Dæmoniske bøger

af Kim Andersen
Lagt på d. 21/06-02



Der er flere der løbende har advaret forældre, børn eller mennesker i almindelighed om Harry Potter, Pokémon og andre okkulte bøger, spil og film.

Selv har jeg stor respekt for disse medier, som er af okkult indhold, og vil ikke have med det at gøre.
Jeg har dog tendensen til at se på humoren, spændingen og de gode effekter, frem for det faktum at det i virkeligheden er visualisering af den okkulte verden, såvel i vores fantasi og bevidsthed som lysende klart for vore øjne
Man siger til sig selv, at bogen eller filmen osv. bare er en god ide forfatteren selv har fået – at der er tale om en god og udviklet fantasi.

Men, tænker man over det, og undersøger lidt, finder man ud af, at de ikke selv har fundet på historierne, men igennem meditation har fået historierne.
Fra hvem får man informationer når man mediterer?
Mange mener at man i kristen bøn – altså bøn til Gud kan meditere. Men hvad betyder meditation – og hvad er det der sker?

Når man mediterer, er man helt stille og fokuserer inden i sit hoved på en ting (en af metoderne). Man tømmer sit sind for tanker for at åbne op for den åndelige verden.
De fleste som mediterer, har en guidet meditation, hvor de får en åndelig guide, der tager dem med i en rejse – som mange tror er en rejse i sit eget sind for at finde fred, få afstresset eller svar på nogle personlige spørgsmål.
Men det er ikke det som sker. Det er en åndelig rejse hvor den åndelige guide – som er en dæmon – viser dig sider, de mørke sider af den åndelige verden, på en lys og venlig måde, og du får et surrogat for virkelig sand fred, som kun giver dig kødelig og sjælelig tilfredsstillelse.
Det er dybt psykologisk det der forgår – og er der nogen der kender til den menneskelige psyke, er det den dæmoniske verden, for det er igennem psykologien dæmonerne narrer de involverede.

Det vil sige at igennem meditation, får man kontakt med den dæmoniske verden, og derfra modtager billeder, ideer, tanker, visioner og meget mere.

Vi må skille bøn til Gud og meditation ad. De to ting er som lys og mørke.
Når du beder til Gud, er det en bøn fra dig, dine tanker og dine ord. Tømmer du dit sind under meditation og er helt stille osv. siger det sig selv at du ikke kan bede til Gud, for hvor er dine ord og tanker?

Vi skal meditere på Guds ord siges der. Vis mig det i Bibelen. I Bibelen står der at vi skal grunde over Guds ord. Og det betyder at vi skal læse ordet, sætte os tilbage i stolen og tænke over hvad vi har læst. Vi skal grunde over og granske skrifterne for derigennem at lære Gud bedre at kende. Alt sammen forgår i fuld mental bevidsthed. Ikke noget med åndelige rejser, med tomt sind eller nogen form for metoder.

Nej, meditation er ene og alene et redskab til den okkulte verden, så er du kristen, så lad dig ikke narre til at bruge disse metoder, for det er ikke den hellige Gud som du får fat i, men løgn ånder som fanger dig i et åndeligt net, der bevirker total forvirring uden du selv mærker det…

At man modtager ideer og andet fra den dæmoniske verden igennem meditation, vil jeg vise ved at bringe en radioudsendelse frem jeg hørte på P1. Et interview med en kendt og anerkendt børnebogsforfatter Anne Lilmoes, som har skrevet flere børnebøger. Og jeg vil nævne 3 bøger som blev nævnt i denne udsendelse:

  • Rejsen til de hæse skyggers land
  • Du min Jonatan
  • Yaxhiri (7 bind)

    Sjovt nok er alle disse bøger modtaget igennem meditation – ligesom resten af hendes efterfølgende bøger.

    Om bogen ”Rejsen til de hæse skyggers land” forklarer Lilmoes selv (taget fra http://www.hoest.dk/lilmoes.html):

    I den sidste tid, før jeg standsede for alvor, så jeg ret ofte nogle sorte, sœrt klumsede skygger hoppe rundt for mit indre blik, og for mit indre øre hørte jeg nogle hœse og krageagtige skrig. Jeg undrede mig, fordi de billeder og lyde blev ved med at komme tilbage, og jeg spurgte mig selv: Hvad er det, de vil mig? indtil jeg pludselig en dag klart og tydeligt opfattede svaret: De vil skrives om.

    Hvor skyggerne kom fra, vidste jeg ikke, men jeg vidste, at jeg skulle holde øje med dem. Og så begyndte der også at komme ord dumpende. Somme tider hele sœtninger. Og små filmstumper. Jeg forstod, at jeg måtte koncentrere mig og fokusere min bevidsthed på at fange det, når det kom.

    Derefter fandt jeg ud af at stille spørgsmål. Jeg gjorde det altid kun, når jeg satte mig og mediterede, for jeg opdagede, at så ville svarene på et eller andet tidspunkt komme flydende i form af ord, billeder eller lyde, og det var bare op til mig at tolke dem. Hvis jeg derimod stillede spørgsmål uden at gå ind i dybden eller op i højden i koncentration og meditation, så krampede det hele til og blev ødelagt.


    ”Rejsen til de hæse skyggers land” er en børnebog som handler om Lotte, hvis lillebror er ved at dø, uden at nogen kan stille noget op. Men en dag møder Lotte en søster, som hun ikke vidste, hun havde, og de to piger drager ud på en eventyrlig og farefuld rejse for at redde det lille barn.

    Det lyder jo som en ganske almindelig børnebog, som noget der ikke er andet end en god historie.
    Men der er bare mere i det.

    Vi har nu kort set på at den Åndelige verden har god indsigt i den menneskelige psyke. Psykologi er fra grunden af opstået fra okkulte kilder, men det er en anden historie.
    Når disse ord og billeder Anne Lilmoes modtager igennem meditation kommer fra disse dæmoner, er det klart der ligger mere i det end en god historie.
    I disse historier ligger et psykologisk indhold, som voksne måske ikke ligger mærke til, men det planter noget i børnene – hvilket også beviser sig selv, da disse bøger sammen med Harry Potter og andre dæmoninspirerede bøger, er mere eftertragtede blandt børn end nogen andre. Den forståelse og tænke måde børn lærer igennem disse bøger, gør at de ikke forstår den lyse side af den åndelige verden. Den verden hvor Gud er vor vejleder og giver os forståelse der til evig tid er værdifuld.

    Vi ved at den dæmoniske verden hader al Guds skaberværk og vil prøve at skille mennesket fra Gud.
    At få fat i mennesket fra barnsben af, er helt klart det ultimative. At give dem en forkvaklet åndelig forståelse fra starten af, kan ødelægge deres liv og deres chance med Gud for evigt.

    I Bibelen, Ordsp 22:6 står der: ”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den
    I den Norske King James står det lidt bedre: ”Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.

    Hvilken vej vil du lære dit barn at gå? – Jeg er ikke i tvivl!

    Nu siger du sikkert til dig selv igen, ”arrhh, der er så mange fanatiske mennesker, det er jo bare en historie.
    Tænk dig om – tag ingen chancer. Hvad nu hvis det er rigtigt det jeg skriver og dit barn mister evnen til at forstå Guds sandheder?
    Du mærker måske ikke at dit barn bliver påvirket af det. Men den dag kommer da dit barn skal stå på sine egne ben og vide hvad det skal tro på. Det er der det hele kommer til udtryk. Når et menneske først har fået interesse for det okkulte og er blevet viklet ind i det, skal der et mirakel til at få det ud af løgnen igen. Og løgnen er så besnærende til den sande kristne tro, at det kan være meget svært at få øje på det. Men der er nogle nøgle ord og forståelser som er fordrejet, og kan smitte af på mange områder af åndelig forståelse og åndelige værdier.
    En smule surdej gennemsyrer hele brødet. – En smule vranglære gennemsyrer hele forståelsen af Bibelen og dermed forståelsen af Gud.

    Lad os tage næste bog ”Du min Jonatan”.
    Der fik Anne Lilmoes sætningen ”Du min Jonatan” – også igennem meditation, og hun tænkte hvad er det for noget. Og det var så også en bog der skulle skrives.

    Yaxhiri – er navnet på en heltinde, som hun igennem meditation fik navnet på bogstav for bogstav. Da hun endelig havde navnet, vidste hun hvem Yaxhiri var og kunne skrive bøgerne.
    Titlerne på de 7 bind er:

  • Hvad floden bragte
  • Når Ørkenens Rose blusser
  • Shaman i dit hjerte.
  • Dyrets mœrke på din skulder
  • Snemarkernes hemmelighed
  • En gave af kraft
  • Fra stjernernes hav

    Yaxhiri er et navn indgivet af dæmoner – da det er modtaget igennem meditation, og jeg tror det er navnet på en dæmon, ligesom Yaxiris elskede Shaman er navnet på en dæmon.

    Jeg tror at børn igennem disse historier finder kærlighed til disse dæmoner, fordi de lærer dem at kende og har en storslået evne til at forene sig med disse personer. De sætter sig ind i en historie som var det dem selv det handlede om, og ved at lære disse ting som heltinden Yaxhiri gør, åbnes der en dør i deres sind, som dæmonerne har adgang igennem.

    Bare titlerne i sig selv, giver mig myrekryb – ”Snemarkens hemmelighed” - er det narkotika der er tale om her? – at Yaxhiri ”gemmer” sig i nakotikaen?
    Måske er det ikke det der står – jeg har ikke selv læst bogen, men måske er det noget børnene lærer, at de kan ”gemme” sig i stoffer når problemerne trænger sig på? – Læs intro til bogen: ” Zuresh bliver uretfœrdigt dømt og sendt i fangelejr, og Yaxhiri må forlade sin lille søn for at skjule sig. Hun har svoret at hœvne sig, og det løfte agter hun at holde.
    Shaman i dit hjerte” – hvad med Jesus i dit hjerte?
    Dyrets mœrke på din skulder” – er det en version af Åb 13:16-17 ”Det (dyret) får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande”
    En gave af kraft” – Satans svar på Åndens nådegaver?
    Fra stjernernes hav” – er vi ude i noget undervisning om astrologi? – eller astralrejser som meditation også fører til?
    Dette er bare gæt, men titlerne i sig selv synes jeg udsender signalet ”Beskyt dine børn, brænd disse bøger”

    Disse bøger er ikke blevet verdenskendt som Harry Potter. Men så tænk på hvor meget mere okkult der må være i Harry Potter bøgerne, når de er blevet så verdenspopulære som de er. I hvilken grad bliver børnene forført af disse bøger? – jeg mener der er tale om ”åndelig voldtægt” og burde stå klart for enhver, at de skal holdes så langt væk fra livet som muligt. – Det samme gælder filmene og Pokémon, Digimon, diverse computer spil og meget mere.
    Lær ikke dit barn denne vej, men vejen til Gud. Alt andet er idioti – og misrøgte af dit barn!

    For dem som har ”Real Audio” har jeg vedlagt nogle lydfiler hvor man kan høre Anne Lilmoes fortælle om disse bøger.

  • Rejsen til de hæse skyggers land (685 kb)
  • Du min Jonatan (444 kb)
  • Yaxhiris (979 kb)


  • Debat: Dæmoniske bøger

    Skriv kommentar

    Navn*
    E-mail* (vises ikke)
    Kommentar*

    Emne: Bøger og film og spil

    Information & kontakt

    Kontakt

    Skriv til Tagryggen, på mail:

    Ophavsret

    Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
    Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
    Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
    Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation