Hele Skriften er inspireret af Gud

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 26/06-02



”Hele Skriften er indåndet af Gud, og den er nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning og til oplæring i retfærdighed” 2. Tim 3:16

“Hele Skriften” viser hen til hele Bibelen (Gamle og Ny Testamente) fra skabelsesberetningen i 1.Moseb. til beskrivelsen af den nye himmel og den nye jord i Joh. åb.

“Hele Skriften” er givet af Gud til hellige mennesker gennem Helligånden (2. Pet 1:21) Ved specielle overnaturlige gaver kunne disse mennesker nedskrive præcis, hvad Gud ville, der skulle siges Og ligesådan er hans Ord bevaret på trods af mange angreb for at udslette det.

På Paulus´ tid havde man 22 bøger i det, vi kalder Det gamle Testamente - som er lig med antallet af hebræiske bogstaver - og disse 22 bøger er lig med bøgerne, vi har i GT. Forskellen i antallet skyldes, at vi for eks. har delt visse bøger i to, så det nu er 39.

De gammeltestamentlige bøger viser med tydelighed, at de er inspireret af Gud Og mange af ordene kom direkte fra Gud selv og blev af profeterne og de troende jøder godtaget som Guds ord (Se 2. Kong 22:8 , 11 og 13) Og Jesus henviste ofte til dem som Guds ord

De nytestamentlige skrifter blev fra de blev skrevet godkendt som en del af Skrifterne I 2 Pet 3:15 ser vi, at Peter betragtede Paulus´ breve som en del af disse Og i Johåb siges det klart, at Guds domme rammer alle, der prøver at lægge til eller tage noget fra “det, der er skrevet i denne bog” JohÅb 22:18

Tag vare på din tro

“Forkynd Ordet! Vær rede i tide og utide! Overbevis, irettesæt, forman med al langmodighed og undervisning Thi den tid kommer, da de ikke vil kunne holde den sunde lære ud, men efter sine egne lyster skaffer sig lærere, efter hvad, der kan klø dem bag øret De vender ørerne bort fra at høre sandheden, og vender sig til myterne”, 2. Tim 4:2-4

Mange steder bygges der ikke længere på grundvolden men på løgnelærer, myter, verdens mening og egen lyst. Men læser du, hvad profeterne talte imod sådant i Det gamle Testamente, ser du, at det var dette, der førte til dom over Israel. Det samme siger Gud i dag og har advaret os om følgerne af ikke at bygge på hans ord.

Paulus skriver: “Vær du på vagt i alle ting”, 2. Tim 4:5 Men vi er netop ikke på vagt Læs også, hvad Paulus mere siger i vers 7-8: “Jeg har kæmpet en duelig kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har taget vare på troen Videre lægges retfærdighedens sejrskrans til side for mig” (Citeret efter Textus Receptus, der er oversat efter grundteksten)

Paulus fuldendte løbet og bevarede troen (se også 1. Kor 15:32) Han stred direkte en åndelig kamp gennem hele sit kristne liv og vandt Strider vi og står det falske imod, eller giver vi efter og lader stå til? Tænk på det voldsomme skred i den kristne moral, der er sket blot i de sidste ti år Vi bliver desværre ikke forfærdede, fordi det er kommet gradvis Paulus stod fast på Guds ord og bevarede troen, til løbet var fuldført Må Gud hjælpe os til det samme

Paulus kunne sige: “Jeg har taget vare på troen!” fordi han aldrig gik på kompromis og forrådte nogen af Guds ords sandheder (Apg 20:24-31) Læg særlig mærke til ordene i vers 27-28: “Jeg har ikke holdt noget tilbage men forkyndt jer hele Guds råd Giv derfor agt på jer selv og på hele den skare, som Helligånden har sat jer til tilsynsmænd for, for at vogte Guds menighed, som han købte med sit eget blod”

Apostlen så frem til “Kristi domstol”, hvor “retfærdighedens krone” vil blive givet til dem, som “har elsket hans åbenbarelse.” Ser vi også hen mod dette mål?

Det kristne liv er et liv i tro Tro er en gave fra Gud, vi får ved at høre Guds ord og tage det til os Thi det, vi hører, “kommer i kraft af Kristi ord “, Romerne 10:17 Og i Hebr 11:6 står: “Men adskilt fra tro er det umulig at være Gud til velbehag, thi den, der kommer til Gud, må tro, han er til”

En levende tro indebærer også at vi tror, Gud mener, hvad han siger. Og vi må så af al magt prøve at adlyde hans påbud og advarsler.

En tro, vi har fået ved at høre Guds ord, er vor vejleder. Helligånden, Ordet og den gudgivne tro lærer os op til at kende de farlige veje. Og retter os efter, hvad Ånden og Ordet siger, vokser vi op til sund, bibelsk tro.

Vi skal ikke tilpasse os verden men arbejde for, at verden tilpasses til det, Gud siger i sit ord. Bibelen er fuld af bekræftelse på, at Gud mener, hvad han siger. Derfor må vi tage imod Guds ords advarsler og vise i vort liv, at vi retter os efter dem.

At være en kristen er at være i tjeneste for Gud

Mange af de personer, vi læser om i Bibelen, var stillet overfor store opgaver Men de stolede på, at Gud var med og hjalp dem i det, som han i sit ord bød dem Paulus sagde: “Jeg kan gøre alt dette gennem Kristus, som styrker mig”, Fil 4:13 Opgiver vi uden at prøve, er det troen, der svigter og ikke styrken Vi må huske, at der står: “Uden tro er det umulig at behage Gud” Hebr 11:6

Hvad kan og skal vi da gøre? “Lad Kristi ord bo rigelig iblandt jer i al visdom, så at I underviser og formaner hverandre med salmer og lovsange og åndelige sange og ved nåden synger i jeres hjerter for Herren Og hvad I end gør i ord eller gerning, gør alt i Herren Jesu navn, og tak Gud Fader ved ham”, Kol 3:16-17 Vi mister ofte de største åndelige velsignelser, fordi vi ikke siger Faderen tak ved Jesus Det kan vi gøre både i ord og ved vore gerninger, som kan være så lidt som blot at give et bæger koldt vand (jvf Mark 9:4)

Vi skal lægge megen vægt på, at vi er Jesu tjenere Paulus kaldte sig selv “Kristi Jesu tjener” Romerne 1:1 I grundsproget står det endnu stærkere Der ser vi, at Paulus regner sig lig med en slave, som er købt af sin herre og skyldig at adlyde ham Paulus minder korinterne om dette ved at sige: “I tilhører ikke jer selv I er jo købt og prisen er betalt”, 1. Kor 6:19 b-20a

Vi er ikke vor egen herre men tilhører Herren Jesus Kristus med legeme, sjæl og ånd.

Prisen, vi er købt med, er Jesu blod, som han gav for at løskøbe os fra syndens forbandelse.

Livet som en Jesu efterfølger kræver fuldstændig overgivelse “Så formaner jeg jer da ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; det er jeres åndelige gudsdyrkelse”, Romerne 12:1 Et sådant offer til Gud er lille til gengæld for det offer, han bragte for os Isaac Watt gav udtryk for det samme i sin hymne: “Kærlighed over alle grænser, så guddommelig, kræver mit hjerte, mit liv, mit alt”

Vi kan også ofre vor lovprisning til Gud (Hebr 13:15) Og vi må ikke glemme at gøre vel og dele med andre; “thi i sådanne ofre har Gud velbehag”, vers 16 Er du ikke en påny-født kristen, vil dette være tåbelig tale for dig Paulus siger: “Ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft”, 1 Kor 1:18

I lignelsen om talenterne investerede dem, der fik 5 og 2 talenter, dem straks og fik tilsvarende i udbytte Deres herre sagde: “Vel du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget, gå ind til din herres glæde”, Matt 25:21 Der er intet, der er for småt at gøre for Gud Men er vi ikke rede til at gøre de små ting for ham, kan vi ikke gå ind til vor Herre Jesu herlighed, som den tjener, der gravede sit talent ned Det er Gud selv, der i sit ord advarer os derom

Satan er en tyv, løgner og morder

Selv om budskabet om frelse er åbent, er det tildækket for dem, der afslår at tro på Gud, “for at ikke lyset fra herlighedens evangelium om Kristus, som er Guds billede, skal skinne for dem”, 2 Kor 4:4 Gud har i sin suverænitet tilladt Satan at udøve begrænset magt over denne verden Han strejfer rundt på jorden (Job 1:7) , søgende, hvem han kan opsluge (1. Pet 5:8) Vi ved ikke, hvorfor han får lov - er det for, at Gud vil sigte os, som man sigter hvede, for at vor tro skal prøves? Det er en af Guds hemmeligheder (5 Mos 29:29)

Satan, har stor magt, men kun Gud alene har al magt (Matt 28:18) og til alle tider al autoritet over hele universet

Satan er ikke som Gud nærværende alle steder Men han sender sine engle i sit sted Kun Gud er allestedsnærværende (Sal 139:7-10)

Satan har stor kundskab men ikke al kundskab Kun Gud har al kundskab (Sal 147:5)

Satan har magt til at skjule eller forvrænge evangeliet og tildække det for dem, der fortabes (jvf 2. Kor 4:3) Ved at sige, at ikke alt det, der står i Bibelen, er Guds ord, er at gå Satans ærinde

Satan stjæler Guds ord fra dem, der hører det men lukker sit hjerte for det, de hører (Matt 13:19) Derfor skal vi tage os tid til at granske Ordet for at forstå, hvad det er, Gud siger til os deri

Tre gange i Joh ev kalder Jesus Kristus Satan for “denne verdens fyrste” Joh 12:31 , 14:30 og 16:11

Paulus kalder Satan for “herskeren over luftens rige”, Ef 2:2 “Luften” er bolig for ulegemliggjorte onde ånder, der også kaldes dæmoner Og de troende er ikke urørlige for Satan og hans dæmoner (Apg 5:3)

Satan er dæmonernes herre (Matt 12:24) , og de udfører hans vilje Alt dette er vi sat til at føre krig imod i Guds kraft

Satan er fra begyndelsen en morder og løgner Fra ham kommer alle indskydelser til mord og løgn (Joh 8:44) Da det lykkedes Satan i Edens have at lokke Eva og Adam til ulydighed mod Guds påbud ,“myrdede” han hele menneskeheden - også dig, som lever i dag (1 Mos 3:1-19) “Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede”, Romerne 5:12 Fordi Adam syndede, og fordi vi alle er blevet som han, der var stamfar for alle senere slægter, er vi alle delagtige i hans natur Og følgen er, at vi lever under Guds dom til døden, som vi kun kan løses fra ved at fødes påny ved tro på Jesus som vor frelser og Herre

Satan ved, hvormeget Gud elsker os At han er langmodig overfor os og ikke vil, at nogen skal gå fortabt Og at Gud længes efter at se os vende om, så han kan frelse os fra dommen til døden (2. Pet 3:9) Derfor arbejder han utrættelig på, at ingen skal komme til at høre og tro på Jesus som deres personlige frelser (Joh 3:36)

Satan er en stor bedrager og arbejder på at bringe alle mennesker ned på hans eget niveau. Derfor skal vi altid være på vagt imod hans inspiration til mord - også sjælemord - løgne, had, misundelse og m. m. og kun holde os til de ord, Gud selv har givet os.

Engle faldt i synd i Himmelen og blev til vore modstandere, som altid er rede til at lokke os ind i synd, så vi pådrager os Guds vrede (Åb 12:7-9)

Adam og Eva syndede i Edens have (1. Mos 3:1-7)

Kong David faldt i synd, endog han var manden efter Guds hjerte (1 Sam 13:14 og 2. Sam 12:9)

Peter faldt i synd, skønt han var en Jesu apostel (Matt 26:69-75)

Judas faldt fra sin tjeneste og apostelskab (Apg 1:25) , fordi han ikke omvendte sig fra sin synd

Ananias og Safira faldt for løgnen og fortsatte i den, hvorved de lukkede sig ude fra alt fællesskab med Gud Og døden ramte dem som et advarende eksempel (Apg 5:1-11)

Alt dette er alvorlige advarsler, som vedkommer os alle Vi lokkes let til at tro, at sådant ikke kan ramme mig Men tænk over følgende, alvorlige ord: “Den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!” 1. Kor 10:12 Dem, der mener om sig selv, at de står sikkert, er i den største fare for at falde

Satan som fristeren

Jesu fødsel var et biologisk under (Luk 1:35) Var Jesus blevet født med en jordisk fader, ville synden også have haft magt over ham Han fødtes fri fra arven fra syndefaldet, og gennem hele sit liv syndede han hverken i ord eller gerning Han gjorde kun sin himmelske Faders vilje, skønt han blev født i syndigt køds lighed “og således fældede dødsdom over synden i kødet“ Romerne 8:3

Jesus lå aldrig under for syndens magt Han blev “fristet på alle måder lig os, dog uden at synde” Hebr 4:15

Jesu komme til verden var for at ødelægge Djævelens gerninger (1 Joh 3:8) Dog kommer den endelige dom over Satan først ved denne tidsalders ende (Åb 20:10) , hvor han og alle hans dæmoner for evigt vil blive frataget al magt og ikke mere vil kunne forføre menneskeheden Det sagde Jesus selv til Johannes, og derfor véd vi, det vil blive således

Tre punkter, hvori Jesus blev fristet:

Kødets lyst” (1 Joh 2:16) Satan sagde til Jesus: “Hvis du er Guds Søn, så sig til disse sten, at de skal blive til brød” (Matt 4:3) Han fristede Jesus til at handle udover Faderens vilje for at tilfredsstille sin sult på en unaturlig måde Satan ville få Jesus til at gøre det, han havde magt til, på det forkerte tildspunkt Men Jesus havde intet ønske om at adlyde Satan men kun at adlyde Gud Han citerede 5 Mos 8:3 og sagde: “Mennesket lever ikke af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af HERRENs mund, lever mennesket”

Stolthed over livets goder”, 1 Joh 2:16 Djævelen tog Jesus med op til den hellige stad, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds Søn, så kast dig ned”, Matt 4:6 Satan ville friste Jesus til at vise, at han var Messias Derved ville han gøre troen og lydigheden overflødig Bevis, at Faderen vil udfri dig, der står jo: “Han skal give sine engle befaling om dig, så de bevarer dig på alle dine veje På sine hænder skal de bære dig, så du ikke støder din fod på nogen sten”, Sal 91:11-12 Folkeskaren ville komme til ham, fordi de havde set ham gøre et under I dag ser vi også mange, som kun kommer til Jesus for at se undere og manifestationer

Men Jesus brugte igen Ordet som våben og citerede 5. Mos 6:16 , hvor der står: “I må ikke friste Herrens jeres Gud”

Øjnenes lyst”, 1 Joh 2:16 Ved at lysten vækkes, er vi straks inde i synd Derfor har vi behov for at holde os nær til Gud Djævelen tog Jesus med op på et højt bjerg og viste ham rigerne i denne verden og deres herligheder (Matt 4:8) Dvs, at Jesus blev tilbudt alt dette uden at skulle gå korsets vej Han ville få det alt sammen af Djævelen lige på stedet Der var kun én betingelse: “ hvis du vil falde ned og tilbede mig” Men Jesus svarede igen med ord fra Skriften: “Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene” Vers 10, citeret fra 5 Mos 6:13

Vi skal lære af Jesu fristelser, at krigen om vore sjæle er intens. Vi mærker det blot ikke, dersom vi ikke virkelig er aktive, så vi for alvor står i vejen for Djævelens plan om at forføre menneskene, så de ikke bliver i stand til at tage imod Guds frelse ved at tro på Jesus Kristus. Alt dette har Gud åbenbaret for os gennem sine ord i Bibelen.

“Salige er de …” Matt 5:1-6

”Salige er de fattige i ånden” Disse ord bliver misforstået, fordi vi ikke kender til, hvad Skriften siger Vi læser i Jak 2:5 : ”Hør, mine kære brødre! Har ikke Gud udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, han har lovet dem, som elsker ham?” Og i 1 Tim 6:17 står: ”Du skal pålægge dem som er rige i denne verden, at de ikke skal være overmodige, og heller ikke skal de sætte sit håb til den usikre rigdom, men til Gud, han som rigelig giver os alle ting til vort brug”

Og Paulus skriver: ”Brødre, læg mærke til det kald I fik: Ikke mange vise efter kødet blev kaldt, ikke mange mægtige, ikke mange af høj rang Men det dåragtige i verden, det udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme Og det som er svagt i verden, det udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme Det, som er lavt i verden, og det, som er foragtet, det udvalgte Gud, for at gøre det til intet, som er noget – for at intet kød skal rose sig for Gud” 1. Kor 1:26-29

Altså er de salige, som ved, at de ikke er noget i sig selv men er afhængig af Gud i alt Gud siger: “I det høje og hellige bor JEG, og hos den, som har en sønderknust ånd, for at gøre de sønderknuste hjerter levende”, Es 57:15 De “fattige i ånden” er bevidst om deres uværdighed Det var det, Peter forstod, da han faldt på knæ for Jesus og sagde: “Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand”, Luk 5:8 Farisæeren og tolderen, som stod og bad i templet på hver sin måde, blev ikke begge retfærdiggjort Det gjorde kun tolderen, som ydmygede sig og vidste, at han var en synder ind for Gud (Luk 5:8)

“Salige er de, som sørger, for de skal blive trøstet” Denne tilsyneladende modsætning kan kun forstås af en Jesu efterfølger Hvordan kan et menneske, der er velsignet med løfte om frelse og som får lov at se frem til Guds herlighed, sørge? “Om aftenen kommer gråden som gæst, men om morgenen er der jubelråb”, Sal 30:6 Vi kan snuble over et eller andet i vort liv, og vi bedrøves så inderligt, at sorgen overskygger glæden Men Herren lader os ikke blive i sorgen men kommer os til hjælp med sit ord Og derfor stråler glæden igen, når morgensolen melder en ny dag Guds nåde er ny hver dag!

Men vi må sørge over de mange, tabte sjæle Paulus skrev: “Jeg har en stor sorg og en uafladelig kummer i mit hjerte”, Romerne 9:2 Det var sorgen over, at hans folk ikke kendte Herren Og mon ikke Paulus ofte græd over sine handlinger fra den tid, hvor han stod Jesus imod og var ond mod dem, som søgte at adlyde Herren Jesus Sorg er ofte en del af omvendelsen Det er slemt at komme til at se, hvorledes vi ser ud, set med den retfærdige Guds øjne Men så er det herligt, at Gud siger, han har kastet alle vor synder bag sin ryg og aldrig ser dem mere

”Salige er de, som hungrer og tørster” Det siges ofte, at verden hungrer og tørster efter Guds nådes evangelium Men dersom det var tilfældet, ville verdens børn være frelst på kort tid Sandheden er, at folk i verden ikke hungrer og tørster efter retfærdighed men efter at tilfredsstille deres kødelige lyster, øjnenes lyst, jordisk gods og livets stolthed (1 Joh 2:16-17) Moses er et godt forbillede på det Han havde mulighed for at få alt dette, men han valgte at lide ondt sammen med Guds folk Lykken i synd er kortvaring, men gudfrygtig lykke varer evig (Hebr 11:23-29)

To slags retfærdighed

Der er selvretfærdighed, som mange forsøger at opbygge, endog så ivrig, at de slet ikke når at se hen til den gudgivne retfærdighed men prøver at opfylde de krav, loven fortæller om Sådanne giver Paulus det vidnesbyrd, “at de er nidkære for Gud, men uden forståelse”, Romerne 10:2 Læs i sammenhæng fra vers 1-3 Også mange, som mener det alvorligt med deres kristendom, søger retfærdighed ved lovgerninger Vi kan ikke frelses ved selvretfærdighed, kun ved den retfærdighed, vi får ved tro på Jesus

Paulus skriver: “Af nåde er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig”, Ef 2:8-9

Retfærdighed fra Gud får vi kun ved tro på Jesus Paulus skriver: “Kristus er lovens ophør, så retfærdigheden gives til enhver, som tror”, Romerne 10:4 Tro bringer varig glæde og lykke “Thi med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frelse” Romerne 10:4 En troendes liv er et retfærdigt liv Men de lever ikke som retfærdige for at vinde frelsen, men fordi de er frelste

Glæde og lykke er frelsens løn I dette liv findes ikke nogen større glæde end at opleve frelsen ved tro Og der kommer noget, der er endnu bedre Johannes sagde: “Vi ved, at når Jesus kommer igen, skal vi blive lig ham, thi vi skal se ham, som han er”, 1 Joh 3:2 Vi skal se ham i hans herlighed Det vil blive himmelsk lykke!

Jordens salt og lys (Matt 5:13-14)

Vi skal være som salt og lys. Salt er aseptisk. Det kan ikke kurere noget, der er forrådnet, men kan forhindre forrådnelsen i at opstå. Saltet indgår også som en del i vor daglige føde og sætter smag på maden. Således skal vor kristne indflydelse ikke mangle, hvor vi færdes i verden. Vort kristne “salt” skal være med til at modvirke forrådnelse, både i tale og væremåde. Disciple har en meget vigtig funktion - at være jordene salt. Er vi salt, eller er vi blevet “saltløse”?

Verdens lys Vort lys skal skinne for menneskene, at de må se vore gode gerninger, som er frugten af, at vi følger Jesus, og herliggøre vores Fader, som er i Himlen “Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham Hvis vi siger, vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden”, 1 Joh 1:5-6 Gud har ikke tændt sit lys i os, for at vi skal skjule det, men for at alle kan se ved det

“Øjet er legemets lys; hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys” Matt 6:22 Dersom vort øje er fæstnet på Guds ord for at se, hvad der er Guds vilje, vil vi blive fyldt med Guds lys, “for i ham, er der slet intet mørke”, 1 Joh 1:5 Etgodt øje” har ikke “blikket rettet mod de synlige ting men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt”, 2 Kor 4:18 Det er grunden til, at Paulus siger: “Jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen” Fil 3:8-9

Et ondt øje ser på det, denne verden, hvor Satan er gud, har at tilbyde (2 Kor 4:4) Hvad prioriterer vi mest? Har de kristne værdier den største betydning for os, eller har vi “solgt ud” af dem til fordel for noget fra verden? Vi må ikke glemme, at verden og dens lyst forgår, men alt, hvad Gud giver, evigt består Eller glemme, at der kun er én Herre, der har givet os “en arv, som er uforgængelig, uden pletter og uvisnelig”, 1. Pet 1:4

Lær af Jesu bøn (Matt 6:9-13)

I gammeltestamentlig tid blev der ikke bedt frit, som vi gør i dag. Det var almindeligvis en stor og æret rabbi, der stod for bønnerne. Og man bad så de bønner, man derved lærte. Johannes Døberen lærte sine disciple at bede. Og Herrens disciple bad ham om det samme. Herrens bøn var dog mere end et forbillede på, hvad de skulle bede til Gud om. Den var et billede på at bede i samme dybde, som Jesus gjorde i sin bøn.

Vor Fader i Himlen!” Sand bøn er afhængig af vort tilhørsforhold til Gud gennem tro på Jesus Kristus Og med ordene: Vor Fader, viser vi, at vi tror på ham som vor Fader David begyndte sin hyrdebøn med ordene: “Herren er min hyrde”, Sal 23:1 Det viser, at der var et fællesskab mellem David og Herren

Helliget være dit navn, Komme dit rige. Ske din vilje, som i Himmelen, så og på jorden!” Vi skal ære Guds hellighed og underkaste os hans vilje. Og ikke blot skal vi underkaste os, men vi må bede om, at hele verden må gøre ligeså. Vi længes efter, at hans rige må komme.

Giv os i dag vort daglige brød!” Gud kender til vort behov for de daglige nødvendigheder. Og det er godt at bede om alt dette hver ny dag. Ligesom Gud dannede jorden, som drejer rundt, for at vi kan leve på den, gjorde han også vort legeme underfuldt på alle områder, så det kan fungere dag efter dag ved hans forsyninger af enhver art.

Forlad os vore synder, som også vi tilgiver dem, som står i skyld til os!” Vi har fællesskab med Gud, og for at bevare dette fællesskab må vi tilgiver andre, som måske har båret sig forkert ad overfor os, fordi Jesus har tilgivet og forløst os ved sit blod (6:14-15) Vi får tilgivelse for vore synder på grund af Guds rige nåde (Ef 1:7) Og vi er skyldige at tilgive vor næste op til syv og halvfjerds gange, fordi Gud har tilgivet os så meget mere

Led os ikke til fristelse, men udfri os fra ondt!” (Hjælp os til ikke at blive overvundet af fristelser, men udfri os fra Den Onde.) Vi skal ikke være stolte og tro, at vi ikke kan blive fristet i de prøver, som Gud tillader, der kommer på vor vej, men må konstant huske, hvor svage vi er og hver dag bede ham beskytte os imod Satans fristelser.

Gud mener sit ord alvorligt

Denne gennemgang af noget af det, Bibelen siger til os ved Guds inspirede ord, viser os så meget, at vi ikke kan rumme det alt sammen men må tage lidt ad gangen. Vi må fordybe os i det, så det rigtig bliver til åndelig føde og visdom til at vandre ret på den vej, der ligger foran os.

Gud mener meget mere med sit ord, end vi forstår. Vi ser ofte kun overfladen og lader det i dybden ligge. Ved en overfladisk læsning i Bibelen følger vi kun Jesus på afstand og får kun del i en “afstands-kristendom”. Om en sådan er nok til evig frelse, får vi først at se, når vi hører dommen over os. Men Bibelen advarer os gang på gang om ikke at være en kristen på afstand men tage vort kors op og følge i Jesu spor. Det er ikke behageligt at tage sit kors op. Der er ingen ære ved i oprighed at ville tjene Gud. Men det var langt mindre behageligt for Jesus at bære sit kors og hele verdens synd.

Vil vi være ven med verden og blive godtaget ting, som Gud ikke vil være med i Bliver vi populære i verdens øjne, er der noget galt med vor kristendom Venskab med verden er fjendskab med Gud Mange lader sig narre til at bygge på en “billig” kristendom Men slår den til på dommens dag? Bibelen giver os ingen garanti derfor men siger i stedet advarende: “ fordi du er lunken vil jeg spy dig ud af min mund”, Åb 3:16 Gud mener det alvorligt med sit ord Måtte vi tage disse ord, talt af Gud selv, til os på samme måde

* * *

Vogt dit sind

Det er vigtigt at vogter vort sind, thi det, der går ind i vort sind, kan nå vort hjerte (Ordsp 4:23 og Fil 4:8) Det er gennem vort sind vi bedrages og at forførelserne får adgang (2 Kor 11:3) Og forførelse leder til åndelig trældom (2 Kor 11:3) Et passivt eller tomt sind er som en invitation til dæmonisk infiltration

De troendes kendemærke må være, at de vedblivende er ivrige efter at nå til en større kundskab om godt og ondt (Hebr 5:14) At lade Guds ord være dommer over alle ting (4:12) Guds ord befaler os nemlig at prøve og afslå at tage imod det, der ikke kan bestå prøven (1 Tess 5:20-22) Vi skal i alle ting være årvågne og opmærksomme (Matt 24:4) og ikke tage imod noget uden at vurdere, om det stemmer med Bibelen (Apg 17:11)

Det vigtigste for os er at tjekke ånden i det, vi hører og ser (1 Joh 4:1) Der er 3 slags ånder: Helligånden, onde ånder (ånde-guider) og vor egen, kødelige ånd Ligesom Helligånden arbejder med forskellige gaver, tjenester og aktiviteter (1 Kor 12:4 ff), gør også de onde ånder Satan kan manifestere sig som en lysets engel og hans tjenere som retfærdighedens tjenere, dvs som kristne Du har det største behov for at bruge den nådegave, der hedder åndelig bedømmelse, så du klart skelner imellem disse ånder (1 Kor 12:4 og Hebr 5:14)

Vi må lære at tænke og se, som Gud gør Guds ord er ægte og kan ikke efterlignes (Joh 8:32 , 17:15-17, Romerne 12:2 og Ef 4:23) Men Satan bruger både Guds ord og ændrer i citaterne, dersom det passer ham (Matt, 4:1-11 og 1 Kor 2:6-15) Hvis vi derfor ikke kender Ordet og adlyder det, vil vi ikke være i stand til at stå imod det, der kommer (2 Tess 2:9-12 , Jak 1:22-25 og Matt 7:24-27)

Se på frugterne

For at være i stand til at opdage forførelserne og sejre over dem, må vi holde os nær til Gud og til stadighed indtage rigelig med “fast føde”, Hebr 5:14 Vi må se på frugterne (ikke gaverne) i en persons liv Mennesker kan se ud som gode kristne men indvendig være ulve i fåreklæder (Matt 7:15-23 og Apg 20:29-32) Prøv læren i den menighed, du kommer, om den viser hen til Gud som suveræn Herre (5 Mos 13:1-5) Og om Jesus står som det centrale i det, du hører Stemmer læren med Skrifterne? (2Joh 9-11) Læres der lydighed mod Guds vilje? (Matt 7:15-23) Satan vil kun fortælle sandheden, så længe det fremmer hans egne formål (2Moseb Kap 7 og 8 og Apg 20:29-32) , derfor må vi lære nøje at skelne

I 4.Moseb. 22-24. kap. læser vi om Bileams forsøg på at forbande Israel, hvor han brugte trolddom i sine to første forsøg.

Men ingen trolddom eller forudsigelse kan bruges imod Israel - dersom Gud bevarer dem (23:23) Ligesådan er det med troende, som vandrer i sandhed og lys Es 44:25 fortæller, at Gud tilintetgør løgnernes tegn og gør spåmænd til dårer men stadfæster og fuldbyrder sine tjeneres ord Derfor skal vi ikke frygte for noget, så længe vi holder os til ham, som er sandheden, vejen og livet.


Debat: Hele Skriften er inspireret af Gud

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Kristenlivet generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation