will not hold him guiltless that taketh his name in vain.
The four letters YHWH (pronounced Yahweh) were inspired by God's Holy Spirit to appear in the Old Testament over 6,800 times. Then why can it not be found in our common English versions except where it appears in an abbreviated form at the end of the word Halleluyah?
The English translators on their own volition replaced God's name with something entirely different. What arrogance! What God inspired, no human translator has the right to change or remove, no matter how good the excuse sounds. King Solomon declared:
... what is his [God's] name, and what is his son's name, if thou canst tell? Every word of God is pure... Add thou not unto his words, lest he reprove thee, and thou be found a liar. (Proverbs 30:4-6)
Yet that is exactly what most English translators did. They took away and added to God's Word by replacing His personal name Yahweh with the capital letters LORD and GOD or with the hybrid word Jehovah.
In perverting the text, the English translators actually broke the Third Commandment since they made the name vain, that is, of none effect The word vain, as found in the Third Commandment, is translated from the Hebrew word shav (Strong's #7723). William Gesenius defines it in part as "emptiness, nothingness, vanity... worthlessness."(2) It is the same word used by Moses in the Ninth Commandment translated false:
Neither shalt thou bear false witness against thy neighbor. (Deuteronomy 5:20)
In other words, we are not to use God's name falsely or bear false witness to it by replacing it with misleading titles and uninspired substitutions.
It has been declared that the Third Commandment has nothing to do with the literal name of God, but rather with the authority of His name. Authority is intrinsic to the Third Commandment; however, it remains impossible to exclude God's personal name from this commandment. For example, a Roman soldier's authority was in the name of Caesar, however, had he presented himself in the name of Nebuchadnezzar, his authority would have been nullified.
Consider the following emphasis that God Himself put on His name:
And God said more over unto Moses, Thus shalt thou say unto the Children of Israel, YHWH God of your fathers... hath sent me unto you: this is my name for ever, and this is my memorial unto all generations. (Exodus 3:15)
Consequently, we have been charged to remember, to commemorate and to memorialize His name. Yet, most modern translators have done just the opposite and have nearly wiped God's sacred name from the memory of His people.
After admitting that "While it is almost if not quite certain that the Name was originally pronounced 'Yahweh,'" the translators of the Revised Standard Version provide the following excuse for the elimination of God's personal name from the Scriptures:
What audacity! What gives any man or any group of men the right to overrule God? God alone knows best what is and what is not appropriate for the Christian Church.
The editorial board of the New American Standard Bible made the following admission:
This name [Yahweh] has not been pronounced by the Jews.... Therefore, it has been consistently translated LORD. (4)
But what the Jews pronounce, or do not pronounce, has nothing to do (or should have nothing to do) with what God inspired in His Word.
In light of Matthew 15:3, there is no excuse for what the English translators did:
But he [Yahshua] answered and said unto them, Why do ye [Jews] also transgress the commandment of God by your tradition?
Let us now direct our attention to the New Testament and the name of our Savior. Following are seven reasons for using the Hebrew name Yahshua in lieu of the English name Jesus:
God chose Yahweh or its shortened form Yah to be His memorial name to all generations - Exodus 3:15. Only the name Yahshua memorializes that name.
The Son's name is the name above all names - Ephesians 1:20-21; Philippians 2:9. But what name specifically is above all other names?
... Stand up and bless Yahweh your God for ever and ever: and blessed be Thy glorious name, which is exalted above all blessing and praise. Thou, even thou, are Yahweh alone.... (Nehemiah 9:5-6)
Since the name above all names is Yahweh, only Yahshua can be the Savior's name.
The Son inherited a more excellent name - Hebrews 1:4. From where did the Son inherit His name? From the Father, of course. Consequently, He could only inherit from the Father what the Father Himself possessed. Did the Father possess the name Jesus or Yahshua? The answer seems quite apparent especially when one keeps in mind that the Father is addressed by the abbreviated name Yah forty-nine times in the Old Testament (PSal 68:4 ; etc.), which can only be found in the Hebrew name Yahshua.
Our Savior manifested or made known, the Father's name while here on earth - John 17:6, 26. In only three New Testament passages do we find the Son actually introducing Himself. The first time is found in the account of the Apostle Paul's conversion in Acts 9. The second and third times are found where Paul was recounting the same event in Acts 22 and 26. One of those accounts informs us in what language the Savior manifested His name to Paul:
... I [Paul] heard a voice speaking unto me, and saying in the Hebrew tongue.... And I [Paul] said, Who are thou, Lord? And He said, I am Yahshua.... (Acts 26:14-15)
Had the Savior used the English name Jesus, He would not have been manifesting the Father's name.
Since the family name Yah is found in both the Father's and the Son's name, Yahshua could appropriately say: "I am come in My Father's name...." (John 5:43)
In John 12:12-13, certain Jerusalem residents proclaimed:
Hosanna: Blessed is the King of Israel that cometh in the name of the LORD.
This is a quotation from PSal 118:26 in which the tragrammaton (the Hebrew letters YHWH) was substituted with the uninspired words "the LORD." In other words, in fulfillment of this Old Testament prophecy, those Israelites were proclaiming the Messiah as having come in the name of Yahweh. Only in the name of Yahshua could it be said that the Savior came in the name of Yahweh.
When Mary was pregnant with the Son of God, Joseph was told to give her offspring a name that meant: "he [Yahweh] shall save his people." (Matthew 1:21) The English name Jesus does not fulfill that (as it has no meaning in any language, being a Greek/Latin hybrid); however, that is precisely what Yahshua means. Yahshua in Strong's Concordance is #3091 which is defined as coming from #3068 - Yahweh, and from #3467 - yasha, which means "to save.(6) " Together Yahweh and yasha, or Yahshua, means Yahweh saves.
What choices do we have for the Son's name? Given the options of Iesous (Greek), Jesus (English) or Yahshua (Hebrew), which of the three can also be used for the Father and the Holy Spirit? Only Yahshua.
The Apostle Paul quoting Joel 2:32 (properly translated) declared:
...whosoever shall call upon the name of Yahweh shall be saved. (Romans 10:13)
How does one call upon the name of Yahweh? In only one place in the New Testament are we told how this is accomplished:
Just three days prior, the Savior had manifested His name to the Apostle Paul in Hebrew as Yahshua. So what name do you suppose Paul was immersed in or that he called upon in fulfillment of Joel 2:32 and Romans 10:13? The name of the Father, Son and Holy Spirit! The name Yahshua!
Lastly, and most importantly, the Hebrew pronunciation of our Savior's name should be used since the deity of Yahshua is proven therein. If the Hebrew names had been left intact in the Scriptures, it would be much more difficult, if not impossible, for a person to be persuaded against the deity of Yahshua the Christ.
Consider the Old Testament prophecies regarding Yahweh that were attributed to Yahshua. For example, whose way was John the Baptist to prepare? Who was to be betrayed for thirty pieces of silver? Whose side was to be pierced? Who was the stone that the builders rejected, and who was to become the chief corner stone? If your answer to these questions is Jesus, you had better look at those prophecies again! In those passages **, the tetragrammaton was removed and replaced with the words "the LORD." Restore God's personal name YHWH and it becomes immediately apparent that those prophecies were about Yahweh fulfilled in Yahshua.
Emne: Om Gud
Information & kontakt
Kontakt
Skriv til Tagryggen, på mail:Ophavsret
Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation