Dommen: - Retfærdig! eller: Skyldig!

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 12/05-02



”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5:24.

Så længe vi nyder livet og alt går let, tænker de færreste på livet efter døden, hvilket kan begynde i næste øjeblik. Men lykkelige er alle, der da er frelst ved tro på, at Jesu Kristi blod renser os fra al synd.

Ikke alle har valgt at tro dette, og for dem bliver dommen en forfærdelighed, som ikke kan ankes. I Salme 7:12-13 står: ”Gud er en retfærdig dommer, og Gud er vred hver dag (på de gudløse). Hvis han (den gudløse) ikke vender om, vil Gud, hvæsse sit sværd. Han vil spænde sin bue og gøre den klar.”

Og vi læser i Rom. 2:5-6: ”Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede til vredens dag, da Guds ret-færdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger.”

Vi samler alle skyld over os, fordi vi hver dag fejler i mange ting. Velsignede er da dem, der har taget imod Guds frelse ved tro på Jesus, hvis blod renser os fra al synd, fordi han gav sit liv som et syndoffer for dem, der vender sig til ham og tror på ham. Men over dem, der ikke vil tro, hviler Guds vrede. For det første fordi de ikke har villet tro på ham, og for det andet fordi de ikke har taget imod hans udrakte hånd, der bringer frelse og syndernes forladelse.

Bibelen fortæller om dommen over Noas samtid. Dommen over enkelte nationer.* Og over enkelte byer. (Se dommen over Ninive i Jonas 3:4.) Dommen over Israel. Og den sidste dom over hvert enkelt menneske.

* Se Es. 13:19-22. Og i Jer. 47:4 står: ”For den dag kommer og bringer ødelæggelse over alle filistrene. Fra Tyrus og Sidon udryddes hver den, som er igen, og som kunne hjælpe. For Herren skal ødelægge filisterne.” Og læs om Guds dom over Edom i Jer. 25:12-14 med flere steder, og i Obadias.

Og til slut Guds dom over alle nationer.

Gud fælder dom over os, når vi vælger egne veje – også dersom vi i uvidenhed kalder dem for Guds veje. Vi mangler oplæring i at kunne gå på Guds hellige vej, og når vi i uvidenhed fejler, har vi ikke Guds velsignelse over os men må mærke hans tugt, som han sender os af kærlighed, fordi han vil, at vi frelses.

Vi læser i Hebr. 12:6: ”Den, Herren elsker, den tugter han, og han hudstryger hver søn, han har kær.” Hudstryger kommer fra det græske mastigoo og betyder at slå eller piske. Det samme ord er brugt i Joh. 19:1 om piskningen af Jesus.

Zak. Nielsen skrev således om Guds tugt:
Jeg ved det, Gud, jeg trænger til din tugt,
Den vækker mig, når jeg din hånd vil slippe,
Tit bli´r mit hjerte stolt og vild dets flugt,
Derfor du stundom må dets svingfjer klippe.
Jeg véd, du tugter ej med hævn og harm,
du elsker mig trods syndens vilde lyster;
jeg véd, din kærlighed er rig og varm,
og varmest, når du mest mig gennemryster.
Og dog, hver gang dit revserblik mig når,
hver gang jeg under tugteråget prøves,
det tykkes mig, din hånd den er så hård
og trykker hårdede, end det behøves.
Vel er min bøn: ”O Gud, din vilje ske!”
så ofte under frejdig tro opstegen;
men tit, når jeg din vilje får at se,
jeg mærker, at jeg mente dog min egen.
Da vakler jeg; jeg véd jo, du har ret,
at alt du for mig til det bedste mager,
jeg véd, du tager på mig mildt og let,
det er kun mig, der uden årsag klager.
O, lær mig ret at ville, hvad du vil.
Hold troens vinge oppe, når den daler!
Og tugt mig kun, men giv mig nåde til
at bøje mig og tie, når du taler.

Det er med bedrøvelse, Gud ser, at nogle ikke vil tage imod hans frelse. Dem tugter han også, for om vi dog måtte besinde os og tage imod den nåde, han rækker alle dem, der vil tro på Jesus Kristus.

Gud har ikke til formål at sende dom over os, men vi er som ulydige børn, der gerne går egne veje. Da skiller vor synd os fra Gud, og derfor kom den tunge straf, døden under Guds vrede, der lå på os alle, over Jesus. Han døde under Gud Faders dom, fordi han bar vor synd. Derfor lod Gud også profeten Esajas forudsige: ”Han blev gennem-boret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred.” Es. 53:5. På Golgata faldt en af Guds uundgåelige domme. Jesus blev straffet, for at vi kunne gå fri.

Men afviser vi vedblivende Guds frelse ved tro på Jesus som vort syndoffer, kan vi ikke havde fællesskab med ham og står da efter døden indfor dommen uden en frelser, der har båret vore synder og givet os sin retfærdighed.

Vor løn i Himlen


Dem, der tror på forsoningen ved tro på Jesus, kommer ikke for dommen. Hvorledes skal vi da forstå disse ord: ”Vi skal alle stilles frem for Kristi domstol” Rom. 14:10. Jeg forstår det på den måde, at har vi søgt renselse for vor synd ved tro på Jesu blods frelsende kraft, er spørgsmålet om vor frelse afgjort, idet Jesus har båret og udslettet vore synder. Det er da kun vore gerninger, der bedømmes foran Kristi trone.
Og for disse gerninger i troskab i at tjene Jesus får vi løn. Paulus skriver ”Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den, som er lagt, det er Jesus Kristus. Men hvis nogen bygger på denne grundvold med guld, sølv, kostelige stene, træ, hø eller halm, skal den enkeltes arbejde blive åbenbaret, thi dagen skal vise det, den skal blive åbenbaret med ild. Og ilden skal prøve den enkeltes arbejde, hvilken kvalitet det er af. Hvis det arbejde, han har bygget op, bliver stående, skal han få løn. Hvis hans arbejde brændes op, skal han miste lønnen; men selv skal han bliver frelst, dog som gennem ild.” 1.Kor. 3:11-15. Og vi læser i Jer. 17:10: ”Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne, for at give enhver efter hans færd og efter hans gerninger.” Disse ord er dobbelt i sin mening med både dom og løn.

Ved bortrykkelsen får vi en sejrskrans, fordi vi i troskab har ventet på Gud. Vi læser i 2.Tim. 4:8: ”Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig — og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.”

Og Peter skriver: ”Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.” 1.Peter 5:2-4.

Men i Åb. 22:12 står der allerklarest om vor løn i Himlen: “Jeg kommer snart, og med mig min løn for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.”

Og i Åb. 21:7: ”Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.”

Det har været Guds plan fra begyndelsen, at vi skal sejre og gå ind i Guds gerning. Paulus skriver: ”Vi er hans værk, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud har gjort færdige på forhånd, for at vi skulle vandre i dem.” Ef. 2:10. Og han skriver i 4:24: ”…iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.” Og i 2.Kor. 5:17 står: ”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste.” Det er en af de forberedte gerninger, som der skal dømmes om, hvorvidt de er gjort til Guds ære.

Saml jer skatte i Himlen
Vi læser i Matt. 6:19-21: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér skal dit hjerte være.”

En person, der samler sig skatte på jorden – og ikke i Himlen - vil miste alle disse skatte tillige med sin frelse. Jesus sagde: ”Den, som (i verdens øjne) har reddet sit liv, skal miste det; og den, som har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Matt. 10:39. Det er vor frelse, det gælder, vor sejrskrans.

”Fordi du har taget vare på mit ord om udholdenhed, vil jeg også fri dig fra den prøvelsens time (trængselstiden), som skal komme over hele verden for at prøve dem, der bor på jorden.” Åb. 3:10.

Og vi læser i Filp. 3:21: ”Han skal forvandle vort forgængelighedslegeme så det bliver ligedannet med hans herlighedslegeme. Det skal han gøre ved den kraft som gør ham i stand til at underordne alle ting under sig selv.”

Ved bortrykkelsen skal alle genløste rykkes op til Jesus i et nu ( i et minisekund) og få et nyt legeme. (1.Kor. 15:52.) ”De kloge skal skinne som himmelhvælvingens glans. Og de, som har ført de mange til retfærdighed, skal lyse som stjernerne for evigt og altid.” Dan. 12:3.

Paulus siger: ”Vi er ikke som de mange, som forfalsker Guds ord for vindings skyld. Men ud fra renhed, som af Gud, taler vi for Guds åsyn i Kristus.” 2.Kor. 2:17. Derfor skjuler han heller ikke, at vel er vi forløste ved tro på Kristi dyrebare blod, men må også stå til ansvar for det, vi gør. Og at vi skal bruge de talenter, Gud har givet os. Da skal det komme frem, om det er med guld og sølv eller med hø og strå, vi har opbygget vort liv.

”Den grundvold, Gud har lagt, ligger fast og har et segl med denne indskrift: ”Herren kender dem, der hører ham til.” Og: ”Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.” 2.Tim. 2:19. Har vi ringeagtet disse ord, står vi til dom og har ingen skatte i Himlen.

Domstimen er snart en realitet


Kong Herodes iførte sig ”sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. Da råbte folket: ”Det er en gud, der taler, ikke et menneske!” I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.” Apg. 12:21-23.

Gud dømmer hårdt, når noget urent er på vej ind i hans menighed. Vi læser også om det i Ap.g. 5:1-11. Gud accepterede ikke, at Ananias og Safira prøvede at lyve for ham, men lod sin dom gå over dem.

Gud er langmodig og giver os tid på tid til at fortsætte i vort oprør imod ham. Utroligt mange tror, at Gud har givet os et ”tag selv bord”, hvor vi kan tage det vi vil, og lade resten ligge. At vi kan ændre i Guds ord som vi vil under mottoet, at tiden i dag er en anden. Men Gud er den samme i dag, som han var førhen. Og tiden for hans langmodighed er ved at rinde ud. Hans domstime er ifølge hans eget ord snart inde.

Vi læser: ”Og jeg så en stor, hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ikke nogen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og en anden bog blev åbnet: livets bog. Og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og Døden og Dødsriget sine døde; og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og Dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” Åb. 20:11-15.

Den anden død er ikke udslettelse men at være borte fra Gud for evigt, ude af hans plan og i evig pine.

Foran denne store, hvide trone vil enhver form for ondskab blive dømt. Og vore hemmelige synder viser sig at ikke være hemmelige for Gud. Al ringeagt for Guds påbud om, hvad der er synd, kommer frem og dømmes i henhold til det ord, han har givet os: ”Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.” Joh. 12:48.

Det vil blive forfærdelsens dag. Vi læser: ”Jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. Og de sagde til bjergene og klipperne: ”Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! For nu er deres vredes store dag kommet; og hvem kan da bestå?” Åb. 6:15-17.

Hvad mere vil ske på dommens dag for dem, som ikke har taget imod Jesus? ”Dér skal være gråd og tænder-skæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor.” Luk. 13:28.

Uden undskyldning


Ingen har nogen undskyldning for at have overset Guds advarsler om den evige dom over dem, der ikke tager imod hans frelse.

”Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: ”Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! thi hvis de mægtige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum!… Til Dødsriget (den del, der er forstadiet til ildsøen) skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.” Matt. 11:20-24.

Alle er uden undskyldning for ikke at vide noget om Gud. Vi læser i Rom. 1:18-20: ”Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden ved uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger.”

Men hvad så med dem, der aldrig har hørt om Gud?

”Dem, som har syndet uden lov, vil også gå fortabt uden lov. Og dem, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men dem, som gør loven, vil blive retfærdiggjort. Thi når hedningerne, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden — på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.” Rom. 2:12-18. Der vil altså være flere grader af straf for dem, som ikke tror eller ikke kender Gud.

Bibelen skjuler ikke sandheden om ildsøen. Gud advarer os fordi han elsker os og ikke vil, vi skal komme under hans dom til ildsøen. Jesus sagde: ”I slanger, giftslangers afkom! Hvordan kan I flygte fra helvedes dom? ” Matt. 23:33.

Og da Jesus fortalte om den rige mand og Lazarus (Luk. 16:19-31), skjulte han intet men advarede i sin kærlighed om den forfærdelige tilstand, ufrelste går ind til, når de dør uden Gud. Skulle vi da ikke også gøre det?

Dødsriget


Dødsriget er et ventested på det, der er endnu værre. Og dette sted er omtalt 53 gange i Bibelen, så ingen kan sige, at de ikke kan vide noget om det.

Vi er alle født til noget stort: Til for evigt at være sammen med universets skaber og Herre, Gud Almægtig! Intet var for dyrebart til, at han ville give os en fuldkommen frelse. Gud* gav sit eget blod til soning for vor synd og at dø i vort sted. Fra begyndelsen af sagde han advarende til Adam: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!” 1.Moseb. 2:16-17.

* I 1.Tim 3:16 står: ”Stor er den gudsfrygts hem-melighet: Gud blev åbenbaret i kød… optaget i herlighed.” Det var altså Gud selv, der sonede vor synd og døde og opstod i herlighed.


Adam og Eva spiste og blev skyldige til døden (altså til for evig være borte fra Gud.) Adam skabtes i Guds billede, medens hans efterkommere skabtes i Adams billede. Det er vi altså også, dersom vi ikke fødes på ny ved tro på Jesus. ”Dette er Adams slægtsbog. På den dag Gud skabte mennesket, formede han det i Guds lignelse…. Adam havde levet i hundrede og tredive år, da blev han fader til en søn i sin egen lignelse, efter sit billede”.

Vi har et valg. Men en dag er muligheden for valg forbi. Nogle har taget imod frelse, og skal for evigt være sammen med Jesus Kristus. Andre er døde uden at vælge frelsen og har en evighed foran sig uden Gud. De ville gerne bruge af Guds rige gaver, mad og drikke, hus og hjem og jordiske glæder. Men ham, som er alle gode gavers giver, ville de ikke tage imod.

Hvor er deres fremtid?

”…de er alle sammen blevet overgivet til døden, til jordens nedre dele, blandt menneskenes børn, til dem, som farer ned i afgrunden.” Ez. 31:14. (Læs min tidligere artikel ”FARET VIL OG MISTET DEN RETTE VEJ. Her skriver jeg om dette sted og om den forfærdelige gråd, der stiger op fra utallige røster.)

I Ez. 32:18 får vi et vidnesbyrd om, at dette sted ligger i jordens indre (hvor der er en ildsø af lava): ”Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende hob og kast den ned i jordens nedre dele, både hende og de mægtige folkeslags døtre, sammen med dem, som farer ned i afgrunden.”

Dødsriget – et ventested før dommen foran den store, hvide trone


Dødsriget og ildsøen er ikke det samme. Vi så, at Dødsriget er en ventesal for dem, der ikke har ladet sig frelse. Men også Dødsriget er et dommens sted. Vi læser: ”Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i Dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.” Luk. 16:22-24. Efter Jesu opstandelse kommer de frelste ikke til Dødsriget men går direkte til paradis, indtil de ”overklædes” ved bortrykkelsen.

Paulus skrev: ”Brødre! vi vil ikke, at I skal være uvi-dende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham. Dette siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra Himlen. Og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, bortrykkes i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren..” 1.Tess. 4:13-18.

Også i Åb 20:14 ser vi, at Dødsriget* er et midlertidigt opholdssted: ”Derefter blev Døden og Dødsriget kastet i ildsøen…..” Et endnu værre sted.

* Som vi så findes de helliges sted i Dødsriget ikke mere efter Jesu opstandelse. Derfor er det de ufrelstes afdeling i Dødsriget, der her er tale om.

Frygt ikke for ildsøen, hvis du hører Gud til


Jeg er sorgfuld over de mange, der har været nær Guds rige, men af en eller anden grund har givet op, før de nåede målet og tror på Guds løfter, når han siger: ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud..” Joh. 6:37. Se også Joh. 1:12, hvor vi har det herlige løfte, at alle, der tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn.

Har du ikke taget imod Jesus, fordi du er blevet fyldt med menneskelærdomme, som har været så byrdefulde, at du har måttet give op. Kom da til besindelse og tag imod Jesus, der siger: ”Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle.” Matt 11:29.

Dette sagde Jesus, fordi farisæerne talte om at tage Himmelens åg på sig og mente dermed at underkaste sig loven og Guds vilje. Dette kunne være hårdt og vanskelig, thi ingen kan holde loven. Men Jesus taler om sit åg som noget, der giver hvile for de troendes sjæle.

Jesus sagde: ”Dersom I ikke tror, at det er mig, der er JEG ER, skal I dø i jeres synder.” Joh. 8:24. I 2.Moseb. 3:14 ser vi, at det er Guds navn, Jesus bruger om sig selv. Men til dem der troede sagde Jesus: ”Den, der sejrer, skal ingenlunde rammes af den anden død.” Åb. 2:11.

Hvem kastes i ildsøen?


Den første omtale af, at nogen kastes i ildsøen, er i Åb. 19:20: ”Da blev dyret fanget, og sammen med ham den falske profet, som gjorde tegn fremfor ham. Med disse tegn havde han forført dem, som havde taget imot dyrets mærke, og dem, som tilbad hans billede. Disse to blev kastet levende ned i ildsøen som brænder med svovl.” Alle dem, der ikke har taget imod Guds frelse og fået deres synder forladt, skal ende samme sted og tilbringe evigheden sammen med den onde forfører, Djævelen.

Vi hører om mange, der forfører børn, opfinder djævelske spil, og som leder mennesker ind i okkultisme og andet ondt. Jesus sagde: ”Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald.” Luk. 17:1-2.

”Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne; og for ham skal vi stå til regnskab.” Hebr. 4:13.

”Gud skal føre hver gerning frem for dommen, sammen med alt det skjulte, enten det er godt eller ondt.” Præd. 12:14.

”Intet er skjult, som ikke skal blive åbenbaret; og heller ikke noget er gemt, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset.” Luk. 8:17.

Jesus sagde advarende: ”Men jeg siger jer, at hvert unyttigt ord, menneskene taler, skal de aflægge regnskab for på dommens dag. For efter dine ord skal du blive kendt retfærdig, og efter dine ord skal du blive fordømt.” Matt. 12:36-37.

Det skal forstås udfra, at ”dersom du bekender Herren Jesus med din mund og tror i dit hjerte, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du blive frelst. For med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frelse. Skriften siger jo: Hver den, som tror på ham, skal ikke blive gjort til skamme.” Rom. 10:9-11.

Er vore ord og vort hjerte præget af vor tro, kendes vi retfærdig. Men møder vi Gud med vantro, kommer vi for dommen og bliver erklæret skyldig og kastes i ildsøen.

Dommen foran den store, hvide trone


Vi møder i Ny Testamente ofte ordet TRONE. Men det ord har flere betydninger. I Åb. 4.og 5. og 7. kap. er der tale om nådens trone, hvor de, som er blevet rensede ved Lammets blod, står i tilbedelse, lovprisning og tak (5:8-10 og 7:9-17.) Medens den trone, vi læser om i Åb. 20:11-15 har med dom og straf at gøre. Fra dem, der står foran den, lyder der ikke ingen takke eller glædesudbrud, thi for dem er der kun en mørk dom i vente, idet Guds vrede er over dem.

Det er Jesus Kristus, der sidder på denne trone. Vi læser i Joh. 5:22: ”Faderen dømmer ingen, men han har overgivet hele dommen til Sønnen.”

Charles Spurgeon sagde:
Kristus skal afdække alle tanker og handlinger. Han, som engang var foragtet og i dag overset af de fleste, er dommeren, alle skal komme til at bæve for. Vi læser i Rom. 2:5-6 og 11: ”Ved din hårdhed og dit hjertes ubodfærdighed samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han skal give enhver efter hans gerninger….For Gud gør ikke forskel på folk.”
Og i Åb. 20:12-13 står: ”Og jeg så de døde, små og store, stå frem for Gud, og bøger blev åbnet. Og en anden bog blev åbnet, som er livets bog. Og de døde blev dømt efter det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde fra sig, som var i det, og Døden og Dødsriget gav de døde tilbage, som var i dem. Og de blev dømt, hver efter sine gerninger.”

Tidligere i dette kap. læste vi om de troende: ”Og jeg så troner, og nogen satte sig på dem, og der blev givet dem at holde dom. Derefter så jeg deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds skyld og for Guds ords skyld, de som ikke havde tilbedt dyret eller hans billede og som ikke havde taget imod hans mærke på panden eller hånden. De blev levende og regerede med Kristus i tusind år. Men de andre – de ikke troende - blev ikke levende igen, før de tusind år var omme.” Vers 4-5.

Johannes ser ”døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet…. Og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.” Åb. 20:12.

Også livets bog blev åbnet, hvor de helliges navne findes. Og deres gerninger bliver bedømt til løn. Malakias skriver: ” Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn.” Mal 3:16.

Dom over nationerne


En anden af Guds domme foran tronen er dommen over nationerne, som omtalt i Matt. 25:31-46, når Jesus vender tilbage til jorden ved trængseltidens ophør, hvor hedningernes tider afsluttes. (Luk. 21:24.) Daniel fortæller i 2:44 om et stort sammenbrud af rigerne i verden. Og at Guds rige da vil bryde frem. Kristus vil kalde til orden, førend de tusind år bryder frem. Hvilket vi også ser i Joel 3.kap. Og i Matt. 25:31 står: ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle de hellige engle med ham, da skal han sidde på sin herligheds trone.” En klar beskrivelse af, at Jesus Kristus kommer med sine hellige, for at regere på jorden i tusind år, når trængselstiden er slut. (Se også Zak. 14:5.)

Alle fra de forskellige nationer skal samles, og Kristus vil dømme dem. (Joel 3:2 og Matt. 25:32.) Denne dom vil foregå i Josefats dal. Her besejrede Herren i gammeltestamentlig tid sit folks fjender (2. Krøn. 20:20-23). Og her vil Herren sortere folkene, idet ingen virkelig onde får lov at gå over i tusindårsriget.

Gud ser nøje på folkeslagenes opførsel. Vi læser i Joel 3:8: ”De har kastet lod om mit folk, de gav en dreng som betaling for en skøge, de solgte en pige for vin, så de kunne drikke.” En forudsigelse om, at jøderne ville blive et ringeagtet folk uden værdi.

Guds øjesten (5.Moseb. 32:11 og Zak 2:12)

Jesus siger, at de retfærdige skal arve riget (Matt. 25:34), såvel som de skal arve evigt liv (vers 46.) De, som ikke er bortrykket, skal gå over i tusindårsriget i deres jordiske legemer og vil komme til at tilbede Israels sande Gud i Jerusalem. Og de vil spørge efter mere visdom om Gud: ”Ja, mange folk og stærke folkeslag skal komme for at søge Hærskarernes Herre i Jerusalem, og for at bede om nåde for Herrens åsyn. Så siger hærskarernes Herre: I de dage skal ti mænd af alle folkeslagenes tungemål gribe tag i en jødisk mands kappeflig og sige: Lad os få lov at gå med dig, for vi har hørt, at Gud er med dig. Zak. 8:22-23.

Og i Jer. 3:17 står: ”På den tid skal de kalde Jerusalem Herrens trone, og alle folkeslagene skal samles fremfor den i Herrens navn i Jerusalem. De skal ikke længere følge deres hårde og onde hjerte.”

For lang tid siden sagde Gud til Abram: “Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og i dig skal alle slægter på jorden blive velsignet! 1.Moseb, 12:3.

De hedningenationer, der har velsignet jøderne i de onde år, får ved dommen over nationerne Guds velsignelse. Men alle dem, der har forbandet jøderne, får ikke lov at gå ind i tusindårsriget, hvor Kristus er konge.

Der er yderligere en advarsel til nationerne i Zak. 2:12, hvor Herren siger: ”Den, som rører ved jer, rører ved min øjesten.” Det gjaldt den tid, og det gælder stadig. Gud glemmer ikke sit folk, og på regnskabens dag kommer alt frem. Al hjælp og støtte til jøderne giver løn, og al modstand fører til dom.

Gælder disse advarsler og løfter kun for Guds udvalgte folk, jøderne? Der står i Gal. 3:7-9: ”Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: ”I dig skal alle folkeslagene velsignes.” Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham.”

Jesus kom som frelser og forsoner, for at vi kunne få del i dette løfte: ”….for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.” Vers 14.


Debat: Dommen: - Retfærdig! eller: Skyldig!

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation