Gå ikke på frafaldets veje

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 24/06-03



“Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd, så skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen... Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.” Joh 15:26-16:3.

Frafaldet er over os


For at I ikke skal falde fra! Jesus ser hele vejen frem til han kommer igen. Han ser, at endog mange af dem, der havde været kristne i mange år, kunne komme i fare, fordi de ville blive lukket ude fra fællesskabet i mange menigheder, dersom de fortsat vil være seriøse kristne. Og der vil være mange ”kristne”, som ved at lukke dem ude endog tror, de derved tjener Gud.

Årsagen til frafaldet kan findes i de menigheder, hvor du plejer at komme, fordi man vil have en gudstjeneste uden vidnesbyrdet om Jesus. Apostlenes og Helligåndens vidnesbyrd bliver udelukket i Guds navn. Da er det, at frafaldet står for døren.

Vi kan være så sikre på os selv, at vi ikke frygter for at falde i en eller anden af Satans snarer – og alligevel falde fra. Vi ser, hvorledes det gik Peter: ”Jesus sagde til dem: ”I vil alle tage anstød, for der er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal spredes! Men efter at jeg er opstået, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.” Men Peter sagde til ham: ”Om så alle tager anstød, vil ikke jeg gøre det!” Jesus siger da til ham: ”Sandelig siger jeg dig: I dag, i denne nat, før hanen har galet to gange, vil du fornægte mig tre gange.” Men Peter forsikrede endnu stærkere og sagde: ”Om jeg så må dø med dig, skal jeg bestemt ikke fornægte dig.” Og det samme sagde de alle.” Mark 14:27-31.

Store ord kan føre til et dybt fald. Alligevel bruger vi ofte store ord om os selv. Der kan være fald, som vi ikke selv ser som store men er store, fordi de let fører os til en farlig vej. Hvem bryder sig om at være ydmyg, som dog er kendetegnet på en Kristi tjener? Men der står: ”Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde.” Jak 4:6.

Forhærd ikke jeres hjerter


Gud tillader, at vi hele tiden bliver fristet, fordi vi skal modnes til vælge det rigtige. Thi det at følge Jesus fører os stadig nærmere til, at det til tider kan komme til at koste os dyrt. Vi er inde i en kamp på liv og død i vort liv med Gud, og mange er endt i frafald uden at vide det. Og er de først frafaldne, hører de ikke Helligåndens røst, der siger: ”I dag, om I hører hans røst, da forhærd ikke jeres hjerter som ved forbitrelsen (forhærdelsen), på fristelsens dag i ørkenen, hvor jeres fædre fristede mig og satte mig prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrretyve år. Derfor blev jeg vred på den slægt og sagde: ”De farer altid vild i hjertet, og de ville ikke kende mine veje.” Så svor jeg i min vrede: ”De skal ikke komme ind til min hvile!” Se til, brødre! at der ikke er et ondt, vantro hjerte i nogen af jer, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre daglig, så længe det hedder i dag, så ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag.” Hebr 3:7-13.

Lad os ransage os selv, om vi skammer os ved at være med Jesus. Skammer vi os ved at sidde og læse i en Bibel, når vi rejser med tog eller bus? Skammer vi os ved at bekende, at vi er kristne, dersom vi er ene blandt mange vantro? Tænk over, at Jesus sagde: ”Den, som skammer sig ved mig og mine ord i denne troløse og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle. Mark 8:38. Men modsat læser vi i Åb 21:7: ”Den, som sejrer, skal arve alle ting, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.”

Jesus vil, vi i vort liv skal vise, at vi ikke er fej og vantro, som er nedad på frafaldets vej. Den farlige vej, hvor så mange har mistet en levende tro og blevet åndelig død.

Så megen ros og alligevel vil Jesus flytte lysestagen


”Skriv til engelen for menigheden i Efesus…: Jeg ved om dine gerninger, dit arbejde og din tålmodighed, og at du ikke kan tåle dem, som er onde. Og du har prøvet dem, som siger de er apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere. Og du har holdt ud og har tålmodighed, og du har arbejdet for mit navns skyld uden at blive træt. Alligevel har jeg det i mod dig, at du har forladt din første kærlighed. Husk derfor, hvorfra du er faldet! Omvend dig og gør de første gerninger, ellers vil jeg i hast komme over dig og flytte din lysestage fra sit sted, hvis du ikke omvender dig.” Åb 2:1-5.

Det, vi skal omvende os fra, er splittelse, uforsonlighed, skilsmisser, mistænksomhed, bitterhed, knyttede næver, brudte relationer, had og selvviskhed. Så onde kan vi være, men der er også noget dæmonisk i det, noget anti-gud, noget anti-krist, ånden fra vor fjende Satan.

Vi får ofte bekendtskab med fjendens ånd, der blandt andet skjuler sig i: spådomskunst, trolddom, folk, der tager varsler og bruger magi, besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds, søger kontakt med de døde. Eller læser horoskoper. I 5. Mos 18:10.12 klart står: ”Det har Herren din Gud ikke givet dig lov til.” Vi kan ikke praktisere sådant og samtidigt stå i et sandt forhold til Gud.

Men mange tager ikke sådanne advarsler alvorlig og mister derfor deres levende tro. Troen kan mistes lidt efter lidt, uden vi opdager det, og lever videre på en vanetro. Et godt eksempel er Israel i den gamle pagts tid. Gud forlod dem, men de kom stadig i templet, som de plejede. Særlig stærkt kommer det til udtryk med disse ord af Jesus: ”Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig! Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus (templet) bliver overladt til jer selv, øde og tomt.” Matt 23:37.39.

I dag står mange kirker tomme og står i fare for at blive solgt til et eller andet formål. Engang byggede vi vore gudshuse i tro – nu skal de sælges på grund af vantro og frafald, fordi vort folk ikke mere har trang til at samles for at høre om Gud.

V. C. Moore skriver:


”Træet kendes på frugten. Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi træet kendes på frugten.” Matt. 12.33.

Hvor Guds Ånd virkelig arbejder, vil der være blivende frugt i form af hellighed og retfærdighed - og ikke nogen tom, kødelig, opstemt stillen til skue.

Vi behøver en åndelig vækkelse, en mægtig opvågnen! Lad os se kendsgerningerne i øjnene, som de virkelig er, og så gøre rent bord og berede vejen, så Gud kan virke. Men før der kan bygges, må alt affald ud!

Læg mærke til, hvad Gud bød Jeremias at gøre, før han byggede og plantede: ”Se, jeg giver dig i dag myndighed over folk og riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.” Jer 1:10. Dette skulle på ingen måde gøres i nogen ond tanke, men i kærlighed.

Kød eller Ånd?

I mange forsamlinger er der i dag kun lidt af Helligåndens overbevisning om synd. Bagtalelse, stolthed, bitterhed og mange andre synder florerer i forsamlinger, hvor Helligånden skulle formodes at være til stede. Selvretfærdige hyklere, mennesker, der lever i synd, og andre sidder i forsamlingen uden at blive overbevist om synd. Men Jesus sagde om Helligånden: ”Når han kommer, skal han overbevise verden om synd.” Johs. 16:8. Og i l. Kor. 14:23-25 henvises til den ægte prædiken under Helligåndens kraft. Vi læser: ”Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller vantro ind, vil de da ikke sige, at I er fra forstanden? Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en vantro eller en udenforstående ind, så bliver der talt til hans samvittighed af alle, han ser sig afsløret af alle, hans hjertes skjulte tanker bliver åbenbare, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer.” Se også 1. Kor 14:3-4.

Se på frugten – resultaterne!

Jesus siger: ”Træet kendes på frugten.” Hvis Guds Ånd virkelig virker mægtigt i forsamlingen, hvor er da Helligåndens overbevisning om synd, renselse af det indre liv, sjæles frelse? Hvordan er det blandt bekendende kristne med dette at styre sin tunge? Hvor er beviset på sand, ren kærlighed, ydmyghed og bønnens Ånd? Hvis Helligånden virkelig virker så frit og med en sådan kraft, som mange synes at mene, hvor er så resultaterne af hans virke i vor midte?

”Af deres frugter skal I kende dem.” Matt 7:20. Et træ kendes ikke på, hvorledes dets blade bevæges af vinden, men på den frugt, det bærer. Hvis vi ikke har Guds kærlighed i vore hjerter, er al vor gerning tomhed.

Deres egen ånd!

”Menneskesøn, profeter mod Israels profeter, profeter og sig til dem, som profeterer efter deres eget hjertes tilskyndelse: Hør Herrens ord! Så siger den Herre Herren: Ve profeterne, de dårer, som følger deres egen ånd uden at have skuet noget!” Ez 13:2-3.

”AIle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.” Es 50:11.

Åh, lad os komme tilbage til Guds sande kærlighed og til en hellig vandring for hans ansigt! ”Profeterne stryger over med kalk, idet de skuer tomhed og varsler løgn og siger: Så siger den Herre Herren! uden at Herren har talt.” Ez 22:28.

Fri i Ånden!

At ”lade Gud få sin vej” i møderne betyder ikke, at alle skal følge enhver indskydelse, som kommer til ham eller hende - aldeles ikke! – ”Lad alt ske således, at det tjener til opbyggelse!” l. Kor. 14:26 b. ”I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed!” Gal 5:13. ”Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv. ” Fil 2:3.

”Lad jer fylde af Ånden.”Ef 5:18 b.

Vi må lade os fylde af Guds Ånd. Og vi må lade alt hos os ske i kærlighed. (l. Kor. 16:14.)

Lad os angre vores hykleri, gåen på akkord (idet vi gør ”tvivlsomme” ting), mangel på kærlighed, åndelig stolthed, lunkenhed, snakkesalighed, ligedannelse med verden, uvenlighed, bedrageri, onde tanker, stridigheder, bagtalelse, dovenskab, vantro og egenvilje. Endvidere vor ligegyldighed med hensyn til den åndelig døende skare omkring os, vor svigten, når det gælder at læse Guds ord, og at adlyde Gud fuldt ud, når han viser os sin vilje. Oh, lad os angre med den bedrøvelse efter Guds sind, som virker omvendelse til frelse. (2. Kor 7:7-11.)

Lad os være villige til at vende os bort fra de af vore yndlingsteorier, som ikke har deres bekræftelse i Guds ord, så Gud må kunne belære os. (Es 28:9.) Lad os ydmyge os og vende os bort fra vore onde veje. (2. Krøn 7:14.)

”For det er tid til at søge Herren, til han kommer og lader retfærds frugt blive eder til del.” Hos 10:12, eng. overs. (Citat slut.)

Store og små, høj og lav, rig og fattig


Der er ingen undtagelse, alle vil på dommens dag blive dømt ud fra det, der står skrevet i bøgerne om dem. (Åb 20:12.) Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger er altid ajourført. Ord, der engang er udtalt, gerninger, der engang er gjort, kan aldrig gøres om. Alt er nedskrevet, både de gode og de dårlige ting. Selv den mægtigste sejrherre her på jorden kan ikke ændre blot en eneste dags optegnelser. Alle vore handlinger, alle vore ord, ja, selv de mest hemmelige ting i vort liv er med til at bestemme dommen over os. Selv om også vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen igen.

”For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, som har, til ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.” Luk 8:17-18.

Det står virkelig slemt til med os, dersom vi ikke har taget imod Guds frelse ved tro på Jesus Kristus. Er du en af de mange, der lytter til en lejesvend, må du være klar over, at han tænker på sin løn og hvordan han får de største fordele. Om dem, der lytter til ham går fortabt eller ikke, er for ham uden betydning; thi enten har han aldrig selv ejet en levende tro, eller også har han mistet den. Men for dig er det alt afgørende, at du har en levende tro på Jesus Kristus.

Der står også i bogen, om vi har været en tro arbejder, der søger at vinde andre for troen på Gud. Men vi bekymrer os uendelig lidt om de himmelske bøger. Men hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, der daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side, og vi kunne se hvert eneste ord og hver eneste handling, som vi skal stå til regnskab for ved dommen? (Matt 12:36.) Tænk også på, at ved dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet de midler, Gud har betroet os. (Matt 25:19-30.)

Det har ingen værdi, om du er med i et kor, der synger lovsange, eller om du trofast går til de møder, du har mulighed for. Det er heller ikke nok blot at bekende en tro på Kristus. Det er kun den tro på Jesus Kristus, der kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. (Matt 25:35-40) Alt, hvad der er gjort af kærlighed til Gud, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig ud i menneskers øjne.

Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i Himlens bøger. I samme bøger kan ses, hvor ofte de gav Satan den tid og de kræfter, som tilhørte Kristus. ”De døde blev dømt efter det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.” Åb 20:12.

Bekender vi os til at være Kristi efterfølgere, bør vi ikke være optaget af at skaffe os jordiske skatte eller at nyde verdslige glæder. Vi skal ikke give penge, tid og kræfter på forfængelighedens og forlystelsens alter, men benytte megen tid til bøn, bibellæsning og selvransagelse for at se, om vi stadig går på Guds vej. Det er ikke synd at have penge, men vi skal lade Gud råde over dem.

Satan finder på utallige planer for at lægge beslag på vore tanker, så de ikke skal være optaget af det arbejde, vi burde have mest for øje. Han ved, at alt afhænger af, om han kan lede vore tanker bort fra Jesus og hans sandhed.

Vi må have et personligt kendskab til vor store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis ikke vi har det, kan vi umulig udvise den tro, der er absolut nødvendig til at udfylde den plads, som Gud ønsker, vi skal udfylde.

Der er mange eksempler på, at mennesker, der er blevet advaret mod ulykker, for eksempel et vulkanudbrud, et jordskælv eller en andet, ikke reagerer men fortsætter deres daglige liv, som om intet vil ske. Således er det også med dommen. Selv kristne mennesker som mener, at de har et godt kendskab til Guds ord, fortsætter deres liv, som om alting vil blive ved at være, som det altid har været. (2. Pet 3:4.) Men Guds ord er fyldt med opfordringer og advarsler om, at vi skal gøre os rede til at møde Herren i den Himmelske retssal. (Præd 11:9 og 12:14.) Lad ikke sløvhed, ligegyldighed og egne interesser afholder dig fra at berede dig. (Luk 14:16-20 og Åb 3:15-17.)

Du må kende din Gud og Skrifterne


David gav sin søn Salomo dette råd: ”Og du, min søn Salomo! Lær din faders Gud at kende og tjen ham med udelt hjerte og med villig sjæl, thi Herren ransager alle hjerter og forstår alle menneskers tanker og råd; dersom du søger ham, skal han lade sig finde af dig, men hvis du forlader ham, skal han forkaste dig for evigt.” 1. Krøn 28:9.

Mange fædre giver i dag ikke deres børn dette råd, og derfor står det så dårligt til med gudsfrygten, som det gør. Det er, som der står: ”Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.” Matt 15:13-15. Mange unge kender ikke Gud, selv om de måske tror det, fordi de er blevet oplært af ”blinde” vejledere..

I Apg 3:22-23 står: ”Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. Og enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes af folket.”

Den, der ikke adlyder Jesus Kristus, skal ikke komme ind i Guds rige og skal ikke findes blandt Guds folk men gå sin evige dom i møde. En evig tilværelse i ildsøen.

Hvordan kan folk fare vild? Jesus sagde: ”I farer vild, fordi I ikke kender Skrifterne og heller ikke Guds kraft. Matt 22:29. Vor tids kristne farer vild af samme grund.

Vi lever i en tid, hvor afkristningen stadig skyder fart. Guds Ord bliver vredet og vendt, så resultatet ikke kan blive andet end løgn. Selv i kristne kredse griber vranglæren om sig. Der forkyndes en anderledes gud end den sande Gud, som Bibelen forkynder.

Paulus forkyndte, at ”der skal komme en tid, hvor menneskene ikke længere vil tåle den sunde lære, men efter sine egne lyster tage sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer dem i øret.” 2. Tim 4:3. Og han sagde også, at et menneskene, som lever i denne tid, skal have ”et skin af gudsfrygt, men fornægte dens kraft.” 3:5. Mennesker vil da altså fremstå som kristne, men vil ikke vide af kraften, som ligger i sand gudsfrygt. De vil til og med fornægte, at denne kraft findes, og i stedet lytte til dæmoners lærdomme med deres falske kraft.

Det er netop den tid, vi oplever i dag. Vi oplever en forkyndelse i mange kristne kredse, hvor der siges, at det der står i Bibelen om kraften i Jesu Kristi blod, ikke skal tages for bogstavelig, thi Gud er kærlig og accepterer synd. Men det er en lære modsat det, Bibelen forkynder, at Gud er hellig og har ofret sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for at mennesker kan blive fosløst fra synden. Guds Ord forkynder, at den som lader sig sætte i frihed af Jesus, skal blive virkelig fri. Tror du ikke det, er det fordi du ikke kender Skrifterne.

Guds rige


Jesus kommer snart for at hente sine forløste hjem. Enden nærmer sig, og åndskampen tilspidses. Satan ved, at tiden er kort, og han gør alt han kan for at drive mennesker bort fra sandheden. De sataniske åndsmagter anvender tegn og undere for at føre mennesker vild; og der vil blive et stort frafald fra troen. Vi lever i en meget farlig tid.

Men vi lever også i en tid, da den ene profeti fra Gud efter den anden opfyldes lige for vore øjne. Og når vi læser profetierne og ser dem gå i opfyldelse, kan vi være trygge, thi Guds ord er sandhed, og hans løfter består og svigter aldrig.

Gud sender kraftig vildfarelse over dem, som ikke bryder sig om at eje den kundskab, han giver os i sit ord. Han sender vildfarelse over dem, som ikke har taget imod kærligheden til sandheden, så de kan blive frelst. Det gør Gud, for at de skal blive dømt. Gud elsker alle mennesker og vil, at vi alle skal blive frelst. Men vi må tage imod kærlighed til sandheden. Gud elsker synderen, men han hader synden. For at blive frelst må vi elske sandheden og lade os rense i Jesu Kristi dyrebare blod.

Guds rige er alt det, der kommer og erstatter det synlige, som vil forgå, fordi det er ødelagt og forurenet af synd. Et kongerige har en konge, og Kongen i Guds rige er Jesus Kristus. Hans rige er ikke af denne verden. (Joh 18:36.) Og hans autoritet er ikke givet ham af mennesker men af Gud. (Luk 22:29.)

Ingen kan gå ind i Guds rige uden omvendelse og en ny fødsel. (Joh 3:2 og 5) og et guddommeligt kald (1. Tess 2:12). Vi er påbudt at søge Guds rige først af alt (Matt 6:33) og at bede for dets komme. (Matt 6:10.) Guds rige er ikke en livsform men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. (Romerne 14:17.) Guds rige kommer snart synligt, når Jesus Kristus kommer igen.

Guds langmodighed har en grænse


Bibelens beretning om syndfloden og om Sodoma og Gomorra (1. Moseb. 19. kap.) er eksempler på, at selv Guds enorme kærlighed og langmodighed har en grænse. Da Herren lukkede arkens dør (1. Mos 7:16). var der ikke mere mulighed for frelse for de mange mennesker, som stadig var uden for arken. De havde haft en mulighed for at komme ind i arken og redde livet, men det ønskede de ikke.

Snart, meget snart lukkes nådens dør for dig (Matt 25:10 og Luk 13:25), og så er det forsent at vende om. Hele Jordens befolkning vil da blive opdelt i to og KUN to grupper. (Matt 13:49 og 25:32.) De gudløse, dem, der ved deres liv har vist, at de ikke ønsker at tilhøre Herren, består ikke for dommen. (Sal 1:5.) Men de vil ligesom alle andre få en retfærdig og fair rettergang, og dommen, der bliver afsagt over dem, vil være retfærdig og rigtig. ”Råb det ud blandt folkene: ”Herren er konge! Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. Han dømmer folkene med retskaffenhed”. Sal 96:10.

”Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i Himlen, som sagde: ”Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds. Sande og retfærdige er hans domme.” Åb 19:1-2 a.

Vi trænger til mere af livets vand


Det alvorlige budskab, vi som kristne har fået til med nidkærhed bringe verden, er at få de vantro til at indse, at den Allerhøjeste samarbejder med os, og at han er kilden til vor duelighed og styrke.

De mange tusinder, der lever i uvidenhed, skal advares. Vi formår intet i egen kraft, men i Kristus er der kraft at hente, og ved sin Ånd vil han give os mod og visdom. Vi må bede om at blive inspireret af hans Ånd, så vi kan blive grebet af ønsket om at bringe budskabet om frelsen ved tro på Jesus, så de ikke går fortabt. Lad vor bøn være: ”Gud være mig nådig og velsigne mig,… så at din vej må kendes på jorden, din frelse blandt alle folk”. Sal 67:2-3.

Hvis vi, der kalder os kristne, vil ydmyge os under Guds vældige hånd, og helt overgive os til ham, så vil han ophøje os, og gøre os til mænd og kvinder med dømmekraft, som er rige på Guds nåde. Den, der søger, han finder. Og de, der vandrer i det lys, de har, vil få større lys.

Fra begyndelsen har Gud arbejdet ved sin Helligånd gennem menneskelige redskaber til fuldførelsen af sin plan for at frelse den faldne slægt. På apostlenes tid virkede han mægtigt for sin menighed ved Helligåndens hjælp. Og den samme kraft, som hjalp apostlene og dygtiggjorde dem til tjeneste, har opretholdt Guds trofaste børn indtil i dag. Ved Helligåndens kraft har ydmyge, levende kristne beredt vejen for dem, der vil tjene Herren.

Vi trænger til at modtage livets vand fra Kristus, så at der i os må være en kilde, der forfrisker alle, som kommer i berøring med os.

Modgang for Kristi navns skyld


Er vi rede til at begynde et nyt liv på troens grund? Er vi rede til at betale, hvad det koster at følge Jesus? David Wilkerson sagde i en prædiken:

”En af de bedste måder at blive afvist og miste sine venner på, er når man vil gå hele vejen med Gud, når du mener det alvorligt angående de åndelige ting; og afgive alle dine afguder. Når du vender dig imod Herren af hele dit hjerte og helt vil tjene Jesus; når du vender dine øjne fra alt i denne verden - da er du pludselig blevet en religiøs fanatiker! Da pludselig oplever du den værste afvisning i hele dit liv.

Da du var lunken, da du havde en slags gudfrygtighed men ingen kraft - du var ikke særlig syndig men heller ikke overdreven hellig - da var du ikke en trussel for nogen, ikke engang for Djævelen. Alting gik godt; du var accepteret og var bare endnu en af mange halvhjertede troende.

Men så forandrede du dig, du længtes efter mere af Gud. Du blev overbevist om din synd og kunne ikke længere være en passiv kirkegænger. Du omvendte dig til Herren af hele dit hjerte, forsagede dine afguder og begyndte at ville forstå Guds ord. Du holdt op med at interessere dig for materielle ting og blev fuldstændig overgivet til Jesus. Du kom ind i en ny dimension af bedømmelse og begyndte at se ting i kirken, som du ikke havde bekymret dig for før. Du hørte ting fra prædikestolen, som bedrøvede dit hjerte, og så andre kristne gå på kompromis, lige som du selv gjorde før, og derfor gør det ondt på dig nu. Du er blevet opvakt, omvendt og fuldstændig sønderbrudt. Ånden i dig er blevet opvakt, derfor har du nu fået en gudgiven byrde for menigheden.

Men hvis du tror, at dine venner vil fryde sig og forstå dig, så må du tro om. Nej, nu tror de, at du er blevet helt skør! Du er latterlig. Du bliver mobbet og kaldt fanatiker.

For mange år siden, da Helligånden opvakte mig og begyndte at se hans kald til hellighed og alvorligt begyndte at vandre i sandhed, hvor ordet blev levende for mig, og jeg begyndte at se ting, som jeg før aldrig havde set. Da ønskede jeg at dele det med alle. Jeg ringede til prædikanter, fortalte dem, hvad Gud sagde. Når de kom til mit kontor, tog jeg min Bibel og ville vise dem de vidunderlige sandheder om fuldstændig omvendelse og et hjertes renhed. Jeg troede, de ville elske ordet og falde på knæ sammen med mig og bede om en ny berøring af Gud. Men det der skete var, at de fleste rynkede på øjenbrynene og sagde noget lignende som. Er du sikker på, at du ikke går for langt? eller: Det er lidt for meget for mig!” Jo mere jeg søgte Gud, jo færre så jeg af dem. Det føltes som om de kastede en spand kold vand i hovedet på mig. De ønskede ikke at høre.

Dersom du har oplevet dette, efter at Gud har opvakt dig, er du ikke alene. Jeg ønsker at vise dig og advare dig ud fra Guds ord om, hvad der venter dig, hvis du ønsker at følge Gud hele vejen. Du skal forvente tre forskellige reaktioner: (1) Du vil blive forkastet. (2) Du vil blive bortvist. (3) Og du vil blive ”stenet.” (Citat slut.)

Har du mod til at følge Jesus


Er vi rede til at blive forkastet for Jesu skyld? Er du rede til at gå enegang på troens vej? Nogle siger ja, men vil have deres egen forståelse af Bibelen med og bliver ved at sætte en lap fra gammel religiøsitet på den nye, levende tro.

Der skal virkelig mod til at gå vejen med Jesus. Først af alt skal vi være ærlige overfor Gud og overfor os selv. Er vi det, får vi også kraft til at leve et nyt liv.

Har du mod at følge Jesus?
spørges der så mangen gang.
Hør engang et andet spørgsmål
i en jævn og enkel sang:
Har du mod at blive borte,
når din Konge kalder dig,
kalder dig til evig glæde,
evig salighed hos sig? Lina Sandell

Har du mod at følge Jesus og at bryde ud af tom vanekristendom? Tør du være den første i din omgangskreds, der vil følge Jesus, når han taler disse sandheds ord: ”Ikke alle, som siger til mig: ”Herre, Herre!” skal komme ind i Himlenes rige, men den, som gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn, drevet dæmoner ud i dit navn og gjort mange kraftige gerninger i dit navn? Men da vil jeg bekende for dem: Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I, som øver lovløshed!* Matt 7:21-23.

* Græsk: anomia. En tilstand af lovløshed, enten på grund af uvidenhed eller med bevidst overlæg. Altså overtrædelse af Guds lov.

Er du på frafaldets vej, ser du ikke så nøje på, om du overtræder Guds lov og er altså lovløs. Men Jesus sender dem bort til evig fortabelse, der lever i en lovløs tilstand.

Kun døde fisk flyder med strømmen. Er du en ”død fisk”, flyder du med, også når din menighed er på frafaldets vej. Men er der liv i dig, vil du vælge ikke at flyde med. Det er din evige tilværelse det gælder. Tag dit liv op til revision, før det er forsent, og se, om du er på frafaldets eller livets vej. Også denne revision bliver der lagt mærke til i Himlen:

”Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter HERREN og slår lid til hans navn.” Mal 3:16.


Debat: Gå ikke på frafaldets veje

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frafald generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation