Guds navn: YHWH

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 31/07-01





Mysteriet, at Gud blev åbenbaret i kød


 Gennemgående har jeg i denne artikel valgt at bruge jødiske
navne for FADEREN og MESSIAS, såsom YHWH og YAHU´SHUAH, som
jødekristne og ikke så få ikke-jødiske menigheder
stadig anvender af ærbødighed for Herrens navn.. Vi kan i
Det gamle Testamentes 1931 overs. se, når der i grundteksten står
YHWH, der da står HERREN med store bogstaver. Måske forstår
vi ikke fuldt ud, hvor helligt HERRENS navn er, eller hvad der ligger i
de følgende navne:

Vi læser i 1.Joh. 2:22-23. ”Den, som nægter at YAHU´SHUAH
er Messias – han er en løgner, han er Antikrist.”

Bogstaverne YAHU i YAHU´SHUAH betyder: YAHU er frelser! I 5.Moseb.
6:5 står de kendte ord: ”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren
er en.” På hebræisk lyder det:

SHMAA YISRAEL! YAH HOVEH ELOHEINU, YAH HOVEH ECHAD.

Hør          Israel    YAH  er    vor    Gud,   YAH   er          
én.





 I Mal. 1:11 står: ”Fra solens opgang og til dens nedgang
skal mit navn (YHWH) være stort blandt folkeslagene…” YHWH udtales
i eupæiske sprog ofte som YAHWE, men den korrekte udtale forsvandt,
da den sidste jødiske ypperstepræst døde. Men vi ser
her, at det er YHWHs vilje, at hans navn skal blive kendt blandt folkeslagene.

YHWH er det personlige navn, som Israels Gud anvendte om sig selv, da
han åbenbarede sig for Moses. (2.Moseb. 6:2.) Og på inskriptionen,
som Pilatus satte op over YAHU´SHUAHs hoved, da han hang og led i
vort sted, stod: ”Y´Shua HaMaschiach Ve´Melech HaYehudin =
Y´Shua, Messias, jødernes konge.) Vi har en genskin af YHWH
i denne indskrif, idet Messias´ sande navn er YAHU´SHUAH, i
forkortet brug YESHUA, Y´SHUA eller YAHOSHUA. Vor frelser vil i tusindårsriget
bære navnet YAHU´SHUAH, som er knyttet til det hellige navn,
som YHWH har åbenbaret sig under.

Vi læser i Hos.13:4: ”Jeg er HERREN din Gud (YHWH ELOHIM) helt
siden tiden i Ægypten, og du kender ikke nogen anden Gud ved siden
af mig. Thi uden mig er der ingen frelser.” Hos. 13:4.

YAHU´SHUAH blev kaldt Menneskesøn i hans ydmygelsens tid,
men i hans guddommelighed kaldes han EVIGHEDS FADER. Es. 9:6. Og selv siger
YAHU´SHUAH: ”Hør Israel! YAH er vor Gud! YAH er en.” Mark
12:29, citeret fra 5.Moseb. 6:4.

Vi ser også i Joh. 17:11 og 12, at YAHU` SHUAH sagde: ”…bevar
dem i dit navn, som du har givet mig…” Det er igen YHWH, der vises hen til.



YAHU´SHUAH betalte vor synd med sit eget blod


YHWH kan optræde i mange skikkelser. Som  en engel for Abraham
og Manoa og hans hustru. Og senere som vor frelser, YAHU´SHUAH, Messias.
Vi med vor begrænsede forstand kan aldrig komme til at fatte guddommens
enhed, at der er ifølge SHMAA YISRAEL kun er én Gud. Vi kommer
heller aldrig til at forstå, at med YAHU´SHUAH viste hen til
Faderen som større end sig selv.

Så længe vor frelser, YAHU´SHUAH, var iklædt
vort ikke herliggjorte kød, var Faderen større. For at blive
det fuldkomne offerlam måtte YAHU´SHUAH manifestere sig som
en israelit, født af en hebræisk kvinde. Og sæden blev
på guddommelig måde plantet i hende.

YAHU´SHUAH kunne som ofte fortalt i GT komme i en engels skikkelse,
men det fuldkomne offer for menneskenes synd  krævede, at han
skulle være af kød og blod med et menneskes sjæl. Og
han skulle udholde smerte, sult, fristelser og afvisning, ganske som vi.
I 1.Tim. 3:16 står der i King James med flere overs.: ”Gud blev åbenbaret
i kød.”

Som menneske var YAHU´SHUAH søn af sin Fader. Og i sin
opstandelse var YAHU´SHUAH sandt menneske og sand Gud. Paulus skriver:
”Ingen kan sige, at YAHU´SHUAH er YHWH, uden under indflydelse af
Helligånden.” 1.Kor. 12:3. Og han skriver: ”I hans (YAHU´SHUAHs)
legeme lever fylden af guddommen.” Kol. 2:9.

Ufatteligt, at skaberen af alle ting måtte give sit liv for at
genløse det skabte, os, der havde bundet os i synd. (Læs Joh.
1:10-11, Es. 53 og Zak. 13:6.)

Ufatteligt, at YAHU´SHUAH i sin lidelses værste time var
sand Gud og Herre over universet. Det var YAHU´SHUAHs menneskelige
del, der udråbte: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”

Hvorfor står der, at YAHU´SHUAH sidder ved Faderens højre
hånd? Det gør han for at fuldføre sin gerning som frelser
og som forbeder, indtil han kommer som dommer og hersker.

Hvorfor bad han til Faderen ved Lazarus´ grav? Han bad, for at
skaren skulle vide, at Faderen altid bønhørte ham. (Joh.
11:42.) Og vi ser i Joh. 5:21 og 26, at som Faderen opvækker fra
de døde, gør Sønnen det også.

Hvad var formålet med, at YAHU´SHUAH skulle give sit liv
for os? Hvilken betydning havde YAHU´SHUAHs blod? Blodet er bærer
af livet. Vi ser det i offerritualet i 3.Moseb. 17:11. Og i henhold til
guddommelig lov skulle næsten alt  renses ved blod. (Hebr. 9:22
og 2.Moseb. 24:8.)

Den højeste pris, nogen kan betale, er derfor sit eget blod.
I GT måtte dem, der begik mord betale med sit eget blod. Andre former
for synd kunne sones med et forbilledligt offer med dyreblod.

Den gamle pagt blev bekræftet – eller sat segl på – med
dyreblod. Den nye pagt blev beseglet med Guds eget blod. Og denne pagts
budskab er NÅDE til en angrende synder ved tro på, at Jesu
Kristi blod renser os fra al synd.

Yahwes hellige navn findes ca. 7000 steder i GT og 1000 gange i NT.
Jøder skriver i stedet G-d eller Adonai (det hebræiske ord
for herre), for ikke at komme til at misbruge navnet YHWH. YHWH udgår
fra ordene: JEG BLIVER, JEG ER, JEG VAR og VIL FOR- BLIVE!

I Es. 9:6 står, at Messias er ALMÆGTIG GUD og EVIGHEDS FADER,
og således skal vi tilbede og ære ham. Faderens navn vanæres
ved, at Galatinus i 1520 tallet ændrede YHWH til Jehova, som er et
falsum. Det beslægtede ord Jehovah betyder  begærlig /
ond.



Af de ”tørre ben” genopstod Israel


Vi læser i Ez. 37:4-6: ”Profetér over disse ben og sig: Tørre
ben… Herren YHWE siger til disse ben: ”Se jeg bringer ånd i jer,
så I bliver levende. Jeg lægger sener om jer, lader kød
vokse frem på jer, overtrækker jer med hud og ingiver jer ånd,
at I bliver levende; og I skal kende, at jeg er YHWH.”

I året 1948 fandtes landet Israel ikke på noget landkort
under dette navn Og området kaldtets Palæstina. Et navn, romerne
hånligt gav det, og som er udledt af navnet filisterne.

YHWH har givet Abraham, Isak og Jakob løfter om, at landet for
evigt var deres land. Satan kender disse løfter, og det er årsagen
til, at han optrapper sin aktivitet for at få Israels navn tilbage
i glemslens mørke. Han bruger sin åndelige men også
sin militære magt. Og YHWH tillader, at en række lande vil
tjene denne magt.

Vi læser i Ez. 38: 1-4:  ”Så siger den Herre HERREN
(YHWH): Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal.
Jeg vender dig og sætter kroge i dine kæber og trækker
dig frem med hele din hær, heste og ryttere, alle i smukke klæder,
en vældig skare med store og små skjolde, alle med sværd
i hånd. Persere, ætiopere og putæere er med dem, alle
med skjold og hjelm. Gomer med alle dets hobe, Togarmas hus fra det yderste
nord med alle dets hobe, mange folkeslag er med.” Og i Zak.14:2 læser
vi, at nationerne vil gå i krig mod Israel. Hvorfor? Fordi Satan
indgyder dem denne tanke. Han vil stjæle Jerusalem fra YHWH og oprette
et hovedsæde for en ny verdensorden der.

Efter 1948 har YHWH på en stærk måde beskyttet sit
land og folk, så det stadig kan kaldes et selvstændigt folk
med sit gamle, hebræiske sprog. Men nye skyer trækker op. Det
er en kendsgerning, at atombomber og –raketter med mere vil blive taget
i brug mod det. Og Saudi Arabien alene har flere moderne stridsplan end
Israel.

I Ez. 47. og 48. kap. omtales det nye, hellige tempel, der skal komme
på Moriahbjerget. Og de livgivende vande, der vil strømme
frem fra templet vidner om YHWHs almagt til at skabe og fremme det, han
vil. Men Satan og hans repræsentant i endetiden, Antikrist, vil gøre
alt for at nedvurdere og udslette de hellige navne, hvorfra al magt udgår.



Antikrist hader navnene YHWH og YAHU´SHUAH


Det var over YHWH, at Satan ophøjede sig og blev nedstyrtet. (Es.
14:12-15 og Ez. 28:12-17). At der i disse vers er paralleller til jordiske
konger skyldes, at også de hovmodede sig.

Satan var en lysets engel, en salvet, skærmende kerub, men hovmodede
sig over for YHWH. Da nedstyrtede YHWH denne engel til jorden, hvor han
fristede Adam og Eva for også at få dem til at falde.

Vi lærer, at Satan er en ærkeløgner og –bedrager
og har til hensigt at ødelægge menneskers mulighed for at
blive frelst og i øvrigt stå den Almægtige imod på
enhver måde. Hvorefter han ved endetiden sender et menneske, Antikrist,
for at forføre mange og lede dem bort fra Guds vej.

Satan og Antikrist anerkender ikke Messias som sand og almægtig
YHWH. I 1.Joh. 4:1-3 står der: ”Det er ikke enhver ånd, mine
kære, I kan tro. Prøv dem for at se, om de er fra Gud. Der
er mange falske profeter i verden nu i dag. I kan prøve ånderne
fra Gud ved dette: Enhver ånd, der bekender, at YAHU´SHUAH
Messias er kommen i kødet, er fra Gud. Men enhver ånd, der
ikke vil sige, at det er YAHU´SHUAH, er ikke fra Gud, men er Antikrists
ånd, hvis komme I er blevet advaret om. Han er allerede nu i verdens
børn. Men I har overvundet disse falske profeter, fordi I er fra
Gud, og I har I jer ÉN, der er større end nogen i verden.”

Antikrist er en bedragerisk ånd, der nægter at erkende,
at YAHU´SHUAH er kommen i kødet. Denne ånd har været
virksom siden Johannes´ dage, og er ikke mindre virksom i dag. Han
vil tage sandhedens budskab fra os og forsøge at ændre på
YHWHs hellige navn.

YHWH åbenbarede sit navn for Moses. Men siden 1520, hvor Galatinus
foretog en ændring af dette hellige, majestætiske navn til
Jehova, er Jehova-navnet brugt i brede kredse. Men som før set er
Jehova et falsum, der er frembragt ved i YHWH at indflette medlydene i
Adonai, det navn, jøderne brugte i stedet for YHWH, for ikke at
komme til at misbruge det.

I 2. Moseb. 3:1 læser vi: ”Således skal du sige til Israels
børn: ”Yahweh, dine fædres Gud, Abraham, Isak og Jakobs Gud,
har sendt mig til jer. Dette er mit navn gennem alle tider og skal ihukommes
fra generation til generation….”

Og i 2.Joh. vers 7 står: ”Der er mange forførere rundt
om i verden der afviser, at YAHU´SHUAH er kommen i kødet.
De er bedragere og antikrister.”

Der har været mange antikristelige personer. Men snart skal selve
antikrist træde frem. Og da skal han bedrage og forføre mange.
Han vil nægte, at YHWH er almægtige Herre og Gud. Han er en
anti-messias, som er imod sandheden. Derfor vil han søge at få
alle til at tro løgnen.

Mange vil gerne kaldes kristne men går udenom, at YHWH sendte
sin Søn hertil i kød og blod for at dø på en
stage som et sonoffer for os. (Den græske tekst bruger ikke ordet
kors men staurus, der betyder en pæl/stage.)

YAHU´SHUAH kom i kødet som et bevis på Guds kærlighed
til os. Han, som var og er almægtig Gud fra evighed af, kom til os
iklædt vor ringhed, og bar i døden vore uretfærdigheder
og overtrædelser. Satan ved, at det er sandheden, men søger
at skjule det for os ved at lukke vore øjne og forvirre os.



Hvem er YAHU´SHUAH?


Der står i Joh. 5:29: ”I ransage Skrifterne (Det gamle Testamente),
fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.”

YAHU´SHUAH viser gennem disse skrifter hen til kilden, som fortæller
hvem han virkelig er. Han irettesætter ikke nogen, når de tilbeder
ham som YAWH men tillader det. (Matt. 2:2, 8:2, 9:18,14:33, 15:25, 20:20,
28:9 og 17 og Joh.  9:38.) Men mange nyere overs. skjuler mere eller
mindre, at YAHU´SHUAH er YHWH.

I Joh. 1:1 og 14 ser vi, at Ordet var Gud (den almægtige – YHWH).
Og det, Johannes fortæller i 4:2 er, at YAHU´SHUAH kom i kødet.
Og i Es. 9:6 kaldes YAHU´SHUAH UNDERFULD, RÅDGIVER, MÆGTIG
GUD og EVIGHEDS FADER.

Paulus skriver i 1.Tim. 3:16: ”… Gud blev åbenbaret i kødet,
retfærdiggjort i Ånden…” Dem, der går imod denne sandhed,
er oprørere og vildledere. Blandt dem, der fornægter det er
New Age (Ny tid), Jehovas Vidner, Unitarerne og mange flere.

Ingen kan sige, at YAHU´SHUAH er den almægtige YHWH, uden
ved Helligånden. (1:Kor. 12:3.) Og David sagde ved Helligånden:
”Vid, at YHWH, Herren Almægtig, har skabt os.” Salme 100:3. Og er
ikke YAHU´SHUAH Skaberen? (Joh, 1:3, Ef. 3:9, Kol. 1:14-17, Åb.
4:11 og Salme 33:6.)

Vi læser i John. 8:24: ”…Hvis I ikke tror, at det er mig, der
er JEG ER (det navn, YHWH kræver som sit navn gennem hele GT), da
skal I dø i jeres synder.” Og i vers 58: ”… sandelig, sandelig,
jeg siger jer, at før Abraham var JEG ER.”

I Es. 43:10-12 står: ”I er mine vidner, siger YHWH, min tjener,
som jeg har valgt, at I må kende og tro mig, at JEG ER. Før
mig var der ingen, og ingen skal komme efter mig. Jeg er YHWH, og ved siden
af mig er der ingen frelser.” Hvem er vor frelser? YAHU´SHUAH alene.



Den tro, der én gang blev overgivet de hellige


I Lukas 2:11 står: ”Til jer er der denne dag i Davids by født
en FRELSER, som ER MESSSIAS DEN ALMÆGTIGE.”

Alle, der ikke bekender og vedstår det, vi læser om YAHU´SHUAH,
er en anti messsias. Faren er, at han vil komme i en fremtræden,
der minder om YAHU´SHUAH. Han vil sandsynligvis ride ind i Jerusalem
på et æsel og gøre de samme ting som YAHU´SHUAH.
Jeg har tidligere peget på, at hans mærke måske vil være
den såkaldte davidssterne, som yderligere vil få mange til
at tro, at han er den ægte YAHU´SHUAH.

YAHU´SHUAH kommer for at genrejse Davids faldne tabernakel (Amos
9:11 og Ap.g. 15:16). Hele Israels nation vil da følge og tjene
ham i ånd og sandhed. Den originale, sande tro blev engang overgivet
til de udskilte (hellige) Guds folk. Og hele skriften formaner os til at
stride for den tro, der engang blev overgivet de hellige (Judas br. v.
3).

I Dan. 7:18-27 beskrives de hellige, som vil komme til at herske over
verden sammen med Gud i hans kommende kongerige. Derfor er det, at Satan
via Antikrist vil bekæmpe de troende ved at forvrænge den sande
tro og således forsøge at hindre YAHU´SHUAH i at oprette
riget.

Gennem alle tider har der været spedte grupper, der har holdt
sig til den sande tro på Skaberen, YHWH, som blev åbenbaret
for Moses på Sinais bjerg. Der lærte Moses at udskille isralitterne,
så de kunne blive YHWHs hellige folk. (se Ap.g. 7:38.)

Antikrist bekæmper, at Guds rige skal komme, og at de hellige
skal være YHWHs folk. Og i det lys skal vi se de mange trosretninger,
som afviger fra den lære, vi engang har fået overleveret, og
som viser, at der er mange antikristelige bevægelser, som har indfanget
tusinder af mennesker.

Rådet i Nicea år 325 eft. Kr. lagde en grundvold af antikristelig
ånd, som gik imod den tro, der blev overgivet de hellige af med YAHU´SHUAH
og apostlene. I dag er der for eks. Trosbevægelsen og mange flere
med dem, der klart afviger fra Bibelen. Er du med blandt sådanne
og ikke vil gå ud fra dem, så følger du Antikrist og
bliver dømt sammen med ham.

Vi kan på mange måder fornægte, at YAHU´SHUAH
er almægtig YHWH. Ved for eks. at sætte spørgsmål
ved, hvorvidt YAHU´SHUAH (Jesus) er YHWH Almægtig. Antikrist
prøver af al kraft at få os til at tro, at YAHU´SHUAH
og Faderen ikke er ét. Men læs, hvad YAHU´SHUAH selv
siger: ”Jeg og Faderen, vi er eet. Joh. 10:30. At ville gøre YAHU´SHUAH
mindre almægtig end Faderen er at tro på Antikrists løgne.



Antikrists skygger


Antikrist er ikke blot den onde person, vi ved der kommer. Hans ånd
har været virksom siden apostlen Johannes skrev sine breve. Han omtalte
ham i 1.Joh. 2:18-19 og også, at der var og kommer mange antikrister.

Vi læser i 1.Joh. 2:22-23: ”Den, som nægter at YAHU´SHUAH
(mange forkorter dette navn i daglig tale til Yeshua) er Messias – han
er en løgner, han er Antikrist. Og han, som fornægter Faderen,
har heller ikke Sønnen. Og ingen, der fornægter Sønnen
kan have Faderen.”

Vi mærker tydeligt skyggerne, der markerer Antikrists komme. En
af disse skygger er alt det onde, der kommer til os i vor tid. I USA er
det for eks. muligt at købe dele af babyer, hvoraf de fleste uden
tvivl er fremavlet i laboratorier. Og en del kvinder sælger deres
nyfødte børn til satanister, som straks bruger dem som ofre
på Satans alter.

En skygge af Antikrist er også, at respekten for livet bliver
stadig mindre. Vi ser de mange aborter og kan forvente, at det snart bliver
almindeligt, at folk, der ikke kan klare sig selv, bliver aflivet. Og meget
andet kommer til. Det er antikrists skygger, og virkeligheden, når
han kommer, vil blive langt værre.

Antikrist selv er et menneske, der vil få al sin magt fra Satan.
Han vil erklære sig som Gud (2.Tess. 2:3-10.) Men YAHU´SHUAH
vil kaste ham i ildsøen, når han kommer igen ved sit 2., synlige
komme. (Åb. 19:20.)

Antikrist findes under mange navne i Bibelen.


Alene disse navne fortæller os, at Antikrist står for at fremme
synd og lovløshed både mod YAHWs ord og mod vor næste.
De onde mennesker, der har været eller er i dag, er en nuancering
af antikrists afskygning. Noget af det stærkeste er den omfattende
ondskab, der udløses for at vinde magten over Israel og især
tempelbjerget med massemord på tilfældige mennesker til følge
fra terrorister, som gerne ofrer deres liv for den Ondes sag.

Mange antager, at Antikrist vil komme fra hedningenationerne, eftersom
han er ”dyret fra havet” (Åb. 13:1), og havet anses for at være
hedningenationerne. (Åb. 17:15.)

Antikrist vil fremstå fra det gamle romerriges territorier, eftersom
han er fyrste i det folk, som ødelagde Jerusalem (Dan. 9:26). I
Dan. 7:7-8 kan vi se, at det ”lille horn” fremstår iblandt de 10
horn, der er de 10 konger i det genoplivede romerrige. (Dan. 2:40-43, 7:23-24,
Åb. 13:1 og 17:12-17.)

Nogle tror, han vil komme fra Grækenland baseret på Dan.
8:23-26. Andre tror, at han må være jøde, fordi som
der står i Dan. 9:27: ”Han skal gøre en pagt… men midt i ugen
gør han slut på slagtoffer og afgrødeoffer.”

For at komme til magten vil han besejre 3 af de 10 konger i det fremtidige,
nye, romerske territorium. (Dan. 7:8 og 24.)

Antikrist vil have en ”højre hånd”, der kaldes ”den falske
profet”, Åb. 19:20, men også ”dyret, som stiger op af jorden.”
Åb. 13:11. Den falske profet vil få folk over hele jorden til
at tilbede Antikrist ved at udføre store tegn som at få ild
til at falde fra himlen ned til jorden. (Åb. 13:12-13.) Og i Åb.
13:16-18 står, at han vil få alle til at ”tage imod et mærke
på deres  højre hånd eller på deres pande.
Og at ingen vil kunne købe eller sælge uden dette mærke,
som også er dyrets tal og det navns tal.” Dem, som har taget imod
dette mærke, vil blive kastet i ildsøen (Åb. 14:9-11)
sammen med Antikrist og den falske profet. (2.Tess. 2:8 og Åb. 19:20.)

Men alle dem, der tror på YAHU´SHUAH som frelser og Herre,
kan med forventning se hen til bortrykkelsen (1.Kor. 15:51-52) og udsættes
ikke for YHWHs voldsomme vrede mod dem, der har forkastet ham. (1.Tess.
5:9.)

Dem, der ikke tjener YAHU´SHUAH fuldt ud, tjener Antikrist og
gør det lettere for ham at træde åbent frem. Måske
tjener mange ham i uvidenhed, men denne uvidenhed er ingen undskyldning,
da YHWH i sit ord klart har vist sin vilje, og at han engang vil kræve
alle til regnskab for, hvem vi tjener.

Navnet Antikrist (græsk: Antichristos) har en bredere betydning,
end vi måske er klar over. Antichristos kan også være
en, der foregiver at være i Kristi sted. Paven erklærer, at
han er Kristi vikar, som betyder i Kristi sted. Så paven kan udmærket
udfra skriften forstås som en antichristos. Men der er mange antikrister,
som vil forsøge at føre os vild. Derfor skal vi tage os i
agt.



En ny verdensorden


En anden skygge af Antikrist er, at den ny verdensorden snart er en åbenlys
realitet. Og det genskabte romerrige ligeså. Vi læser i Daniel
8:23-25 om, hvad der da skal ske: ”I den sidste tid af deres riger, når
overtrædelserne har nået sit fulde mål, da skal der opstå
en konge med et hårdt ansigt, som er dygtig i bedrag. Han skal få
stor styrke men ikke ved sin egen magt. Han skal fare frem med stor ødelæggelse,
og han skal have fremgang i det, han gør. Han skal ødelægge
mægtige og også det hellige folk. Ved sin list og ved svig
skal han få sit styre til at lykkes. Han skal styrte mange i ulykke….
Og mod fyrsternes Fyrste skal han rejse sig.”

Daniel ønskede en tydning af dette, men engelen sagde: ”Gå
bort, Daniel, thi ordene er lukkede og forseglede  til endens tid.
Mange skal blive rensede, … men de gudløse skal gøre deres
ondskab, og ingen af dem skal forstå, men de vise skal forstå.”
Dan. 12:9-10.

Mange kræfter arbejder for, at antikrist og den falske profet
skal fremstå. Og for at dette kan ske, må det jødiske
folk presses ud i store vanskeligheder.

En én verdens religion er ved at blive opbygget i Jerusalem.
Og fordi noget vil fremad men andet vil holde tilbage, ser vi den omfattende
uro i dette område. Og vi ser, at hver gang for eks. USA har udøvet
pres på Israel, er den siddende præsidents hjemegn blevet ramt
at naturkatastrofer.

Der er en konspiration i gang for at få overtaget over alle, der
holder sig til Gud. Det begyndte i Edens have og er på sit højeste
nu i endetiden. David forudså, den ville komme. (Læs Salme
2.)

Men vi skal ikke gå i frygt. Guds Lam, som blev slagtet som syndoffer
for os, opstod i herlighed. Og det er ham, der har kontrol over alle ting
og ikke Illuminati, Bilderberger gruppen, FN eller nogen anden jordisk
magt.



Det trækker op til krig imellem den materielle og den åndelige magt i Israel




Antikrists skygger skaber krige og terror. Og udbruddet af en krig i Mellemøsten
er nær, hvilket dette eksempel viser: Den 23.februar 2001om morgenen
førte Israel sine missiler i stilling, fordi man vidste, at Irak
havde flyttet 6 fuldt udrustede divisioner frem til Syriens grænser.
Og man observerede stærk øget palæstinensisk aktivitet.
I en advarsel – sandsynligvis fra England – forlød det, at Israel
ikke endnu engang ville holde sig tilbage, dersom irakiske missiler regnede
ned over landet, som det gjorde i 1991 i forbindelse med Golf krigen. På
grund af stærk pres fra især USA faldt denne spændte
situation midlertidig til ro.

Det forlød samtidig, at Yasser Arafat havde planer om at flygte
til Irak. Og man vidste, at irakiske og palæstinensiske autoriteter
havde ført visse samtaler.

Situationen var og er yderlige spændt, især efter at SUNDAY
TELEGRAPH den 28. Jan. 2001 udsendte en meddelelse om, at Saddam Hussein
havde fremstillet to atombomber og i færd med at fremstille flere.

Det er ikke isolerede situationer. Det er krig imod YHWH og mod YAHU´SHUAHs
hellige navn, Bibelens inspirerede ord, hele guddommens vilje og mod det
udvalgte folk, med hvem Gud har oprettet en evig pagt. På grund af
denne pagt ved vi, at Jesusalem vil bliver genopbygget til at modtage de
hjemvendte jøder fra hele verden. At gå imod Jerusalem er
derfor at gå imod den YHWHs plan. Krigen imod Gud vil kulminere i
den store krig ved Harmageddon, som det er forudsagt af YHWHs profeter
for 3000 år siden.



Velsignelse og forbandelse


Der er mange, der kender profetierne i Bibelen men vil modarbejde, at de
går i opfyldelse. Der er de palæstinensiske autoriteter, FN
og ikke mindst pavekirken.

Hele Moriah området, hvor templet stod, er et vigtigt område,
som skal blive et af antikrists magtcentre. Muslimerne trapper deres vold
op for at bevare tempelbjerget på deres egne hænder og hindre
jødiske folk i at bygge et tredje tempel på stedet.

Om rettighederne til Israels land kan der ikke herske nogen tvivl.
Det fremgår klart af 1.Moseb. 12:3, 18:18, 22:18 og 26:4. Og disse
løfter gik videre fra Abraham til Isak og derefter til hans søn
Jakob. De arabiske lande udgår ikke fra Jakob og har derfor ingen
arveret til løftets land.

Det var på Moriah bjerg-område, at vor frelser YAHU´SHUAH
blev korsfæstet. Og det sted hvor templet stod, bygget til YHWHs
ære, vil altid være hans hellige område. Det er tidligere
fastslået, at hele Israels land er YHWHs eget land. (3.Moseb. 25:23.)
Og der står i Jer. 12:14-17: ”Så siger Herren om alle mine
onde naboer, der rører den arvelod, jeg gav mit folk Israel i eje…Og
hører de ikke, rykker jeg et sådant folk op og tilintetgør
det.”

Gud har advaret alle nationer mod at gå imod Jerusalem og Israel.
Han har sagt: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem,
der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes.” 1.Moseb.
12:3. Og om folket og landet: ”Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være
en ildmur omkring det og herliggøre mig i det.” Zak. 2:9. Det koster
altså mere end det kan siges at gå imod Israel.

I Salme 83:1-8 står: ”Und dig, o Gud, ikke ro, vær ej tavs,
vær ej stille, o Gud! Thi se, dine fjender larmer, dine avindsmænd
løfter hovedet, oplægger lumske råd mod dit folk, holder
råd imod dem, du værner: Kom, lad os slette dem ud af folkenes
tal, ej mer skal man ihukomme Israels navn! Ja, de rådslår
i fællig og slutter pagt imod dig, Edoms telte og ismaeliterne, Moab
sammen med hagriterne, Gebal, Ammon, Amalek, filister land med Tyruss
borgere; også Assur har sluttet sig til dem….”

For lang tid siden åbenbarede Gud denne plan. Og siden er den
blevet mere udformet og står nu foran sin udførelse.



En verden i kaos


Ægypten har siden ”fredsaftalen” med Israel fået 35 miliarder
$ af USA, hvoraf de 25 er brugt til våben. De har fået deres
tabte områder tilbage men er ikke tilfredse, og vi kan forvente,
at de vil gå med i en krig mod Israel. Og den tid kommer uventet
snart, hvor alle nationer drager op imod Jerusalem. (Zak. 14:2.) En krig,
der ender med, at Herren selv opretter sit fredsrige og hersker fra Jerusalem.

For forståelsen skyld læs Es. 2:2-20.

Der er talrige signaler om en verdens-kaos. Hele verdenssituationen
og den militære trussel imod Israel er alene et tegn om, at ”Jakobs
trængsler” snart begynder. Den 22. Marts 2001 (27. Adar år
5761 jødisk tidsregning) blæstes der i shofar ved Vestmuren,
ved synagoger og religiøse skoler over hele Israel for at bebude
indgangen til ”Jakobs trængsler”.

Hvis arabstaterne kommer palæstinenserne til hjælp, kan
det blive alvorlige trængsler, der vil eskalere og tilsidst ende
med Harmageddon krigen. Vi må atter huske på, at denne krig
er en krig imod Gud og hans plan med det udvalgte folk, jøderne.

YHWH rører ved verdens økonomien. Men det er kun begyndelsen.
Den 14. April år 2000 vistes lidt om, hvad der er i vente. Aktierne
faldt med 2.000.000.000.000 $  Det er begyndelsen til det, der er
beskrevet i Åb. 18:9-19, hvod vi ser, at jordens handlende er blevet
rige på grund af Babylons rigdomme. (V.3.) At de nu græder
i sorg over Babylons fald, og at den blev ødelagt på kun en
time. Dette fald sker, fordi YAHU´SHUAH vil oprette sit fredsrige.

Videnskabsmænd fortæller, at de forventer mulige naturkatastrofer
af hidtil ukendte størrelser. Og Bibelen fortæller om de ”syv
basuner”, der forkynder dom over jorden. I Luk. 21:25-26 står: ”Og
der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal
folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen,
medens mennesker forsmægte af frygt og forventning om de ting, som
kommer over jorderige; thi himmelens kræfter skal rystes.” Og i Es.
13. kap læser vi om YHWHs vrede. I vers 13 står: ”Derfor vil
jeg ryste himlene og jorden ud fra sit sted….”



Jerusalem et berusende bæger


Vi har set, hvad Antikrist skygger har medført og vil medføre.
Men det er kun en del af en beretning. Derfor må vi føje endnu
et indslag til, der omhandler nedtællingen til Harmageddon, som Oslo
aftalen fra 15. sept. 1993 har været et springbræt til at fremme.
De afgørende krige, der fremmer Antikrists fremtræden. Og
om det vigtige spørgsmål om, hvem der har kontrol over Jerusalem
og især Moriah-området.

I årtusindgåmle skrifter har YHWH ved sine profeter forudsagt,
at Jerusalem blive et center for uro og krige – og sandsynligvis også
for en atomkrig.

YHWHs alvidenhed er med disse profetier en udfordring til hele den vantro
verden, fordi den vidner om, at han styrer historiens gang. Og verden kan
ikke lade denne udfordring ligge. Derfor bliver dette centrum mere og mere
aktiveret, hvilket krigene i 1956, 1967, 1973 og 1991 vidner om. Selv om
disse ”kun” var af lokal art, truede de med at kaste hele verden ud i storkrige.

Jerusalem er så vigtig en by, fordi YHWH igen skal være
der. ”Her vil jeg bo midt iblandt israelitterne til evig tid…” Ez. 43:7.
Og hans navn skal herliggøres i Jerusalem, og dertil ”skal alle
folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde
hjerters stivhed.” Jer. 3:17.

De gamle profeter så i ånden en storkrig med Gog og Magog
(Ez:38. kap.) Og profeten Zakarias skriver: ”Det lyder fra YHWH: ”Se jeg
gør Jerusalem til et berusende bæger for alle fok …” Zak.
12:1-2.

Esajas forudsagde Israels tilbagevenden 2750 år før det
skete. I Es. 11:12 står: ”For folkene rejser han banner, samler Israels
bortdrevne mænd, sanker Judas spredte kvinder fra verdens fire hjørner.”
Og ligeså i Jer. 30:3: ”Se dage skal komme, lyder det fra HERREN,
da jeg vender mit folk Israels og Judas skæbne, siger HERREN, og
fører dem hjem til det land, jeg gav deres fædre, og de skal
tage det i eje.”

Det er sådanne løfter, der gør de onde magter rasende
og samler dem til kamp.

.I maj 1948 gik det i opfyldelse, at jøderne fik deres gamle
land i eje, som de ikke havde haft siden år 70 eft.Kr. YHWH gav dem
det, fordi han vil herliggøre sit navn.



Dyret og dets billede


I dag står følgende ord i Åb. 13:13-17 klarere for os
end for blot få årtier siden. ”Han (Antikrist) gør store
tegn, så at han til og med får ild til at falde fra himmelen
ned på jorden i menneskenes påsyn. Og han forfører dem,
der bor på jorden ved de tegn, han fik magt til at gøre foran
dyret, og han siger til dem, som bor på jorden, at de skal lave et
billede af det dyr, der blev såret med sværdet og overlevede.
Han fik magt til at give ånde til dyrets billede, så billedet
endog skulle kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede
dyret og tage imod et mærke på sin højre hånd
eller på sin pande, og gør det sådan, at ingen kan købe
eller sælge uden den, som har mærket eller dyret navn eller
tallet for hans navn.”

Man forventer, at elektronisk handel i år 2002 vil være
på 320 milliarder $. Det viser, hvor nær vi er det pengeløse
samfund, hvor der i stedet for kontanter, bruges elektronisk teknik, hvortil
der kræves et mærke.

Vi kan næppe undgå at komme til det resultat, at de nye
elektroniske kort, der er ved at blive udarbejdet, vil føre til,
at  mange uden at vide det tager dyrets mærke for at kunne købe
eller sælge. Et sådant kort kan ifølge TIME magazine
(27.april 1998) være et lille chips, som kan føres ind under
huden med en injektionsnål. Ved denne specielle kode kan der også
sendes eller modtages penge over Internettet.

Men i Åb. 14:9-11 står: ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets
billede og tager imod hans mærke på pande eller hånd,
da skal han drikke af Guds harmes vin, som bliver skænket ublandet
i hans vredes bæger. Og han skal pines med ild og svovl foran de
hellige engle og foran Lammet. Og røgen fra deres pine stiger op
i al evighed. Og de har ingen hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder
dyret og hans billede, og hver den, som tager imod hans navns mærke.”

Mærket er tydeligt forbundet, ikke kun med Antikrist men også
med hans navn. Vi må forstå, at det medfører Guds vrede
at fremme Satans og Antikrists sag. For eks fremmer vi den antikristelige
ånd gennem en én verdens regering og en én verdens
religion, lyssky financielle transaktioner, narko, alkohol, løs
moral og ringe kundskab til Bibelen og meget andet.



YHWHs eller dyrets mærke


Mange kan ikke se, at Antikrists komme er nær og vil ikke være
bange for at tage hans mærke på sig. Hans bedrag er så
fuldkomment, at alle ikke årvågne kristne vil blive forført.

I Ef. 1:13-14 står: ”I ham blev også I, efter at I hørte
sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da
I kom til tro, beseglet med Helligånden, løftets Ånd,
som er pant på vor arv indtil forløsningen af hans ejendomsfolk,
til pris for hans herlighed.”

Enten har vi dyrets eller YHWHs mærke på os. Det græske
ord sphragizo betyder et seglmærke, der viser, hvem ejeren er. Vælger
vi at tage imod Guds seglmærke, bevares vi gennem de onde tider.
Men tager vi imod dyrets mærke, kan vi ikke regne med, at Gud vil
bevare og frelse os. At tage dyrets mærke er at træffe det
samme valg som Esau, der solgte sin førstefødselsret for
en ret linser.

Her kommer YAWHs hellige navn igen ind i beretningen, idet vi let lader
os lede af antikrists ånd til at følge verdens forståelse
af dette hellige navn.

YAHU´SHUAH sagde: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, må
han fornægte sig selv, og daglig tage sit kors op og følge
efter mig. ” Luk. 9:23. Er vi ikke villige til at gå i Jesu spor,
er vi ikke ”korsfæstet med Kristus.” Men dersom vi allerede er døde
overfor verden, og synden ikke mere har en reel plads i vort liv, vil YHWH
give os styrke til ikke at tage dyrets mærket. Hellere være
i samfund med YAHU´SHUAH end være med Antikrist.

Det helligste navn for Messias i hebr./aramæisk er YAHU´SHUAH
eller i nyere form YESHUA. Jødekristne skriver, at der næppe
kan være tvivl om, at apostlene og de første kristne kaldte
Messias med dette hellige navn.

YHWH vogter over sit hellige navn: ”Jeg spredte dem blandt folkene,
og de strøedes ud i landene;…. hvor de kom hen, vanærede de
mit hellige navn, idet man sagde om dem: De der er Herrens folk, og dog
måtte de ud af hans land! Da ynkedes jeg over mit hellige navn,
som Israels hus vanærede blandt de folk, de kom til. Sig derfor til
Israels hus: Så siger den Herre YHWH: Det er ikke for jeres skyld,
jeg griber ind, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I har
vanæret blandt de folk, I kom til.” Ez. 36:19.22.

August 2001

Holger Skov Særkjær

 


Til toppen af siden



Debat: Guds navn: YHWH

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Om Gud

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation