Verdensbilledet

af Kim Andersen
Lagt på d. 23/01-01



Hvis vi ser på verdens billedet i dag, tegner det til fred imellem lande verden over.
Vi lever trygt og godt, og har ingen grund til at frygte noget.
Vores økonomi giver os en ”uafhængig” tryghed. Vi er uafhængige af hinanden. Vi er uafhængige af Gud, som jo burde være vores tryghed.
Der er ingen chance for at stå på gaden uden noget sted at være.

Der er nedrustninger i snart alle lande, som jo mere end noget andet er et bevis for tryghed.
Midt i al denne tryghed, glemmer vi kristne virkeligheden omkring os.
Denne tryghed, som er en meget falsk og ustabil tryghed, ligger et åndeligt søvndyssende tæppe over alle mennesker.
Det er som at være bedøvet – ude af stand til at bedømme sandt og falsk.
Det er som at ligge på hospitalet før en operation, hvor bedøvelsen har gjort sin indtræden og man knapt kan samle sig om at tale.
I den tilstand, har man givet sit liv over til fremmede, som man ikke har nogen grund til at stole på

På samme måde, gør denne falske tryghed, at man ikke formår at se alvoren af den tid vi lever i.
Vi er så ufattelig påvirket af den åndelige verden uden at mærke det. For det er flere års tilvænning der har gjort ved os, at ikke kan se sandheden af verdensbilledet.

Der er lavet en film der hedder ”The Matrix” som på en måde afspejler verden på en god måde.
Man ser ganske normale mennesker som lever i en verden som vores. De står op, går på arbejde og lever deres liv som os.
Virkeligheden er så bare at der sidder nogen bag denne verden og har bestemt hvordan den skal se ud. De danner verden som de vil. De har bestemt hvad der skal smage af hvad. De kan, hvis de vil, ændre programmet så kylling smager af torsk.
Men den virkelige verden ligger i ruiner, uden at menneskerne ser det. De ser den virkelighed som der bliver vist dem. Virkeligheden er at dem der har lavet denne verden, eksisterer ved at bruge menneskerne til deres fordel.

Ser vi så på vores verden, er det meget af det samme. Der er ikke tryghed i denne verden. Der er ikke fred i denne verden. Vores økonomi er ikke tryg for os.
Virkeligheden er at vi står på toppen af isbjerg hvor alt ser overskueligt ud og virker fredeligt.
Men under overfladen, ligger et meget usundt system, som kan brase hvilket øjeblik det kan være.

Denne verden er ved i meget høj hast at berede sig på Antikrist og hans rige.
EU, har gjort sin store indtræden. Betalingssystemerne nærmer sig chippen, som vil blive den eneste betalings metode. Humanismen har bedøvet mennesker så de har erklæret fred til den åndelige verden. Om man er muslim, buddhist, kristen eller hvad man er, skal man acceptere alt ved hinanden. Alt er snart normalt. Alt hvad Bibelen betegner som synd og adskillelse fra Gud, er blevet gjort normalt og direkte sundt for ens eksistens.

Vi som kristne, ser denne verden som vores hjem, hvor vi hører til. Men virkeligheden er at vi er Guds soldater som kæmper fjendens lejr. Vores hjem er ikke denne jord. Vores konge har beredt en verden for os hvor vi hører til, sammen med Gud.
Vi har lagt vores mission bag os, og kan kun overskue vores eget.
Vi er splittet mod øst og vest, hvad vores tro og meninger angår. Vi kan ikke nå til enighed, kirkerne imellem, selvom alle taler om tværkirkelig samarbejde.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, det er umuligt at arbejde sammen – HVORFOR ???

Fordi, den ene efter den anden kirke lukker verden ind. Ikke i form af porno, skadeligt musik, drug, hor osv, hvilket man ville kalde verden. Men de åbner sig for den dæmoniske aktivitet der påvirker alle i denne tid.
Man hører om alverdens mærkelige hændelser, som tit starter i USA.
Men, samtidig bliver der talt et par sandheds ord, som man lader sig narre af.
Straks inviterer man indviede folk fra disse menigheder, til at komme og give os håndspålæggelse, så vi kan modtage de samme ting som de har modtaget. ”Neeeej, se, de har fået AIDS, kom og smit os, vi betaler gerne….”

En sand Guds fyldt menighed kan ikke arbejde sammen med åndelig smittede menigheder.
Det er umuligt at blande godt med ondt.
Det er en kamp at holde sig fri for de åndelige påvirkninger som ustandseligt i vores drømme, når vi tænker eller ser os omkring, prøver at tvinge os i fordærv med denne verden.

Der er et stort behov for sand gammeldags bibel undervisning, hvilken man skal lede længe efter her i Danmark. Ikke nok med undervisningen, men der er brug for sand åndelig kendskab, der giver de kristne kræfter, til at stå kampen ud.


Debat: Verdensbilledet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Assorteret

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.
Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation