Engang frelst - altid frelst?

af Kim Andersen
Lagt på d. 22/02-03



Guds forunderlige frelsesplan.


Frelsen er den største gave af alle, et menneske kan tage imod. En gave over alle andre gaver. En gave som må vogtes og holdes fast på, indtil enden, hvor frelsens pris vil være fritagelse fra Guds dom.

Gud sendte sin Søn til sit folk Israel, som Han på forhånd vidste, ville afvise Ham. Bibelen fortæller at Gud forhærdede Israels hjerte, for at frelsen skulle nå ud i hele verden. (Rom 11:11) Disciplene prøvede at prædike det nye budskab for sine landsmænd, men de ville ikke høre. Jesus lærte disciplene, at hvis ingen ville tage imod dem og deres budskab, skulle de ryste støvet af sine fødder og gå til andre byer. (Matt 10:14)

Når ingen af disciplenes landsmænd ville høre, blev de på forunderlig vis nød til at gå ud i alverden og prædike evangeliet, som Jesus havde befalet. (Mark 16:15)

Det er en forunderlig plan Gud har med frelsen gennem sin Søn, en plan og et emne jeg her vil gennemgå.

Mange mennesker mener at når man har taget imod frelsen, vil den uanset hvad der sker, eller hvad et menneske gør, være virksom på den yderste dag. De mener at når et menneske er blevet frelst og døbt med Helligånden, vil det ikke længere være i stand til bevidst at synde. Falder et menneske da fra, som resultat af vedvarende synd, har dette menneske aldrig været frelst.

Det bekymrer mig, at denne forståelse bliver mere og mere anerkendt i kristne kredse, da det ikke er hvad Bibelen fortæller.

Lad os gennemgå dette emne, startende med hvordan man bliver frelst:

Hvordan bliver man frelst?


Bibelen er klar med sit budskab om frelsen:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3:16-17)

Vi kan se at det er vores tro på Jesus Kristus, der gør os retfærdige og gør os delagtige i frelsens gave.

For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.” (Rom 10:9-13)

Vi ser at alle der påkalder Herrens navn skal blive frelst. For at kunne påkalde Herrens navn, kræver det at du i dit hjerte tror at Jesus er Herre. Alle mennesker er ligestillede i Jesus Kristus, og alle mennesker uanset herkomst, kan få del i frelsen. (1. Kor 12:13, Gal. 3:28, Kol. 3:11, Ef. 2:18)

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” (Ef 2:8-10)

Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” (1 Joh 1:7-9)

Når vi bekender vores synder, bliver vi gjort rene i Jesu blod, og vil være det så længe vi vandrer i lyset. Hvis vi gør dette, vil Gud gøre fire ting for os: Han vil være trofast, Han vil være retfærdig, tilgive vores synder og rense os fra al uretfærdighed.

Det er fantastisk hvilken kærlig Gud vi har. Men det kræves af os, at vi er lydige mod Guds forordninger.

For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.” (Rom 1:16)

Evangeliet om Jesus Kristus, er en kraft til frelse. Guds Ord er levende og Ordet skaber troen, som frelser du og jeg.

Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3:21-24)

I det gamle testamente, den gamle pagt, blev mennesket retfærdiggjort ved blodet fra ofrede dyr. Men efter evangeliet kom, bliver vi retfærdiggjort og dermed frelst uden loven, uden ofringer, for Jesus var Guds offer for alle mennesker. Alle har syndet og må tage imod evangeliet, for ufortjent at få frelsens gave. Vi ser igen at frelsen er for alle.

Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed” (Rom 5:1-2)

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder.” (Es 53:5)

det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham (Jesus), som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os” (Rom 4:25)

på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden” (1 Pet 2:24)

Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus” (Gal 2:16)

Det er meget tydeligt i disse vers, at frelsen modtages ene og alene igennem tro på Jesus Kristus, som værende Guds Søn, der døde for vore overtrædelser. At vi bekender vores synder og med hjertet tror, vil give os den frelse som Jesus købte for os ved sin død på korset. Jesus er den eneste vej til frelse som der i Bibelen står: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14:6)

Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«” (Joh 11:25-26)

Hvem tilhører frelsen?


Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” (2 Pet 3:9)

Dette viser hvorfor Gud har tilladt så lang en ventetid med at udslette alt oprør, og tolereret Sine fjender at fortsætte med onde gerninger. Han vil at alle skal nå til omvendelse, og har givet god tid hertil.

Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.” (1 Tim 2:3-4)

For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker” (Tit 2:11)

Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?” (Ez 18:23)

Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.” (Åb 22:17)

Gud har bestemt at frelsen er for alle. Alle der tager imod frelsen i tro, vil blive frelst.
Der er ikke kun en bestemt mængde mennesker der er bestemt til frelse, men alle der elsker Gud og lader sig frelse, tilhører Ham.

Frelsen er til mennesket, som der står i Hebr. 2:16: ”Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af.
Eller som King James siger det: ”For verily he took not on him the nature of angels; but he took on him the seed of Abraham.

Jesus tog ikke skikkelse som engle men som mennesker. For at mennesket skulle få del i frelsen, matte Jesus blive som os og fristes som os.

Kan frelsen mistes?


Har man taget imod frelsen, må man vogte denne gave, alt hvad man kan, da Satan gør alt for at stjæle den. Der findes mange fælder, og holder vi os ikke i lyset sammen med Jesus, kan vi ikke holde os frie fra Satans snarer. (1 Pet 5:8)

Der hersker en del tvivl i kristne kredse om hvorvidt frelsen er en ”en gang for alle” frelse, eller om frelsen er noget vi skal holde fast på. Nogle mener endda at man skal gøre sig fortjent til frelsen, men det vil jeg mene at ovenstående bibelvers udelukker. Det er ene og alene troen der frelser os. Abrahams tro blev regnet ham til retfærdighed (Rom 4:3). Det samme gælder du og jeg.

Kan du ærligt sige at du har gjort som Rom 10:9-13 siger, er du frelst hvad enten du føler det eller ikke. Gud er trofast og renser dig i Jesu blod når du ærligt følger Rom 10:9-13.

Men vi har en fjende, som med snedig list prøver at forhærde vores hjerter og give os kærlighed til det som Gud hader. Derfor må vi vogte for vores frelse, ellers kan vi komme på afveje hvor vores evighed er truet.

At frelsen kan mistes er der ingen tvivl om, hvis man laver et lille studium herom.

Vranglære.


Nogle vil da sige om frafaldne mennesker, at de aldrig har været rigtig frelst. Men da gør de Gud til en løgner, for han er retfærdig og frelser mennesker der med et oprigtig hjerte beder om syndsforladelse og frelse (Rom 10:9).

Andre vil sige at ”han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” (Fil 1:6)
Det er også rigtigt. Gud vil fuldføre sit arbejde. Men hvis vi ikke giver Ham lov, vil Han ikke kunne gøre det. Det er os det bestemmer og derfor må vi med vores vilje bestemme os for, at vi vil følge Ånden hvorved Gud kan fuldføre arbejdet. Det arbejde Gud vil fuldføre, er Hans menighed. Gud vil opretholde menigheden til enden. I Gal. 3:3 læser vi om menigheden der startede i Ånden i tro. Men menigheden blev kødelige og fulgte igen loven. Gud vil at vi skal blive i Ånden, i tro, hvorved han kan fuldføre værket i menigheden indtil Jesu Kristi komme.

Dette bibelvers advarer os om, at vi faktisk kan bevæge os ud på områder der ikke behager Gud. Andre bibelvers viser at vælger vi at følge loven, fornægter vi nåden hvorved vi er frelst. (Gal. 5:4, Gal 2:21).

Jeg har hørt forkerte teorier om, at Gud fra verdens grundvold, har skrevet mennesker ind i Livets bog, som Han, med sin alviden, har kunnet se ville blive frelst. Man mener at Gud fra verdens grundvold af, har forudbestemt visse personer til frelse og skrevet dem ind i Livets bog.

At menneskers navn er skrevet ind i Livets bog, fra verdens grundvold, er der ingen bibelske beviser for. Åb. 13:8 siger ”Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.”. Det er en kryptisk oversættelse, som ikke stemmer overens med King James versionen som siger ”And all that dwell upon the earth shall worship him, whose names are not written in the book of life of the Lamb slain from the foundation of the world.” – oversat “Alle som bor på jorden, skal tilbede ham, de som ikke har sine navne skrevet i Livets bog hos Lammet som blev slagtet fra verdens grundlæggelse”. Her kan vi se at det fra verdens grundlæggelse var planlagt at Jesus skulle dø, og Livets bog var den gang også i tankerne hos Gud.

Åb. 17:8 siger ”Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme.”. Her er sætningen igen vendt i forhold til King James som siger ”The beast that thou sawest was, and is not; and shall ascend out of the bottomless pit, and go into perdition: and they that dwell on the earth shall wonder, whose names were not written in the book of life from the foundation of the world, when they behold the beast that was, and is not, and yet is.” – oversat “Dyret som du så, var, og er ikke, og det skal stige op fra afgrunden og gå bort til fortabelse. Og de som bor på jorden, skal undre sig, de som ikke har sine navne skrevet i Livets bog fra verdens grundlæggelse af, når de ser dyret som var, og ikke er, og alligevel er”. Her kan vi igen se at det ikke er navnene men Livets bog, der er fra verdens grundlæggelse.

Bibelen viser nærmere at mennesker ved dannelsen i moderlivet, bliver skrevet ind i Livets bog. Det er ikke kun udvalgte mennesker, som fra før deres fødsel er blevet indskrevet i Livets Bog. David siger i Salme 139:16Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog”. Det gælder ikke kun David, men alle mennesker.

Jesus siger i Matt 19:14: ”Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.” (Mark 10:14, Luk 18:16)

Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” (Matt 18:3)

Disse vers vidner sammen med Salme 139 om, at børn er indskrevne i Livets bog. Det vil sige at et menneske fra dannelsen i modersliv, er indskrevet i Livets bog. Senere i livet, vil et menneske have en ”besøgelsestid”, lige som Israel. Jesus græd over folket i Israel, fordi de ikke kendte deres besøgelsestid. (Luk 19:44)
Når et menneske bliver modent til at vælge, og dermed kan gøres ansvarlig for sine handlinger, får det en besøgelsestid, hvor det må vælge at lade sig frelse og forblive i Livets bog. Vælger man ikke Jesus, gør man ikke Guds vilje, og bliver slettet fra Livets bog.

Yder mere, kan vi se at Gud til stadighed sletter og indsætter navne i denne bog. Aron blev i ørkenen lokket til at lave en guldkalv til Israelitterne, som vakte Guds vrede, så Aron og mange andre Israelittere blev slettet af livets bog. Gud siger til Moses: ”…Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog.” (2 Mos 32:33)
Moses prøver at stille sig selv som et offer for folket i det han siger: ”Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.” (2 Mos 32:32)

I 2 Mos 32:26, ser vi at folket bliver delt op. Dem der er på Guds side og den der ikke er. Vi ser i 2 Mos. 34:10 at Gud indgår en pagt med Israelitterne fordi de har fundet nåde for Guds øjne. Det vil sige at de som valgte Guds side, igen blev indskrevet i Livets bog. At Gud lavede en pagt med Israelitterne, svarer til at Gud har lavet en pagt med os. At hvis vi med hjertet tror og med munden bekender, vil vi blive frelst. Hvis Israelitterne adlød pagten, ville Gud være dem nådige. Hvis vi adlyder Kristus – Guds Ord, vil Gud være os nådige.

Vi hører i Salme 69 Davids klagesang over sine fjender, hvor han i vers 29 beder Gud: ”Slet dem af livets bog, de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige!”.

Åb. 22:19: ”og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ(bog) og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Kan det være mere tydeligt? Vore navne kan blive slettet af Livets bog. Vores frelse kan vi miste, om vi ikke handler med omhu.

Frafald.


Jeg vil vise dig nogle advarsler Bibelen giver til os, der viser at frelsen ikke er en ubetinget gave. At modtage frelsen er betinget af tro, og at beholde den er betinget af at følge Jesus.

Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder” (1 Kor 10:12)

Ingen der ikke står, kan falde. Ingen der ikke har troen, kan miste den. Paulus taler her til troende mennesker.

Ser vi på Satans liv, ser vi at han var skabt som den ypperligste skabning, den smukkeste kerub af alle. Men hans hovmod og oprør skilte ham fra Guds rige – bragte ham til fald, og i dag er han en falden engel som ikke har nogen vej tilbage til det gode land.

Adams fald adskilte også fra Gud, og det fald lider menneskeheden stadig under. Adams fald betød døden for mennesket. Men den anden Adam, Jesus Kristus, blev mennesket til liv. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. (1 Kor 15:21)

Satan prøvede i ørkenen at bringe Jesus til fald (Matt. 4:1-11), men fordi Jesus sejrede, gav det os mulighed for, at blive rejst op fra synden og adskillelsen fra Gud. Havde Jesus ikke sejret, men halvhjertet sagt ”Uanset hvad, er jeg Gud”, havde han mistet sin guddommelighed og pladsen ved Faderens højre hånd. Havde han sagt, ”uanset hvad, skal jeg reagere på jorden. Om jeg får disse riger nu eller senere, gør ikke nogen forskel” ville han miste sin guddommelighed.

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.” (Kol 1:21-23)

Mennesker som førhen var fortabte, er kommet til omvendelse, og Gud ønsker at føre dem hele vejen til frelse – hvis de forbliver faste i troen. Her tales også til kristne mennesker.

Der er mange bibelvers der har et ”hvis” tilknyttet Guds velsignelser. Vi kan ikke fortsætte med at gøre hvad vi selv vil, hvis vi vil have Guds velsignelse.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple” (Joh 8:31)

Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.” (Joh 15:6-7)

Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn.” (Rom 8:12-14)

Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen.” (Rom 11:22-23)

Vi er nød til at følge Jesus og forblive i Ordet og Ånden.
Det vil sige vi ikke længere kan leve som det syndige menneske. Selvom vi bliver frelst, vil vi være syndere. Vi vil fortsat synde bevidst som ubevidst. Men følger vi Ånden, vil vi blive ledt til korset, til Jesu blod hvori der er forsoning og tilgivelse, hvis vi bekender vore synder. Bekender vi vore synder, er Gud trofast og hans nåde er stor til at tilgive igen og igen.

Det er farligt at forblive i synden, da syndens løn er døden med evig forkastelse ved enden. Men ved Guds nåde får vi kraft til at overvinde synden, og ved Jesu blod er der kraft til tilgivelse.

At vi kan falde fra, er der ingen tvivl om. Gud advarer os kraftigt om dette fordi Han elsker os, og ønsker at føre os hele vejen igennem livet, så vi ved enden kan se frelsen fyldestgjort for vore liv.

Frelsen får vi for intet, men det er en viljes beslutning om vi vil beholde Guds gode gave!

Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det — ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.” (1 Kor 15:1-2)

Paulus taler her til kristne mennesker, som har taget imod det sande evangelium. Det er ingen nytte til, de kom til tro, hvis de ikke holder fast ved dette evangelium, da de ikke vil blive frelst, hvis de ikke holder fast ved det sande Ord. Holder man ikke fast ved det gamle evangelium, ved Guds sande Ord, vil man ikke kunne holde stand mod Satan og hans fælder.

Vi lever i en hård tid, og synden er ikke at lege med.
Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! (2 Tim 3:1-5)

Kun hvis vi følger Ånden, vil vi kunne holde stand mod denne tids fristelser. Gør vi Guds vilje, vil vi til gengæld være under Hans velsignelse, som er:Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.” (Gal 6:8-9)

Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.” (2 Kor 13:5)
King James siger dette mere stærkt. Ellers går I fortabt. Det Græske ord er ”adokimos” som betyder at være udstødt, bortkastet, at blive afvist.

Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.” (Matt 24:42-44)

Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke! Alting hos jer skal ske i kærlighed.” (1 Kor 16:13-14)

Vi kan se at vi skal våge og vogte for vor tro og frelse. Finder vores Herre os sovende og frafaldne, står vi ikke prøven. Vores tro prøves, men holder den ikke, hjælper det os ikke at vi engang blev frelst.

og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham.” (Hebr. 10:38)

I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden” (Gal 5:4)

Kunne kristne mennesker ikke falde fra troen, nåden og frelsen, ville alle disse vers ikke betyde noget. Farerne er mange og kødet er skrøbeligt (Matt 26:41). Derfor må vi med ydmyghed og kærlighed til Jesus, komme og bekende vores synder for Ham. Vi må fortsat følge Ånden og fornægte kødet, ellers bliver vi kolde og hovmodige og kan ikke længere være under nåden.

Læser vi lignelsen om de ti brudepiger (Matt. 25:1-13), ser vi at de som ikke havde olie på lamperne – de som ikke bevarede troen, kendte brudgommen ikke og de kom ikke med til bryllup.
Det er jo helt klart et billede og endnu en bekræftelse på, hvad der er i vente for mennesker, der ikke holder fast ved den sande tro.

Lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15:11-32), viser et menneske som forlader troen.
For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.” (Luk 15:24)
At han var søn, viser at han var frelst. At han var død og fortabt, viser at han havde mistet troen og dermed frelsen. Men han kom til besindelse og omvendelse og blev levende igen.

Israel faldt i synd, da de ikke troede på Guds Ord, om at de skulle indtage Kana’ans land. De folk der havde set Guds undere i ørkenen, men som adskillige gange ikke havde adlydt Gud, ville ikke få kana’an at se. De skulle dø. (4 Mos 14:29)

Israel er et billede på os. På samme måde, kan vi som er frelste, falde fra, og ikke få den frelse Gud har for os.
Kun Israels efterkommere som ikke havde set hvad Gud havde gjort både i Ægypten og i ørkenen, kom ind til landet.
Hvis det var lige meget hvordan man levede, så ville disse Israelittere, trods deres oprør og ulydighed, også være kommet ind i Kana’ans land.

Gud friede(frelste) Israel ud af Ægypten, ledte dem igennem ørkenen(vandring med Gud) og da troen på Ham skulle stå sin prøve, holdt den ikke, og de måtte dø i ørkenen.

På samme måde vil Gud frelse os, men hvis vi ikke bevarer troen, vil vi gå fortabt.

Lots familie blev frelst fra Guds vrede over Sodoma og Gomorra. Til trods for denne frelse, havde Lots kone kærlighed til denne ugudelige by, så hun ikke formåede at holde Herrens bud, at de ikke måtte se sig tilbage. Gud sparede ikke hendes liv, til trods for at Han havde givet hende muligheden for at blive frelst. (1 Mos 19:26)

Er der noget i os, der binder os til denne verden, kan det meget vel blive en snublesten for os. Vandrer vi ikke efter Ånden, men kødet, vil der komme mange snublesten der kan forhindre os i at fuldføre løbet og nå målet.

Den Danske Bibel siger i Rom. 8:1 at: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.
Det er også rigtigt, men en fortsættelse af dette vers er slettet i den Danske oversættelse, hvor der i King James og andre versioner ydermere står: ”who walk not after the flesh, but after the Spirit.” - de som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.
Denne manglende færdiggørelse af dette vers, taler samstemmigt med resten af Bibelen, og viser at vi faktisk må aflægge os det gamle menneske og følge Ånden for at være i den nåde som er os givet.

I 1 Tim. 1:18-20 læser vi: Dette påbud giver jeg dig, mit barn Timotheus, i tillid til de profetier, der engang lød over dig, for at du med støtte i dem skal stride den gode strid, med tro og med god samvittighed. Den har nogle afvist, og derved har deres tro lidt skibbrud; til dem hører Hymenæus og Alexander, som jeg overgav til Satan, for at de skulle lære ikke at spotte.

Hymanæus og Alexander blev overgivet til Satan, på grund af de havde afvist troen og den gode samvittighed.
At overgive til Satan er noget som er sket et par gange i Bibelens historie.

I 2 Tim 2:16-18 læser vi om Hymenæus og Filetus, at de er faldet bort fra sandheden, fordi de prædiker et falskt budskab ”Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange.

1. Kor 5:4-5: ”Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.

Når man overgav mennesker til Satan, var det for at mennesket igennem tugtelse skulle nå til omvendelse så de kan blive frelst på Herrens dag – dommens dag.
Mennesket blev lukket ude af det kristne fællesskab, og nogle bibelkommentarer mener at tugtelsen indbefattede, at der på overnaturlig vis, blev påført dem sygdomme for at kødet skulle tugtes.

I Åb. 2:5 læser vi om menigheden i Efesos, som har mistet sin førstekærlighed til Jesus – til hvem Herren siger: ”Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.

Gud vil fjerne denne menigheds eksistens grundlag, hvis de ikke finder tilbage til hvor de faldt fra. Han vil fjerne Sin Helligånd og dermed menighedens åndelige liv.

For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham; holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os;” (2 Tim 2:11-12)

Der er mange eksempler i Bibelen på mennesker som faldt fra.

Hvorfor skal vi passe på ikke at falde fra, når vi til hver en tid kan komme tilbage som den fortabte søn?


Bibelen fortæller: ”For det havde været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget; så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«” (2 Pet 2:21-22)

For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot.” (Hebr 6:4-7)

Vi ser her, at er vi engang blevet frelst, hvorefter vi falder fra, vil det være svært for os at komme tilbage. Men overvindes stoltheden, det hårde hjerte og alle Satans forhindringer så man kommer tilbage fortæller Bibelen at man må huske på hvorfra man er faldet og gøre de gerninger man gjorde før man faldt. (Åb 2:5, 3:3)

Selvom vi er kommet til tro, må vi til stadighed arbejde på vores frelse!


Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig — og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.” (2 Tim 4:7-8)

Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse” (Fil 2:12)

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den!” (1. Kor 9:24)

Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne.” (2 Tim 2:5)

men Kristus er det som søn over hans hus. Hans hus er vi, dersom vi holder fast ved den frimodighed og den stolthed, vort håb giver os.” (Hebr 3:6) – King James: “But Christ as a son over his own house; whose house are we, if we hold fast the confidence and the rejoicing of the hope firm unto the end.” – oversat “Men Kristus som søn over sit eget hus, hvis hus vi er, hvis vi holder fast ved tilliden og glæden ved håbet indtil enden.”

Fortæller Bibelen om fremtidig frafald?


Bibelen fortæller at der i den sidste tid vil blive et stort frafald fra troen på Jesus Kristus. Mange bilder sig ind, at endetiden (før bortrykkelsen) vil være præget at vækkelse, hvilket Bibelen ikke fortæller.

Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.” (1 Tim 4:1-2)

Dette er en profeti, som er gået i opfyldelse, og som til stadighed går i opfyldelse. Der er mange mennesker i dag der underviser en forkert lære, som mange med glæde lytter til. Bl.a. trosbevægelsen med deres herligheds teologi.

for der skal fremstå falske kristuser og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.” (Matt 24:24)

Frelsen er endnu ikke synlig


Selvom frelsen er fuldbragt og ufejlbarlig, er den ikke synlig endnu. Har vi taget imod frelsen, er vi frelst, men frelsens mål er endnu ikke nået. Frelsens mål er at Guds vrede går os forbi, på den yderste dag. (1. Pet 1:5-9)


Vi bliver ved frelsen helliggjort og renset for synd, hvilket vi ikke kan se med det blotte øje – men som burde vise sig i form af god og retfærdig livsførelse. Men frelsen viser sig til sidst som resultatet, evigt liv: ”Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv.” (Rom 6:22)

Vores liv her på jorden er, som når man gør sig klar til en fest. Vi har fået nogle nye klæder, helt rene og hvide. Nogle går rundt i disse klæder i møg og søle, så tøjet bliver ødelagt. Når Han, der har inviteret til fest kommer for at hente os, og vore klæder er møg beskidte, vil han ikke tage os med. Men har vi gjort os klar, og sidder tøjet som det skal, rent og hvidt, kommer vi med til fest. (Åb 3:4-5)

For at holde os i frelsen, må vi arbejde på frelsen. Dette arbejde består i at holde os til Gud. Vi må faste i troen og i lydighed til Ordet leve vort liv på denne jord. Vi må ikke vige en millimeter fra hvad Bibelen siger. Gør vi det, vil vi blive genstand for dæmonisk lære og vores frelse er truet.

Bibelens budskab er hårdt i dag, fordi humanisme og kødelig løssluppenhed er i højsæde. Ingen vil tage det alvorligt, når et budskab om omvendelse fra kødets gerninger eller et liv i gode gerninger, som Bibelen lærer, bliver prædiket. Irettesættelse af homoseksuelle, ægteskabsbrydere, lov overtrædere med mere, bliver opfattet som ukærlig og fanatisk. Sandheden er, at det er tale der med Guds kærlighed taler til menneskers samvittighed, hvilket gør dem vrede og oprørske. De mener at Gud frarøver dem deres frihed. Men Gud ved hvad der er bedst, Han ved hvordan vi holder afstand fra Djævelens snigløb.

Holder vi os ikke så tæt på Ordet som vi kan, og gør hvad vi selv kan se, ifølge Ordet er rigtigt, vil vi falde fra Guds nåde. Som Jesus sagde til farisæerne: ”Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I”. (Joh 9:41)

Den synd vi ikke kender til, bliver vi ikke gjort skyldige i, for den dækker Jesu blod. Selvom vi ikke ser vi synder og mener vi gør alt det rigtige, har vi alligevel synd (Joh 1:8), og har brug for Jesu forsoningsværk uanset hvordan vi lever. Men den synd vi bevidst gør, vil blive os til dom, om vi ikke når til omvendelse og forsoner os med Gud igennem Jesu blod, ved at bede om tilgivelse.

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. (Matt 5:13)


Debat: Engang frelst - altid frelst?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Et andet evangelium

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation