Blodets betydning

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 04/04-03



I 2. Mos 12:5-7 såvel som gennem hele Bibelen lærer vi om blodets betydning. Vi har i beretningen om Guds udfrielse af sit folk fra ægyptisk trældom et forbillede på alverdens udfrielse fra syndens greb ved, at Guds Lam, Jesus Kristus, udgød sit blod. Gud forordnede den første påske og bød folket – i tro på ham – at holde påske på anførte måde:

I skal ”tage et årgammelt lam … uden lyde. Et lam eller et gedekid kan I tage. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned (nisan). Da skal hele Israels samlede menighed slagte det mellem de to aftenstunder (mellem solens nedgang og nattens frembrud.) Så skal de tage af blodet og stryge det på begge dørstolper og på den øverste dørbjælke på det hus, hvor de spiser det.”

Jesus blev pågrebet og naglet til et træ for vore synder d. 14. nisan (mellem de to aftener).

Påskelammet måtte ikke slagtes med surdej i huset. Surdej er et billede på synd. Derfor gennemsøgtes hele huset for at finde selv den mindste rest af surdej. Vi læser i Hebr 11:28 : ”Ved tro har han indstiftet påsken og påstrygningen af blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.” Holder vi ret påske for Herren (i tro på, at Gud på grund af blodet vil gå forbi os, når hans doms time kommer), får Jesu blod den rette betydning for os. Og i lyset af blodets kraft kan vi se Guds storhed i alt, hvad han gør og har gjort i historiens forløb.

Vi læser om blodet fra 1.Moseb. til Åb 19:11-16 , hvor sejrherren, JESUS KRISTUS, åbenbares. ”Og jeg så Himmelen åbnet – og se: En hvid hest. Og han, som sidder på den, hedder Trofast og Sandfærdig, og han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som ildslue. På hans hoved er der mange kroner. Han har en indskrift med et navn, som ingen kender uden han selv. Han er iført en klædning, som er dyppet i blod, og hans navn er ”Guds Ord”. De himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, klædt i fint linned, hvidt og rent. Ud af hans mund går der et skarpt sværd, for at han med det skal slå hedningefolkene. Og han skal styre dem med jernstav. Han træder vinpressen med Guds, Den Almægtiges strenge vredes vin. På sin klædning og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongers Konge og herrernes Herre.” Åb 19:11-16.

Vi læser i Es 63:1 : ”Hvem kommer der fra Edom, i højrøde klæder fra Bozra, han i det bølgende klædebon, stolt i sin vældige kraft? Det er mig, som taler i retfærd, vældig til at frelse!” Formodentlig viser det hen til endetidens store krig, som ender med, at alle ser kongernes Konge i hans herlighed. Og hvor Israel græder over, at de i svunden tid overgav deres Messias til døden.

Det er ikke sjældent, at Gud beskrives som den store kriger. Vi læser i Es 42:13 : ”Herren drager ud som en kæmpe, som en krigsmand rede til strid; han skal råbe højt,… mod sine fjender skal han vise sin magt.”

Den hvide hest i Åbenbaringsbogen symboliserer renhed og sejrrig magt. Hans navn, som sidder på den, er trofasthed og sandhed! (Jfr. Åb 3:14 , Joh. 14:6 og 1.Joh. 5:20.) Han går ud til kamp (jfr. 2.Moseb. 14:14, 5.Moseb. 1:30 og mange fl. steder), og han er den, som skal dømme og skal fuldbyrde retfærdigheden. Han står frem som den absolutte sejrherre og Kongen (med mange kroner, Åb 3:14) . Han har et navn, som er ukendt for andre. (Jfr. Åb 3:14 , Matt. 11:27 og Filp. 2:9.) Han kommer med Guds retfærdigheds hævn over sine fjender. (Jfr. Åb 3:14 , 14:20 og Es. 63:1-6.) Det understreges også, at han bærer navnet Guds ord. Det vil sige, at han er den, som Guds ord åbenbares og fuldbyrdes gennem. (jfr. Åb 3:14 , 3:14, Joh. 1:1-18 og 1.Joh. 1:1.)

Videre omtales det skarpe sværd, som går ud af hans mund, Guds ord (jfr. Åb 1:16 og 2:12). - Et vidnesbyrd om, at hans sejr sker på en anden måde end ved jordisk magt (jfr. Åb 1:16 f). Det er dommen over Guds fjender, som står i forgrunden her (Åb 1:16 , jfr. Åb 1:16 f, Es. 11:4, 2.Tess. 2:8 og Åb 1:16.) Til slut nævnes endnu et navn, som peger på hans almagt og herredømme: ”kongernes KONGE og herrernes HERRE.” Åb 1:16 (jfr. Åb 1:16) .

Dommen over Kristi modstandere


I Åb 19:20-21 er det dommen over Antikrist, den falske profeten og dyrets tilhængere, der fokuseres på. Guds straffedomme rammer jorden på forskellige måder i endens tid. (Jfr. Åb. 16. kap.) Dommen over Babylon, der bliver fokuseret på i Åb 17.18. kap., omtales nu som den sidste store krigsmobilisering. (Åb 19:20-21 , 16:14 og 16 og 17:14.) Den sidste verdenshersker, som er helt og fuldt under Satans indflydelse og med hans hjælp har lagt jorden under sig (jfr. Åb. 13. kap.), sætter alt andet til side for at sejre over Kristus.

Men sagens udfald er allerede afgjort. Det vil blive en katastrofe så stor for Guds modstandere, at der aldrig har været magen til før. (Åb 19:17-18 , jfr. Ez. 39:17ff.) Nederlaget for dyret og den falske profet med deres hære kommer uventet. De har mobiliseret hele deres verdslige krigsmagt men bliver grebet af en magt, som overgår alt jordisk, og kastet levende i ildsøen. (Åb 19:17-18.) Og dem, som har fulgt dem, bliver dømt af Kristus. (Åb 19:17-18.)

Åndelig krig


Det er blodet fra offerdyrene, der i GT billedligt rensede det udvalgte folk for Gud. Og det er blodet fra det fuldgyldige offer, Jesus Kristus, der siden Golgata renser os fra vor synd. Men Satans kræfter sætter alt ind på at fjerne al forkyndelse om blodet og få den fyldt ud med humanistisk pladder. Alt det bibelske skal ifølge humanistisk og liberal opfattelse ud af forkyndelsen. Og mere end nogensinde har han held til at ”kvæle” Ordet i bekymringer, som er opstået på grund af verdens pres imod Guds vilje.

Mange tror, at de kan holde sig udenfor den åndelige krig. Men sådanne indfanges let i nyreligiøse synspunkter og diverse forførelser.

Dersom vi ikke først af alt søger Guds rige, kan vi ikke vinde i en åndelig krig mod Satan og hans hærskarer. At gemme ”hovedet i busken” og ikke sætte sig ind i, hvad det vil sige med en åndelig krig imod den dæmoniske verden, er på forhånd at tabe denne krig. Fra første færd advarede Gud Israel mod at åbne sig for dæmoniske magter. Og vi læser disse nøgleord i NT: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal I få alt dette i tilgift!” Matt 6:33. Vi står overfor kongernes Konge og herrernes Herre, og han ser nøje efter, hvorvidt han er den største i vort liv.

Mange søger først efter de verdslige, materialistiske goder og forventer alligevel, at Gud skal velsigne. Vi læser advarende i 2.Moseb. 34:12-16: ”Vogt dig, så du ikke slutter nogen pagt med indbyggerne i det land, du kommer til, for at de ikke skal blive til en snare for dig. I skal rive deres altre ned, og I skal slå deres billedstøtter i stykker og omhugge deres Astarte-billeder. Du må ikke tilbede nogen fremmed gud, for Herren hedder ”Nidkær”, en nidkær Gud er han. Vogt dig, så du ikke slutter nogen pagt med indbyggerne i landet, for de vil drive afgudsdyrkelse og ofre til deres guder, og når de da indbyder dig, må du ikke spise af deres offer. Og du må ikke tage hustruer blandt deres døtre til dine sønner, så deres døtre, når de driver afgudsdyrkelse med deres guder, får dine sønner til at gøre det samme.” Jf. med 2.Kor. 6:14-17, 2. Tess 3:6 og 2. Joh. 9-11 og bedøm, om menighederne i dag retter sig efter dette.

Ikke helt med Herren


Vi læser om Israel: ”I lange tider var Israel uden den sande Gud og uden præster til at vejlede dem og uden lov. Men i sin trængsel omvendte det sig til Herren, Israels Gud. De søgte ham, og han lod sig finde af dem. I de tider kunne ingen færdes trygt, hverken ude eller hjemme, thi der herskede stor uro blandt alle dem, som boede i landet. Folk stod mod folk og by mod by, så de blev knust. For Gud voldte uro blandt dem med alle slags trængsler. Men vær frimodige og lad ikke hænderne synke! I skal få løn for den gerning, I gør. Da kong Asa hørte disse ord og denne profeti, tog han mod til sig og sørgede for at fjerne de modbydelige afgudsbilleder i hele Judas og Benjamins land, og fra de byer, han havde indtaget i Efraim-højderne. Han satte Herrens alter i stand foran Herrens forhal.” 2. Krøn 15:3-8.

Kong Asa var konge i 35 år og var lydhør overfor Herrens ord. Men han holdt sig ikke helt til Herrens ord, og der kom dårskab ind i hans liv. Han indgik en aftale med Syriens ugudelige konge. Da sendte Herren ”seeren Hanani til Judas konge Asa og sagde til ham: ”Fordi du satte din lid til kongen af Syrien og ikke til Herren din Gud, skal syrerkongens hær slippe dig af hænde! Var ikke ætioperne og libyerne en stor hær med stridsvogne og ryttere i stor mængde? Men fordi du da satte din lid til Herren, gav han dem i din hånd. For Herrens øjne skuer over hele jorden for kraftig at støtte dem, hvis hjerte er helt med ham. Du har båret dig uforstandig ad i dette; og fra nu af skal du altid ligge i krig!” Læs 2. Krøn 16:1-10.

Står vi ikke i samme situation som kong Asa? Er det ikke således, at flertallet af kristenheden ikke er helt med Herren og søger anden hjælp end Herrens? Dersom vi ikke omvender os og bekender vore synder, får vi stadige vanskeligheder at bære på grund af, at vi afveg fra Herrens vej.

Mange kristne mener om sig selv, at de er oplyste, medens deres viden er så mangelfuld, at dæmoner med deres fordrejede lærdomme har let ved at lede dem ind i diverse forførelser. Vi læser i Ef. 5:11: ”Tag ikke del i mørkets ufrugtbare gerninger, men afslør dem hellere!” Vi skal lade os oplære af Skriften, thi ”hele Skriften er indåndet af Gud og er nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning og til oplæring i retfærdighed, for at Guds-mennesket kan blive sat i stand og godt udrustet til al god gerning.” 2. Tim 3:16.

Fordi vi frelses ved tro af nåde, bliver vi let dovne kristne, der falder fra og ikke er helt med Herren og tænker, at når alt allerede er gjort for vor frelse, kan vi tage det let men glemmer, at Jesus sagde: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde giver sit liv for fårene.” Joh 10:11. Får uden hyrde har ingen til at forsvare sig og ingen til at lede dem til de rette græsgange og er på forhånd dømt til ikke at kunne klare sig. I dag er mange menigheder uden hyrde og har kun lejesvende til at lede sig. Jesus ynkes over disse menigheder og vil, at de skal vende om til ham, så han kan lede dem ad de rette veje. Peter skriver: ”I var som får, der havde forvildet sig, men nu er I vendt tilbage til hyrden og tilsynsmanden for jeres sjæle.” 1. Pet 2:25. Har vi haft en tid, hvor vi ikke var helt med Herren, må vi vende tilbage til den gode hyrde! Men da den gode hyrde, Jesus, ”så skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de var vanrøgtede og forkomne som får, der ikke har en hyrde.” Matt. 9:36.

”Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig som ikke bærer frugt, tager han bort. Og hver gren som bærer frugt, beskærer han, så den kan bære mere frugt…Bliv i mig, så bliver jeg i jer. Således som grenen ikke kan bære frugt af sig selv, uden at den bliver i vintræet, sådan kan heller ikke I bære frugt, uden at I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den som bliver i mig og jeg i ham, bærer meget frugt. For uden mig kan I slet ikke gøre noget.” Joh 15:1-5.

Det er sagt tydeligt, at uden vi er helt med Herren, kan vi ikke bære frugt. Og dersom vi ikke vil/kan bære frugt, skæres vi bort fra vintræet og kan derved ikke blive frelst.

Kristus som vor brudgom


Kristus som de troendes brudgom er et skønt billede af det inderlige samfund, han har med sit folk. Han kan ikke tolerere et urent folk som sin brud. Derfor gav han sit liv, for at hans blod kunne rense vore synder bort.

Jesus Kristus, der er Herre over alt og alle ting, gjorde sig lig med syndigt kød, skønt han selv var uden synd, og gav sit liv for os, for at hans blod kunne renser os fra vor synd. (1. Joh 1:7 og 9.)

Vi læser i Romerne 8:2-3 : ”Åndens lov, der levendegør i Kristus Jesus, har frigjort mig fra syndens og dødens lov. Thi det, som var loven umuligt… det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds lighed og til et syndoffer og fældede således dom over synden i kødet.”

Den mægtige kriger, den evige ypperstepræst, verdens frelser og vor brudgom kom til os og kaldte os til frelse og frihed. Skulle han da ikke blive vred, dersom vi i hovmod vender ham ryggen og flirter med hans og vor fjende?

Det glemmes ofte i forkyndelsen, at Jesus var vort syndoffer, og at vi får syndernes forladelse ved hans blod. Og der tales for lidt om, at han var og er det Lam, der bærer verdens synd.

Og så er der det store og vigtige spørgsmål: Hvordan ser du på Guds Lam, der bar alverdens synd? Ser du det blot som en frase, der ikke længere gør indtryk på dig? Eller vil du vende dig fra synden og gøre, som Paulus skriver: ”Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet (budet om at stride troens gode strid) uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes Konge og herrernes Herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, der har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.” 1. Tim 6:12-16.

Paulus skriver: ”Nok lever vi i verden, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore stridsvåben er ikke kødelige men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.” 2. Kor 10:3-5.

Apostlen gør her opmærksom på, at som Jesu brud må vi ikke vandre efter kødets levemåde eller ligne dem, der vandrer i en svag tro uden tillid til Gud. Bekymringer over snart det ene og snart det andet må ikke styre os. Og enhver kristen er i en fortløbende krig mod Satan og hans magter i denne verden, der søger at vinde fodfæste i vort gamle JEG.

Troens gode strid


Vi skal opøves i at stride troens gode strid. Dvs bestandig være i krig med åndeverdenens onde fyrste, der har til formål at styre vort sind, vore tanker og handlemåde. Vi skal lære ikke at handle på kødelig men på åndelig vis. Og til at lære dette har vi brug for Bibelen anvisninger.

Satans mål er at svække vor ånd, sjæl og legeme. Vi skal derfor lære at forsvare os med Åndens sværd og være iklædt troens hjelm. Thi det er af største betydning at beskytte vort sind.

Som ung nyfrelst uden åndelige vejledere til at anvise den rette vej havde jeg kun Bibelen at stole på. Jeg tog små papstykker, som jeg skrev vigtige bibelvers på. Når Satan angreb og søgte at rive troen fra mig, tog jeg disse bibelord frem af lommen og drev Satan på flugt med Guds levende ord.

Vor frelse er Jesus, og hegnet, der beskytter os er Bibelen. Vi læser i 1. Tess 5:8-9 : ”Lad os, som hører dagen til, være ædru og tage troens og kærlighedens brynje på os, og sætte troens og frelseshåbet på os som hjelm. For Gud bestemte os ikke til vrede, men til at vinde frelse ved vor Herre Jesus Kristus.”

Det meste af vor åndelige rustning skal bruges som forsvar og skal kunne afvise de angreb, som fjenden sender mod os. Det alvorligste af disse angreb er hans stormløb mod troens overbevisning om, at vi er frelst. Han kommer og anklager os for, at vor omvendelse ikke var ægte, at vi ikke har angret nok over vore synder, og at det hele blot er indbildning. Da er det, vi skal have troens ord fra Bibelen rede, der klart viser, at vi er frelst af nåde ved tro.

”Aflæg derfor al urenhed og enhver rest af ondskab, og tag ydmygt imod Ordet, som er indplantet i jer, og som er mægtig til at frelse jeres sjæle.” Jak. 1:21. Vi formår ikke at aflægge al vor synd. ”Men dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige.” 1. Joh 2:1.

Og et godt troens ord lyder således: ”Hver den, som påkalder Herrens navn, skal blive frelst.” Romerne 10:13.

Det er godt at have dette vers rede, når Djævelen siger: Mon du er frelst, når du ikke kan mærke, at du er frelst? Men der står skrevet: ”I tro vandrer vi her, ikke i beskuelse.” 2. Kor 5:7.

Jesu Kristi blod


Vi skal ikke måle vor frelse efter vore følelser men på, at vi er forløst fra synden ved Jesu blod. Vi vil i det følgende se på blodets betydning

Ordene ”Jesu Kristi blod” viser hen til Jesu død på Golgata, hvor han gav sit liv for os. Blod repræsenterer dom, og dommen over vore synder blev lagt på Guds Lam.

Den fysiske død af offerdyrene i GT viser hen til Kristi død. Peter skriver: ”Han, som bar vore synder på sit legeme op på træet, for at vi skal dø bort fra synden og leve for retfærdigheden. Ved hans sår er I blevet lægt.” 1. Pet 2:24.

Og Paulus skriver: ”Ham, som ikke vidste af synd (var retfærdig), har Gud gjort til synd for os (ved at alverdens synd blev lagt på ham), for at vi i ham skal blive retfærdige for Gud.” 2. Kor 5:21.

Offerdyrene havde intet ondt gjort men blev alligevel ofret forbilledligt for at sone menneskers synd. Jesus havde intet forkert gjort men gik frivilligt ind på at bære verdens synd som GUDS LAM.

Efter at Jesus havde båret vore synder, og hans blod havde flydt for os, sagde han: DET ER FULDBRAGT! hvorefter han opgav ånden. Han døde ikke af blodtabet på korset men opfyldte de ord, han tidligere havde sagt: ”Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen.” Joh 10:17-18.

Efter Jesu fysiske død stak soldater et spyd ind i hans side, og blod og vand (serum) flød ud. Adskillelsen af blod og vand viser, at han fysisk var død. Han blødte sig ikke ihjel, men gav sit liv som et offer. Læs Joh 19:31-34.

Jesu blod skabte forligelse mellem Gud og mennesker. ”For det var Guds vilje at lade hele sin fylde tage bolig i ham og ved ham forlige alle ting med sig selv, da han stiftede fred ved blodet på hans kors, – enten det er de, som er på jorden, eller de, som er i himlene.” Kol 1:19-20.

”Derfor, brødre, har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen* ved Jesu blod.” Hebr 10:19.

* Græsk ta hagia (det allerhelligste.)

Derfor blev Jesus vor retfærdighed. Det er nåde over nåde. at Gud så klart fortæller, at vi er retfærdiggjort ved Jesu blod. Vore synder og ufuldkommenheder er tilgivet, skjult af blodet, som løskøbte os fra syndens følger.

Alle følger af Adams fald tilregnes os ikke mere. Jesu blod har fjernet vor skyld. Der er ikke længere nogen fordømmelse over os. ”Da vi altså er blevet retfærdiggjort af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Romerne 5:1. ”Derfor er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, de som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.” Romerne 5:1.

Den pagt, vi ikke kunne holde, er opfyldt af Jesus Kristus og dermed sat ud af kraft for dem, der tror på ham (Kol 2:14) Og vi er fri til at tage imod denne retfærdiggørelse ved tro på Kristi blod.

Jesus sagde: ”Den som ikke tager sit kors op og følger efter mig, er mig ikke værd.” Matt 10:38. Dermed menes, at vi villigt skal gå ind i de trængsler, som følger med, når vi er en Jesu efterfølger. Trængslerne kan være mangeartede – for nogle har det været martyrdøden eller langvarige fængselsophold for deres tros og for deres vidnesbyrds skyld.

Tager vi ikke vort kors op, er vi ham ikke værd. Her er det vejen skiller. Mange tager imod hans frelse men vil ikke bære noget kors. Om sådanne siger Jesus, at de er ham ikke værd. Vi er ligeledes kaldet til en opgave, som ikke overstiger vore evner. Men lader vi opgaven ligge og kun tager imod frelsen, bliver vi ”dovne” kristne som ham, der gravede sit ene talent ned i jorden.

Frelsesvished, af dr. Rowell

”Hvorfor er der så mange kristne, der mangler frelsesvished? Jesus siger til alle dem, som stoler på ham: ”Jeg giver dem (der tager imod mig og holder mit ord) evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd” Joh. 10:28-30.Uanset denne herlige forsikring har mange mennesker mistet deres frelsesvished. Det betyder dog ikke, at de har mistet deres frelse.

Mange har med Frank A. Breck sagt:

Før var al min tro på Jesus
op og ned som havets båd;
snart jeg troede, snart jeg tvivled;
steg i jubel, sank i gråd.

Ved Guds nåde blev disse svingende kristne igen bragt ind i den rette stilling til Frelseren, de fik fast tillid til ham, og de kunne tro Ordene: de skal i al evighed ikke fortabes! så nu kunne de synge:

Men da mere nær han drog mig,
brast min lænke led for led;
og da helt jeg gav mig over,
fik jeg sjælens dybe fred.

Bygger du på dine følelser eller på Guds ord? Lad os undersøge den sikre grund, hvorpå de troende bygger og hviler. Bibelen taler klart om Guds forsikring. ”.…Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst.” Apg 16:31. ”I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” 1. Johs. 5:13.

For nogle år siden lagde jeg ved et møde mærke til en kvinde, som så meget ulykkelig ud. Jeg gik hen til hende, og hun fortalte mig straks, hvad der var i vejen og sagde: ”Nogle mennesker siger, at de ved, de er frelst!” ”Kan du ikke sige det?” spurgte jeg. ”Nej, det kan jeg ikke”, svarede hun. Jeg spurgte hende nu, om hun troede på Jesus Kristus, hvilket hun svarede bekræftende på. Jeg fortsatte: ”Du siger, at du tror på Jesus Kristus, og alligevel har du ingen frelsesvished. Hvad mener du om dette ord: ”Dette har jeg skrevet til jer; for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.” Da hun hørte dette, var det, som hun pludselig vågnede op, og hun udbrød: ”Står det i Bibelen?” Jeg viste hende verset og understregede ordet om vished: I skal vide, at I har evigt liv. Øjeblikkelig skete der en forandring med hende, et nyt lys skinnede i hendes øjne, sandheden var blevet levende og virksom. I taknemmelighed forlod hun mig og gik for at fortælle sine venner om den frelsesvished, som nu var født i hendes hjerte. Det var Helligåndens gerning, og det var underfuldt for vore øjne. Læs igen disse ord, som er skrevet til alle troende: ”Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn.”

Jesus Kristus er vor grundvold. ”Ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.” 1. Kor 3:11. ”Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.” Ap.G. 4:12. Der er seks sten i denne grundvold: Jesu fuldkomne ydmyghed. Jesu absolutte guddommelighed. Jesu soning ved blodet, Jesu legemlige opstandelse. Jesu forbedende tjeneste, og Jesu genkomst i herlighed. Hvilke herlige forsikringer for ethvert Guds barn! En fast klippe at bygge på og den eneste sikre grund.

Hvad omfatter frelsen? Frelse for syndere, som den er åbenbaret i Bibelen, omfatter frelse fra syndens skyld og straf og fra syndens magt og herredømme.

På hvem beror frelsen? Frelsen beror på Jesus Kristus. Golgatas dybe hemmelighed og under beror på storheden ved ham, som gav sit liv for at løskøbe syndere, på ”Kristus, som er over alle ting, Gud højlovet i evighed!” Romerne 9:5.

Se på Kristus, som han hænger på korset, og hør ham sige: ”Jeg og Faderen, vi er et.” Joh. 10:30. Dette understreger, at han er både Gud og menneske, og derfor er hans soning fyldestgørende. Frelsen beror på Jesu stedfortrædende død. ”I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde.”1. Pet 1:18-19.

Hvem var Kristus? Han var ”Herren”, og han var ”af Himmelen”. 1. Kor 15:47 , 1891 overs. Han var ”Immanuel” - Gud med os. Matt. 1:23. Derfor er det blod, som blev udgydt på Golgata, fuldt tilstrækkeligt til frelse for en fortabt verden.

Hvis du ingen vished har, så vend dig igen til Jesus. Vend dig fra din egen uværdighed til hans værdighed. Vend dig fra din egen uduelighed til hans nåde og kraft. Kristus alene kan tilfredsstille dig og give dig tryghed. Hans forsikring lyder: ”... jeg lever; og I skal leve.” Joh. 14:19. Vend dig fra dine tvivl og din frygt til ham, din Herre, som går i forbøn for dig. Det hjerte, som stoler på Kristus, vil han give vished. Han siger selv til dig: ”... Jeg elsked dig med evig kærlighed; drog dig derfor i nåde.” Jer 31:3.

Se på Jesus i Getsemane, hvor han i dødsangst bad, så hans sved blev som bloddråber. Se ham på korset, hvor han udgød sit dyrebare blod for at skaffe os evig soning. Tør du nu fortælle ham, at hans dyrebare blod ikke tilbyder dig vished? Tør du se på Jesus, som han fra korset beder: ”Fader! tilgiv dem” - og så sige, at hans sejr over død, synd og helvede ikke tilbyder dig vished? Kom til mig! indbyder vor medlidende Frelser, som bar verdens synd. ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt. 11:28. ”Thi jeg vil nådig tilgive deres uret og aldrig mere komme deres synder i hu.” Hebr 8:12. (Citat af dr.Rowell slut.)

Kun Jesus kan frelse dig


Guds ord Ὁ λόγος τοῦ Θεοῦ Ho logos tou Theou, or “the Logos of God), er et navn, som ingen kender uden Kristus selv (Åb 19:12.) Dette navn er unikt, ingen anden bærer dette navn, LOGOS navnet er givet ham som GUDS SØN. Se Joh:1:1

Det er Jesus, FRELSEREN, der gav sit liv for os for at løskøbe os og give os barnekår hos Gud. Det er hans blod, der alene kan rense os fra vor synd og give os adgang gennem den himmelske perleport. Vær årvågen og tag imod hans frelse og vær vågen nok til at afvise alle forsøg på at henvise dig til en anden vej og en anden Jesus. Thi kun Kristus, som gav sit liv for at frelse syndere og som opstod i herlighed, kan frelse dig og føre dig gennem til sejr med ham i det himmelske.

Er du blandt dem, som ikke har vished i din sjæl om din frelse, må du komme til ham, som sagde: ”Kom hid til mig…. Og jeg vil give jer hvile.”

Du hørte kun rygtet, som fløj dig forbi.
Du kender kun Herren af navn.
Af stingende torne er opfyldt din sti
og din sjæl af et knugende savn.
Du må se, du må se,
ej blot høre rygtet, nej, selv må du se.
Guds Lam må du se.


Debat: Blodets betydning

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation